Åbenhed i Pensionsbranchen – Redegørelse fra Forsikring & Pension

Folketinget debatterede åbenhed i pensionssektoren ved 1. behandlingen af B19 den 13. januar 2011. Pensionssektoren er fuldstændig enig i, at der skal væ-re åbenhed i pensionssektoren. Det har kunderne krav på.Lovgivning er ikke nødvendig, da de forhold, B 19 foreslår lovgivning om, allere-de er besluttet og i vidt omfang implementeret af pensionssektoren selv. Detteuddybes i afsnit 1 nedenfor.Under folketingsdebatten den 13. januar 2011 blev der sået tvivl om, hvorvidtpensionssektoren har overholdt sine løfter om at vise kunderne alle pensions-omkostningerne ved udgangen af 2010. Det har vi.De pensionsoversigter for 2010, som pensionskunderne får i løbet af de kom-mende uger og måneder, vil vise kunderne alle omkostningerne ved deres pen-sionsordninger. Under 1. behandlingen var der også en vis usikkerhed om, hvadbranchens løfter gik ud på. Der redegøres for løfterne og hvordan pensionssek-toren har overholdt dem i afsnit 2 nedenfor.Endelig var der under 1. behandlingen utilfredshed med, at pensionssektoren erfor langsom til at skabe åbenhed og gennemsigtighed. Vi ville gerne gøre dethurtigere, men det er ingen let opgave. Det uddybes i afsnit 4.

1.

1.2.3.4.

B 19's forslag til lovgivning

simple nøgletal for omkostningerdirekte og indirekte omkostninger skal indgåder skal regnes efter samme metodeoplysningerne skal gives når pensionen tegnes

De nye nøgletal - ÅOK og ÅOP - skal selskaberne vise i pensionsoversigter, derbliver tilgængelige efter den 1. juli 2011. 6 af de større selskaber vil allerede vi-se tallene i løbet af de kommende uger og måneder, når de sender pensions-oversigter for 2010 ud.ÅOK og ÅOP er et supplement til de mere detaljerede og fuldstændige omkost-ningsoplysninger, som kunderne første gang får i pensionsoversigterne for 2010.

For det andet skal nøgletallene basere sig på direkte og indirekte om-

kostninger.

ÅOK og ÅOP og de mere detaljerede omkostningsoplysninger, kunderne får ad-gang til de kommende uger og måneder, har samtlige direkte og indirekte om-kostninger med.

For det tredje skal alle følge samme beregningsmetode.

Det sker allerede.Der er udviklet en fælles beregningsmetode. En henstilling på 35 sider er ud-sendt til pensionsselskaberne, der angiver, hvordan der skal regnes. Pensions-sektoren drøfter med de statsautoriserede revisorer, hvordan revisorerne kanføre kontrol med, at pensionsselskaberne oplyser og beregner ÅOK og ÅOP kor-rekt.

For det fjerde skal kunderne have omkostningerne oplyst, når pensio-

nen tegnes.

Pensionssektoren har besluttet, at kunderne fra 1. juli 2011 skal have adgang tiloplysninger om selskabernes omkostninger, når de skal vælge pensionsselskab.Pensionssektoren har indtil nu haft størst fokus på de eksisterende kunder. Vihar prioriteret at skabe fuld åbenhed og gennemsigtighed for den enkelte borgeri forhold til de pensionsordninger, han allerede har. Over 90 pct. af kunderne ipensionsselskaberne er obligatoriske medlemmer af en pensionsordning som ledi deres ansættelsesforhold.Valget af pensionsordning træffes som oftest af professionelle, der har ressour-cer til at undersøge markedet. Her er det enten fagforeninger eller virksomhe-dernes HR-afdelinger, der træffer valg på medlemmernes vegne. Den enkeltekunde er derfor sjældent ude selv at undersøge priser og vælge pensionssel-skab.Pensionssektoren har besluttet, at de pensionsselskaber, hvor kunderne kankomme ind fra gaden og købe en pension, senest den 1. juli 2011 skal have enomkostningsmåler på deres hjemmeside. Kunden skal taste ind, hvor meget hanelle hun vil spare op og omkostningsmåleren vil så vise kunden ÅOK og ÅOP. Deer beregnet efter samme metode i alle selskaber og vil derfor være fuldt sam-menlignelige.

