Det sidste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark.

Af Per Clausen (EL), Bjarne Laustsen (S), Kristen Touborg (SF) og Bente Dahl (RV).

(Fremsættelse 04.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er miljøministeren.

Tak for det, formand. Lad mig starte med at slå fast, at hvad angår det her beslutningsforslag, er regeringen enig med forslagsstillerne i, at den genmodificerede kartoffel Amflora, som indeholder en antibiotikaresistent genmarkør, ikke bør dyrkes i Danmark. Det er regeringens holdning, at der ikke bør gives godkendelse til markedsføring af gmo'er, som indeholder antibiotikaresistente gener. Det fremgår også af den danske bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, at der ikke i Danmark meddeles godkendelse til markedsføring af sådan nogle gmo'er.

Regeringen har også stemt imod en godkendelse i EU af Amflorakartoflen, fordi den indeholder en antibiotikaresistent genmarkør. Men i den forbindelse har regeringen ikke kunnet forhindre Kommissionen i at godkende Amflorakartoflen til markedsføring i EU og dermed også til markedsføring i Danmark. Den situation blev Folketinget gjort opmærksom på allerede tilbage i 2002, da Folketinget vedtog den danske genlov og bekendtgørelsen blev udstedt. Her blev Folketinget oplyst om, at uanset den danske regel om, at der ikke i Danmark gives godkendelse til markedsføring af gmo'er, som indeholder antibiotikaresistente genmarkører, ville Danmark efter EU's gmo-udsætningsdirektiv skulle anerkende en EU-godkendelse af sådanne gmo'er.

Efter Kommissionens godkendelse af Amflorakatoflen har regeringen undersøgt de juridiske muligheder for at forbyde markedsføring og herunder dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. I mit svar fra den 11. maj 2010 til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri blev de juridiske muligheder for at forbyde Amflorakartoflen i Danmark grundigt gennemgået, og konklusionen var, at der ikke inden for de gældende juridiske rammer er mulighed for at afvise Amflorakartoflen i Danmark.

Kort fortalt er baggrunden for den konklusion: 1) at Kommissionens godkendelse var givet i overensstemmelse med EU-reglerne efter en grundig risikovurdering, som de danske eksperter på området på Danmarks Miljøundersøgelser var enige i, og der således ikke var grundlag for et annullationsspørgsmål, og 2) at der ikke er fremkommet ny videnskabeligt begrundet viden om risici for menneskers sundhed eller miljøet efter Kommissionens godkendelse den 31. marts 2002, som vil kunne begrunde et forbud ved anvendelse af miljøgarantien og sikkerhedsklausulen i udsætningsdirektivet. Jeg har ikke hørt nye argumenter eller oplysninger, som ændrer ved det, og derfor står den her konklusion altså stadig væk ved magt.

Jeg er også opmærksom på, at Østrig, som også er nævnt i begrundelsen for folketingsbeslutningen, har anvendt sikkerhedsklausulen til at nedlægge forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen under henvisning til en række argumenter af videnskabelig karakter. Men som jeg tilkendegav over for Miljø- og Planlægningsudvalget den 4. november som svar på et udvalgsspørgsmål, har Miljøstyrelsen med bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet vurderet, at de argumenter, som Østrig lægger til grund for deres forbud, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud efter udsætningsdirektivets sikkerhedsklausul.

Jeg er også opmærksom på, at der i bemærkningerne til beslutningsforslaget her henvises til, at Kommissionen har udvist passivitet i forhold til en række medlemslandes anvendelse af sikkerhedsklausulen i forhold til gmo-majsen MON810, og der står også i bemærkningerne, at Kommissionen angiveligt har tilkendegivet, at man ikke vil retsforfølge medlemslande, som gennemfører sådan et forbud, inden de fremtidige regler for national godkendelse af gmo-dyrkning er lagt fast.

Der må jeg selvfølgelig gøre opmærksom på, at det altså ikke er en korrekt gengivelse af, hvad Kommissionen har givet udtryk for. Kommissionen har i et memorandum af 2. marts 2010, »Questions and Answers on Genetically Modified Organisms«, oplyst, at de verserende sager om medlemslandenes brug af sikkerhedsklausulen i forhold til dyrkning af MON810 vil blive set i lyset af Kommissionens forslag til ændring af udsætningsdirektivet om national selvbestemmelse vedrørende dyrkning af gmo'er. Så jeg tvivler altså på, om det kan fortolkes, sådan som forslagsstillerne gør det.

