Det næste punkt på dagsordenen er:

33) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 20:

Forslag til folketingsbeslutning om at videreføre Eik Bank Danmark som en statsejet bank.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og erhvervsministeren.

Med beslutningsforslaget foreslås det at etablere en statsejet bank, der skal kunne tilbyde alle danskere en bankforbindelse med lønkonto, mulighed for kassekredit, boliglån og andre almindelige bankydelser. Og i den forbindelse foreslås det at videreføre Eik Bank Danmark som en statsejet bank.

Jeg er meget enig i, at det er regeringens grundlæggende præmis for vores politik på området, at forbrugerne skal sikres de bedst mulige vilkår. Men det sker, ved at virksomhederne reguleres og er i sund konkurrence med hinanden, og ikke ved at staten sådan på forhistorisk vis skal drive bankvirksomhed.

Regeringen arbejder i den forbindelse målrettet på at styrke reguleringen af og tilsynet med bankerne, det arbejde foregår både nationalt og i EU-regi, og i øjeblikket er der f.eks. et omfattende arbejde i gang i EU, hvor formålet er at skærpe kapitalkravene til de finansielle virksomheder.

Ligeledes arbejder vi herhjemme i øjeblikket bl.a. på en risikomærkning af lån, hvorved bankkunderne nemmere kan gennemskue, hvor risikable de enkelte lån er.

Kravene i forbindelse med lånoptagelse til køb af fast ejendom er ligeledes blevet skærpet, og det ses, bl.a. ved at bankrådgiveren sammen med kunden nu skal udarbejde et særligt rådgivningsskema.

Derudover findes der mange forskellige former for banker, og de drives efter mange forskellige principper. Det er således allerede i dag muligt for forbrugerne at vælge bank, ud fra hvilke ydelser de ønsker at modtage.

Jeg mener ikke, at det er en statslig opgave at drive bank. Regeringen har derfor ikke noget ønske om, at staten skal eje banker og drive bankvirksomhed ud over det absolut nødvendige. Statens engagement i de danske banker sker i forlængelse af dette, og det må ikke udstrækkes længere end det, som Finansiel Stabilitet er involveret i.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at Eik Bank Danmark og det færøske moderselskab Eik Banki er blevet håndteret i overensstemmelse med lovgivningen, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Finansiel Stabilitet har indledt en åben og transparent salgsproces for de to banker på linje med den proces, der har været for de øvrige pengeinstitutter, som er blevet overdraget til Finansiel Stabilitet.

Regeringen kan således ikke anbefale beslutningsforslagets vedtagelse.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu er det ikke sådan, at det her forslag skulle begrænse, at der er konkurrence på bankmarkedet, det tror jeg ikke man kan forestille sig, i hvert fald ikke foreløbig, men det er jo et forslag om at udvide valgmulighederne på bankmarkedet. I dag er valgmulighederne jo relativt få. Vi har nogle enormt store finansielle supermarkeder – ikke mindst Danske Bank – som var lige ved at vælte omkuld under krisen, og i den modsatte ende har vi nogle andelskasser, som er et ganske fint alternativ, men som ikke er en ret stor del af markedet. Og da de fleste føler sig nærmest presset ind i de her enorme banker, kunne det være fint med en ekstra valgmulighed. Ville det ikke bare styrke konkurrencen?

Ministeren.

Jamen forholdene er sådan set modsat det, som spørgeren er inde på, for markedet har jo sikret pluralisme og diversitet på bankområdet. Vi er et af de lande, som har flest forskellige banker, vi kan vælge mellem. Bare til sammenligning med vores naboland Sverige, som har en håndfuld store velfungerende banker – måske sådan fire af slagsen – har vi jo i Danmark en bred diversitet af banker og sparekasser, vi kan vælge mellem. Så markedet har betydet, at man kan vælge mellem forskellige banker og som kunde selv finde ud af, hvor man passer bedst henne i forhold til sine bankforretninger.

Hr. Frank Aaen.

Jo, men det viser sig jo også, at der er mange, der har svært ved at finde en bank. Der tænker jeg ikke mindst på små og mellemstore erhvervsdrivende. Det hører vi jo faktisk om hele tiden og kan læse om i Børsen og de andre lyserøde sider i aviserne: at man har masser af små virksomheder, der har svært ved at få nogen til at give den kredit, der er nødvendig, for at de kan udvikle sig. Det er jo også derfor, at regeringen har foreslået, at pensionskasserne skal gå ind på det marked med at låne ud til små og mellemstore virksomheder. Kunne en statsbank ikke også være et godt redskab til at hjælpe de små virksomheder?

Ministeren.

Det ville være alt for risikabelt at bruge statens penge på den måde, for det første. For det andet er det helt unødvendigt, når der er et marked, der fungerer. Al erfaring viser, at når staten driver virksomhed, er det altid dårligere, end når private driver virksomhed. Så det vil heller ikke være til gavn for kunderne.

Kunderne har gavn af, at der er gennemsigtighed. Kunderne har gavn af, at der er forskellige banker, de kan vælge mellem.

Tak til ministeren. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

I Venstre er vi ikke enige i forslaget, hvis der var nogen, der ville blive overrasket over den melding. Vi deler altså ikke den opfattelse, som Enhedslisten har, nemlig at staten er meget bedre til at bestemme og styre end mennesker, som rent faktisk har erfaringer, incitamenter og viden på området. Vi mener heller ikke, at en statsejet bank bedre skulle kunne styre kreditpolitik og forretningsgange end privatdrevne banker.

Hvorfor skal staten etablere en bank for at konkurrere med privatdrevne virksomheder? Forklaringen er jo selvfølgelig, at Enhedslisten ikke bryder sig om en fri og åben markedsøkonomi. Kan der indføres et element af socialistisk planøkonomi i Danmark, ja, så tøver man naturligvis ikke. Begrundelserne fra Enhedslisten virker også temmelig tænkte i forhold til den situation, vi er i, og i forhold til, hvordan vi har taget hånd om de udfordringer, som finanskrisen jo af gode grunde også har ført til, omkring den finansielle sektor.