Pensionssektoren har forpligtet sig til at skabe åbenhed om alle omkostningermed udgangen af 2010. Under 1. behandlingen af B 19 blev der refereret til dis-se løfter som "aftalen fra 2008".Indholdet af sektorens oprindelige "Omkostningsinitiativ" fremgår bl.a. af Forsik-ring & Pensions hjemmeside, af pressemeddelelser, brochurer og af mail af 12.juni 2009 til nogle af ordførerne på B 19 (Orla Hav og Colette Brix og derudoverJakob Jensen, Morten Helveg Petersen, Per Clausen, Mike Legarth og VillumChristensen)."Omkostningsinitiativet" har til formål at synliggøre alle omkostninger og beta-linger forbundet med en pensionsordning. Den enkelte kunde skal have oplyst,hvad han betaler. Dette er gennemført og til tiden.Der har især været to udfordringer, som har gjort det svært at gennemføre initi-ativet hurtigt.For det første er mange pensionsordninger baseret på det såkaldte gennem-snitsrenteprincip, der har til formål at skabe sikkerhed og stabilitet for pensio-nernes udvikling. Prisen for at administrere disse ordninger opkræves på to må-der: dels administrationsomkostninger, der opkræves direkte af den enkeltekunde og som altid har været oplyst; dels omkostninger, der opkræves via fæl-leskassen (det kollektive bonuspotentiale). Fællesomkostninger trækkes ikke di-rekte fra den enkelte kunde i samme år, som de afholdes. I stedet påvirker deden bonus kunden vil få fremover. Som led i omkostningsinitiativet har pensi-onsselskaberne synliggjort størrelsen af denne fremtidige bonuspåvirkning. Dethar krævet udvikling af nye metoder. Nu viser vi både de direkte og de indirekteadministrationsomkostninger.Men det der har været den største udfordring og årsagen til, at vi først har kun-net love at være i hus i 2010, er investeringsomkostningerne. Der har ingensteder været tradition for at vise investeringsomkostninger. Hverken hos forsik-ringsselskaber, i bankerne og hverken i Danmark eller i udlandet. Traditionen erat vise nettoafkastet efter omkostninger. At bryde med denne tradition er ingenenkel opgave, bl.a. fordi en del af omkostningerne ligger uden for pensionssel-skaberne hos eksterne porteføljeforvaltere – også i udlandet.Gennemførelsen af initiativet er opdelt i 3 faser. Det skyldes især de to nævnteudfordringer. Vi ønskede ikke at afvente, at de sværeste dele var på plads, før vibegyndt at vise mere åbenhed. Derfor er der gradvist blevet skabt større ogstørre åbenhed om omkostningerne.Fase 1Formålet med første fase var hurtigt at give kunderne mere uddybende oplys-ninger om investeringsomkostningerne. Omkostningsinitiativet vil vise kunderne,hvor stort afkastet er før investeringsomkostninger, hvad der er betalt i investe-ringsomkostninger og hvad afkastet er efter investeringsomkostninger. Iførste fase påbegyndte vi efterlevelsen af dette princip, men oplysningerne ominvesteringsomkostningerne var endnu ikke fuldstændige. Første fase skulle sel-skaberne få på plads i løbet af 2008.

