Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 19:

Forslag til folketingsbeslutning om åbenhed i pensionssektoren.

Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.

(Fremsættelse 04.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Økonomi- og erhvervsministeren.

Forslaget har vi jo set før – endda i næsten samme udformning. Det blev fremsat i foråret 2010 og trukket tilbage af forslagsstillerne kort forinden førstebehandlingen. Forslaget er nu på banen igen. Ønsket er fortsat, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, som vil forpligte pensionsselskaberne til at offentliggøre simple nøgletal om omkostningerne ved en pensionsordning, samt at selskaberne skal være enige om en beregningsmetode for ÅOK og ÅOP.

Regeringen støtter åbenhed og gennemsigtighed i pensionsordningerne, idet pension er et kompliceret område. Regeringen er således enig i, at forbrugerne skal have adgang til information om, hvilke omkostninger de betaler for deres pensionsordninger. Det er dog fortsat regeringens opfattelse, at vi skal give pensionsselskaberne mulighed for selv at finde ud af at gøre markedet mere åbent og gennemsigtigt, inden vi hiver værktøjskassen frem og begynder at lovgive.

Som bekendt har pensionsselskaberne også de senere år arbejdet på at give kunderne adgang til flere oplysninger om netop omkostninger. Som alle her ved, har vi siden 2008 haft en bred politisk aftale om, at branchen havde til udgangen af 2010 til at implementere deres forbrugerplan for åbenhed og gennemsigtighed med 18 initiativer, hvor et af initiativerne var åbenhed om omkostningerne. Dette er accepteret af Forsikring & Pension, som siden 2008 har fulgt en implementeringsplan i flere faser.

Både min forgænger og jeg har fulgt med i denne plan, og vi har været i løbende dialog med Forsikring & Pension om status på omkostningsinitiativerne. Derfor er det også tilfredsstillende, at Forsikring & Pension har meddelt mig, at planen er fuldført, idet stort set alle selskaber er kommet i mål, herunder samtlige store selskaber svarende til 95 pct. af markedet.

For så vidt angår forslagsstillernes ønske om, at branchen skal have en beregningsmetode, kan jeg fortælle, at også her har branchen selv taget teten. På Forsikring & Pensions årsmøde den 6. maj 2010 lancerede branchen nemlig endnu en plan: »Forbrugerplan 2010«. Formålet med denne plan er at styrke forbrugernes mulighed for at sammenligne produkter og selskaber. Det skal bl.a. ske ved, at kunderne skal oplyses om både et samlet tal for årlige omkostninger i kroner, ÅOK, og et samlet tal for årlige omkostninger i procent, ÅOP.

Som jeg præciserede i min tale til branchen på årsmødet, er det vigtigt, at branchen hurtigt kommer på plads med disse to let sammenlignelige nøgletal. Desuden mener jeg, at det er afgørende, for at det kan blive en succes, at alle selskaber støtter op omkring de standarder, branchen bliver enig om. Hvis det ikke er den samme måde, selskaberne beregner tallene på, så mister forbrugerne et væsentligt redskab i beslutningen om valg af forsikrings- og pensionsselskab.

Jeg kan oplyse, at Forsikring & Pension har meddelt mig, at alle selskaber er enige om, at der skal benyttes en ensartet beregningsmetode, og at det yderligere er Forsikring & Pensions forventning, at selskabernes eksterne revisorer vil få til opgave at kontrollere selskabernes regnemetode, så det sikres, at alle følger standarderne. Ifølge branchens egen tidsplan skal ÅOP og ÅOK være implementeret senest den 1. juli 2011, kun et halvt år fra nu.

Som det ser ud nu, har Forsikring & Pension levet op til den tidsplan, som der var bred politisk enighed om for så vidt de simple nøgletal. Derfor forventer jeg, at branchen også kommer i mål med initiativet om ÅOK og ÅOP senest 1. juli 2011. Som et ekstra lod i skålen er det endvidere hensigten med »Forbrugerplan 2010«, at kommercielle selskaber skal udvikle en omkostningsmåler. Formålet med en omkostningsmåler er at give potentielle kunder et redskab, som let vil kunne beregne de samlede omkostninger forbundet med den enkelte ordning. Forbrugeren får dermed bedre mulighed for at kunne sammenligne beregninger på tværs af selskaberne.

