B 23 - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om at tilsende udvalget ministerens talepapir fra samrådet den 16. marts 2011 om samrådsspørgsmål A og B, til skatteministeren

B 23 - Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse afiværksætterskatten.Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 16. marts 2011. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Morten Østergaard (RV) m.fl.

Spørgsmål:Ministeren bedes tilsendes sit talepapir fra samrådet den 16. marts 2011 om B 23(Afskaffelse af iværksætterskatten), jf. B 23 – samrådsspørgsmål A og B.Svar:Talepapir fra samrådet den 16. marts 2011 om B 23 afskaffelse af iværksætterskatten.

Ministeren bedes redegøre for, om han er enig i, ativærksætterskattens komplekse regler i praksis erumulig at leve op til for aktionærerne, herunder bl.a. vedværdiansættelse af unoterede porteføljeaktier, ogredegøre for hvad ministeren agter at gøre for at sikre,at iværksætterskatten er mulig at praktisere foraktionærerne.Der henvises til artiklen "Iværksætterskat er umulig atadministrere" i Børsen den 30. december 2010.

Jeg er blevet stillet to spørgsmål vedrørende beskatningen afselskabers unoterede porteføljeaktier.

Det første spørgsmål A vedrører værdiansættelsen afselskabers unoterede porteføljeaktier, og det andetspørgsmål B vedrører den kommendeiværksætteraktieordnings afledte effekter ogkonkurrencedygtighed i forhold til udlandet.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at Regeringen sammenmed Dansk Folkeparti har indført et forenklet regelsæt afbeskatningen af selskabers aktiebesiddelser.

Regelsættet har medført færre forvridninger iskattesystemet, og har skabt skattemæssig neutralitet –således det i dag er ligegyldigt, om et selskabs afkastkommer i form af udbytte, aktieavance eller i form afkursgevinst på renter og obligationer.

De nye regler lægger konsekvent vægt på ejerskab frem forejertid. Hvis et selskab ejer mindst 10 pct. af aktierne i etandet selskab, er afkastet af disse aktier skattefri.

Ejer selskabet mindre end 10 pct. beskattes afkastet, og derer fradrag for tab – også kaldet for porteføljebeskatning.

Udgangspunktet er at porteføljeaktier lagerbeskattes – dvs.der sker en løbende beskatning af den årlige værdiudvikling.

Der er dog indført en undtagelse hertil for så vidt angårunoterede porteføljeaktier. De selskaber der ejer unoteredeporteføljeaktier kan i stedet for lagerbeskatning vælge atanvende realisationsbeskatning, således at beskatningenopgøres ved afståelse på grundlag af forskellen mellemanskaffelsessum og afståelsessum.

Årsagen til undtagelsen er at værdiansættelsen af unoteredeaktier ikke er nem, og at det ville blive meget besværligt atforetage en årlig værdiansættelse.

Derfor er beskatningen af selskabers unoteredeporteføljeaktier allerede i dag lempet i forhold tilbørsnoterede porteføljeaktier.

Jeg er enig med Hr. Morten Østergaard i, at det er svært atværdiansætte unoterede porteføljeaktier, men der er ikke taleom en umulig opgave, og der er alene tale om enengangsforestilling.

Det er også væsentligt at se på hvorfor, der skal skeopgørelse af porteføljeaktiernes indgangsværdi.

Bestemmelsen om, at selskaber skal opgøre handelsværdienpå unoterede porteføljeaktier i starten af indkomståret 2010,er indsat for at undgå, at selskaber ikke ved senere afståelse,kommer til at blive beskattet af gamle gevinster, der efter dedaværende regler ofte ville være skattefrie.

Den administrative nemme løsning ville være at anvende deoprindelige anskaffelsessummer, men det havde medført etefter min vurdering urimeligt resultat.

Det er min vurdering, at det må være noget nemmere atværdiansætte ”indgangsværdien” for unoteredeporteføljeaktier i år, frem for først ved en senere afståelse,der kan ligge mange år ude i fremtiden. Hvor det f.eks. vilkunne være svært at fremskaffe selskabers årsregnskaberhelt tilbage for år 2009.

Det, at det ikke er lige til at værdiansætte unoteredeporteføljeaktier, fordi de normalt ikke omsættes i sammeomfang som børsnoterede porteføljeaktier, er efter minopfattelse ikke et argument for at afskaffe beskatningen afselskabers unoterede porteføljeaktier.

Vi skal her huske på, at indførselen af beskatningen afselskabers unoterede porteføljeaktier indgik som etfinansieringselement i Forårspakken 2.0, og at beskatningenderved bidrog til nedsættelsen af skatten på arbejde.

Det er også derfor, at jeg har afvist beslutningsforslaget B23 om afskaffelse af beskatningen af selskabers unoteredeporteføljeaktier.