Fase 2Formålet med den anden fase var primært at give kunderne oplysninger om be-talinger via kundernes fælleskasse. Det er de betalinger, som ikke trækkes ellergives direkte til den enkelte kunde, men som kører via kundernes fælles reser-ve. En del af disse betalinger går til ejerne. Andre af betalingerne er udtryk foren udjævning over tid af over- og underskud på administrationsomkostningerneog over- og underskud på betalingerne for forsikringsdækningerne. Pensionssel-skaberne skulle være på plads med fase 2 i løbet af 2009.Fase 3Formålet med fase 3 er at give den enkelte kunde oplysninger opgjort som kro-nebeløb for, hvor store investeringsomkostningerne er. Tredje fase skal selska-berne have på plads med udgangen af 2010. I afsnit 4 nedenfor redegøres derfor, hvorfor fase 3 er vanskelig og har taget lang tid at gennemføre.***Alle de opremsede oplysninger gives typisk i forbindelse med de pensionsover-sigter, pensionsselskaberne giver deres kunder adgang til mindst en gang omåret. Oplysningerne vedrører det seneste regnskabsår.Kunderne kan altså se alle oplysningerne første gang i forbindelse med pensi-onsoversigterne for 2010. Kunderne får tilsendt eller får netadgang til oversig-terne i løbet af de kommende uger og måneder.Pensionsselskaber svarende til ca. 96 pct. af markedet giver kunderne adgang tildisse oplysninger, når pensionsoversigterne for 2010 bliver tilgængelige. De re-sterende tre selskaber arbejder også på at kunne give kunderne oplysningerne.De tre selskaber er blevet forsinket på grund af de store it-mæssige udfordrin-ger, der er forbundet med at skabe den ønskede åbenhed. Så selvom det ikke erlovpligtigt at give oplysningerne, vil alle pensionsselskaber gøre det.Forsikring & Pension er derfor af den klare opfattelse, at pensionssektoren gene-relt har opfyldt sine løfter om åbenhed om omkostninger.

3. Pensionssektorens nye initiativer om overblik og sammenlignelig-

hed.

Det oprindelige omkostningsinitiativ, der er gennemgået ovenfor, var en del afforsikrings- og pensionsbranchens 18-punktsplan fra 2006 for øget åbenhed oggennemsigtighed. Samtlige 18 punkter er gennemført og i de pensionsoversig-ter, kunderne modtager i de kommende uger og måneder, er der fuld åbenhedom alle omkostninger.I forlængelse af 18-punktsplanen lancerede Forsikring & Pension en Forbruger-plan 2010 på sit årsmøde i maj 2010. Forbrugerplanen har fokus på at give for-brugerne overblik og sammenligningsmuligheder. Forbrugerplanen kan ses herhttp://prod.forsikringogpension.dk/Documents/Trykte-pjecer/forbrugerplan_2010_web.pdfHelt centralt i de nye initiativer er, at pensionssektoren vil gøre det nemmere forkunden at finde information om de samlede omkostninger og nemmere at sam-menligne dem. Det skal bl.a. initiativerneSide 4

hjælpe med.

ÅOK/ÅOP

De pensionsoversigter, der udsendes efter den 1. juli 2011, vil vise et ensbereg-net nøgletal for de samlede omkostninger. Nøgletallet vises dels i kroner (ÅOK),dels i procent (ÅOP). Tallene vil blive beregnet efter samme metode i alle sel-skaber. Denne metode er udarbejdet og udsendt til pensionsselskaberne. Enrække store selskaber vil allerede i de pensionsoversigter, der udsendes i løbetaf de kommende uger og måneder, vise ÅOK og ÅOP beregnet efter den fællesmetode.Ligesom det oprindelige omkostningsinitiativ indeholder ÅOK- og ÅOP-beregningerne både direkte og indirekte omkostninger. ÅOK og ÅOP var ikke endel af de løfter, pensionssektoren tidligere har givet om at skabe åbenhed omomkostningerne.For at fjerne enhver usikkerhed om, at selskaberne beregner ÅOK og ÅOP kor-rekt og i overensstemmelse med den fælles metode, arbejder pensionssektorensammen med de statsautoriserede revisorer på at udvikle en model for, hvordanrevisorerne kan kontrollere selskabernes beregninger.Tallene vil være sammenlignelige mellem pensionsselskaberne.