Beslutningsforslaget er blevet overhalet af branchens egen »Forbrugerplan 2010«. På baggrund heraf finder regeringen det uhensigtsmæssigt at gribe ind med lovgivning på det her tidspunkt, hvor branchen jo er i mål i forhold til de simple nøgletal og har givet tilsagn om at offentliggøre både ÅOP og ÅOK efter en standardmodel senest fra 1. juli 2011. Vi vil naturligvis fortsat følge branchens arbejde med implementering heraf, og hvis den mod forventning ikke kommer i mål, er situationen en anden.

Med disse bemærkninger finder regeringen, at der ikke er grundlag for at fremme det stillede beslutningsforslag.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

I 2005 holdt den daværende økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen, en tale ved Forsikring & Pensions årsmøde, og der sagde han, at regeringen ville komme med et lovforslag, hvis branchen ikke selv kom i hus. Han sagde helt konkret:

Kunden skal vide, hvad han betaler for, hvor meget han betaler, og hvem han betaler.

Det var i 2005. Vi skriver nu januar 2011, og branchen er ikke helt i hus, for når vi snakker med branchen, viser det sig jo, at det kun er F&P’s medlemmer, som er 95 pct. i hus. Hvad med banksektoren, som også er en del af det her spørgsmål? Der er jo ingen forpligtelse i banksektoren til at oplyse omkostninger ved ens pensionsordninger. Vil ministeren så lægge pres på banksektoren i forhold til det?

Tak. Så er det ministeren.

Der er jo to dele i spørgsmålet. Jeg tror ikke, man skal blande F&P, altså Forsikring & Pension, sammen med hele banksektoren. Det er jo to vidt forskellige ting.

Hvis vi tager Forsikring & Pension, blev der indgået en bred politisk aftale i 2008, også med deltagelse af SF. I den var man enige om, at man skulle implementere forbrugerplanen, hvoraf et af initiativerne var åbenhed i omkostningerne. Der har F&P så siden 2008 fulgt en implementeringsplan i flere faser for de her simple nøgletal, og det er jo lykkedes at gennemføre den implementeringsplan i størst mulig udstrækning. Så er der nogle småting, som ikke er lykkedes endnu. Det ser ud til, det siger F&P selv, at man kan blive færdig med det inden sommeren. Så det er den ene del af det. Det er altså en uskik, synes jeg, en meget stor uskik, at Folketinget lovgiver om noget, som man selv vil lave frivillige planer for.

Med hensyn til den anden del vil jeg godt positivt tilkendegive over for spørgeren, at jeg godt vil tage en dialog med Finansrådet om, hvorvidt man kunne indføre de samme kriterier, de samme indikatorer på Finansrådets del, altså med hensyn til bankerne.

Tak. Så er det fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil sige, at det synes jeg selvfølgelig er positivt at ministeren vil gøre. Men jeg synes jo, der er en vis træghed i det her. Altså, det var i 2005, at den daværende økonomi- og erhvervsminister løftede hammeren, og nu er vi i 2011.

Hvordan ser det så ud? Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse, hvor de har sendt nogle markedsagenter ud, 60 personer, der er gået ud og har undersøgt markedet for at finde ud af deres egen pensionsordning. De har fået et skema over, hvad det var, de skulle spørge om, og når de ringede til pensionsselskaber – det er vel at mærke 2 uger siden – var det alligevel hovedparten af dem, næsten 50 pct., som ikke kunne få oplyst de tal, de havde brug for.

Så der må jo stadig væk være et kæmpe problem, når forbrugerne ikke kan sammenligne de pensionsordninger, de har, og det må vel være det, der er optimalt, hvis man ønsker fair konkurrence. En fair konkurrence må være, at forbrugerne kan se prisen og selskaberne konkurrere, men det ønsker regeringen altså ikke.

Tak. Så er det ministeren.