Men jeg vil ikke ind i en diskussion af, om vi kan undlade at overholde gældende ret i en forventning om, at vi så ikke vil blive retsforfulgt, hvis vi gør det. For regeringen er det helt klart, at man selvfølgelig ikke kan handle i strid med gældende ret. Hvis man er utilfreds med gældende ret, kan man jo ikke bare lade være at overholde den, så må man lave den gældende ret om. Og det er nøjagtig det, som regeringen aktivt arbejder for i forbindelse med Kommissionens forslag om at indføre en ret for medlemslandene i EU til selv at afgøre, om en EU-godkendt gmo skal kunne dyrkes på medlemslandets eget territorium.

Regeringen har forud for rådsmødet den 14. oktober her i år, hvor Kommissionens forslag blev drøftet for første gang, orienteret Folketinget om, at vi arbejder for at få afklaret, hvilke begrundelser Kommissionen mener medlemslandene kan anvende til at forbyde dyrkning på eget territorium. Og dette er jo helt centralt, hvis vi skal kunne vurdere, om Kommissionens forslag indeholder en reel ret for medlemslandene til at forbyde dyrkning af gmo'er, og dermed vurdere, om Kommissionens forslag lever op til kravet i V 83 om nationale afgørelser vedrørende dyrkning af gmo.

Såfremt der i EU-retten indføres en reel frihed for EU-medlemslandene til selv at bestemme, om man ønsker dyrkning af gmo'er på eget territorium, vil Danmark jo ikke længere være EU-retligt forpligtet til at anerkende EU-godkendelsen af Amflorakartoflen. Regeringen vil så herefter kunne forbyde dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. Men så længe EU-reglerne er, som de er i dag, har vi ingen juridiske muligheder for at sikre, at Amflorakartoflen ikke bliver dyrket i Danmark i 2011, som krævet her af forslagsstillerne. Og det er derfor, jeg er nødt til at afvise forslaget til folketingsbeslutning, da regeringen ikke har juridisk mulighed for at opfylde forslaget om at sikre, at Amflorakartoflen ikke bliver dyrket i Danmark i 2011.

Noget andet og nok så væsentligt er så, at der ifølge regeringens oplysninger ikke er noget, der tyder på, at Amflorakartoflen vil blive dyrket i Danmark i 2011 eller for den sags skyld de næste år fremover. Jeg står med en mail fra BASF – det er dem, som producerer Amflorakartoflen – og BASF bekræfter, hvad de allerede har fortalt Folketingets Fødevareudvalg den 19. maj, at Amflorakartoflen ikke vil blive dyrket i Danmark i 2011. Altså, det vil simpelt hen sige, at ejeren af Amflorakartoflen siger, at kartoflen ikke vil blive dyrket i Danmark i 2011. Dem, som aftager stivelseskartofler i Danmark, og her er der fire danske kartoffelstivelsesfabrikker, har samtidig også tilkendegivet over for Miljøministeriet, at de ikke vil modtage den genetisk modificerede kartoffel Amflora til videre forarbejdning. Så der er altså intet, der tyder på, at Amflorakartoflen skulle blive dyrket i Danmark i 2011. Og det er den forsikring, som jeg kan komme med i dag.

Jeg kan ikke forbyde Amflorakartoflen, for det vil være i strid med EU-lovgivningen, men jeg kan videregive det meget vigtige og meget betydningsfulde tilsagn, som jeg har fået fra dem, som producerer kartoflen, BASF, og også det tilsagn, som jeg har fået fra dem, som aftager kartofler i Danmark af denne type, at den ikke vil blive dyrket i Danmark i 2011.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Jeg synes, det er spændende, at ministeren har det synspunkt, at Østrig har valgt en juridisk ikkeholdbar vej. Det siger ministeren med sikkerhed. Hun siger også, at de lande, som har forbudt dyrkning af MON810-majsen, som også indeholder antibiotikaresistent genmarkør, befinder sig på et juridisk vildspor. Det synes jeg er ganske fantastisk, når man tænker på, at hverken EU eller Kommissionen har grebet ind over for de lande, heller ikke over for de lande, hvor det handler om MON810, og hvor det har stået på i årevis. Jeg må sige, at jeg er meget overrasket over, at ministeren kan være så sikker på det.