Vi skal skabe tryghed og tillid til den finansielle sektor, og det gør vi ikke, ved at staten permanent skal drive bankvirksomhed. I stedet for skal vi sikre, at der er en ordentlig regulering, og at der er gennemsigtighed, så både kunder og ejere ved, hvordan virkeligheden er. Og så skal der selvfølgelig være en sund konkurrence mellem pengeinstitutterne, så det er pengeinstitutternes tilbud, der er afgørende for, hvor kunderne går hen, ikke hvem der har den største pengetank i ryggen. For den, der måtte have den største pengetank i ryggen, ville utvivlsomt blive den bank, der havde staten i ryggen.

Vi mener i Venstre ikke, at det er en statslig opgave at drive bankvirksomhed, så vi er som sagt imod forslaget om at videreføre Eik Bank Danmark som en statsejet bank.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Skal afvisningen af forslaget ses som et udtryk for, at Venstres ordfører mener, det er gået rigtig godt med de privatejede banker, at de virkelig har gjort det strålende og har kunnet klare sig på markedsvilkår uden staten? Er det derfor, man synes, det er dårligt, at staten driver bank?

Ordføreren.

Vi synes ikke, det er en statslig opgave at drive et pengeinstitut. Det er sådan set den rene forklaring på, at vi afviser forslaget.

Jeg ved godt, at Enhedslisten mener, der skal være fælles eje af produktionsmidlerne, og at den private ejendomsret skal stå for fald, men det er bare ikke Venstres opfattelse. Som jeg sagde i min ordførertale, har vi været igennem en finansiel krise, og vi har sikret en bedre regulering af den finansielle sektor, men det er regulering, åbenhed, gennemsigtighed og klare regler for kunder og investorer, der er afgørende. Staten skal ikke konkurrere med privatejede banker. Staten skal ikke drive pengeinstitutter i Danmark.

Hr. Frank Aaen.

Nu er gennemsigtighed vist ikke det mest velvalgte ord i forbindelse med de private banker. De er sådan set præget af det stik modsatte.

Men altså, jeg spurgte: Er afvisningen af det her forslag et udtryk for, at man er vildt begejstret for den måde, de private banker har klaret sig igennem krisen på, at de slet ikke havde noget ansvar for, at krisen brød ud, og at de sagtens kunne have klaret sig?

Altså sagen er jo, at staten har reddet bankerne ved at stille milliarder og milliarder til rådighed for dem. Hvor kommer den begejstring for de private banker fra? Det kunne jeg bare godt tænke mig at få at vide.

Ordføreren.

Modviljen mod, at staten skal gå ind og blande sig ved at drive virksomhed på det private marked, er generel fra Venstres side. Vi har ikke tiltro til, at staten er bedre og dygtigere til at drive virksomhed, end det private marked er, og det ville også føre til en ulige konkurrencesituation. Jeg synes jo altid, man må sørge for, at det er den fri konkurrence, der råder. Al erfaring har vist, at det giver de bedste resultater, den største vækst og de laveste priser. Det kan man ikke få, hvis det er staten, der skal drive virksomhed i Danmark.

Jeg gentager gerne, at vi, som jeg sagde i min ordførertale, oven på den finansielle krise har taget forskellige initiativer for at sikre, at markedet fungerer bedre, end det gjorde før finanskrisen.

Hr. Høgni Hoydal for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, om han kan uddybe lidt den her ideologiske afvisning af forslaget med, at det her skulle være udtryk for socialistisk planøkonomi. Er det sådan, at Venstre egentlig støtter en ideologi, der er lidt skizofren; det vil sige, at man taler om markedsøkonomi, når det går godt, men at der er socialistisk planøkonomi, når det går dårligt?

Altså, er det sådan, at overskuddet altid skal privatiseres og globaliseres, mens underskuddet altid skal socialiseres og nationaliseres? Er det Venstres politik?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstod den sidste del af spørgsmålet.

Men jo, jeg står meget gerne ved, at det her for mig også klart handler om ideologi. Spørgsmålet er: Skal staten drive virksomhed i konkurrence med private virksomheder, eller skal staten via lovregulering sørge for, at der er ordentlige rammer for, at den frie konkurrence kan fungere?

Det er sådan set meget centralt for mig som liberal, at det, vi skal tage os af her i Folketinget, er at sørge for, at der er overordnede rammer til rådighed, så virksomheder kan udfolde sig og iderigdommen kan eksistere, og så må det være den bedste virksomhed, der vinder kundernes gunst. Og der mener jeg bestemt ikke, at staten skal spille en aktiv rolle ved at være virksomhedsejer og kaste sig ud i konkurrence med privatdrevne virksomheder.

Hr. Høgni Hoydal.

Jeg forstår godt svaret. Jeg forstår bare ikke, at man pludselig har revet et par år ud af kalenderen, for det er jo slet ikke realiteten. Realiteten i dag er, at staterne, ikke bare i Danmark, men i hele den såkaldte vestlige verden, er gået ind og har drevet bankerne, da de kom i problemer. Og spørgsmålet er så nu, når bankerne igen skal ud på det private marked, om man ikke bare forærer et nyt overskud til måske de samme spekulanter, der kørte bankerne ud over afgrunden.

Jeg forstår ikke helt, at Venstre ikke har behandlet den erfaring, kan man sige, som finanskrisen har givet os alle sammen, men taler, som om der ikke er sket noget i de sidste 2 år.

Ordføreren.

Jeg har nævnt det i min ordførertale, og jeg har svaret på det to gange under hr. Frank Aaens korte bemærkninger, men jeg tror, hr. Høgni Hoydal bygger på den misforståelse, at vi har kastet penge efter bankerne gratis, og at de nu får dem. Sandheden er jo altså, at de tiltag, vi har lavet for at sikre finansiel stabilitet i Danmark, er noget, som pengeinstitutterne selv betaler. De har skudt penge ind i indskydergarantifonden og de forskellige konstruktioner, og de penge, som vi låner til bankerne og stiller garanti for, tager vi os selvfølgelig godt betalt for.

