Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af iværksætterskatten.

Af Morten Østergaard (RV) m.fl.

(Fremsættelse 17.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren.

Vi vender tilbage til diskussionen om selskabernes unoterede porteføljeaktier, som blev indført som en del af finansieringen af forårspakke 2.0, og som også bidrager til finansieringen af de meget markante sænkelser af marginalskatterne, som er afgørende for at sikre væksten i fremtiden. Ændringerne bidrager endvidere til at afbalancere de fordelingsmæssige virkninger af pakken, så der er sund fornuft bag det, som blev indført. Effekterne af reglen skal derfor heller ikke ses isoleret. Man må derimod se på effekterne af den samlede pakke, som der blev lavet, og det er jo ikke alene beskatningen af investorer, der blev ændret med forårspakke 2.0. Der er en lang række ting, som var en del af de markante omlægninger af skattesystemet, som fandt sted.

Regeringen og Dansk Folkeparti ønskede med det nye regelsæt, der blev lavet, at forenkle beskatningen af selskabernes udbytte og aktieavance. En ensartet beskatning af udbytte og aktieavance medfører færre skævvridninger i skattesystemet. I dag er det således ligegyldigt, om afkastet kommer i form af udbytte eller i form af aktieavance.

Regeringen og Dansk Folkeparti ønskede endvidere at skabe neutralitet i forhold til investeringsbeslutninger ved mindre investeringer. Her mener jeg primært i forhold til, om man skal investere i aktier frem for obligationer. Neutraliteten medfører, at skatteydernes dispositioner i højere grad bliver styret af rene forretningsmæssige hensyn frem for skattemæssige hensyn. Det tror jeg også er sund fornuft. De dispositioner, der giver det største afkast før skat, vil også give det største afkast efter skat. Det bidrager til, at kapital og arbejdskraft i højere grad søger hen mod de mest rentable investeringer og dermed bidrager til den højeste vækst og velstand i samfundet.

Det Radikale Venstre kalder beskatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier for en iværksætterskat. Jeg vil gerne i dag understrege, at det er der ikke tale om. Der er heller ikke tale om, at regeringen og Dansk Folkeparti har indført en ny skat, der specifikt går efter at straffe iværksættermiljøet. Mange iværksættervirksomheder bliver overhovedet ikke berørt af beskatningen. Det gælder f.eks. alle enkeltmandsvirksomheder og iværksættere, der investerer uden om et holdingselskab. Derfor er det også misvisende at have en lang diskussion om det her tema, som Det Radikale Venstre gerne vil indlede.

Men jeg vil så også gerne sige, at regeringen jo sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har taget bestik af den diskussion, der har været, primært i forhold til mindre investeringer, og derfor er det også afgørende at sige, at i den finanslovaftale, der er blevet indgået, har man netop også reflekteret over det med de risikovillige investeringer i iværksættervirksomheder i Danmark. Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er jo blevet enige om at indføre en målrettet skatteordning, der fremmer risikovillige investeringer i små og mellemstore virksomheder i Danmark, og det er sund fornuft.

Vi skylder selvfølgelig også at sige, at det jo har været med baggrund i den debat, der har været, hvor vi så også har erkendt, at der har været behov for at gøre noget for den her gruppe af virksomheder. Det sker så ved at give skattefordele til investorer. Når der investeres i risikovillig kapital i iværksættervirksomhederne, løber investorerne en stor risiko. Det er regeringens bevidst om, og derfor ønsker vi også at tilgodese disse investeringer ved at fritage afkastet for beskatning. En målrettet ordning, der letter mulighederne for at investere iværksætterskatten via holdingselskaber, vil efter min bedste overbevisning rette op på den negative effekt, som indførelsen af beskatning af selskabets porteføljeaktier har medført.

Når det så er sagt, er det også vigtigt at slå fast, at det forslag, som vi behandler i dag, B 23, jo er kendetegnet ved, at der ingen finansiering følger med, overhovedet. Det er selvfølgelig noget tankevækkende og også, synes jeg, dybt problematisk, at man fremsætter forslag her i Folketingssalen uden overhovedet at konstatere, hvad der skal gøres for at finansiere forslaget. Men jeg ved ikke, om det er udtryk for den såkaldte økonomiske ansvarlighed, som Det Radikale Venstre under normale omstændigheder bryster sig af. Den må vi så konstatere heller ikke er til stede ved det her forslag.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Forslaget her er fuldt finansieret på Det Radikale Venstres finanslovforslag, så det kan ministeren være tryg ved. Og så siger ministeren, at vi kalder det en iværksætterskat. Jeg har set, at regeringen også har gjort det, ikke mindst økonomi- og erhvervsministeren, som jo tidligere på sæsonen har lovet at afskaffe iværksætterskatten.

Men jeg synes, at man i første omgang må interessere sig for den her finanslovaftale. Hvis jeg har læst det rigtigt, så forstår jeg det sådan, at den nye såkaldte lempelse går ud på, at man minimum skal have 5 års ejertid på aktierne. Maksimalt 11¼ millioner per løbende 12 måneder i kapitalindskud. Virksomhederne må endnu ikke være klar til at afsætte varer. Investeringerne skal gennemføres gennem nytegning af aktier. Investeringer foretaget frem til juli 2011 behandles efter de gamle regler, og vokser virksomheden sig stor og får brug for yderligere kapital, vil investor have mulighed for at tilføre ny kapital i henhold til de almindelige regler. Ved senere afståelse vil der ske en beskatning efter almindelige regler.

Altså, den her ordning er jo så kompliceret, at den skal notificeres til EU som statsstøtte. Vil ministeren ikke give mig ret i, at så indviklet, som den allerede nu fremstår, hvor den bare er beskrevet i overskrifter, virker det mere som statsstøtte til advokater og revisionsbranchen end som statsstøtte til små og mellemstore virksomheder og de investorer, som investerer i dem?

Ministeren.

Nej, det vil jeg ikke bekræfte, det er jo meget simpelt at sige. Det her er ikke et spørgsmål om at lave skjult statsstøtte eller lave støtte til revisorer eller advokater. Det er sådan set et meget målrettet forslag, som skal prøve at gøre noget ved den udfordring, der har vist sig at være i forhold til små og mellemstore virksomheder. Jeg havde fornøjelsen af at være i samråd, endda arrangeret af spørgeren, hvor jeg jo også sagde, at nu måtte vi få det analyseret. Derfor skal man jo heller aldrig være for stolt til at se, hvis der er et problem, der skal gøres noget ved. Og det er så lige præcis det, vi har gjort nu. Det tror jeg også at spørgeren, hvis spørgeren interesserer sig for små og mellemstore virksomheder, vil kvittere for.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg vil klart kvittere for, at skatteministeren har været på en lang rejse, for på det bemeldte samråd var konklusionen, da jeg spurgte direkte, om der var et problem, at skatteministeren havde vurderet det, og at det var der ikke. Siden da må man jo sige at regeringen er kommet et stykke ad vejen. Det, man så har præsenteret nu, er meget svært gennemskueligt, men det er jo statsstøtte, for jeg går ud fra, at det er derfor, man EU-notificerer det. Jeg siger bare, at det er så kompliceret, at det virker mere som statsstøtte til advokater og revisorer end til små og mellemstore virksomheder.