Det skyldes måske, at ministeren har fået papirer, hvoraf det skulle fremgå, at der ikke findes videnskabelig uenighed om risikoen ved Amflorakartoflen. Og der vil jeg bare spørge ministeren, om hun ikke er klar over, at den kritik, som den europæiske medicinalmyndighed, EMEA, rettede mod antibiotikaresistente markører i 2007, og som var baggrunden for Folketingets beslutning i 2008, jo stadig gælder. Og at der også i den europæiske fødevaremyndighed var uenighed om, hvorvidt det var en rigtig beslutning, man traf, da man godkendte det her. Så der er altså faglig uenighed, og meget tyder på, at der er juridiske muligheder.

Ministeren.

Jeg fastholder helt klart det juridisk vanskelige i at gå imod gældende EU-ret, så det undrer mig meget, hvis hr. Per Clausen ikke er enig med mig i, at det sådan set ikke er den vej, man skal gå, som jeg også redegjorde for i mit svar. Jamen altså, hvis man ikke kan lide gældende lovgivning, arbejder man naturligvis for at få den ændret. Og det er lige præcis, hvad regeringen gør i det her tilfælde.

Jeg anerkender i høj grad, at der er mange diskussioner om både sundhedsmæssige og miljømæssige aspekter i den her godkendelse. Det ændrer bare ikke ved, at hele den godkendelsesproces, som Amflorakartoflen har været igennem i EU-systemet, jo altså har givet den det grønne lys i forhold til dyrkning i medlemslandene. Jeg er optaget af, at vi lykkes med at få den her reelle ret til at kunne sige nej tak i de enkelte tilfælde.

Hr. Per Clausen.

Nu har jeg jo med stor interesse forud for debatten i dag læst de papirer, der er i sagen, både da vi diskuterede det tilbage i 2007 og 2008, og de svar fra miljøministeren, der er kommet på en lang række spørgsmål. Det, jeg gerne vil spørge miljøministeren om, er, om miljøministeren mener, at hun har fremlagt dokumentation for, at det, Østrig gør, er i strid med EU-lovgivningen. Mener ministeren, at hun har fremlagt dokumentation for, at den lange række af EU-lande, som har forbudt dyrkningen af MON810-majs, har handlet i strid med EU-lovgivningen? For den dokumentation er i hvert fald ikke blevet fremlagt skriftligt for os før i dag.

Ministeren.

Jeg synes sådan set, at svaret på spørgsmålet er ganske enkelt, i forhold til hvad der er gældende i EU-ret, og i forhold til markedsføring af gmo-afgrøder rundtomkring i EU og dermed i alle medlemslandene. Hvad er mulighederne så for at gå ind at lave et nationalt forbud?

Jamen i dag er der jo et aktuelt forslag på bordet fra Kommissionen, som vi arbejder med, i forhold til at landene skal gives en reel mulighed for at kunne sige nej tak. Det forslag skal virke i virkeligheden, det skal være et værktøj, vi kan bruge. Det synes jeg er det væsentlige.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Selv om vejrliget ikke lige er til at plante kartofler i dag, er det jo det, vi taler om. Kan det lade sig gøre til foråret og i årene fremover? Vi er også enige om, at det er godt, at Danmark har stemt imod, selv om vi for så vidt er blevet stemt ned. Det betyder jo, at hvis der er nogle, der vil, så kan de gøre det, som et bredt flertal i Danmark ikke ønsker skal ske, og det er jo derfor, at vi bl.a. er forslagsstillere på det her forslag om at forbyde Amflorakartoflen. Vi har jo også en aftale om, at vi skal drøfte sameksistensregler osv. Så der er meget behov for, at det her ikke kommer til at ske.

Er det ikke bare sådan, at vi ikke kan bruge sundhed og sikkerhed som argument, og at det er det, der er problemet, men at vi simpelt hen bare kan sige, at det vil vi ikke, for så er vi ikke i strid med EU-retten?

Ministeren.

Det, som hr. Bjarne Laustsen siger, er jo lige præcis, at vi er meget optaget af, at den her Amflorakartoffel ikke kommer i jorden i Danmark. Det er lige præcis det, jeg også har medgivet at jeg er enig i. Det ville være uhensigtsmæssigt, fordi det er en gmo-afgrøde, som altså indeholder antibiotikaresistente genmarkører. Derfor er vi fuldstændig enige om, at vi ikke ønsker den i jorden. Hvordan kan vi forhindre det?