Så billedet af, at vi har foræret bankerne milliarder af kroner, er simpelt hen ikke korrekt. Det er sådan, at vi har været nødt til at sætte ind for at sikre en finansiel stabilitet i Danmark, men det har vi ikke gjort for at kaste penge efter bankerne, det har vi gjort for at sikre finansiel stabilitet, og pengeinstitutterne er altså selv med til at betale regningen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Eik Bank er jo desværre den seneste af bankerne, der er gået ned. Jeg vil sige, at jeg har en vis forståelse for den skuffelse, rigtig mange nærer over for den finansielle sektor med den uansvarlighed, der har præget branchen igennem de seneste par år og deroptil. Men jeg er nødt til at sige, at vi ikke er indstillet på, at staten skal drive egentlig bankvirksomhed. Vi medvirker meget gerne til at skabe nogle gode rammer om den finansielle sektor, der fremmer ansvarlighed, hensyn til den enkelte borger og kunde i banken og fremmer hensynet til den overordnede samfundsøkonomi. Og det bliver lidt ud fra devisen om så meget marked som muligt og så meget stat som nødvendigt.

I den henseende vil vi jo gerne tilsige ministeren vores allerbedste hjælp for at få nogle ordentlige rammer for banksektoren, så vi ikke endnu en gang kommer i den ulykkelige situation, der har præget det her samfund igennem en nu efterhånden længere periode. Men til det konkrete forslag fra Enhedslisten siger vi nej, det er vi ikke med på. Men gerne nogle gode rammer.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jamen det forstår jeg ikke, for jeg har da set flere gange, at socialdemokrater, ledende socialdemokrater, har støttet tanken om en statsbank. Både generelt og i hvert fald, når det handler om at kunne støtte små og mellemstore virksomheder, har man ment, at der var brug for et initiativ som f.eks. en statsbank. F.eks. i forhold til de små og mellemstore virksomheder – man kan også nævne udkantsområderne – er der efter min opfattelse meget brug for at have en bankforbindelse, der tænker på samfundet mere end på aktionærerne, og det kan man jo ikke få ved, som hr. Orla Hav siger, bare at skabe nogle rammer for de andre banker. Der er man nødt til at tage et mere direkte initiativ.

Ordføreren.

Vi afviser bestemt ikke initiativer, som kan bidrage til en spredning af de aktiviteter, som bankerne kan udøve. Vi vil også gerne give incitamenter til bankerne til at gå ind og være med til at løse de oplagte opgaver, som ligger, eksempelvis at sikre små og mellemstore virksomheder. Vi mener bare ikke, at etableringen af en centralt beliggende, statsligt drevet bank er det rigtige instrument dertil. Vi vil gerne prøve nogle andre metoder af.

Derudover er det jo sådan, at den danske banksektor er ganske differentieret, hvad angår bankernes størrelse og udbredelse. Det betyder også, at der er banker, der har tilknytning til forskellige dele af landet. Og dem skal vi selvfølgelig give nogle rammer, så de er i stand til at udfylde den opgave, som de har over for det lokalsamfund og den region, de nu hører til – men ikke som en egentlig statsbank.

Hr. Frank Aaen.

Det overrasker mig lidt, for det må være en meget klar ideologisk afvisning. For incitamenter til, at andre banker skal løse de opgaver, vi er enige om der er f.eks. i udkantsområder, betyder jo, at de skal have penge for det. Det betyder det i hvert fald på normalt dansk, i hvert fald politikerdansk. Og hvorfor skal vi til at betale private banker, som jo lige har vist, at de ikke er ret gode til at drive bank? De fleste af dem var ved at gå ned. Hvorfor ikke tage et initiativ, vi selv har hånd i hanke med, og hvor vi også direkte kan sige, at de skal gøre sådan og sådan af hensyn til samfundet og ikke som i private banker, hvor loven jo er kun at tage hensyn til ejeren?

Ordføreren.

Jamen jeg kan sige, at i og med at vi har støttet Finansiel Stabilitet, har vi jo været med inde at sikre, at staten skaber den, skal vi sige orden på baggrund af den uorden, der var opstået. Så langt rækker vores engagement i forhold til at løse den opgave, og vi er meget gerne med til at se på, hvilke andre instrumenter der kan tages i anvendelse for at sikre, at virksomheder med udsigt til fremtidig udvikling, også kan få opfyldt deres kapitalbehov. Vi mener ikke, at midlet er at gå via en egentlig statsbank, som forslaget er her.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne kvittere for den socialdemokratiske erhvervsordførers udtalelser om, at det ikke er vejen at gå at drive en statsbank. Det glæder mig meget. Det synes jeg er positivt, også at hr. Orla Hav fremhæver det arbejde, vi har i en bred forligskreds, om, hvordan vi sikrer finansiel stabilitet i Danmark. Det glæder mig meget.

Jeg skal så bare lige lidt i forlængelse af det, som hr. Frank Aaen spurgte om, spørge, om den melding, som kom i august 2009 fra fru Helle Thorning-Schmidt om at etablere en statsbank med 50 mia. kr. i ryggen, var et fejlskud, en fejlvurdering. For nu kan jeg forstå – og som jeg kvitterer meget positivt for – at Socialdemokratiet afviser Enhedslistens forslag.

Ordføreren.

Den socialdemokratiske formand har på ingen måde været ude med nogen fejlskud. Situationen var jo, at vi stod i en krise, der var dybt alvorlig krise for det danske samfund, og hvor der blev meldt ind med forskellige løsningsforslag. Det endte med, at en bred kreds af partier satte sig rundt om bordet og lavede en aftale. Og den aftale står vi bag, for den indeholder elementer af det, som vi også syntes skulle indarbejdes deri, og derfor bortfalder det, som formanden oprindelig var ude at markedsføre som en anden løsningsmodel.

Tak til ordføreren. Fru Colette L. Brix som ordfører for Dansk Folkeparti.