Men når vi nu alligevel er ved det der samråd, vil jeg sige, at der diskuterede vi jo også, om der var andre lande, der havde lignende ordninger, og der kunne jeg da være interesseret i at høre: Er det lykkedes ministeren – for det er ikke lykkedes mig endnu – at finde et andet land, der målrettet er gået ind og har beskattet unoterede aktier i porteføljeselskaber på den måde, man har gjort i Danmark? Jeg ved jo, at ministeren tilsyneladende har analyseret problemstillingen grundigt, inden man er kommet frem til det her statsstøtteforslag som en lappeløsning, men er det lykkedes at finde et andet land, eller er situationen ikke, som jeg påstår, at man i hvert fald i vores nabolande Norge og Sverige ikke beskatter unoterede aktier i porteføljeselskaber, som man fortsat gør her i Danmark – også med den nye lempelse?

Ministeren.

Jeg synes først og fremmest, det er vigtigt at slå fast, at der i enhver skattelovgivning kan være udfordringer, der betyder, at man, når man har lavet en meget omfattende skatteomlægning, så også skal rette op på nogle af de skævheder, der kan være blevet skabt, og jeg vil gerne slå fast her i dag, at der har været udfordringer i forhold til de små og mellemstore virksomheder. Det er jo i erkendelse af det problem, at vi så har valgt at lave en ny model, som helt rigtigt vil blive vedtaget i løbet af foråret 2011.

Men når det så er sagt, vil jeg også sige, at det nemmeste i politik – og jeg ved, hr. Morten Østergaard er en meget stor kapacitet på det område – jo er at komme med forslag uden finansiering, og jeg må sige, at det er lykkedes med det her, og det beklager jeg, for det klæder ikke et såkaldt økonomisk ansvarligt parti som Det Radikale Venstre at gøre. Og jeg synes, det er trist.

Tak til ministeren. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

For et stykke tid siden var Det Radikale Venstre efter SF for at være et økonomisk uansvarligt parti. Det forstår jeg rigtig godt, for løfterne blev givet til højre og venstre, mens der var noget længere imellem finansieringsforslagene. Sådan kunne man ikke føre politik, lød det fra Det Radikale Venstre. Jeg var og er helt enig. Når vi som politikere kommer med gyldne løfter, må vi også levere finansiering til vores forslag, ellers er det ikke troværdigt, det er ikke økonomisk ansvarligt. Og derfor undrer det mig, at vi i dag skal behandle et forslag, som vil koste statskassen omkring 600 mio. kr., uden at Det Radikale Venstre fremviser finansiering for deres forslag.

Jeg ved godt, at Det Radikale Venstre har fremlagt et skatteudspil med partiets ændringer til regeringen og Dansk Folkepartis skattereform, men i det udspil findes det forslag, vi nu behandler, ikke, og så overrasker det mig jo meget, at man kommer med kravet om en lempelse på 600 mio. kr. Men måske har den varme opbakning til Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti også smittet af på Det Radikale Venstres økonomiske ansvarlighed – det er bestemt ikke nogen opløftende kendsgerning.

Selve forslaget har skatteministeren redegjort for, og jeg vil derfor blot komme med nogle få betragtninger. Selskabers beskatning af porteføljeaktier, noterede såvel som unoterede, er en del af finansieringen af skattereformen, forårspakke 2.0, fra sidste år, en skattereform, der markant sænker skatten på arbejde og en skattereform, der er fuldt finansieret.

Tidligere var skattereglerne således, at et selskab ikke blev beskattet af afkastet af en aktieinvestering, men blev beskattet på samme måde, som de blev beskattet af afkast af obligationer eller et renteafkast. Det gav en klar skattemæssig tilskyndelse til at investere eller placere likviditet i aktier alene af skattemæssige årsager, og de rent driftsøkonomiske overvejelser var dermed mindre centrale. At skattesystemet på den måde skævvred mellem investeringsformer, er selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt.

I forbindelse med arbejdet omkring skattereformen ændrede regeringen i det forslag om selskabers beskatning af porteføljeaktier, bl.a. blev Skattekommissionens forslag om lagerbeskatning af unoterede aktier taget af bordet, da det ville være urimeligt, at der skulle betales skat af en ikkerealiseret gevinst, som, modsat for noterede aktier, kan være særdeles vanskelig at værdiansætte korrekt, plus også elementerne omkring den likviditetsmæssige belastning.

Siden skattereglerne blev vedtaget i 2009, er det dog blevet påpeget, at reglerne kunne virke hæmmende for business angles og andre investorers lyst til at investere i iværksættervirksomheder. I folkemunde kaldes beskatningen iværksætterskatten, selv om det reelt er investorerne, som beskattes af gevinsten af deres investering, og dermed ikke den iværksætter, der har startet et selskab. Særlig i den situation, hvor et selskabs investering skifter status fra en såkaldt datterselskabsaktie, altså en ejerandel over 10 pct., til en porteføljeaktie, har beskatningen påkaldt sig opmærksomhed, og det er blevet vurderet, at det kunne afholde investorer fra at investere.

Men alle de problemstillinger har vi jo også lyttet til i Venstre, og som det også fremgik af den debat, der var mellem skatteministeren og hr. Morten Østergaard, har vi jo med finanslovaftalen for næste år sikret, at vi lemper på selskabers porteføljeaktieinvesteringer under en række forhold, som allerede er blevet gennemgået. For vi var i Venstre naturligvis også bekymret for, om beskatning af selskabers porteføljeaktier kunne have en negativ indvirkning på iværksætteres adgang til kapital, og det er derfor, vi ændrer reglerne.

En generel fritagelse for beskatning af selskabers beholdning af porteføljeaktier vil betyde, at det igen bliver de skattemæssige aspekter, der vil kunne være afgørende for rentabiliteten i en investering; det er ikke økonomisk optimalt, hvis det alene er skatten, der bestemmer, og ikke de realøkonomiske afkastmuligheder, der er bestemmende for, hvor man investerer.

Endelig skal det jo også fremhæves, at såfremt en investor foretager en investering direkte – og ikke gennem et selskab – ja, så falder man helt uden for den problemstilling, som der her rejses. Så er der ikke risiko for at blive ramt af den såkaldte iværksætterskat. Det er altså kun, hvis man foretager sin investering gennem et selskab.

Som jeg startede med at sige, kniber det gevaldigt for Det Radikale Venstre med at finansiere forslaget, og også af de øvrige grunde, jeg har nævnt, kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg må helt afvise, at der skulle være problemer med finansieringen. Jeg ved, hr. Torsten Schack Pedersen har læst de radikale finanslovforslag, hvor det fremgår helt tydeligt, at vi finansierer det, og jeg kan også se i Finansministeriets vurdering af Det Radikale Venstres finanslovforslag, at man anerkender, at skattetrykket lempes bl.a. på baggrund af det her forslag. Så det er i hvert fald røget ind på lystavlen visse steder, at det her forslag indgår i Det Radikale Venstres finanslovforslag, og derfor er det selvfølgelig helt rimeligt, at vi fremsætter beslutningsforslaget.