Ja, juridisk er det vanskeligt, og det er det, jeg har redegjort for nu, men jeg synes jo, at vi er nået et langt skridt videre i forhold til den sikkerhed og den mulighed, der består i, at producenten af kartoflen siger: Vi kommer slet ikke med den her kartoffel til Danmark, den kommer ikke i jorden i Danmark. Vi har en bekræftelse fra BASF, som altså er ejeren af Amflorakartoflen.

Det her er jo en kartoffel, der dyrkes på licens, så det er ikke bare en, man går ned og køber på gartneriet, eller hvor man ellers henter sine afgrøder. Så jeg synes, at det er meget, meget væsentligt, at vi har fået den her bekræftelse fra BASF.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg er jo enig i, at vi med det gamle grundlag ikke ville kunne gøre det, men det, der er interessant, er, om den nye bemyndigelse, som hver enkelt medlemsstat får, så kan bruges og parres med det beslutningsforslag, vi behandler i dag.

Jeg står her med et notat, som Fødevareøkonomisk Institut har udarbejdet, og der står, at det aktuelle forslag giver de enkelte medlemslande muligheder for at begrænse og lave forbud mod dyrkning af enkelte eller alle EU-godkendte gm-produkter og -afgrøder i de enkelte lande. Der vil også være mulighed for at oprette særlige gmo-frie regioner. Men forbuddet kan dog ikke begrundes i miljø- og sundhedsmæssige forhold.

Det er derfor, jeg spørger: Hvis vi så ikke nævner noget om miljø og sundhed, men bare siger, at vi simpelt hen ikke vil have dem, vil det så være i strid med EU-retten?

Ministeren.

Det ved hr. Bjarne Laustsen godt er et rigtig godt spørgsmål, og lige præcis det samme spørgsmål har jeg jo også stillet i forbindelse med det sidste rådsmøde. For det er helt korrekt, at når en gm-afgrøde så at sige kommer igennem nåleøjet i EU og dermed får grønt lys til at kunne blive markedsført i EU, er det jo lige præcis miljø- og sundhedsmæssige aspekter, som bliver vurderet, og er der ikke risici, kan den få tilladelsen.

Derfor er der jo rimelig logik i, at man ikke i det enkelte medlemsland kan tage de samme begrundelser og sige: Vi er ikke enige i de begrundelser, vi mener, at der er risici forbundet med det. Men hvis ikke man kan bruge de argumenter, hvad er det så, man kan bruge? Hvordan sikrer vi os, at det er en reel ret, vi får, en reel mulighed for at kunne sige nej tak i enkelte tilfælde, altså vurdere det fra gang til gang? Det er sådan set det, vi er optaget af, og det er det, der arbejdes meget konkret på i forhold til det konkrete forslag, der ligger fra Kommissionen.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Vi har helt tydeligt her et sammenstød mellem EU-markedsføringslovgivningen og dansk markedsføringslovgivning. Ministeren siger, at de juridiske muligheder for at kunne forbyde Amflorakartoflen er undersøgt, og konklusionen er, at der ingen juridiske muligheder er for et forbud. Men er ministeren enig med mig i, at jura og politik ikke er eksakte videnskaber, men altid skal fortolkes? Og er ministeren derfor åben for at omfortolke konklusionen og tage forsigtighedsprincippet med hensyn til antibiotikaresistens og markører med som parameter? Striden må jo stå om fortolkning af gældende ret, også i Danmark; den ret har vi jo.

Ministeren.

Jamen jeg synes jo, at jeg både i talen her og også i de mange folketingsspørgsmål, der er stillet, har redegjort meget detaljeret for, hvad gældende ret er, og det her med at komme med forslag, hvor man rent faktisk siger, at nu skal vi undlade at overholde gældende ret, også i en forventning om, at vi så nok ikke bliver retsforfulgt, hvis vi gør det, er simpelt hen ikke en vej, jeg mener vi kan gå. Altså, jeg mener ikke, at vi kan handle i strid med gældende ret, og det er derfor, jeg siger, at juridisk er det dokumenteret, at det ikke vil være den farbare vej. Men med lige præcis de forsikringer, vi har fået her fra BASF, må jeg mene, at vi er kommet et rigtig godt stykke vej i forhold til det, der netop er essensen i det her forslag. Vi vil ikke have Amflorakartoflen ned i den danske jord i 2011.