Enhedslisten vil gerne have en statsbank, selv om køberne nu står i kø for at købe den danske afdeling af Eik Bank, som er en internetdrevet bank. Foreløbigt har otte banker været interesseret, og der vil muligvis komme flere. Vi har altså her for en gangs skyld en solstrålehistorie om, at Finansiel Stabilitet faktisk kan komme af med en af sine banker, der så kan fortsætte på almindelige markedsvilkår. Det skal vi ikke hindre ved at omdanne Eik Bank til en statsbank.

Det er glædeligt, at Enhedslisten vil have, at banken i statsligt regi skal videreføres kommercielt, men skal banken være konkurrencedygtig, er den f.eks. nødt til at placere indlån konkurrencedygtigt for at kunne holde på kunderne. Men banken må ikke være spekulativ eller handle med internationale værdipapirer. Skal en bank klare sig på markedsvilkår, er det nødvendigt at investere i virksomheder og forretninger, der giver de højeste afkast, i eller uden for Danmark.

Det kan selvfølgelig give et tab, men løsningen er ikke at fjerne en bank fra markedet og lukke den inde i staten, men at sikre solid bankdrift gennem højere kapitalkrav og skrappere tilsyn, som vi har gjort med kreditpakken og stribevis af lovforslag. Det sikrer, at bankerne ikke går ned, men kan klare sig, selv om der er stormvejr i finansverdenen.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg kan ikke forstå det argument, at man for at kunne drive en bank skal lave spekulation. Altså, jeg mener, at vi skal ikke ret mange år tilbage, før det, at banker tog imod penge fra folk, der havde for mange, satte dem ind på deres konto og lånte de samme penge ud til andre, der havde brug for penge, var det mest almindelige i den finansielle sektor. Det var hoveddriften i banken, og ikke alt muligt andet.

Det er jo en relativt ny foreteelse, at danske banker spekulerer for milliarder og atter milliarder i USA og andre steder på kloden. Skulle det absolut være en nødvendighed for at drive bank, at man spekulerer? Kunne man ikke forestille sig, at man bare havde en bank, der udelukkende drev bankvirksomhed?

Ordføreren.

Jeg forstår udmærket godt, hvad hr. Frank Aaen mener, og man kan jo drømme sig tilbage til de tider, til Matadors tid, hvor man kom til banken med en portion penge fra sin forretning, som bankmanden så satte ind på ens konto. Sådan er det desværre ikke mere. Hvis man skal drive en bank, skal den jo alt andet lige være konkurrencedygtig med alle de andre banker.

Folk, der sætter deres penge ind, skal jo have et afkast, og hvis folk sætter deres penge ind i en bank, ser de jo i dag selvfølgelig på, hvilket afkast de får der, hvilket de får der, og hvilket de får her. Med den teknologi, vi i dag har fået rundt omkring, så vil de i løbet af ingen tid spotte markedet og se, hvad den ene bank giver, hvad den anden bank giver, og hvad den tredje bank giver i afkast.

Det er jo ikke engang alle i dag, der har deres bank i nærområderne. Nogle har den måske et helt andet sted, langt fra, hvor de bor, fordi man i dag kan kommunikere så let som ingenting. Så konkurrencemæssigt tror jeg ikke de banker vil have en chance for at klare sig, uden at de har de samme rettigheder til at bruge de samme midler som alle de andre, altså sælge de samme ting og købe de samme ting.

Hr. Frank Aaen.

Det er ikke en helt korrekt vurdering af virkeligheden. Gennem hele den finansielle krise var det de banker, der ikke havde spekuleret, der klarede sig bedst, f.eks. andelskasserne. De havde stor vækst, og de havde ikke nogen som helst problemer med at have orden i økonomien, og de er hele tiden blevet drevet efter det gode gamle princip om, at de tager imod indlån og låner ud til dem, der har brug for penge til et projekt. Det er det, de er drevet af og bliver drevet efter den dag i dag med stor succes. De bedriver ikke spekulation.

Så det er altså ikke sådan, at det ikke eksisterer ude i verden, og det var faktisk de små banker – det tror jeg ordføreren måske kan bekræfte – der koncentrerede sig om bankforretning, der klarer sig bedst under krisen.

Ordføreren.

Det er jo altid sådan, at jo større en forretning bliver, jo flere redskaber, der er, og jo flere muligheder, der er, jo større plejer tabet også at blive. Og med flere penge i omløb bliver det jo også større – det ved vi alle sammen godt.

Men der er jo, alt andet lige, en portion banker her i landet, som skal konkurrere mod hinanden. Ikke alene konkurrerer de mod hinanden, de konkurrerer også mod alle udlandets banker, og det ved hr. Frank Aaen jo godt. For, som jeg siger, er teknologien i dag så hurtig og så kvik, at man kan tage en sviptur på nettet og se alt muligt om, hvad der f.eks. foregår i et andet land, og hvilken kurs man skal betale der, og hvor man bedst muligt kan få sine penge til at blive til noget mere. Sådan er det altså, alt andet lige, og det bliver vi bare nødt til at vænne os til.

Jeg giver hr. Frank Aaen fuldstændig ret i, at det var en rigtig kedelig tid under krisen. Men det var jo ikke kun her i landet, det var faktisk over hele verden, at banksektoren fik et ordentligt puf. Der skete rigtig, rigtig mange ting, og vi gik jo så ind fra den danske regerings side med opbakning fra partierne og gjorde, hvad vi kunne her, og det synes jeg vi gjorde ganske godt.

Tak til ordføreren. Så er det fru Malene Søgaard-Andersen som ordfører for SF.

Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, er jo et forslag fra Enhedslisten om at videreføre den danske del af Eik Bank som en statsejet bank, i forlængelse af at banken lige nu er under Finansiel Stabilitet A/S.