Det er alligevel hurtig retorik – regeringen ønsker bestemt sammenlignelige tal. Regeringen ønsker, at kunderne får mulighed for at sammenligne, bytte og flytte rundt, og det er jo derfor, vi med interesse har noteret os, at F&P den 6. maj på årsmødet lancerede »Forbrugerplan 2010«, så man får styrket forbrugernes mulighed for at sammenligne produkter og selskaber. Der er flere elementer vedrørende omkostninger.

Så det er vigtigt at understrege, at branchen selv har taget fat. Af mange forskellige principielle grunde, og det kan være, fordi jeg er borgerlig, synes jeg ikke, man skal lovgive på områder, hvor branchen selv frivilligt indgår aftaler. Mindst mulig lovgivning, flest mulige frivillige aftaler.

Der har branchen så tilkendegivet, at man bliver færdig med det her senest den 1. juli 2011, så kunderne kan få sammenlignelige tal. Og hvis branchen ikke gør det, er vi selvfølgelig parate til at gå ind og se på, om man ikke skal gribe ind politisk. Men det er altså en uskik, at man laver lovgivning på et område, hvor branchen selv er i gang med at implementere tingene.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er så Venstres ordfører, og det er hr. Torsten Schack Pedersen.

Lad mig starte med at sige, at vi i Venstre finder det positivt, at rigtig mange danskere sparer op til deres pension. Det betyder faktisk, at vi i Danmark har et fornuftigt og afbalanceret pensionssystem, som jeg tror ret mange vil sige ligger i tråd med de anbefalinger, som bl.a. OECD er kommet med om, at en tredjedel af pensionen skal komme fra en pay as you go-model, altså en folkepension, en tredjedel fra en såkaldt fondsordning, ATP, og en tredjedel fra en privat opsparing. Så at danskerne selv lægger til side til alderdommen, er en rigtig god idé.

Der findes mange forskellige produkter og mange forskellige selskaber, der sælger pensionsprodukter. Det er vigtigt, at der er klarhed over, hvilke omkostninger og vilkår der gælder for de enkelte produkter, så i Venstre deler vi naturligvis ønsket om, at der skal være åbenhed og gennemsigtighed på pensionsmarkedet. Klarhed over afkast og omkostninger har stor betydning for, hvor stor en pensionsopsparing man kan forvente at have, når man går på pension. For det er sådan, at i en pensionsopsparing, der jo normalt strækker sig over mange år, vil selv umiddelbart små forskelle i afkast og omkostninger over en lang årrække kunne få store konsekvenser, i forhold til hvor meget ens opsparing er vokset til, når man når pensionsalderen.

Som økonomi- og erhvervsministeren sagde, har vi en bred aftale tilbage fra 2008 om, at vi ønsker denne gennemsigtighed. Og uden at skulle ud i en lang gentagelse af, hvad ministeren sagde, vil jeg sige, at der netop er taget en lang række initiativer for at sikre den åbenhed og gennemsigtighed og mulighed for sammenligning. De fleste krav er ved at være på plads, og endelig er det sådan, at når vi kommer til juli i år, er meldingen, at alle er med, og så har vi det billede, som vi ønsker. Så når der ligger en brancheaftale, som betyder, at der skal gives de samme oplysninger, som beslutningsforslaget her lægger op til skulle komme via lovgivning, så kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Vi forventer selvfølgelig, at branchen lever op til det ønske om åbenhed og gennemsigtighed, som har været diskuteret siden 2008. Vi forventer naturligvis, at det falder på plads, og at de løfter og tilkendegivelser, der er kommet fra branchen, bliver indfriet. Men skulle der mod forventning ikke ske dette, foreligger der naturligvis en ny situation, og så vil vi fra Venstres side selvfølgelig være klar til at genoverveje sagen og se på, om der så måtte være brug for noget. Men det er altså vores klare forventning, at vi har en aftale. Vi kan se, at det skrider godt fremad med den, så vi forventer naturligvis, at de ønsker, som vi i fællesskab har til, at danske pensionsopsparere kan få åbenhed om og klarhed for, hvad deres pension koster, og hvad den kan give i afkast, indfries, så alle har et klart billede, så de kan træffe deres beslutninger på det mest oplyste grundlag. Det kan vi selvfølgelig bakke varmt op om.