Fru Bente Dahl.

Vi har altså her en afvejning imellem forsigtighedsprincippet og fortolkningen af gældende ret. Jeg har et spørgsmål mere vedrørende det, men jeg har dog også et spørgsmål vedrørende BASF, som bekræfter, at den her kartoffel ikke bliver dyrket i Danmark 2011. Vi må jo formode, at de som ejere skal tjene penge på den her kartoffel. Så det kunne måske tænkes, at den kunne gå i jorden i 2012, når forbrugerne er mindre skeptiske, end de er i øjeblikket. Kartoflen skal jo afsættes på en eller anden måde, selv om det ikke er direkte til at spise. Så ministeren bedes forholde sig til, om det kunne være et scenarie.

Så vil jeg gerne høre noget med hensyn til antibiotikaresistensen, som jo ikke kan måles eller vurderes eller sættes ind i en juridisk kontekst, som jeg ser det, og som Radikale Venstre ser det. Det er en politisk beslutning at vurdere, om det er farligt eller ej, efter rådgivning – og vi må altid have en valid rådgivning, det er vi også enige om. Mener ministeren, at det er et rigtigt udsagn, at antibiotikaresistens ikke kan sættes ind i en juridisk kontekst?

Ministeren.

Der var mange spørgsmål i taletiden her, og jeg forholder mig til det første om, hvorvidt der nu er en forsikring for, at det her heller ikke kommer til at ske i 2012. Nu omhandler hele det her beslutningsforslag et ønske om at lave et forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark i 2011. Og det forbud har jeg redegjort for ikke er juridisk muligt, men vi har bekræftelsen fra BASF, som altså er ejere af, licenshavere til, kartoflen, og som bekræfter, at den her ikke kommer i jorden i 2011. Vi har også bekræftelsen fra de fire aftagere af den her stivelseskartoffel, som jo altså er til industriformål, bl.a. til papirproduktion osv. – blot for at berolige bekymrede sjæle med, at det ikke er en gmo-kartoffel, der er på vej ind på spisebordet.

Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Nu har man sådan hørt debatten her, og så vil jeg lige prøve at konkludere lidt, og så vil jeg høre, om ministeren er enig i den konklusion, jeg har.

Ministeren giver udtryk for, at ministeren har den holdning, at hun ikke ønsker gmo-kartoflen, Amflora, i dansk jord. Det gør forslagsstillerne heller ikke, det er heller ikke deres ønske, og det er heller ikke Dansk Folkepartis ønske.

Så konkluderer jeg faktisk, at der er et enigt Folketing, som ikke ønsker Amflorakartoflen med den antibiotikaresistente genmarkør i dansk jord. Er det sådan en korrekt konklusion på det? Kan ministeren bekræfte det?

Ministeren.

Som jeg startede med at sige ganske klart, er vi altså enige med forslagsstillerne i, at den her genmodificerede kartoffel, som indeholder en antibiotikaresistent genmarkør, ikke bør dyrkes i Danmark.

Hr. René Christensen.

Det var dejligt at høre. Kan ministeren så ikke også sige: Den vil vi ikke have? Kan ministeren så også bekræfte, at det, der faktisk sker nu her, er, at der er et enigt Folketing, der ikke ønsker det her produkt i dansk jord, men at EU har besluttet, at det skal vi tage imod? Det er godkendt; det findes på hylderne; der er landmænd, der har taget gmo-kørekort, og de kan til foråret putte den her kartoffel i jorden.

Vi vil ikke have den, men EU siger: Det skal I, hvis der er en landmand, der vil købe den. Er det korrekt forstået, at det er EU, der overtrumfer et fuldstændig enigt dansk Folketing i den her sag?

Ministeren.

Man skal jo lige huske på indre marked og samhandelsbestemmelser i den her diskussion. Når et produkt bliver godkendt til markedsføring i EU, er Danmark medlem af EU, og heldigvis for det. Det er måske dér, vi er uenige.