Jeg kunne da godt tænke mig lige at kigge lidt nærmere på den løsning, man fra Venstres side mener – alene selvfølgelig fordi vi har rejst debatten – der alligevel var grund til at kigge på. Er det sådan, at Venstres erhvervspolitik er, at det er statsstøtteordninger, der skal løse problemerne? Det eneste, der står klokkeklart, er, at på trods af al diskussionen om erhvervsstøtte og alt mulig andet er bundlinjen, at her bliver en ordning, man er nødt til at notificere til EU, fordi det er statsstøtte. Er mere statsstøtte, flere statsstøtteordninger i stedet for at lave en skattepolitik, der matcher andre landes, Venstres erhvervspolitik?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke, fordi vi betragter det som et element i at lave statsstøtte, men det er de definitioner, der er i forhold til EU. Derfor må vi sige, at når vi går ind og siger, at vi faktisk gerne vil lempe for at sikre, at der er lettere adgang til kapital, så følger det altså af EU-reglerne, at det falder i den kategori, og derfor skal det så notificeres. Længere er den sådan set ikke. Det drejer sig om, at vi gerne vil sikre, at der er en let adgang til kapital, men ifølge EU-reglerne skal det notificeres, og så sørger vi selvfølgelig for det.

Hr. Morten Østergaard.

Så svaret var altså: Ja, det her må løses med en statsstøtteordning.

Det, der er virkeligheden, er jo, at i andre lande gør man ikke det her. Selv med den nye ordning er investorerne trods alt bedre stillet i både Tyskland og i Sverige. Derfor kunne jeg godt tænke mig at stille det samme spørgsmål til hr. Torsten Schack Pedersen, som skatteministeren ikke ville svare på, nemlig: Er det lykkedes i analyserne af det her at finde et andet land, der har valgt en statsstøtteordning frem for at gøre det, som man i hvert fald gør i både Sverige og Tyskland, nemlig at sige, at man ikke beskatter unoterede aktier i porteføljeselskaber? Har man fundet den her løsning i andre lande? Er der nogen andre steder, hvor man driver klapjagt på business angels, der vil investere i iværksættere, i stedet for, som man i hvert fald gør i Norge og Sverige, at fritage den type investeringer fra porteføljeselskaber for beskatning?

Ordføreren.

Jeg vil gerne slå fast, at det, at det skal notificeres ved EU, skyldes EU's regler. Jeg betragter ikke det her som erhvervsstøtte. Jeg betragter det her som et tiltag for at sikre, at der er lettere adgang til at rejse kapital.

Hvis beskatningsreglerne er vidt forskellige, alt efter om en aktie er noteret eller unoteret helt generelt, så kan der jo være en risiko for, at det lige pludselig bliver mere attraktivt at afnotere aktier fra fondsbørsen. Det tror jeg sådan set ikke der er nogen der kan have nogen interesse i, og det burde Det Radikale Venstre bestemt heller ikke, i forhold til at aktier omsættes på et åbent marked med stor gennemsigtighed og let adgang for alle investorer, uden at man nødvendigvis skal sætte sig voldsomt dybt ind i de enkelte selskaber, fordi der er nogle klare oplysningsforpligtelser, når tingene foregår på fondsbørsen. Så at lave noget, som ville kunne betyde, at vi vil opleve, at selskaber afnoterer sig fra fondsbørsen, mener jeg ville være særdeles uhensigtsmæssigt.

Tak til Venstres ordfører. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Nick Hækkerup.

Tit oplever man i muntert lag, at der bliver sagt meget sjovt om Det Radikale Venstre og Det Radikale Venstres politik og konsistensen i den. Der må man sige, at det, vi har at gøre med i dag, i hvert fald er en modsigelse af de bemærkninger, for det kan konstateres som et faktum, at Det Radikale Venstre siden vedtagelsen af rødvinsreformen har ført en vedholdende og konsekvent kampagne for at få afskaffet den såkaldte iværksætterskat, og det beslutningsforslag, som vi står med i dag, er sådan set kulminationen herpå.

Begrundelsen fra Det Radikale Venstres side har været og er fortsat, at netop iværksætterskatten har ført til mindre privat risikovillig kapital i Danmark, end tilfældet ellers ville have været. Omfanget kan diskuteres, men om det er tilfældet, kan sådan set ikke diskuteres. Det må jeg nok sige er bredt erkendt i Folketinget i dag. Regeringen og Dansk Folkeparti har også erkendt det, idet man, som det blev nævnt tidligere, i det netop indgåede finanslovforlig jo har lagt op til en beskeden ændring af skatten med den begrundelse, og jeg citerer:

»... at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital til vækstvirksomheder«.

Socialdemokratiet kan grundlæggende tilslutte sig den kritik, som beslutningsforslaget rejser, af iværksætterskatten. Men når vi skal vurdere forslaget samlet, bliver man jo nødt til at vurdere den kritik som lodder i den ene vægtskål over for de lodder, som må lægges i den anden vægtskål.

Se, forslaget blev gennemført som led i rødvinsreformen, hvor Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti gav historisk store og skæve skattelettelser til de allermest velhavende i kongeriget, mens helt almindelige hårdtarbejdende danskere, arbejdsløse og pensionister fik en lang næse. Afskaffelsen af iværksætterskatten vil efter Finansministeriets vurdering koste 600 mio. kr., og vi ved, hvordan sådan en finansiering vil blive fundet af det flertal, som er i Folketinget i øjeblikket. Det vil ske gennem besparelser på den helt almindelige velfærd. Prisen vil endnu en gang blive betalt af ringere normeringer i daginstitutionerne, flere lukkedage, kortere åbningstider osv., folkeskoler med færre undervisningstimer, som det konsekvent har været tilfældet, mens den her regering har siddet ved magten, forældede undervisningsmaterialer og stigende klassekvotienter, ældrepleje med dårlig omsorg og mindre rengøring.

Ud over det finansieringsmæssige problem skal det bemærkes, at forslaget blev gennemført som led i at sikre symmetri, som det hedder, i kapitalbeskatningen – helt konkret ved at beskatte udbytter og aktieavancer af porteføljeaktier på samme måde, som hvis der var tale om beskatning af obligationer. Vi ved erfaringsmæssigt, at når man begynder at pille ved sådan en symmetri i beskatningen, fører det ganske ofte til skattespekulationer. Der vil være nogle, der sidder uden for de her lokaler, som interesserer sig voldsomt for: Hvad giver det her nu af muligheder? Og de vil finde skattehuller, som vi så efterfølgende skal arbejde med at lukke efter en periode. Forslagsstillerne har også erkendt den problemstilling, men lader svaret svæve i luften, idet der blot henvises til, at der bør indføres en række værnsregler efter nærmere vurdering.

Endelig er der efter Socialdemokratiets opfattelse grund til at pege på, at i det fælles ønske, som vi har her på Christiansborg, om at hjælpe små og mellemstore virksomheder skal vi naturligvis anvende de mest effektive værktøjer, og det er langtfra givet, at skatteskruen er det mest effektive. Der er en række andre rammevilkår, som må tages i betragtning, når vi skal finde ud af, hvordan vi hjælper de her virksomheder til at komme styrket igennem krisen, f.eks. nye samarbejder om teknologiudvikling, f.eks. etablering af erhvervsklynger, f.eks., som det er blevet problematiseret for nylig, en mere effektiv og fokuseret anvendelse af vores erhvervsfremmeordninger – de ganske store beløb, som vi bruger årligt via finansloven, via skatteudgifter på at stimulere forskellige erhvervsområder, og hvor vi ikke følger op og ser på: Er det en effektiv måde at anvende pengene på, eller kunne vi anvende dem bedre, f.eks. ved at give flere og ikke, som det sker i øjeblikket, færre penge til forskningen, f.eks. ved at styrke og ikke forringe vores uddannelser, som det sker i øjeblikket, f.eks. ved at investere i og ikke forringe vores infrastruktur, som det sker med Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti ved roret, og f.eks. ved at arbejde med en reel reduktion af det administrative besvær, som de små og mellemstore virksomheder er udsat for?