Men som jeg sagde, kan vi ikke tilslutte os at lave lovgivning om det på nuværende tidspunkt.

Tak til Venstres ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det den socialdemokratiske ordfører, og det er hr. Orla Hav.

Tak for det. Som det allerede er fremgået af debatten, er det her jo desværre en gammel sag. Desværre er det også stadig aktuelt, selv om branchen er på vej med en udmøntning af den frivillige aftale, som den indgik med den tidligere erhvervsminister.

Ønsket om åbenhed og gennemsigtighed i pensionssektoren deler vi fra socialdemokratisk side til fulde. Alene det forhold, at danskerne i høj grad har været ansvarlige og har taget budskabet om nødvendigheden af at spare op til alderdommen til sig i stor stil, bør indebære, at samfundet bakker op om denne opsparing ved at sikre åbenhed og gennemsigtighed, så borgerne kan se, hvad der spares op og på hvilke vilkår. Det signal vil vi gerne give med vores opbakning til dette forslag. Åbenhed og gennemsigtighed er et mål i sig selv, men det er væsentligt, at det også er muligt for borgerne at sammenligne de enkelte valgmuligheder, når man er på vej ind i en pensionsordning.

Vi har desværre talrige eksempler på, at manglende sammenlignelighed nærmest er et salgsparameter over for borgerne. Lad mig bare nævne mobiltelefonibranchen, hvor det er så godt som umuligt at sammenligne noget som helst. Sådanne tilstande ønsker vi ikke, når det gælder et så vitalt område for den enkelte som at spare op til sin alderdom igennem en fornuftig pensionsordning. Her er det borgeren, der skal være i centrum, det er ikke afsætning og udbydere.

For os må ministeren gerne tage afsæt i de bestræbelser, som vi anerkender at branchen har udfoldet, for at få et sæt ordentlige spilleregler på pensionsområdet. Og der, hvor det kniber med de tre nøglebegreber, åbenhed, gennemsigtighed og sammenlignelighed, ja, der må ministeren jo lægge intentionerne fra beslutningsforslaget ind, hvis der skulle vise sig at være et flertal her i dag, hvad jeg håber at der er. Så fra socialdemokratisk side støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette L. Brix.

Dette beslutningsforslag har vi kigget på sidste år, og da mente vi, at vi skulle vente på at få afslutningen af det arbejde at se, som brancheorganisationen Forsikring & Pension skulle have afsluttet i 2010. De har i 3 år arbejdet med en plan for, at alle pensionskunder med udgangen af 2010 kan se omkostningerne forbundet med administration og investeringer.

Nu kan vi konstatere, at Forsikring & Pension ikke kan levere, hvad de har lovet. Der er ikke kommet nøgletal, så man på tværs af pensionsselskaberne kan sammenligne administrationsomkostningerne, men til gengæld kan vi konstatere, at medlemmerne af Forsikring & Pension har travlt med løbe fra de rente- og uddannelsesgarantier, som de har stillet pensionsopsparerne i udsigt, og det endda med tilbagevirkende kraft. De står i kø for at løbe fra tidligere givne løfter.

Jeg har selv forrige sommer stillet to spørgsmål til tidligere økonomi- og erhvervsminister, udenrigsminister Lene Espersen om arbejdet med at sikre sammenlignelige oplysninger for samtlige administrations- og investeringsomkostninger i pensionsbranchen. Ministeren svarede, at såfremt branchen ikke lever op til løfterne om større gennemsigtighed, vil ministeren reagere på det, men giver arbejdet det ønskede resultat, er der selvfølgelig ingen grund til at lovgive. Så regeringen har faktisk lovet at være aktiv på dette område.

Forsikring & Pension har senest i deres pressemeddelelse den 9. februar sidste år lovet, at pensionskunderne vil kunne se alle administrations- og investeringsomkostninger senest med udgangen af 2010, og ifølge pressemeddelelsen kan omkostningerne sammenlignes på tværs af pensionsselskaberne. Det fremgår også, at branchen arbejder videre med at skabe nøgletal for administrationsomkostningerne, der kan sammenlignes på tværs af selskaberne. De har også i august sidste år lovet, at arbejdet nu ville være færdigt – de startede i 2007. Nu fremgår det så i sidste uge på deres hjemmeside, at de først bliver færdige den 1. juli 2011. Kan vi nu stole på det? Bliver de så færdige i 2011?