Men det, som det handler om her, er jo, at der er et forslag, som vil pålægge regeringen at forbyde det. Og der er det, jeg siger, at det ikke er juridisk muligt bare at forbyde det. Vi har et helt konkret forslag liggende fra Kommissionen, som handler om lige præcis muligheden for, at de enkelte medlemslande i de enkelte tilfælde kan vurdere, om de ønsker at godkende den her markedsføring, eller om de ikke ønsker det. Men hvordan det bliver til en reel mulighed, et reelt brugbart værktøj, er det, der skal afkræves et svar på.

Når vi så samtidig nu har diskussionen om, hvorvidt man kan lave et forbud, så har jeg redegjort for, at vi selvfølgelig ikke juridisk kan lave et forbud. Men bekymringen om, hvorvidt Amflorakartoflen kommer i jorden, mener jeg i høj grad at have kunnet eliminere med netop den her meget klare bekræftelse fra BASF.

Så er det hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Tak. En meget væsentlig del af diskussionen her er jo netop den, som Dansk Folkepartis ordfører rejser over for ministeren.

Hvad angår den juridiske side af det, synes jeg ikke helt, ministeren fik svaret klart på hr. Per Clausens spørgsmål, om det, Østrig har gjort, er klart juridisk uholdbart. Jeg vil gerne have en lidt mere detaljeret og klar melding fra ministeren om, hvad det er for papirer og tilkendegivelser, ministeren ligger inde med, og som vi f.eks. ikke har set i Fødevareudvalget.

Ministeren.

Det, jeg redegør for, er, at hvis man skal kunne forhindre det i det enkelte medlemsland, må man jo kunne vise, at man har en anden og ny viden på området i forhold til den viden, der ligger til grund for den tilladelse, der er givet. Og da det ikke er tilfældet i Danmark, da der ikke kommer ny viden frem i forbindelse med alle de saglige og faglige eksperters vurdering af risiciene ved den her kartoffel, så er vi nødt til at sige, at vi ikke juridisk kan gå imod den godkendelse, der er givet med henblik på markedsføring i EU, fordi vi sådan set mener at den holder juridisk.

Hr. Kristen Touborg.

Tak. Nu er forholdet jo det, som hr. Per Clausen også gjorde opmærksom på, at Østrig har sagt fra, så det er jo faktisk i forhold til det, at jeg meget gerne vil have ministeren til at præcisere, om hun ligger inde med klare beviser for, at Østrig opfører sig ulovlig juridisk set.

Ministeren.

Jamen som jeg har redegjort for meget klart over for Miljø- og Planlægningsudvalget den 4. november i svar på folketingsspørgsmål nr. 21, er det jo sådan, at Miljøstyrelsen med bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet har vurderet, at de argumenter, som Østrig lægger til grund for deres forbud, ikke giver tilstrækkeligt grundlag for at nedlægge et midlertidigt forbud efter udsætningsdirektivets sikkerhedsklausul. Det var den klare redegørelse og det klare svar.

Tak til miljøministeren. Der er ikke flere, der har ønsket korte bemærkninger. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Forslaget, som vi behandler her, går ud på at forbyde dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark. Jeg synes heller ikke, at Amflorakartoflen skal dyrkes i Danmark, med den viden, vi har på området nu.

Det er værd at bemærke, at Amflorakartoflen for det første ikke dyrkes i Danmark i dag, og de danske kartoffelmelsproducenter har tilkendegivet, at de ikke har nogen planer om at modtage Amflorakartoflen til forarbejdning her i landet. Det er derfor ikke noget akut problem nu og her. For det andet er Kommissionen netop nu i færd med at udforme et forslag til, hvordan vi kan sikre medlemslandenes ret til selv at afgøre, om en EU-godkendt gmo skal kunne dyrkes på medlemslandenes eget territorium. Kommissionen er blevet bedt om at gøre nærmere rede for, hvordan vi kan sikre os, at der bliver tale om en reel ret til at forbyde dyrkning af gmo'er på vores marker.

Det bedste, vi kan gøre lige nu, er derfor at forholde os afventende, indtil vi har fået Kommissionens svar på, hvilke begrundelser medlemslandene kan anvende i forbindelse med nationale forbud. På den måde får vi afklaret, hvad der ligger i den nye mulighed i EU-retten uden at komme i konflikt med øvrig EU-lovgivning eller internationale forpligtelser. Venstre kan derfor ikke lige nu og her støtte forslaget, men afventer, hvad Kommissionen finder frem til, så vi får et klart grundlag at tage stilling til tingene på.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om han ikke er enig med mig i, at vi i Folketinget bør slå fast, at vi ikke ønsker, at denne kartoffel bliver dyrket i Danmark i 2011, og at vi har en klar forventning om, at ministeren kan love os, at det ikke vil ske.