Når den samlede afvejning skal foretages, kan Socialdemokratiet ikke støtte det foreliggende beslutningsforslag.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker.

Baggrunden for beslutningsforslaget, vi har her i dag, er, at beskatningen af selskabers porteføljeaktier og øvrige investeringer blev forenklet og harmoniseret for et par år siden i forbindelse med den såkaldte forårspakke 2.0 simpelt hen for at skabe mere logiske sammenhænge i beskatningen af selskabers investeringer. Påstanden er så fra forslagsstillerne, at den form for beskatning, der er kommet, og som har fået øgenavnet iværksætterskatten, skulle give mindre investeringer i små vækstvirksomheder, og at den skulle være til skade for væksten i de små virksomheder her i landet.

Jeg kan bestemt ikke udelukke, at der kan være den sammenhæng. Alt andet lige vil det jo være sådan, at hvis man beskatter en bestemt investering hårdere end hidtil, så vil færre foretage den investering – så langt kan vi måske godt være enige. Men Dansk Folkeparti og regeringen og også Kristendemokraterne har netop anerkendt, at der kunne være en sådan sammenhæng og også anvist en løsning på den, som der lige i denne tid arbejdes på at konkretisere yderligere. Der er nemlig i forbindelse med finanslovaftalen for 2011 indgået en aftale om, at der skal laves en ny mulighed for, at virksomheders investeringer i de små vækstvirksomheder på visse betingelser skal være skattefri. Dermed mener jeg nok, at der allerede nu er anvist en løsning på det problem, som Det Radikale Venstre ønsker at komme med sit bud på med beslutningsforslaget her.

Den løsning, som regeringen og Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne anviser, koster omkring 70 mio. kr. årligt, mens provenutabet på beslutningsforslaget her er helt oppe på 600 mio. kr. Jeg må sige, at det er overraskende, at Det Radikale Venstre, som plejer at bryste sig af at være et økonomisk ansvarligt parti, kommer med et beslutningsforslag her, der koster 600 mio. kr. at gennemføre uden at anvise den mindste form for finansiering.

Det er faktisk ikke engang første gang i denne uge, der bliver slået hul i statskassen af Det Radikale Venstre på den måde, som det er gjort her. Jeg kan godt se, at det kan være belastende en gang imellem at gå rundt med arvegods som økonomisk ansvarlighed, og at det kan være hæmmende for udfoldelserne her i Folketinget, men det arvegods har Det Radikale Venstre da også meget effektivt smidt over bord i denne uge. Onsdag, for 2 dage siden, stod hr. Niels Helveg Petersen her på talerstolen og plæderede for en fuldstændig afskaffelse af multimediebeskatningen. Den skulle bare krølles sammen og smides ned i papirkurven. Da jeg tillod mig at spørge, hvad der skulle sættes i stedet for, skulle der ikke sættes noget i stedet for. Så stillede jeg også spørgsmålet: Hvordan skal det finansieres? Der var ikke nogen finansiering. Det var lige et hul i statskassen på omkring 700 mio. kr.

Nu står vi så her i dag, 2 dage senere, med nyt beslutningsforslag fra Det Radikale Venstre, der koster 600 mio. kr. uden finansiering. Alt i alt er der slået et hul i statskassen på 1,3 mia. kr. i løbet af 3 dage fra Det Radikale Venstres side. Så man må nok sige, der er gjort op med den økonomiske ansvarlighed. Dansk Folkeparti støtter ikke beslutningsforslaget.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg kan godt forstå, at man fra regeringens og Dansk Folkepartis side hellere vil diskutere Det Radikale Venstres finanslovforslag end beslutningsforslaget. Virkeligheden er, at det her er en del af Det Radikale Venstres finanslovforslag. Det er den måde, vi laver beslutningsforslag på: Først finansierer vi i finanslovforslaget, og så fremsætter vi efterfølgende beslutningsforslagene hen over årene. Sådan arbejder vi, og det er fuldt finansieret.

Multimedieskatten er fuldt finansieret i vores skatteomlægning. Det, der så er interessant, er, at hr. Mikkel Dencker mener, at det slår huller i statskassen. Det, vi kan konstatere, er jo i hvert fald, at der har været et voldsomt produktivitetstab som følge af, at der er danskere, der har opgivet deres hjemmearbejdspladser på grund af multimedieskatten. Der har også været voldsom kritik af, at det her fører til markant mindre investeringer i det danske samfund, og det fører jo så efterfølgende til mindre indkomstskat, fordi de virksomheder ville have ansat folk, der ville have fået løn osv. Så jeg synes bestemt, man kan problematisere hele hr. Mikkel Denckers regnestykke.

Jeg vil bare stille dette helt enkle spørgsmål: Kender hr. Mikkel Dencker nogen andre lande, hvor man på den her måde beskatter investeringer i unoterede aktier foretaget af porteføjleselskaber med en ejerandel på under 10 pct.? Jeg vil bare bede hr. Mikkel Dencker nævne ét enkelt land.

Ordføreren.

Det sidste kan jeg svare nej til. Jeg kender ikke porteføljebeskatningen i andre lande, det vil jeg ærligt erkende.

Men jeg må sige, at jeg undrer mig over, at vi får det her beslutningsforslag til 600 mio. kr., så kort tid efter at der er lavet en finanslovaftale, som anviser en løsning på det problem, som Det Radikale Venstre gør opmærksom på, og hvor den løsning, der er anvist i finanslovaftalen, kun koster 70 mio. kr. Så jeg synes, at det her er skudt noget over målet, og jeg betragter mest beslutningsforslaget her som en form for kappestrid mellem Det Radikale Venstre og Liberal Alliance om at foreslå de mest outrerede skattelettelser, som tilmed helst ikke skal være finansierede.

Hr. Morten Østergaard.

En lempelse på 600 mio. kr. skulle så være en outreret skattelettelse – det må stå for hr. Mikkel Denckers egen regning. Det her handler om, hvorvidt man synes, at der skal investeres i vækstiværksættere i Danmark, og hr. Mikkel Dencker synes altså, det er bedre, at danske eller udenlandske investorer f.eks. investerer i Sverige eller Norge, hvor man ikke beskatter unoterede aktier hos porteføljeselskaber med en ejerandel på under 10 pct. Hr. Mikkel Dencker foretrækker åbenbart, at kapitalen vandrer andre steder hen, og det er jo en ærlig sag, men jeg tror ikke en døjt på, at der kommer et provenu på hverken 600 mio. kr. eller 530 mio. kr., og så kan vi jo komme tilbage og se, hvem der har skabt huller i statskassen.

Jeg vil bare bede hr. Mikkel Dencker om at erkende en enkelt ting, og det er, at den eneste grund til, at det her indgik i skattereformen, var, at Skattekommissionen lavede en fejl. De skrev nemlig, at det i Sverige var sådan, at man beskattede unoterede aktier i porteføljeselskaber med en ejerandel på under 10 pct. på denne måde. Det gør de ikke, og havde man ikke skrevet det i Skattekommissionens betænkning, var det aldrig blevet en del af skattereformen.