Vi har immer væk ventet siden 2007, vores tålmodighed er sluppet op, og vi støtter derfor beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for SF, fru Pia Olsen Dyhr. Fru Pia Olsen Dyhr er samtidig ordfører for forslagsstillerne og venter til sidst, for så har man dobbelt taletid. Så derfor går vi til den konservative ordfører, fru Carina Christensen.

Tak for det. Pension er et vigtigt, men også meget kompliceret område for de fleste mennesker, og derfor er vi også i Det Konservative Folkeparti meget optaget af, at der skal være størst mulig åbenhed og størst mulig gennemsigtighed i pensionsbranchen. Derfor er vi også meget tilfredse med, at der jo allerede har været lagt et meget stort politisk pres på Forsikring & Pension for bl.a. at sikre, at kunderne får de her flere og bedre oplysninger, bl.a. om hvilke omkostninger de betaler for en given ordning. Det politiske pres har jo været en succes, for det har netop ført til, at Forsikring & Pension har lavet en stor forbrugerplan med hele 18 gode initiativer, som er i fuld gang med at blive implementeret og nærmest er færdigimplementeret.

Som vi har fået det oplyst, og som ministeren også har oplyst det her i dag, er det jo rent faktisk gået godt i branchen med indfasningen af de her nye åbenhedsinitiativer. Vi er f.eks. glade for, at der er kommet et nyt omkostningsinitiativ, der fra og med 2011 skal sikre åbenhed om alle omkostningerne ved en ordning. Det vil sige, at alle kunder fremover får oplyst både de direkte og de indirekte administrationsomkostninger. De får oplysninger om de omkostninger, der finansieres ud af de forsikredes fælleskasse, og de får oplyst alle de direkte og indirekte investeringsomkostninger. Som vi har fået det oplyst, er det 96 pct. af alle selskaber, der har gennemført initiativet, og man har så 4 pct., der resterer, men dem er man i fuld gang med også at få på plads, og det forventer vi vil ske hurtigst muligt.

Vi er sådan set også glade for, at branchen har besluttet, at alle selskaber fra juli 2011 skal oplyse kunderne om årlige omkostninger i kroner og årlige omkostninger i procent i deres pensionsoversigter. Selskaberne skal beregne ÅOK og ÅOP på samme måde, og der vil være nogle statsautoriserede revisorer, som så skal påse, at de enkelte pensionsselskaber følger den aftalte beregningsmetode. Det synes vi i høj grad sikrer åbenhed. Vi synes også, at det sikrer gennemsigtighed, og igen er vi her meget, meget tæt på implementeringen, altså 1. juli 2011.

Så helt overordnet mener vi, at man må sige, at branchen har taget en række initiativer for at styrke åbenheden og gennemsigtigheden særligt i forhold til omkostningerne, og på den baggrund ser vi fra konservativ side ikke, at der er behov for – lige her og nu – yderligere at gå ind og lovgive om mere åbenhed på det her område. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

I SF er vi meget interesserede i at sikre fair konkurrence på markedet, og det kræver, at kunden kan gennemskue prisen. Hvis vi nu forestiller os, at vi kom ned i et supermarked og ikke kunne få oplyst prisen på mælk, men at vi sådan måtte gætte os til det, ud fra hvordan den så ud, hvad vi måtte føle, eller hvor den nu stod i butikken, og så kom op til kassen og først der fik lov til at betale prisen, når vi var på vej ud ad døren, så svarer det i virkeligheden til det, som der er tale om på pensionsmarkedet, og som der har været tale om i rigtig mange år.