I SF har vi stor sympati for ambitionen om en banksektor, som er gennemskuelig, og hvor farlig spekulation holdes på et minimum, både af hensyn til forbrugerne og til samfundet. Men det her virker som en hovsaløsning, og derfor kan vi jo så ikke støtte det. Vi har klart brug for en samlet, velreguleret banksektor, men vi kommer ikke til at fremme det ved at lade staten overtage det fulde ansvar for et enkelt hjørne i en pludselig manøvre, som helt ærligt virker som en symbolmarkering. Vi mener ikke, at det er den rigtige måde at indrette en banksektor på lige nu. Hvis det handler om at nedbringe spekulation og skabe gennemsigtighed i banksektoren, skal det ske gennem ensartede regler i forhold til hele sektoren, som skal bidrage til det formål. Så kan det gavne alle forbrugere og hele samfundet og ikke kun den del, der er organiseret gennem en enkelt bank.

I forlængelse heraf rejser forslaget en lang række spørgsmål, f.eks. om, hvordan ledelsen skal indrettes, hvilke investeringsprincipper der skal ligge til grund – ud over at jeg kan forstå, at man skal undgå spekulation. Jeg mangler også konkret at få godtgjort, hvordan Eik Bank som statslig bank skal gøre livet bedre for den almindelige forbruger, da det kun vil udgøre ét ud af flere tilbud på markedet, og om staten skal hæfte for indskuddet i banken.

Alt i alt synes vi, det er en sympatisk intention, der er i forslaget, men vi mener ikke, at forslaget vil gavne samfundet eller borgerne, og SF er imod forslaget.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Jeg noterede mig efter SF's årsmøde sidste år, at et af de første markante forslag, der kom fra årsmødet, var et udspil fra SF's gruppeformand, hr. Ole Sohn, som sagde:

Den statslige bank vil kunne give de private banker konkurrence, og vi kunne have en statslig bank, der kunne tænke på langsigtede samfundsinteresser og ikke bare på at skabe penge til aktionærerne.

Det var altså et meget klart udspil, hvor SF gik ind for en statsbank. Er det stadig væk SF's politik at gå ind for en statslig bank, men at det bare skal være på en anden måde end den, Enhedslisten har foreslået?

Ordføreren.

I det reformprogram, som hr. Frank Aaen henviser til, har vi foreslået en samfundsbank, og det har vi gjort for at sikre, at der skal være udlån til virksomheder og iværksættere i konkurrence med andre banker. Og der er altså den markante forskel, sådan som jeg i hvert fald læser B 20, at beslutningsforslaget har til formål at sikre, at Eik Bank bliver en statslig bank, der udelukkende skal varetage privates interesser, og det er altså ikke det, SF har talt om tidligere.

Hr. Frank Aaen.

Det er jo noget svært at forstå det meget anderledes, end at det var en statsbank, der skulle være en konkurrent til de almindelige banker. Og det, vi foreslår, er jo altså også en statsbank, der skal være en konkurrent til de almindelige banker på alle almindelige bankforretningsområder, og det er også det, der står i forslaget.

Men altså igen: Det forslag, der kom fra SF på årsmødet sidste år, om, at SF går ind for en statsbank, der skal være en konkurrent til de private banker, og som skal levere ydelser, som folk har brug for, og ikke tjene aktionærernes interesser, men samfundets, er altså stadig væk SF's politik. Hvordan havde man så tænkt sig at det skulle gennemføres?

Ordføreren.

Jeg vil ikke stå her fra talerstolen og sige, hvordan det konkret skal gennemføres. Det er ikke kun mig, der bestemmer, hvordan SF's politik skal gennemføres. Men det kan jeg da tage med tilbage til gruppen, og så kan vi tage en grundig diskussion i gruppen om det.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Nu skal det ikke blive en dårlig vane, at jeg lader mig inspirere af hr. Frank Aaen til at stille spørgsmål, men sådan kan det jo gå. Jeg havde nu også snydt lidt og forberedt mig hjemmefra i forhold til SF. For hvis man læser SF's principprogram, kan man se, at der står, at den socialistiske markedsøkonomi er præget af forskellige former for fælleseje og råderet over de vigtigste produktionsmidler og den finansielle sektor. Jeg glæder mig over, at SF afviser beslutningsforslaget, men hvordan harmonerer det med SF's principprogram?

Ordføreren.

Jeg synes, at jeg har redegjort for, at vi har foreslået den her samfundsbank, som skal varetage de interesser, der er i virksomheder og hos iværksættere, og at det er det, der ligesom er modstridende i forhold til det beslutningsforslag, vi behandler i dag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Så blev vi da så meget klogere, nemlig at SF fortsat ønsker at etablere en statsbank. Den skal så bare se lidt anderledes ud end det, hr. Frank Aaen havde forestillet sig, men SF leger altså stadig væk med tanken om, at de private pengeinstitutter skal have konkurrence af et statsejet pengeinstitut. Jeg kvitterer bare for, at vi har fået den klarhed i dag.

Ordføreren.

Med fare for at gentage mig selv vil jeg alligevel prøve at se, om jeg kan trænge igennem. Vi har foreslået, at vi skal have en samfundsbank, som skal sikre udlån til virksomheder og iværksættere i konkurrence med andre banker. Det er lige nøjagtig på baggrund af den krise, vi har været igennem, for at sikre, at iværksættere og virksomheder kan være sikre på loven, sådan at de kan have en sund virksomhed.

Tak til ordføreren. Så er det fru Carina Christensen som konservativ ordfører.

I Det Konservative Folkeparti mener vi ikke, at det er en statslig opgave at drive banker. Vi tror på ingen måde, at staten skulle være bedre til at foretage f.eks. kreditvurderinger end de private banker. Statens primære opgave er efter vores opfattelse at styrke reguleringen og tilsynet af bankerne i nationalt regi og i EU-regi, og her er vi altså fuldt ud på linje med bl.a. Venstres ordfører og Dansk Folkepartis ordfører, som vi har hørt det her i dag.