Fakta om Pension

Gennemsigtighed og retvisende sammenligninger kræver, at man også sam-menligner, hvad man får for pengene i de forskellige pensionsselskaber.Når omkostningerne er meget forskellige fra pensionsselskab til pensionssel-skab, dækker det over, at der er andre forskelle mellem selskaberne. Eksempel-vis på hvor mange forskellige typer pensionsprodukter, der tilbydes, og på devalgmuligheder og på de service- og rådgivningstilbud, selskaberne har.Derfor er pensionssektoren ved at udvikle et web-værktøj – Fakta om Pension,hvor kunderne også kan sammenligne dækningerne i pensionsordningerne, af-kast, rådgivning, service m.v. Planen er at kunne lancere dette værktøj i løbet af2011. Dette værktøj vil kunne bruges af forbrugerne til at benchmarke derespensionsordning – og selskab. Det vil give kunderne et forbedret grundlag for atforholde sig til deres egen pensionsordning og for at kunne stille spørgsmål ogkrav til deres pensionsselskab

Omkostningsmålere

Knap 10 pct. af indbetalingerne til pensionsselskaberne kommer fra kunder, derindividuelt vælger pensionsselskab. Disse kunder kan vælge mellem de såkaldte"kommercielle" pensionsselskaber eller i nogle tilfælde et pengeinstitut. I dissetilfælde er det en del af beslutningsgrundlaget at kende omkostningerne vedpensionsopsparingen. Derfor har pensionssektoren besluttet, at alle de kommer-cielle selskaber skal have en omkostningsmåler på deres hjemmeside. Kunden

skal indtaste, hvor meget han eller hun vil spare op. Måleren vil beregne ÅOK ogÅOP på baggrund af de indtastede oplysninger.Senest den 1. juli 2011 skal alle kommercielle pensionsselskaber have disse om-kostningsmålere på deres hjemmesider. De fleste selskaber har allerede dissemålere. Senest den 1. juli 2011 skal de eksisterende målere følge den fælles be-regningsmetode, der er udviklet og udsendt til pensionsselskaberne. Så er derfuld sammenlignelighed mellem de omkostninger, selskaberne oplyser. Og kun-derne kan bruge målerne som en del af deres beslutningsgrundlag, når de skalvælge pensionsselskab.De resterende godt og vel 90 pct. af de penge, som pensionskunderne indbeta-ler til pensionsselskaberne, indbetales som led i en obligatorisk pensionsordningi forbindelse med et ansættelsesforhold. I de tilfælde skal den enkelte forbru-ger/kunde ikke selv vælge mellem pensionsselskaberne. Men derfor skal kun-derne selvfølgelig alligevel have information om, hvad de betaler i omkostninger.Det får de med sektorens omkostningsinitiativ.

Pensionsoverblikket

Pensionsoverblikket er en ensartet metode i sektoren, der skal hjælpe kundernemed at få overblik over de centrale oplysninger i deres pensionsoversigter. Deter eksempelvis oplysninger om, hvordan de er dækket, hvad de betaler og hvadde får i rente. Denne fælles metode er under udvikling.