Ordføreren.

Som jeg også tror at spørgeren hørte, stod der på linje to i det, jeg læste op, at jeg heller ikke synes, at Amflorakartoflen skal dyrkes i Danmark. Det, vi lige præcis står og gør nu, er jo, at vi udøver vores demokrati og giver til kende, hvad vi mener. Og vi har også fået en klar og fin redegørelse fra ministeren om, hvordan tingene forløber i forhold til EU, sådan at vi forhåbentlig får tingene godt på plads på et godt grundlag. Det er jo sådan, tingene fungerer.

Hr. Per Clausen.

Jeg er enig med hr. Erling Bonnesen i, at vi nok får løst det her juridisk i løbet af forhåbentlig nogle måneder, men det, der er afgørende her i dag, er jo at få en klar tilkendegivelse af, at ministeren er indstillet på at sige, at hun vil sikre, at Amflorakartoflen ikke bliver dyrket i Danmark i 2011. Hun har været tæt på at sige det, men pointen er, at det jo er vigtigt at få sagt fuldstændig præcist.

Er hr. Erling Bonnesen ikke enig med mig i det?

Ordføreren.

Jeg synes også, det er vigtigt at kigge ud i den virkelige verden, og der er det netop klarlagt – også i ministerens besvarelse fra før – at der ikke dyrkes gmo-kartofler i Danmark. Der er ingen, der har planer om det. Der er ingen, der har planer om at importere. Så der er ikke noget praktisk problem lige nu og her. Og så har vi fået en fin redegørelse for, hvordan der arbejdes med tingene i den retning, som vi jo faktisk alle sammen ønsker os. Så det synes jeg er afbalanceret og fint nok.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører for Socialdemokratiet.

Det er jo et rigtig stort spørgsmål, som vi drøfter med det her forslag, og vi kommer også til at drøfte det meget indgående i de kommende år, for der har været meget debat om gmo. Ordet gmo er ikke det mest positivt ladede ord, der findes, og sådan opfattes det heller ikke i befolkningen. Befolkningen er utryg ved det. Det er ikke sikkert, at man ved nok om det. Der er også dem, der siger, at hvis man ved noget mere om det, bliver man i hvert fald helt imod. Derfor smitter det jo også af på de ting, som vi drøfter her.

Med i forhold til fællesskabsretten har det selvfølgelig været sådan, at det er EU, der bestemmer på det her felt. Vi har været langt fremme i skoene i Danmark i forhold til at lave sameksistensregler osv. Hvis nu man skulle gøre det, hvordan skal man så gøre det?

Nytteværdien af at dyrke gmo bliver også diskuteret. Kan man argumentere ud fra sådan nogle synspunkter om, at det kunne være fornuftigt? Teknikken ved at lave gmo er jo ikke i sig selv farlig, og den bliver også brugt til medicin osv. Der anerkender vi brugen af de metoder.

Men et af de problemer, der også er skitseret her i forslaget, er jo, at man bruger antibiotika. Der er meget fokus på overforbrug af antibiotika og resistens, og at vi ikke kan behandle folk, når de bliver syge. Det er jo fuldstændig unødvendigt, at producenterne og dem, der har fundet på at lave de her ting, bruger antibiotika som en genmarkør. Derfor er jeg også glad for, at vi i hele Folketinget er imod dem. Det er unødvendigt at bruge dem. Man kunne bare bruge nogle andre stoffer, og så var vi i hvert fald ude over den debat.

Det er faktisk derfor, at vi i Socialdemokratiet er tilhængere af det her lovforslag, altså fordi den Amflorakartoffel er kommet til verden med antibiotika som genmarkør, og det er vi imod. Også når vi diskuterer import af foder fra tredjelande, siger vi nej, hvis det er produkter, der er kommet til verden med brug af antibiotika. Derfor er der en parallelitet i forhold til den måde, vi håndterer import af foder på, og så til en eventuel dyrkning af Amflorakartoflen.