SF's forslag er et forsøg på at rydde op i det. Derfor vil jeg gerne spørge den konservative ordfører om, hvordan hun ser på, at Bendt Bendtsen allerede i 2005 sagde, at nu måtte branchen levere. Når De Konservatives tidligere partiformand sagde sådan, handlede det så om mange år ud i fremtiden? Og når De Konservative i fremtiden siger, at nu er der nogle, der må levere, skal vi så forvente et spænd på 6, 7, 8 år?

Så er det ordføreren.

Jeg synes jo altid, at der er god grund til at rose Bendt Bendtsen, og jeg vil jeg gerne rose ham for hans initiativ tilbage i 2005, hvor han jo vitterligt tog teten på det her område og satte en masse ting i gang. Det her store politiske pres, der bl.a. har været fra Bendt Bendtsens side, har jo betydet, at der er kommet en forbrugerplan, som nu er så godt som hundrede procent implementeret. Det synes jeg der er grund til at rose ikke kun Bendt Bendtsen, men også branchen for, nemlig at den rent faktisk frivilligt er gået ind og har løftet den her opgave og nu nærmest også er hundrede procent i mål.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil egentlig også gerne rose den tidligere økonomi- og erhvervsminister, Bendt Bendtsen. Hvis han havde været minister, er jeg sikker på, at der havde været lovgivet for længst. Det er han så ikke, det er jo ærgerligt. Men det, jeg synes er interessant, er jo, at hvis vi spørger kunderne, og det gør Forbrugerrådet bl.a. ved at have de her markedsagenter, der undersøger deres egen pension ved at ringe til pensionsselskaber – de har ringet til nogle af de pensionsselskaber, som Forsikring & Pension siger er med i den her aftale, altså som har leveret – så kan kunderne alligevel ikke få oplyst deres tal. 25 pct. af kunderne kan ikke få oplyst de tal, de gerne vil have, på trods af skriftlig henvendelse, på trods af telefonisk henvendelse.

Tyder det så på, at de har leveret de tal, de skal levere?

Så er det ordføreren.

Nu kender jeg ikke den undersøgelse, men hvis det er rigtigt, er det selvfølgelig ikke godt nok, og det skal vi selvfølgelig rejse over for Forsikring & Pension, og det er jeg sikker på at de vil se med stor alvor på, og at de også vil arbejde på at få rettet op på det og gribe ind over for dem, der så måtte skulle gribes ind over for. Men at gå ind og lovgive på det her område, hvor vi nu er så tæt på at have implementeret 18 rigtig, rigtig gode initiativer, synes jeg simpelt hen vil være forkert, og jeg synes også, det vil være unødvendigt.

Jeg troede sådan set også, at man i SF gik ind for regelsanering, og at vi kun skal lovgive, når det er absolut nødvendigt, og her mener jeg simpelt hen ikke der er behov for yderligere lovgivning.

Tak til den konservative ordfører. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Manu Sareen.

Da den radikale ordfører, fru Bente Dahl, er blevet forhindret i at være til stede i eftermiddag, skal jeg fremføre De Radikales synspunkter vedrørende beslutningsforslaget på ordførerens vegne.

Det er rigtig sympatisk og nødvendigt at få større åbenhed i pensionssektoren. Vi Radikale går altid ind for, at forbrugeren kan vælge produkter på baggrund af kvalificerede oplysninger. Hvis der er uklarheder i måden at oplyse på, kan der ikke tales om et kvalificeret grundlag for valget. Derfor hilser vi forslaget velkommen med dets underpunkter om indførelse af oplysningspligt om simple nøgletal for prisen på at spare op til pension: at nøgletallene skal defineres ud fra direkte og indirekte omkostninger; at alle skal følge samme beregningsmetode, hvilket skal fremme fair konkurrence på området; og at prisen skal oplyses, når pensionen tegnes.

Hvis de fire elementer indføres, skabes der reelle valgmuligheder og en bedre konkurrencesituation, hvor forbrugerne kan danne sig et overblik over tilbuddenes indhold. Det vil skabe større gennemsigtighed på området med sund konkurrence til følge.

Vi støtter et hundrede procent op om forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, og det er fru Pia Olsen Dyhr.

Der er 10 minutters taletid, men man behøver ikke bruge 10 minutter.