Det har taget tre år at få det oprindelige omkostningsinitiativ fuldt indfaset. I lø-bet af de år har kunderne gradvist fået et mere og mere dækkende billede afomkostningerne. De får dermed dækkende oplysninger om direkte og indirekteadministrationsomkostninger, direkte og indirekte investeringsomkostninger ogom betaling til ejerne. Det har taget tid at gennemføre, fordi det er kompliceret.Kompleksiteten vedrører både opgørelse af investeringsomkostningerne og be-regning og fordeling af de betalinger, der kører via fælleskasse. Derudover erder de rent it-tekniske udfordringer.For det første er omfanget af de investeringsomkostninger, som pensionssekto-ren lægger frem, mere omfattende, end hvad nogen anden sektor viser. Praksisi den finansielle sektor både i Danmark og i udlandet er, at investeringsforenin-ger, porteføljemanagers m.v. rapporterer et nettoafkast. Altså afkast efter derer afholdt investeringsomkostninger. Pensionssektoren skal have andre til at le-vere en del af de oplysninger, der er nødvendige for, at pensionsselskaberne kanvære helt åbne om omkostningerne.Desuden kan en investering bestå af mange underliggende investeringer. Det ereksempelvis de såkaldte fund-og funds-konstruktioner, hvor en investeringsfor-ening investerer i en investeringsforening, der investerer i en investeringsfor-ening osv. Pensionssektoren vil vise investeringsomkostningerne i alle lag. Vianvender et look through princip, der betyder, at man ikke kan gemme investe-ringsomkostningerne ved at pakke investeringerne ind i flere lag. Disse oplys-ninger er ikke almindeligt tilgængelige og kan ikke i alle tilfælde fremskaffes. Tilde situationer har sektoren udarbejdet fælles omkostningsestimater, som skalanvendes, hvis det ikke er muligt at dokumentere et andet omkostningsniveau.

Disse udfordringer har det krævet metodeudvikling samt nye rapporteringsruti-ner at løse.For det andet kræver det stor it-udvikling, når der skal ske ændringer i de op-lysninger, den enkelte kunde skal have. Det skyldes, at mange forskellige it-systemer skal spille sammen for at generere oplysningerne og for at få dem ka-naliseret ned på pensionsoversigten for den enkelte kunde. Det kan nævnes, atden forestående ændring af Informationsbekendtgørelsen for pensionsselskaber,der berører de samme systemer som omkostningsinitiativet, vurderes at kostedet enkelte pensionsselskab op imod 5 mandeår plus nogle millioner kr.Implementeringen af omkostningsinitiativet, ÅOK/ÅOP og andre gennemsigtig-hedsinitiativer sker samtidig med, at pensionssektoren omlægger it-systemer forat efterleve:1. ændringer i pensionsbeskatningsloven (bl.a. 100.000 kr.'s loft på ratepensio-ner),2. ændringer i pensionsafkastbeskatningsloven (individualiseringen af skatteop-krævningen som følge af EU-dom), som betyder at ét skatteregnskab på sel-skabsniveau skal erstattes af et regnskab per kunde.3. ny kontributionsbekendtgørelse (der giver klarere regler for fordelingen afoverskud til kunderne)4. nyt solvensregime (Solvens II-kravene)Disse forhold gør det vanskeligt at gennemføre ændringerne i et højere tempo,end tilfældet er.Pensionssektoren har ingen interesse i at være langsom med at skabe åbenhed,gennemsigtighed og sammenlignelighed i forhold til omkostninger. Langsomme-lighed skaber kun kritik. Og den kritik er pensionssektoren helst foruden.

Pensionssektoren har indfriet sine løfter om at skabe åbenhed om samtlige om-kostninger. Kunderne kan se dem i de pensionsoversigter, der bliver tilgængeli-ge i de kommende uger og måneder. De 4 pct. af markedet, der endnu ikke er imål, arbejder intenst på sagen.Pensionssektoren vil også gerne give løfter om overblik og sammenlignelighed.Med Forbrugerplan 2010 har sektoren sat sig for, atÅOK og ÅOP beregnet efter den allerede definerede metode er tilgængeligefor kunderne i pensionsoversigter, kunderne får adgang til efter den 1. juli2011. Flere selskaber er allerede på plads.kommercielle selskaber senest den 1. juli 2011 har en omkostningsmåler påderes hjemmeside, der regner efter den allerede definerede beregningsmeto-de.offentliggøre et web-værktøj i løbet af 2011, hvor brugerne kan få overblikover og sammenligne ikke kun omkostninger, men andre relevante elementeri en pensionsordning såsom afkast, produktindhold, service og rådgivning