Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
B 2 Bilag 3
Offentligt
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 5. november 2010
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af protokollen om
ændring af protokollen om overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til
Traktaten om Den Europæiske Union, til Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde og til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Atomenergifællesskab
[af udenrigsministeren (Lene Espersen)]
1. Udvalgsarbejde
Beslutningsforslaget blev fremsat den 7. oktober 2010 og
var til 1. behandling den 28. oktober 2010. Beslutningsforsla-
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europa-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget på 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til udenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2 Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af DF og EL)
indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Et flertal i udvalget (V, S, SF, KF og RV) konstaterer her-
udover, at regeringen på regeringskonferencen den 23. juni
2010 undertegnede Protokol om ændring af Protokollen om
overgangsbestemmelser, der er knyttet som bilag til Traktaten
om Den Europæiske Union, til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde og til Traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Atomenergifællesskab uden at sagen var forelagt
Folketingets Europaudvalg i form af et forhandlingsoplæg.
Udenrigsministeren har siden, i sine svar på udvalgets
spørgsmål (bilag EUU B 2 - svar på spørgsmål 1-3), tilken-
degivet, at dette er i overensstemmelse med de gældende
regler på området, og at en handling, som konkret vurderes
ikke at være af større rækkevidde, vil kunne vedtages i EU
uden, at der indhentes et forhandlingsmandat, og efterfølgen-
de gennemføres uden Folketingets samtykke.
Flertallet ønsker at tilkendegive, at udvalget fremover øn-
sker, at påtænkte ændringer af traktaten forelægges til for-
handlingsoplæg uanset den indholdsmæssige rækkevidde.
Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutnings-
forslaget til forkastelse ved 2. behandling.
Et
mindretal
(DF og EL) konstaterer, at regeringen på re-
geringskonferencen den 23. juni 2010 undertegnede Protokol
om ændring af Protokollen om overgangsbestemmelser, der
er knyttet som bilag til Traktaten om Den Europæiske Union,
til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde og
til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergi-
fællesskab, uden at sagen var forelagt Folketingets Europa-
udvalg i form af et forhandlingsoplæg. Udenrigsministeren
har siden, i sine svar på udvalgets spørgsmål (bilag EUU B 2
- svar på spørgsmål 1-3), tilkendegivet, at hun mener, at dette
er i overensstemmelse med de gældende regler på området, og
at regeringen også fremadrettet forbeholder sig ret til at del-
tage i regeringskonferencer uden at have et mandat fra Fol-
ketingets Europaudvalg i form af et forhandlingsoplæg. Dette
finder mindretallet utilfredsstillende. Dansk Folkepartis og
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at en sådan pro-
cedure er udemokratisk og fastholder, at Folketinget altid skal
give et forhandlingsoplæg, forud for regeringens deltagelse i
DocID
Journalnummer