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg ikke kan kommentere den sidste påstand. Jeg må bare konstatere, at vi har anvist en løsning på den samme problematik, som Det Radikale Venstre kommer med sin løsning på her, men vores koster kun en tiendedel af Det Radikale Venstres, og det tror jeg er mere end rigeligt.

Så må jeg bare sige om de øvrige 530 mio. kr., som Det Radikale Venstre så vil fyre af i skattelettelser til de allerrigeste, nemlig den gruppe af danskere, der har råd til at investere flere millioner kroner i små virksomheder, at det jo så må være et udtryk for Det Radikale Venstres politik. 530 mio. kr. i skattelettelser til allerrigeste – det lader vi bare stå her.

Tak til ordføreren. Herefter er det SF's ordfører, fru Malene Søgaard-Andersen.

Det beslutningsforslag, som vi behandler i dag, handler jo som nævnt af de andre ordførere om loven om beskatning af unoterede porteføljeaktier, og den lovgivning blev vedtaget af Folketinget som en del af forårspakke 2.0. Lovgivningen omkring unoterede porteføljeaktier er meget indviklet og meget usexet – må jeg have lov til at sige – og jeg skal forsøge at redegøre for beslutningsforslaget og SF's holdning til det.

I beslutningsforslaget bruges begrebet iværksætterskat konsekvent i stedet for at bruge lovens egentlige betegnelse, nemlig beskatningen af unoterede porteføljeaktier, og det vil jeg sige har gjort arbejdet med det her beslutningsforslag en del mere indviklet, for mit vedkommende i hvert fald.

I SF synes vi faktisk, at det er forkert at bruge betegnelsen iværksætterskat, da det ikke er særlig rammende for indholdet. Jeg kan forstå, at argumentationen for at kalde det iværksætterskat er, at den beskatning skulle ramme iværksættere særlig hårdt, men når jeg ser på beslutningsforslaget, er det ikke sådan, jeg opfatter det. På Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside kan man finde en definition på ordet iværksætter, og jeg citerer: En iværksætter er en person, der etablerer en reel ny virksomhed som enkeltmandsfirma.

Hvis jeg tager udgangspunkt i det regneeksempel, som er anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget, og hvis det er en nystartet virksomhed som i definitionen fra Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside, vil denne virksomhed normalt ikke have skattemæssigt overskud i de første år, da det jo er en helt nystartet virksomhed. Da der i regneeksemplet er taget udgangspunkt i et selskab, som har et overskud på 100.000 kr., må jeg konkludere, at der altså ikke er tale om en iværksættervirksomhed.

I SF synes vi ikke, at det er forkert, at der sker en beskatning af overskuddet i en virksomhed, og vi synes heller ikke, at det er forkert, at der sker en beskatning af aktieudbyttet, når det kommer til udbetaling. Det er altså det, der er tilfældet i regneeksemplet fra beslutningsforslaget, som jeg ser det.

I beslutningsforslagets bemærkninger er der også opstillet en finansiering, som tager udgangspunkt i nogle beregninger fra DVCA, der viser, at Danmark vil miste risikovillig kapital. Derfor er det ifølge bemærkningerne indtjening i sig selv, hvis man ændrer loven om beskatningen af unoterede porteføljeaktier. De antagelser og beregninger, der ligger til grund for den vurdering, er i SF's øjne meget usikre, og derfor vil vi gerne have lavet en mere grundig vurdering af det beregningsgrundlag og de konsekvenser, som beregningerne opstiller.

SF er ikke positivt indstillet over for beslutningsforslaget, men vil gerne, at vi kan få mulighed for at behandle det i udvalget, så de nævnte problemstillinger kan blive belyst.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Tak for det, og især tak for det sidste. Jeg vil bare prøve at retfærdiggøre, hvorfor det her kaldenavn, iværksætterskatten, er berettiget. Det er jo, fordi det handler om investeringer i iværksættervirksomheder, som netop af de grunde, som fru Malene Søgaard-Andersen opridser, har brug for at få investeringer af nogle, som har lavet selskaber med overskud og derfor har penge til at investere.

Hvis man f.eks. tager Børsen den 10. maj, kan man læse om en iværksætter, der hedder Jon Friis, som er grundlægger af firmaet INSEETO, og som har fået den første kontrakt. Men det, han har brug for, er mere kapital for at kunne komme i gang med at flytte sin idé ud på markedet og få flere kontrakter. Men desværre er det sådan, at de svar, han får fra investorerne, er, at på grund af den her iværksætterskat er man ikke villig til at investere i hans virksomhed, for nu er det mere attraktivt eksempelvis at investere i fast ejendom, hvis man har penge på lommen.

Det er derfor, effekten bliver, at kassen bliver smækket i netop for de vækstiværksættere, som vi har så god brug for, og som altså står i en situation, hvor de har brug for indskud af kapital for at kunne flytte deres idé ud på markedet og forhåbentlig skabe en virksomhed, der kan skabe arbejdspladser til andre, og derfor kaldenavnet.

Ordføreren.

Tak. Nu har jeg jo i det, jeg sagde i min ordførertale, taget udgangspunkt i de beregninger, der var i beslutningsforslaget, og jeg er udmærket godt klar over den argumentation, som hr. Morten Østergaard lægger for dagen. Som andre ordførere har sagt her fra talerstolen i dag om det, er der ikke nogen tvivl om, at der kan belyses nogle problemstillinger omkring det, men at det er meget, meget dyrt at begynde at ændre i den lovgivning om unoterede porteføljeaktier.

Som jeg også sagde i min ordførertale om finansieringen, er vi meget usikre på det, og vil vi gerne have det belyst i udvalgsbehandlingen.

Hr. Morten Østergaard.

Spørgsmålet er jo selvfølgelig, gennem hvilke briller man kalder forslaget dyrt. For hvis det betyder, at de, der ellers leverede risikovillig kapital – altså typisk de her folk, der har haft en erhvervssucces og dermed har noget kapital stående, som de er villige til at investere i danskere, der har gode ideer – sætter deres penge i fast ejendom eller vælger helt naturligt at investere i andre lande, hvor man ikke har den her type beskatning, så betyder det for det første mere direkte, at der ikke kommer investeringer i de danske virksomheder, som primært bruger investeringerne til lønudgifter. Altså, de ansætter flere folk, jeg tror, det er omkring 80 pct. af udgifterne i de her iværksættervirksomheder, der går til løn. Det giver så mindre indkomstskat i Danmark, for der skulle jo betales skat af den løn. Det betyder for det andet selvfølgelig også, at der bliver skabt færre job, og at der så i hvert fald ikke kommer et bidrag fra det her område til at løfte os ud af den lavvækstfælde, vi står i. Så samlet set mener jeg, man virkelig skal spørge sig selv, om det samfundsøkonomisk er en god forretning at hente 600 mio. kr. på unoterede aktier i porteføljeselskaber.

Ordføreren.

Det er jo lige nøjagtig det, jeg siger i min ordførertale. Vi bliver nødt til at kigge på de beregninger, der ligger til grund for DVCA’s, hvad kan man sige, udtalelser om, at det ville være en gevinst for Danmark, for i SF er det i hvert fald ikke sådan, vi ser det.