SF har fremsat forslaget om åbenhed i pensionssektoren for at gøre det muligt for forbrugeren at vælge mellem pensionsselskaberne baseret på pris og kvalitet. Det er ikke muligt i dag. Det er en af de få brancher, hvor kunden helt bliver holdt i uvidenhed om prisen på varen. Ud over at det er helt absurd, at det er muligt, hindrer det også reel konkurrence på markedet og den dynamik, som vi ser som nødvendig for at udvikle pensionsmarkedet yderligere.

Det er et svært marked med rigtig mange faktorer. Der er private selskaber, der er arbejdsmarkedspensioner, nogle forbrugere er frit stillede og kan selv vælge deres pensionstype, og hovedparten af forbrugerne er tvunget ind i en ordning ud fra faggruppe eller baseret på virksomhedens faste pensionsaftale. Ligegyldigt hvem der er tale om, skal det være muligt for vedkommende at kunne kigge sin pensionsaftale efter i sømmene.

Når der nu er alle de typer, forestiller vi os heller ikke i SF, at vi som lovgivere skal lave den helt korrekte beregningsmodel for de oplysninger, den enkelte forbruger skal have. Men vi vil have oplysningerne frem, og der skal indføres oplysningspligt om simple nøgletal for prisen på at spare op til pension. Nøgletallene skal defineres ud fra de direkte og indirekte omkostninger, og alle skal følge samme beregningsmodel, hvilket vil fremme en fair konkurrence. Og sidst, men ikke mindst, skal prisen oplyses, når man tegner sin pension.

Beregningsmetoden må branchen gerne selv udvikle, og man er godt på vej i forhold til beregningsmetoden. Men den skal være ens for alle, så man som forbruger har reel mulighed for at sammenligne.

Betyder det så noget? Ja, ifølge en undersøgelse, som Dagbladet Børsen gennemførte den 19. juli 2010, kan den enkelte opsparer opleve en forskel på lidt over 900.000 kr. i opsparet pension ved et reelt valg, så der er vel at mærke tale om mange penge for den enkelte pensionist. Hvis man bare taler om en besparelse på 1 pct. i pensionsomkostningerne, som vi har beskrevet i forslaget, er der tale om 300.000 kr., og det svarer jo alligevel til prisen for en mindre bil.

Så kan man jo indvende, at branchen selv er på vej med noget. Ja, det er rigtigt, og det har jeg faktisk kørt på i adskillige år. I 2005, da den daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fremlagde en større rapport, som Økonomi- og Erhvervsministeriet havde udviklet, gav han branchen en frist for selv at udvikle en metode, men metoden er stadig væk ikke endeligt på plads. I går havde jeg selv et møde med Forsikring & Pension, og her var min klare oplevelse, at vist arbejder de hårdt, og de er næsten ved målstregen. Men arbejdet har fungeret siden 2006, i dag skriver vi altså januar 2011, og det er bare ikke godt nok.

For det første har branchen været længe undervejs og burde for længst have udviklet det; for det andet er branchens forslag en frivillig ordning, og for det tredje lægger vores forslag jo netop op til, at det skal være obligatorisk. Men indholdet må branchen selv bestemme, og derfor har branchens forarbejde heller ikke været spildt. Derudover har vi en aftale mellem Folketingets partier om åbenhed i sektoren, og branchen skulle have fremlagt et endeligt forslag primo 2010. Men nu er det altså for sent, tiden er løbet fra muligheden for frivillighed.

Hvis man kunne sige, at branchen var nået langt, burde Forbrugerrådets nye markedsagentundersøgelse af pensionsomkostninger, som blev foretaget for nogle uger siden, have vist et andet resultat. Undersøgelsen viser, at de 60 agenter, som alle sammen har meldt sig frivilligt og har en stor interesse i pensionsforhold og vel at mærke også har fået udleveret et skema, så de vidste, hvilke tal de skulle gå efter, har haft utrolig svært ved at finde deres pensionsoplysninger. 25 pct. fandt dem overhovedet ikke, og de 75 pct., der fandt nogle tal, var stærkt i tvivl om, hvorvidt de overhovedet havde fundet de rigtige tal selv efter telefonisk henvendelse til pensionsselskaberne. Hvis de ikke havde haft Forbrugerrådets hjælp med et klart skema, havde de slet ikke fundet dem, og det er bare ikke godt nok.