Jeg troede egentlig også – og jeg vil gerne kvittere for Socialdemokraternes ordførerindlæg – at vi var helt på linje med Socialdemokraterne, som jo klart har taget afstand fra en statsbank her i dag. Det glæder mig rigtig meget. Så hørte vi lidt om et tidligere forslag, men jeg kan jeg forstå, at fru Helle Thorning-Schmidts tidligere forslag om en statsbank har man altså skrinlagt igen. Lidt mere bekymret bliver man så, når man hører SF's ordfører og ordførertalen herfra. Nu pakker man det lidt ind og kalder det en samfundsbank i stedet for en statsbank. For mig lyder det unægtelig som noget, der bare er lig Enhedslistens forslag, men i en lidt anden farve gavepapir, altså som en statsbank, og der håber jeg i hvert fald, at Socialdemokraterne vil stå fast og ikke hoppe med på ethvert forslag, der måtte komme fra SF og andre med ønske om at indføre statsbanker nogen sinde.

Med de ord kan jeg bare sige, at vi jo hermed ikke kan støtte beslutningsforslaget fra Enhedslisten.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Nogle gange, når man læser beslutningsforslag, bliver man i tvivl om, hvor man nu lige skal lægge snittet. Vi har på intet tidspunkt været i tvivl i forbindelse med det her beslutningsforslag, som jeg på alle måder kan sige ikke er noget, vi kan støtte.

I dag er det jo sådan – i modsætning til hvad der siges i den debat, man kan høre her – at der er en statsbank. Det er Finansiel Stabilitet, som jo er et statsligt selskab, der ejer en lang række datterselskaber, som er banker. De fleste af dem, der er kunder i Finansiel Stabilitets datterselskaber, ville ønske, at de ikke var det, at de kunne få lov at komme ud på det private bankmarked, men for mange af dem er det desværre ikke en mulighed. Nogle af dem er selv skyld i de ulykker, de står i. En lang række af dem er ikke, og de betaler nu en stadig højere rentemarginal uden at have mulighed for at skifte bank.

Derfor synes jeg også, det er voldsomt at forestille sig, som Enhedslisten her gør, at man ligesom skulle nationalisere alle de mennesker, som har lagt deres bankforretninger i en på det tidspunkt velfungerende privat bank, Eik Bank. Så skulle Enhedslisten og vi andre herinde i Folketinget beslutte, at de alle sammen skulle være kunder i en statsbank. Det er da en højst besynderlig adfærd. Hvis man mener, at staten skal oprette en bank, kunne man jo foreslå det. Men det er da mærkeligt, at man vil nationalisere Eik Bank, der jo – som også fru Colette L. Brix var inde på – rent faktisk for en stor dels vedkommende er interesse for ikke ender med at være en del af Finansiel Stabilitet til gavn og glæde, tror jeg, for de mange i øvrigt private kunder, som jo er i Eik Bank.

Så jeg vil da opfordre hr. Frank Aaen og Enhedslisten til eventuelt at starte deres egen bank. Hvis man gerne vil have en bank, der er baseret på nogle mere, skal vi så sige samfundsnyttige principper end de sådan mere privatøkonomiske, kapitalistiske, så er der jo masser af banker på markedet. Hr. Frank Aaen var i et tidligere spørgsmål inde at pege på andelskasser. Vi kunne nævne Merkur Bank som en bank med en høj etisk standard, der kører efter nogle andre principper end de fleste banker. Så jeg vil jo mene, at der er det tilbud, at der er den mangfoldighed på det danske marked, og at det, der må være opgaven, er at sikre en sådan stabilitet, at det bliver overflødigt, at den nuværende statsbank, Finansiel Stabilitet, har aktive datterselskaber.

Jeg forstår godt polemikken, og den er da også meget underholdende. Jeg tror, det var den daværende konservative økonomi- og erhvervsminister, som nu er blevet udenrigsminister i mellemtiden, som sagde, at det med statsbanker var noget, der hørte Nordkorea til, eller noget i den stil. Og der må man jo nok sige, at der vel er flere, der ligesom skal nedtone retorikken lidt, i betragtning af at staten i dag driver bank med en lang række datterselskaber. Vi håber selvfølgelig alle sammen, at de kunder kunne komme over i en privat bank, for det er det, de selv drømmer om.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Det er lidt i forlængelse af det sidste. Altså, når hr. Morten Østergaard spørger, om vi så skal nationalisere Eik Bank, vil jeg sige, at Eik Bank jo er nationaliseret. Det er staten, der ejer den, og derfor kan man jo stille det spørgsmål, om den banks fremtid er bedst sikret, ved at vi viderefører den, naturligvis med en professionel ledelse, eller om den er bedst tjent med, at den bare er sat på auktion. Det er jo det, der foregår i øjeblikket, nemlig at det er en ganske almindelig auktion som nede ved Bruun Rasmussen: Hvem byder mest? Det kan jo være, at det er spekulanter, der går ind og overtager banken, det kan vi ikke vide, for jeg er sikker på, at man i Finansiel Stabilitet desværre har den tvangstanke, at det er dem, der byder mest, man vil sælge banken til. Nu må vi se, hvad der kommer ud af det.

Jeg er da sikker på, at man kunne drive den bank mere trygt videre i statsligt regi end ved at sætte den på auktion, sådan som man har gjort nu, men det er bare den kommentar, altså at vi er enige om, at staten ejer Eik Bank – ikke sandt?

Ordføreren.

Men det er jo derfor, at svaret til hr. Frank Aaen er så krystalklart for vores vedkommende og så langt fra det, hr. Frank Aaen ønsker: Nej, der er ikke noget som helst, der tyder på, at det er mere trygt at være kunde i Finansiel Stabilitet, altså statsbanken, frem for at være det i en privat bank. Og det er jo derfor, jeg understreger, at det eneste, rigtig mange af dem, der er kunder i de andre datterselskaber under Finansiel Stabilitet, drømmer om, er, om de dog ikke kunne komme over i en privat bank.