Tak til ordføreren. Herefter er det den konservative ordfører, fru Charlotte Dyremose.

Da den konservative skatteordfører, hr. Mike Legarth, ikke kan være til stede i dag, har jeg på hans vegne lovet at tilkendegive følgende:

Den iværksætterskat, som vi skal debattere i dag, har vi Konservative sørget for at fjerne sammen med Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, når det gælder små og mellemstore virksomheder. Iværksætterskatten på 10 pct. blev oprindelig indført i forbindelse med forårspakke 2.0, da regeringen ønskede at lave en forenkling af regelsættet for beskatning af selskabers aktier og udbytter. Grænsen på de 10 pct. er hentet i EU's moder-/datterselskabsdirektiv. Indkomst fra porteføljeaktier kan bedst sidestilles med renter og kursgevinster på obligationer, der begge er skattepligtige for selskaber. Derfor er det naturligt, at disse typer af investeringer skal beskattes ens.

Forenklingen af regelsættet har endvidere medført neutralitet i forhold til investeringsbeslutningen, sådan at det er ligegyldigt, om afkastet kommer i form af udbytte eller aktieavance. Det er vigtigt, at investeringsbeslutningen er drevet af forretningsmæssige hensyn og ikke alene skatteretlige. Venturebranchen og Business Angels har kritiseret beskatningen af selskabers unoterede porteføljeaktier for at være en iværksætterskat. De mener, at det nye regelsæt rammer iværksættere og risikovillige private investorer, hvorved finansieringen af innovative virksomheder svækkes.

For at imødegå kritikken har vi Konservative og forligspartierne i forbindelse med finansloven foreslået at indføre en ordning, hvor afkastet af selskabers unoterede porteføljeaktier under visse omstændigheder er skattefri for nye investeringer i små og mellemstore virksomheder. Dermed imødekommer vi kritikken på de væsentligste punkter. Ordningen medfører en fjernelse af skat svarende til ca. 70 mio. kr.

Lovforslaget er på vej, men da der er tale om statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, skal reglerne være i overensstemmelse med EU's retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og mellemstore virksomheder. Det kræver en dialog med Kommissionen, inden et lovforslag kan fremsættes, så et umiddelbart bud vil være, at lovforslaget om fjernelse af den såkaldte iværksætterskat for små og mellemstore virksomheder kommer i løbet af foråret.

Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Der bruges mange mærkelige ord i politik, som prøver at aflede opmærksomheden fra, hvad det drejer sig om. Et af de gode ord er starthjælp, som går ud på, at man skærer ned i bistandshjælpen og mener, at man ved at fratage folk nogle penge så hjælper dem – altså giver dem starthjælp. Her har man fundet på ordet iværksætterskat, som om det er en skat på iværksætterne, når det er en skat på investeringer i aktier. Selv om vi overhovedet ikke er en del af VKO’s skattepolitik, anser vi alligevel den lov, som ligger i dag, for at være en beskyttelse imod, at investorer kan spekulere i at slippe helt for at betale skat eller slippe alt for billigt. Det er altså en lov, der eksisterer, og som er imod skattespekulation, og den kan vi selvfølgelig ikke medvirke til at fjerne. Derfor siger vi nej til forslaget.

På en måde er det her forslag fra Det Radikale Venstre jo smukt i tråd med Det Radikale Venstres økonomiske politik i almindelighed: Ned med selskabsskatten, ned med topskatten, lad de rige slippe billigere i skat, lad de arbejdsløse få mindre ret til dagpenge, væk med efterlønnen. Det er så hamrende asocialt, at det passer helt med den placering i salen, hr. Morten Østergaard har i øjeblikket, nemlig helt ude på højre front. Det er en økonomisk politik, vi aldrig nogen sinde vil være med til at støtte. Den skaber ulighed. Der er så meget andet, vi gerne vil sammen med De Radikale, men det her kan vi ikke være med til.

Det fjerner jo selvfølgelig ikke de relevante spørgsmål, som forslaget også indeholder, nemlig hvordan vi får mere beskæftigelse, hvordan vi får flere innovative virksomheder til at sætte gang i tingene. Der vil jeg sige, at det, som vi gang på gang hører fra borgerlige partier inklusive De Radikale, er, at hvis man bruger skattesystemet, kan man hjælpe iværksættere. Nu er der det særlige ved iværksættere, at når de starter, tjener de ikke penge, og derfor er en skattelettelse ikke nogen fordel for en iværksætter. En skattefordel for en iværksætter er jo først gavnlig på et tidspunkt, hvor iværksætteren er kommet til at tjene penge. Og er det i den del af virksomhedsudviklingen, man skal sætte ind? Det er det da ikke. Det er da spild af penge. Når de tjener penge, skal de betale skat og ikke have skattelettelser.

Vi må kere os meget mere os om, hvordan vi hjælper virksomhederne med at komme i gang. Der er det vores opfattelse, at man skal skabe efterspørgsel efter nye, innovative produkter, som samfundet har brug for. Der er mange forskellige metoder, og jeg skal nævne et par stykker, hvormed man ligesom kan sætte gang i en efterspørgsel. For jeg er sikker på, at der sker noget, når efterspørgslen er der efter et produkt eller en type af produkter, vi ikke kender, men som der et behov for – et behov, som vi gerne vil have dækket – og der er nogle penge, så vi ligesom kan sige: Hvis du har produktet, køber vi det. Det er en måde at sætte gang i noget på, hvor man også er sikker på, at det, der sættes i gang, er fornuftigt. Et problem med skatteredskabet er jo også, at man ikke aner, hvad de penge bliver brugt til.

Men hvis man siger, at her er noget, man gerne vil købe for 0,5 mia. kr., som jeg kan forstå der er til rådighed her, så kunne det være, at vi f.eks. skulle satse på grøn beskæftigelse, altså vedvarende energi og energibesparelser. Hvorfor siger vi ikke til DONG og de andre energiselskaber, at de skal gå i gang med at lave nogle projekter, hvor de siger til idemagere: Kom her med jeres forslag; har I et godt forslag, er vi indstillet på at investere i det og købe det af jer og på den måde sætte gang i en udvikling?

Det kan man gøre på energiområdet og inden for velfærd. Regioner og kommuner bør da have sådan nogle vugger, om jeg så må sige, så man siger: Her har vi nogle ting, vi gerne vil have udviklet og gjort bedre; kom her med jeres gode ideer. Så vil iværksætterne helt af sig selv dukke frem. Det gælder på fødevareområdet, hvor offentlige institutioner, der køber fødevarer, kan sige: Vi har brug for det og det, f.eks. at sørge for en bedre forsyning af fødevarer til de ældre eller på en institution. Og så kommer iværksætterne og hjælper med det. Lad os altså lave det behovsstyret og behovsdrevet i stedet for at bruge et eller andet helt blindt skatteinstrument. Det er den ene ting, vi gerne vil.