Man forestiller sig et almindeligt marked, hvor man skal købe en telefon med abonnement eller en computer med opkobling. Det er ikke helt simple produkter, men her skal man alligevel kunne sammenligne, og priserne skal være tilgængelige. Alt andet ville være helt grotesk, og vi ville aldrig købe et produkt, hvis vi ikke kunne få oplyst prisen. Men på pensionsmarkedet er det det modsatte, der er herskende, og det må høre op. Forbrugeren har krav på at vide, hvad vedkommende betaler, og hvad vedkommende kan forvente at få ud i den sidste ende.

Åbenhed kan også få andre konsekvenser for branchen. SEB har lige modtaget en påtale fra Finanstilsynet, fordi de har overtrådt § 21, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Firmaer, som de har gjort forretninger med, har fået tilbageført en del af medarbejdernes pensionsindbetalinger via pensionsselskabet, og den slags ville jo også komme hurtigere frem i offentligheden, hvis der var total åbenhed. Så ville den slags skinaftaler, hvor medarbejdernes indbetalinger decideret går i firmaets lommer, være synlige.

Jeg vil gerne takke mine kolleger i Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre for at støtte det her forslag. Regeringen har altså nu et flertal imod sig i Folketingssalen og bør derfor gennemføre forslaget, og i udvalget arbejder vi selvfølgelig videre på, at vi kommer så langt, at regeringen selv fremsætter et lovforslag på dette område.

Der er en kort bemærkning fra fru Carina Christensen.

Det er bare sådan et generelt spørgsmål til SF i forhold til frivillige aftaler.

Altså, hvad er SF's holdning til frivillige aftaler? Jeg hører ikke et eneste rosende ord til Forsikring & Pension i forbindelse med den kæmpe indsats, de rent faktisk har leveret de sidste 3 år i forhold til at leve op til den her plan, de har præsenteret for os alle sammen. De er så godt som i mål, det hørte vi også lige ordføreren sige i sin egen ordførertale. Det kan være, der er få procenter, som lige skal på plads, men de arbejder ihærdigt på at lande de sidste procenter.

Som vi hører her, har de haft en deadline, der hed udgangen af 2010. Nu er vi i januar 2011, og prompte siger SF: Nu skal vi ind og lovgive på hele området. Man er fuldstændig ligeglad med, hvad branchen har leveret de sidste 3 år, har kæmpet for og leverer igen og igen. Nu skal man ind at lovgive på det her område.

Hvad baserer man det så på? Én lille undersøgelse lavet af Forbrugerrådet, det er så det, der bliver evalueringen af hele den kæmpe indsats. Der er lavet én undersøgelse af Forbrugerrådet, som vi andre i øvrigt ikke kender, og det gør så nu, at det, man har lavet, ikke er godt nok. Nu må vi lovgive på hele området. Er det helt ærligt ikke lidt tyndt?

Så er det ordføreren.

Jeg er ked af, at den konservative ordfører ikke følger pensionsmarkedet tæt, for så ville ordføreren have noteret sig, at samtlige aviser, Børsen, Berlingeren og Politiken, løbende har lavet undersøgelser af området. DR’s Kontant har lavet undersøgelser af det her. DR’s TV-Avisen har lavet undersøgelser af det her.

Jeg valgte at nævne en af undersøgelserne – for jeg syntes ikke, der var nogen grund til at nævne dem alle sammen – som viser, at pensionsopsparerne ikke kan gennemskue markedet. Og det er rigtig ærgerligt, at de desværre ikke kan gennemskue deres marked.

Det her med frivillige aftaler synes jeg er en rigtig god idé på nogle punkter, altså, hvis man kan lave en frivillig aftale og branchen overholder den. Det gør vi faktisk på andre områder, bl.a. på miljøområdet, men problemet er, hvis branchen ikke overholder eller gennemfører de aftaler, de laver. Så kan man ikke regne med dem, og så må man hjælpe dem på vej med lovgivning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.