Afslutningsvis vil jeg gerne gøre opmærksom på, at det altsåikke er første gang, at unoterede aktier skal værdiansættes.

Tilbage i 1993 under den tidligere socialdemokratisk ledederegering blev der indført generel beskatning af personersunoterede aktiebesiddelser. I den forbindelse skulle der skeværdiansættelse ved overgangen til beskatning.

Praksis fra dengang vil også have betydning for denværdiansættelse, der skal ske nu.

Ministeren bedes redegøre for de forventede effekter afregeringens bebudede ændringer af iværksætterskatten,samt den nye ordnings konkurrencedygtighedsammenlignet med vores nabolande.

Den er målrettet på at forbedre mulighederne for tilførsel afkapital til nystartede mindre virksomheder.

Der er således ikke tale om en del eller delvis tilbagerulningaf de nye generelle regler for beskatningen af selskabersudbytter og avancer fra Forårspakke 2.0 – de regler, der iden offentlige debat desværre har fået den noget misvisendebetegnelse ”Iværksætterskat”.

Kort fortalt går den nye ordning ud på, at selskaber sominvestorer kan opnå skattefrihed for hele afkastet af visseaktier, uanset hvor stor del af aktierne, aktionærselskabetejer.

Efter de almindelige regler vil afkastet af aktierne væreskattepligtigt, når ejerandelen er under 10 pct. Ordningenskal gælde for aktier i små og mellemstore virksomheder.

En sådan skattefrihed indebærer imidlertid statsstøtte efterEU’s regler. Derfor er det nødvendigt at udforme ordningen,således at den falder inden for EU’s rammer for godkendtstatsstøtte.

Godkendt statsstøtte kan blandt andet gives til risikofyldteinvesteringer i små og mellemstore virksomheder istartfasen.

Små og mellemstore virksomheder omfatter virksomhedermed op til 250 ansatte og en årlig omsætning på op til ca. 75mio. kr. De skattefritagne nyinvesteringer i eniværksættervirksomhed kan på løbende 12-måneders basismaksimalt udgøre ca. 18,7 mio. kr.

I den danske ordning er det endvidere et krav forskattefritagelsen, at aktierne har været ejet i mindst 3 år.Baggrunden for dette krav er et ønske om at binde kapitaleni virksomhedernes tidlige vækstfase.

Normalt vil en skattefritagelse af gevinster medføre, at derikke er fradrag for tab, således at der symmetri mellem denSide 5

Vi prøver i Iværksætterskatteordningen at få gennemført enasymmetrisk ordning, således at vi giver fradrag for tab påaktier omfattet af ordningen. Herved styrker vi detrisikofyldte iværksætteri i Danmark.

I lovforslaget er det i provenuberegningerne lagt til grund, atinvesteringer på 1,2 mia. kr. årligt vil blive omfattet afordningen. Skønnet er foretaget med udgangspunkt iRapporten fra Udvalget om risikovillig kapital, som komsidste sommer.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med den aftale, somøkonomi- og erhvervsministeren for kort tid siden indgikmed pensionsbranchen om, at staten og pensionsbranchensammen skal stille op mod 10 mia. kr. til rådighed foriværksættere og små og mellemstore virksomheder.

Regeringens to initiativer bidrager til at imødekommeventurebranchens ønsker om risikovillig kapital.

Vender vi os mod det internationale aspekt i spørgsmålet,skal jeg indledningsvist gøre opmærksom på, at de ændrederegler i Forårspakke 2.0 ikke i større udstrækning harpåvirket udenlandske investorer, der investerer i danskeiværksættervirksomheder.

Derimod er danske selskaber, der investerer i udenlandskeselskaber, blevet berørt på samme måde som ved eninvestering i et dansk selskab.

Den nye ordning vil i praksis formentlig kun have betydningfor danske selskaber, der investerer i en danskiværksættervirksomhed.

I international sammenhæng er ordninger med sammeformål som den nye iværksætteraktieordning ikke ukendt.

Ved udformningen af ordningen har vi således skelet til enhollandsk ordning og en slovensk ordning. Begge ordningerer notificerede og godkendt af EU-Kommissionen. Detteskulle gerne sikre os en forholdsvis hurtig og ukompliceretnotifikationsproces for den nye ordning.

Som nævnt indebærer ordningen, at afkastet afiværksætteraktier bliver skattefrit. Herved kommer reglernefor disse isoleret set til at svare til reglerne for selskabersafkast af unoterede aktier i Sverige og Norge.

Jeg skal dog - som min forgænger Troels Lund Poulsen ogsåflere gange tidligere har gjort – advare mod at man drageralt for håndfaste konklusioner med sammenligninger afenkeltelementer i landenes skattesystemer.