Den anden ting, vi gerne vil, er at sige: Kan vi ikke gøre mere for at hjælpe nye selskabsformer på vej? Hvorfor skal det hele være aktieselskaber? Hvorfor skal vi ikke i langt højere grad fremme andelsselskaber? Hvorfor skal vi ikke i langt højere grad fremme for den sags skyld enkeltmandsejede, men også kollektivt ejede virksomheder i en anden form – en meget mere demokratisk form end aktieformen? Der er det aktionærerne, der bestemmer, og den store aktionær bestemmer mest. Det er det, der er vores plan, nemlig at gå en helt anden vej. Men selvfølgelig skal vi have mere beskæftigelse, selvfølgelig skal vi have flere virksomheder i gang. Det siger sig selv.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg skal bare forstå det. Hr. Frank Aaen og den borgerlige regering kan jo så forenet sige, at man synes, det er bedre med statsstøtte end at skabe grundlag for investeringer gennem skatteregler. Det er jo selvfølgelig en fair alliance at have.

Det, jeg hæfter mig ved, og som jeg bare synes skal præciseres her, er jo, at grunden til, at det betyder noget for iværksætteren, er, at det jo typisk er sådan, at man starter med at lave en virksomhed, og så tiltrækker man investeringer, og lige nu er reglerne indrettet på en sådan måde, at jo flere investeringer, man tiltrækker, jo større er risikoen for, at man selv kommer under en ejerandel på 10 pct., hvilket gør, at man så bliver beskattet. Det er jo det, jeg synes er mærkeligt. Er det ikke underligt, at hvis man ejer 11 pct. af en virksomhed, er man skattefri, men hvis man ejer 9 pct., skal man beskattes?

Ordføreren.

Jo, og vi medvirker gerne til et forslag, hvor dem, der ejer 11 pct., også betaler skat. Det er ikke noget problem.

Hr. Morten Østergaard.

Jamen det er jo lige præcis det, der er kernen i problemstillingen: Det, man vælger her, er altså en ordning, som er helt unik for Danmark; der er ikke nogen, der har kunnet finde eksempler på det i andre lande. Det kan jo være, hr. Frank Aaen synes, de er asociale i Norge, og at de er asociale i Sverige, at vi er omgivet af asociale lande. Det kunne også være, det var, fordi man havde et andet samfundsøkonomisk blik for, at det er interessant, at personer, som har tjent penge på at sælge en virksomhed, i stedet for at tage dem ud til personligt forbrug, hvor de så selvfølgelig bliver beskattet, vælger at bevare dem i et investeringsselskab, at det er interessant, at de investerer i nogle af de nye ideer, hr. Frank Aaen talte om, i stedet for at sætte dem i mursten og tjene penge på rentefradraget.

Ordføreren.

Vi beskatter også gerne dem, der spekulerer på anden vis i at få indtjening uden at betale skat. Det er ikke noget problem.

Vores opfattelse er, at man ikke skal kunne slippe for at betale skat, bare fordi man tjener sine penge ved at sidde ned og sove, og det er jo sådan, vi desværre har det i en lang række lande, både i Danmark, Norge, Sverige og andre, nemlig at hvis man sover og tjener på sit hus, kan man score en enorm gevinst på et tidspunkt, eller hvis man har store aktier, så slipper man billigere i skat, end hvis man arbejder. Det er da underligt, at jo mere man sveder, jo mere skat skal man betale, og jo mindre man sveder, jo mindre skat skal man betale. Derfor vil vi slet ikke gå den vej.

Hr. Morten Østergaard må vel erkende, at vi er kommet med ganske mange andre forslag også i den korte tid, jeg har haft til rådighed her i dag, til, hvordan vi mener man kan sætte iværksætteri i gang, nemlig ved at lave det behovsstyret, ved at det er samfundsmæssige behov, der ligesom driver værket. Og der skal ikke gives statsstøtte, men staten skal sige: Her er nogle ting, vi gerne vil have, og derfor vil vi også gerne stille os til rådighed for at købe dem, hvis du vil komme med dem.

Tak til ordføreren. Herefter er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Morten Østergaard.

Vi savner jo på mange måder Liberal Alliance i debatten, bl.a. fordi det jo også for dem har været en vigtig sag, men de er tilsyneladende for travlt optaget til at deltage i debatten her i Folketingssalen i dag. Jeg tillader mig dog at tro, at hvis de havde været her, var det måske lykkedes at finde nogle, der syntes, at forslaget burde nyde fremme.

Selv om jeg skal takke for debatten, må jeg jo sige, at det var lidt småt med opbakning. Men jeg vil alligevel gerne forsøge at beskrive, hvorfor vi synes, at det her er så afgørende.

Først må man jo se på baggrunden for forslaget. Det skyldes efter vores bedste overbevisning ene og alene en lille fejl i Skattekommissionens betænkning, som altså fejlagtigt angav, at man havde et sådant system som det, regeringen nu har indført sammen med Dansk Folkeparti i Danmark, i Sverige. Og det er ikke tilfældet. I Sverige beskatter man ikke unoterede aktier i porteføljeselskaber på den måde, som vi nu har valgt at gøre i Danmark. Det var en fejl, og det indgik så som et finansieringselement i regeringens skattereform, og der er jeg sådan set meget enig med den konservative erhvervsordfører, som i skrift og tale – og i hvert fald på skrift i det, jeg har her i Fredericia Dagblad – fredag den 27. august så manende sagde, og jeg citerer:

Det står allerede nu meget klart, at iværksætterskatten aldrig burde have været indført. Den har og vil få katastrofale konsekvenser for dansk erhvervsliv og dansk vækst. Citat slut.

Jeg synes, det er en meget, meget præcis beskrivelse fra den konservative erhvervsordfører, men det er jo ikke kun på regeringspartiernes bænke, at man har ytret kritik, nej, selv om vi ikke kunne formå skatteministeren til at anerkende, at der var et problem i foråret, så gik det jo langt bedre, da vi derefter havde samråd med økonomi- og erhvervsministeren, hvor man havde et mere erhvervs- og vækstorienteret blik for problemstillingen. Det havde vi ved udgangen af august, men allerede inden da var økonomi- og erhvervsministeren ude med en melding den 11. august, hvori han sagde: Jeg vil se på, om der er åbninger, eller om der er ting, der kan gøres, så vi ikke længere har det, vi i dag kalder en iværksætterskat. Og efter samrådet den 31. august var han meget klar i mælet om, at man ville give det højeste prioritet at komme af med iværksætterskatten.

Så det, man vel kan sige, er, at der i hvert fald i borgerlige politiske kredse er enighed om, at det her får katastrofale følger for investeringer i nye danske virksomheder. Jeg har i almindelighed som erhvervsordfører for Det Radikale Venstre en god dialog med mange dele af dansk erhvervsliv, men må jo alligevel sige, at det har været overraskende for mig at se, hvor intens dialogen er blevet om netop det her forslag, altså i form af henvendelser fra folk – både iværksættere og investorer – der siger, at det her er et gigantisk skud i egen fod.

For lige nu er det jo sådan, at hvis man er dansk business angel, som det hedder, altså har tjent penge på at opbygge en virksomhed og nu har et investeringsselskab, hvor man investerer i andres gode ideer, kan det i dag bedre betale sig at gøre det i snart sagt et hvilket som helst andet EU-land. Hverken Sverige eller Norge har de her regler, og det er langt gunstigere at bosætte sig i London og investere der. Og mange af de lande har sågar regler, hvor man, hvis man investerer uden for landets grænser, altså hvis man f.eks. gør sine investeringer i Danmark fra et andet land, også er fritaget fra beskatning.

