Uddannelsesudvalget 2010-11 (1. samling)
B 25
Offentligt
960119_0001.png
960119_0002.png
960119_0003.png
INSPIRATIONSPUNKTER
OK4/0401-0300-0061/CKM

ØEM’s bidrag til undervisningsministerens tale ved 1. behandlingen

af beslutningsforslag B 25: Forslag til folketingsbeslutning om sociale

klausuler om lærlinge og elever i statens udbud og B 26: Forslag til

folketingsbeslutning om sociale klausuler om lærlinge og elever i bo-

lig- og pensionsselskabers byggeri.

[Om udbudsreglerne og sociale klausuler]

Det primære formål med udbudsreglerne er at sikre, at detoffentlige får løst sine opgaver til den bedste pris og kvali-tet, og at de virksomheder, der byder på opgaverne får enligelig og fair behandling. Derfor er det vigtigt, at man somoffentlig myndighed stiller netop de krav, som er relevantefor den konkrete opgave. Myndigheden bør derfor altidoverveje, hvad der er væsentligt for at opnå en god kon-trakt.Jeg bifalder, at man som offentlig ordregiver vælger at ladesociale klausuler om fx lærlinge- eller praktikpladser indgåsom en del af sine kontrakter med private leverandører.Samtidig må jeg dog gøre opmærksom på, at der ikke er fritslag for anvendelsen af sociale klausuler i offentlige ind-købskontrakter. Et kontraktvilkår om praktikpladser skaloverholde EU-rettens principper og bestemmelser om lige-behandling, proportionalitet og ikke-diskrimination.Det betyder bl.a., at man ikke må pålægge en leverandørbyrder ud over den konkrete kontraktperiode. Fx må manikke binde en virksomhed at indgå en uopsigelig lærlinge-kontrakt på fire år i forbindelse med indgåelsen af en etårigkontrakt.Man kan heller ikke stille krav, der vil afskære tilbudsgive-re fra andre medlemsstater fra at byde på opgaven. Fx måder ikke stilles krav om en uddannelsesaftale, der kun kanindgås af virksomheder med hjemsted i Danmark.
2/3
Det vil altid være en konkret vurdering af det enkelte ud-bud, hvorvidt en social klausul er forenelig med EU-retten.Netop fordi der er tale om en konkret vurdering, bør viundgå generelle modeller, da de ikke giver sikkerhed for, atreglerne bliver overholdt. I stedet bør myndighederne fore-tage en konkret vurdering fra sag til sag, om der skal an-vendes sociale klausuler, og hvordan de i givet fald skal ud-formes.

[Om frivillige aftaler og virksomhedernes samfundsansvar]

Jeg kan kun tilskynde til, at bolig- og pensionsselskabernefrivilligt inddrager sociale hensyn om fx lærlinge- ellerpraktikpladser i sine leverandørkontrakter.Men regeringen skal ikke bestemme på hvilken måde, denenkelte virksomhed skal tage samfundsansvar. Det skal væ-re op til den enkelte virksomhed at vurdere, om det ene ellerandet initiativ vil være en fordel for både virksomheden ogsamfundet.Kun hvis indsatsen inddrages i den enkelte virksomhedsforretningsstrategi opnås der fordele både for samfundet ogfor virksomheden. Regeringen mener med andre ord, atvirksomheders samfundsansvar skal være forretningsdrevet,da det skaber størst værdi både for den enkelte virksomhedog for samfundet.Når regeringen ønsker at fremme virksomheders samfunds-ansvar handler det derfor om at vise virksomhederne, at derer gode grunde til at tage hensyn til sociale forhold og miljøsom en del af netop forretningsstrategien. Det er den til-gang, vi tror giver de bedste resultater på længere sigt.FN fremhævede i juni i år Danmark som et af de førendelande inden for virksomhedernes samfundsansvar. Det sketemed henvisning til, at regeringens handlingsplan fra 2008har skabt en unik dansk tilgang gennem forretningsdrevetsamfundsansvar, som både sikrer konkurrencemæssige for-dele for danske virksomheder og bidrager til ansvarligvækst. Det, at vi ikke vælger mellem enten vækst eller sam-fundsansvar, men ser det som to ting, der understøtter hin-anden, er internationalt set ret unikt.Derfor vil den danske regering også fremover fastholde fo-kus på forretningsdrevet samfundsansvar for den enkelte
3/3
virksomhed frem for én fælles aftale, som alle skal indrettesig efter.