Det er jo den alvor, jeg synes hr. Frank Aaen burde anerkende, og jeg håber da, at man sælger til dem, der vil byde mest for Eik Bank. Det er jo sådan set pointen med det, for når Eik Bank så først er overtaget af en anden privat bank, står det de kunder frit for at gå ud på markedet og melde sig i Merkur Bank eller en anden bank, man måtte ønske, med tilpas samfundssind, og det kan man jo bare gøre. Men virkeligheden er, at så længe man er i Finansiel Stabilitet, er det langt, langt sværere, og det burde hr. Frank Aaen også anerkende.

Hr. Frank Aaen.

Jamen grunden til, at det ikke er så rart at være i Finansiel Stabilitet, er jo, at resterne af f.eks. Roskilde Bank ligger i Finansiel Stabilitet, efter at man har solgt alle de sunde dele af Roskilde Bank fra, og det har man også gjort ved de andre banker, man har overtaget. Der har man solgt de sunde dele fra, hvilket jeg anser for at være torskedumt. Staten har ikke beholdt hele Roskilde Bank, og man har i stedet for nøjedes med at beholde det, der var tabsgivende.

Det, vi med det her så prøver at lægge op til, er jo, at man altså i forbindelse med Eik Bank ikke sælger det sunde fra, men beholder det og driver det videre på en god måde, fordi der helt klart er en mulighed for det, fordi den allerede er overtaget af staten. Men desværre har man altså haft det princip – og det er så åbenbart med hr. Morten Østergaards store billigelse – at man, hver gang man kom i nærheden af en bank, der var gået konkurs, har solgt de sunde dele fra, så der var nogle andre, der kunne tjene penge, mens man beholdt alt det, man tabte på.

Ordføreren.

Det opdrag, Finansiel Stabilitet har, er jo at sikre statens aktiver, når man overtager en bank, og derfor gælder det selvfølgelig om at afhænde det. Men jeg synes, hr. Frank Aaen viger udenom. For langt de fleste, i hvert fald af dem, jeg er stødt på, som er kunder i et af Finansiel Stabilitets datterselskaber, er det eneste, de drømmer om at komme ud og over i en privat bank.

Det, der er besynderligt, er jo, at hr. Frank Aaen vil bestemme, at alle de her mennesker, der har taget deres penge og har sat dem ind i Eik Bank, der på det tidspunkt, de gjorde det, var en privat bank, nu skal være en del af en statsbank. Det er jo det svar, hr. Frank Aaen ikke vil give, andet end at det har han besluttet på deres vegne med det her beslutningsforslag, men det synes jeg ærlig talt ikke er rimeligt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for forslagsstillerne.

Så kan jeg jo svare hr. Morten Østergaard. Der er to hovedgrunde til, at der er folk, der er i Finansiel Stabilitet, som ikke har lyst til at være der. Det er ikke, fordi de ikke må søge væk, som det ligesom kunne lyde før, men de har fået et stempel på ryggen, der hedder: Det er en dårlig kunde. Og når man har fået et stempel på ryggen, der siger, at man er en dårlig kunde, så kan man ikke komme ind i andre banker. Det er den ene problemstilling. Den anden problemstilling er, at man i Finansiel Stabilitet driver en politik med så høj rente som overhovedet muligt. Man har simpelt hen pumpet renterne op for dem, der er så uheldige, at de stadig væk har lån i Finansiel Stabilitet, for at drive dem ud af banken. Det vil sige, at de altså betaler en blodig rente, men man har samtidig sørget for, at de ikke kan blive kunde i en anden bank, fordi man har stemplet dem. Det er jo problemet.

Det er en rigtig dum måde at føre bank på både over for borgerne i Roskilde og de andre, der er kommet ind i Finansiel Stabilitet, og i forhold til måske at prøve at udvikle alternativer til de private banker. Det er grundlæggende det dumme. Det sunde, man kunne tjene penge på, har man solgt. Det, man kan tabe penge på, har man beholdt. Dem, der er tilbage, mishandler man, og så har man givet dem et stempel, så de ikke kan komme ind andre steder. Det er sandheden om den måde, som Finansiel Stabilitet bliver drevet på i dag, bl.a. på baggrund af de forlig, hr. Morten Østergaard har indgået.

Der undrer det mig, at der ikke er mere åbenhed over for alternativer. Det er jo helt usædvanligt, at der ikke er en offentligt ejet bank i Danmark. Det sædvanlige er, man har mere eller mindre store offentligt ejede banker i de fleste lande, og det har vi også haft i Danmark med GiroBank, som nu er blevet en del af Danske Bank og var ved at gå ned af den årsag. Vi har også haft et kæmpestort forsikringsselskab, Danica, som nu er en del af Danske Bank, hvor pensionerne genererer milliardoverskud til Danske Banks aktionærer, men det er en anden historie.

At regeringen ikke bryder sig om vores forslag, undrer os naturligvis ikke. Argumentationen er jo selvfølgelig interessant: Det er for risikabelt for staten at drive en bank. Ja, men man har altså lige investeret adskillige hundrede milliarder kroner i de private banker, men det er åbenbart ikke risikabelt.

Jeg kunne måske få lidt ro …

Det ville være en fordel for ordføreren, hvis der ikke blev talt lige neden for talerstolen.

Ministeren mener, at det er mindre risikabelt at låne hundredvis af milliarder til private banker end selv at drive en bank. Venstre mener åbenbart, man må afvise forslaget, fordi det går så rigtig godt med de private banker. Efter den krise, vi lige har haft, synes jeg, det er fantastisk at udtrykke sådan en tillid til dem, der driver de private banker, der er åh så dygtige, og det kan vi slet ikke hamle op med.

Sagen er jo, at den finansielle krise viser, hvor sårbare de traditionelle banker er, fordi de ikke nøjes med at drive bank, men fordi de bruger deres hovedaktivitet på at drive alt muligt andet, nemlig spekulation, og gør det internationalt og gør det lokalt. De kan ikke se en boble komme forbi uden at puste den op. Det er jo det, der er realiteten med de private banker, og det er ikke spor betryggende.