Derfor tegner det jo et underligt billede, når man den ene dag kan høre regeringen ved møder i Vækstforum og andre steder tale om, at Danmark er udfordret af udsigten til lav vækst, og så den anden dag skal se, at regeringen stædigt fastholder en skat, der med kirurgisk præcision går ind og hæmmer der, hvor vi har brug for at væksten skal komme fra, nemlig fra nye virksomheder, der skyder op, skaber arbejdspladser og eksport og dermed også bidrager til vores hensygnende BNP. Og det er altså det, som er udfordringen med iværksætterskatten.

Så har der været fokus på, om 600 mio. kr. nu er stort eller småt i en finanslovsammenhæng. Vi har finansieret det i vores finanslovforslag. Men det, jeg synes er centralt at holde sig for øje, er, hvad det samfundsøkonomiske perspektiv er. Hr. Mikkel Dencker var jo inde på, at man har lavet en lappeløsning til 70 mio. kr., som så altså er egentlig statsstøtte og nu skal notificeres. Jeg vil stadig væk fastholde, at det virker mere som statsstøtte til advokater og revisorer end som statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, for bare det, der er lagt frem nu, virker så knudret og uigennemskueligt, at det kommer til at kræve, at iværksætterne ikke bruger deres krudt på at få deres nye idé bragt til markedet, men i stedet for på at købe sig bistand til, hvordan de kan få tilrettelagt tingene, så de kan tiltrække investeringer.

Men de 70 mio. kr. er jo bare et udtryk for, vil jeg sige til hr. Mikkel Dencker, at man ikke har løst problemet, for det er jo så beskeden en del af det provenu, man forventede at der ville komme, men som ingen af dem, der er i branchen, tror på nogen sinde vil materialisere sig. For antagelsen er jo, at det har en meget lille adfærdspåvirkende effekt, og at folk vil investere, som de altid har gjort, og at der derfor vil komme et provenu. Men hvis det går, som De Konservative har erkendt, som økonomi- og erhvervsministeren har erkendt, og som man bredt i branchen er enige om, så kommer det provenu jo aldrig ind, fordi investeringerne forsvinder eller bliver kanaliseret væk fra små virksomheder, hvor man køber sig en lille ejerandel, over i andre ting, som er mere begunstigede, f.eks. fast ejendom.

Derfor synes jeg selvfølgelig, det er positivt, at skatteministeren er kommet fra en blank afvisning af, at der overhovedet er et problem, til i det mindste at have erkendt, at der er et problem, og så have lavet en løsning, som vel bedst kan betegnes som et plaster på et åbent benbrud, men som trods alt på en eller anden måde rummer en eller en form for problemerkendelse.

Jeg har så spurgt – jeg spurgte i samrådet i foråret, og man skulle tro, at skatteministeren havde haft tid til at tænke over det, han lovede i hvert fald at analysere det – om der findes andre lande, der har en model som den, vi havde før finanslovordningen her. Jeg har også spurgt i dag, og der er ikke nogen, der har kunnet pege på et andet land, hvor man har valgt målrettet at gå ind og ramme investeringer i små og mellemstore virksomheder, som man har gjort det her. Der er ikke noget land i verden, hvor man synes, det er smart at lave klapjagt på risikovillig kapital på den måde, som man har gjort det her. Vi kan i hvert fald ikke se, at der, når man kigger rundt på vores nærmeste lande, er nogen, der har noget, der minder om det.

Jeg føler mig næsten på helt sikker grund, når jeg siger, at der i hvert fald ikke er nogen, der har den ordning, man nu påtænker at lave, hvor man altså skal i gang med statsstøttereglerne for at finde ud af at kanalisere 70 mio. kr. tilbage som kompensation for noget, man i forvejen mente ville give 600 mio. kr. ind i statskassen. Som sagt kan det jo være, at det glæder Forenede Danske Revisorer og advokatbranchen, men i det store hele løser det ikke den udfordring, som er ridset op, og som er anerkendt også af regeringen.

Hvad er det så for et billede, det tegner af den borgerlige skattepolitik i dag? Ja, jeg havde selvfølgelig håbet at kunne få lejlighed til at diskutere det med den konservative erhvervsordfører, der har talt om de katastrofale følger, eller for den sags skyld med den konservative skatteordfører, som jo ofte taler om, at der højst skal være 50 pct. beskatning af den sidste krone. Nogle partier taler om højst 40 pct. Det er i hvert fald ikke tilfældet for de mennesker, vi taler om her. For dem har man jo valgt at lave nogle regler, efter hvilke man helt målrettet går ind og laver en samlet beskatning, hvor den effektive beskatning kommer til at ligge på over 67 pct.

Jeg forstår ikke, hvorfor man laver en skattereform og så ser sig sure på mennesker, der har tjent penge. Det troede jeg ikke var borgerlig politik. Man ser sig sure på mennesker, der har tjent penge, og i stedet for at trække dem ud til personligt forbrug har valgt at beholde dem i et investeringsselskab for at kunne investere i andre menneskers nye ideer. Så siger man: I skal betale allermest skat af alle! Havde I bare taget pengene ud og brugt dem på nye biler eller swimmingpools, var I sluppet billigere i skat end nu, hvor I vælger at beholde dem i et investeringsselskab og investere dem i andre virksomheder.

Jeg kan godt forstå, at det ser skralt ud med væksten i Danmark, hvis det er den tankegang, der driver den borgerlige erhvervspolitik. Så kan jeg godt forstå, at vi står på kanten af en lavvækstfælde, og jeg kan godt forstå, at erhvervslivet ryster på hovedet af en regering, der laver et finanslovforlig, der primært handler om udlændingepolitik og ikke har andet bidrag end det her beskedne om muligheder for at skabe ny vækst i Danmark.

Den radikale skattepolitik er helt anderledes indrettet. Vi ønsker at øge beskatningen af det, vi ikke bryder os om. Det er forurening og overforbrug. Til gengæld vil vi gerne lempe indkomstbeskatningen, og vi vil også gerne sørge for, at der er risikovillig kapital, og derfor vil vi ikke lave unikke danske ordninger for folk, der investerer via et investeringsselskab. For vi ved og anerkender, at vi er i et indre marked, hvor kapitalen bevæger sig frit, og hvor investeringerne derfor også vil bevæge sig frit. Ideerne kender som bekendt ingen grænser, og det betyder selvfølgelig, at hvis man sidder med penge på lommen, så investerer man dér, hvor det er mest attraktivt.

Jeg tror, at man er en del af det nationale selvbedrag om, hvor fantastiske vi er, hvis man ikke tror, at der også findes gode ideer at investere i i både Sverige, Norge og andre lande, der har de her ting. Jeg synes, det er besynderligt at opleve en borgerlig regering, der har besluttet sig for at se sig sure på en gruppe mennesker, som måske havde svaret på nogle af de udfordringer, vi står over for, ved at investere i nogle af de her små selskaber, og synes, det er bedre, at de flytter til London og bosætter sig der og investerer i nogle af de nye virksomheder der.

Derfor håber jeg, at vi på et tidspunkt – det er jo en lang erkendelsesmæssig rejse, skatteministeren har været på – fortsat kan have den her debat og belyse, at det her ikke er nogen samfundsøkonomisk god ordning, og derfor burde iværksætterskatten afskaffes helt og vores regler bringes på linje med vores nabolandes.

Tak til hr. Morten Østergaard.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.