Det er rigtigt, at bankvirksomhed er vigtigt for samfundet, men så skal bankerne jo også være bank i stedet for at være spekulative virksomheder, som de har været i det forløb, vi lige har set. De fleste af dem er så blevet reddet på grund af meget store indskud fra staten, men der er jo ingen garanti for, at de ikke går ned igen. Ingen ved, hvad der er af konsekvenser af det, der sker i Grækenland, i Irland, i Portugal, i Spanien, i Italien. Hvad sker der med euroen? Der er mange eksperter, der er i stor tvivl om, hvorvidt euroen kan overleve det kriseforløb, der stadig væk er. Og så vil vi garanteret igen, hvis der sker nogle mere dramatiske ting på det finansielle marked, se danske banker komme i store problemer; det er uden for enhver tvivl.

Derfor er spørgsmålet, om det er godt for samfundets interesser udelukkende at stole på, at det er private, der kan drive banker på fornuftig vis, eller om vi ikke skal prøve at overveje at få lavet et alternativ. Det er derfor, vi har taget fat i Eik Bank. Det er da rigtigt, at det er en lille bank. Der er i øjeblikket 70.000 kunder tilbage, fordi nogle har forladt banken, men det er dog en start, hvis det var sådan, at man ville drive en statslig bank.

Hvad sker der så i øjeblikket? Jo, det er jo også interessant. Nu er de der bankdirektører kommet op på den høje hest igen og udskriver store belønninger til sig selv. Vi så lige forleden dag, hvordan gebyrerne i bankerne eksploderer, ikke mindst på betalingskort. Man er helt åbenlyst ude i et raid, der går ud på, at dankortet skal udkonkurreres og vi i stedet for alle sammen skal gå rundt med et eller andet udenlandsk betalingskort, alene af den grund, at bankerne kan tjene mere på betalingskortene, end de kan på dankortet. Det truer dankortets liv. Og til dem, der har sagt, at vi har en meget stor mangfoldighed af pengeinstitutter i Danmark, vil jeg sige, at det jo altså er sådan, at hvis dankortet går ned, forsvinder forudsætningen for de små pengeinstitutter ganske enkelt også. Derfor vil det være meget vigtigt også på den måde at sikre, at vi ikke bare er afhængige af de private banker og det, de synes de kan tjene flest penge på, men at vi også har et statsligt element, som også kan være med til at hjælpe de små pengeinstitutter, de små andelskasser, hvis det er sådan, at de store banker kommer igennem med f.eks. at få nedlagt dankortet.

Så vi mener altså, at det vil være en rigtig god idé, at vi får en bank, der driver ganske almindelig bankforretning, fordi det viser sig, at det også er dem, der klarer sig bedst gennem krisen og har haft stor tilgang af kunder, fordi de ikke har været ude i de svingninger, som nogle af de mere spekulative banker har været ude i.

Hver eneste gang der har været bankpakker til behandling her i Folketingssalen, har man stillet milliarder – nogle af dem kommer så kommet tilbage igen – til rådighed for de private banker, hvor Enhedslisten har sagt: Hvorfor ikke stille pengene til rådighed for en statslig bank, som man så kan styre?

For det er også en ting, man skal være opmærksom på. En privat bank styres kun efter én ting, og det er, hvad der giver det største udbytte til aktionærerne. Det er også derfor, at man f.eks. ikke tager sig ordentligt af udkantsområderne, fordi det ikke er noget, man anser for at være profitabelt i øjeblikket. En statslig bank kan derimod styres ud fra, hvad der er samfundsmæssigt behov for, og kan også understøtte udviklinger i samfundet, vi har brug for. F.eks. kunne vi i øjeblikket sige til en statsbank: I skal sørge for, at der er ordentlige bankforbindelser til rådighed ude i udkantsområdet. Det ville være helt oplagt for en minister at kunne sige: Nu skal det være sådan, I må sørge for at hjælpe de folk, der kommer i klemme, fordi de store ikke vil røre ved de områder. Det var et redskab, man kunne bruge. Vi kunne bruge sådan en bank til at fremme økologisk udvikling. Vi kunne bruge sådan en bank til at fremme vedvarende energi og energibesparelser.

Det, at man i det hele taget kan have et pengeinstitut, som man kan styre ud fra nogle samfundsmæssige interesser, er da en vældig fordel, i stedet for udelukkende at være henvist til at bede de private om at gøre det, vi vil gerne have, fordi de som sagt kun styres ud fra én ting, nemlig hvor der er den størst mulige indtjening.

Er det så socialisme? bliver der spurgt. Næh, det har sådan set ikke noget med socialisme at gøre. Så skulle Spanien være et socialistisk land med de store statsbanker, de har. Det er jo heller ikke noget fra en fjern fortid. Der var nogle, der sagde, det sådan var i oldtiden, vi havde statslige banker i Danmark. Vi havde GiroBank, og her skal vi ikke mere end ca. 15 år tilbage. Det var ganske fortrinligt. Den lå i alle posthuse, hvor man kunne gå ind og få ordnet sine bankforretninger. Desværre fandt man ud af at sælge den til Danske Bank, i øvrigt via et mellemled, hvad det jo ikke er blevet bedre af. GiroBank var et godt alternativ, som det var en skam man nedlagde.

Jeg er ked af, at mine venner i S og SF ikke kan støtte det her. Jeg synes ellers, at der både fra SF og Socialdemokraterne i løbet af bankkrisen og i forløbet efter var ganske markante udmeldinger om, at man var kritisk over for de private banker, og at man ønskede, at der blev etableret en statsbank. Det kom i forskellige varianter: både en generel statsbank og en statsbank målrettet små og mellemstore virksomheder. Jeg er ked af, at man sådan bakker baglæns i dag, for jeg mener også, at det er et ideologisk tilbagetog. Forskellen på rød stue og blå stue er jo også ideologi. Vi ønsker at styre det her samfund på en anden måde end den, markedet dikterer. Det er da i hvert fald en del af min vision med at støtte en ny statsminister, og der er diskussionen om, hvorvidt banker pr. definition skal være private, eller om vi også kan forestille os en kollektivt ejet bank, ideologisk. Det er en ideologisk diskussion, jeg er ked af man har bakket ud af.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.