Når det er sagt, er vi jo også alle enige – og vi skal drøfte det senere hen – om en revurdering af sameksistensreglerne, for vi skal jo kigge på, hvordan tingene kan foregå. Hvis det er sådan, at der vil være et flertal, når vi får den endelige beslutning, der vil sige nej, så behøver vi jo ikke at drøfte sameksistensregler så meget. Så kan der være noget i forhold til grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland. Hvor tæt kan tyskerne dyrke op imod dansk jord?

Det er noget, Socialdemokratiet står for, altså at vi stiller os selv det spørgsmål, om Danmark ikke er for lille til at have tre produktionsformer. Der er den konventionelle, hvor vi er rigtig stærke på frøavl osv. og har en stor eksport af det. Det skal vi jo ikke forpurre, ved at vi giver tilladelse til nogle gmo-produkter. Og vi har også behov for vores økologi. Der er vi også enige med regeringen i, at vi skal mere økologi, nemlig en fordobling af arealet. Hvis vi giver os til at dyrke gmo-produkter, hvordan kan vi så håndtere det, altså at der er tre produktionsformer, og at der er afstandskrav osv.?

Noget af det, vi også skal forholde os til, er jo det scenarie, altså hvordan vi, hvis nu der opstår nogle ting, som vi ikke er klar over i dag, så kan rulle det tilbage, hvis vi først er begyndt at dyrke? Derfor er der grund til at sige, at det her forslag jo er lakmusprøven på, om vi kan få den reelle kompetence, som er i forhold til EU-systemet, altså om vi kan sige nej og med hvilken begrundelse. Det er jo lidt skørt, at når vi alle sammen i Folketinget er enige om det – hvilket ministeren lige har sagt – altså at vi er imod, at man bruger antibiotika som genmarkører, så må vi ikke argumentere med det. Vi må ikke bruge sundhedsting og miljømæssige ting, det må vi ikke. Men vi kan måske have lov til at sige, at vi bare er imod. Jamen så er det jo den argumentation, vi må bruge for at sige, at der er nogle ting, vi ikke vil have.

I Socialdemokratiet er vi selvfølgelig med på det forslag, vi selv har været med til at fremsætte her. Vi mener heller ikke, at det er i strid med nogen som helst ret. Så ville vi være på kant med en række andre lande. De ville også være på kant med EU-systemet, for de har jo allerede vedtaget det, vi taler om her, nemlig at forbyde Amflorakartoflen. Så hvis det er sådan, at de har gjort noget galt, vil vi selvfølgelig også komme til det. Men nu lægger vi os der, hvor vi siger, at uanset ministerens forsikringer om, at BASF ikke vil bruge deres ret til at dyrke, og at producenterne heller ikke vil aftage det, ja, så er det jo selvfølgelig et skridt på vejen. Men der kan ske så meget, og foreløbig er det også kun i 2011. Og da der ikke er nogen ændringer i forhold til argumentationen og sagligheden af at forbyde dem, vil vi selvfølgelig holde fast i, at det er langt bedre med et forbud end bare en mail fra BASF.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. René Christensen fra Dansk Folkeparti som ordfører.

Det her forslag er et ganske udmærket forslag, for vi håber jo på, at vi på sigt kan få lov at vælge til og fra i forhold til gmo-produkter. Det støtter vi også meget op om i Dansk Folkeparti. Det er et godt forslag, der kommer nu, for hvis vi først har gmo, er det svært at vælge fra igen. Det er der flere ordførere, der har været inde på. Vi ønsker heller ikke, at denne kartoffel bliver dyrket på dansk jord. Det paradoksale, når vi står og taler om det her, er, at det mener vi alle sammen. Alligevel står vi og diskuterer det, for EU-retten kan komme ind over og sige, at det, som et enigt Folketing beslutter, kan ikke føres ud i livet, fordi der er nogle andre i EU, der har besluttet noget andet.

Jeg vil rose ministeren for, at ministeren har forsøgt at finde en løsning ved at sige: Hvordan ser det egentlig ud, er der mulighed for, at den her kartoffel kommer i brug i det praktiske liv, er der chancer for, at den her kartoffel kommer til at blive dyrket i Danmark? Ministeren omtalte jo fint i sin ordførertale, at man havde talt med producenterne, og det lader heller ikke til, at der er nogen landmænd i Danmark, som ønsker at producere den her kartoffel.

Jeg har også ladet mig fortælle, at man heller ikke i Danmark ønsker at bruge stivelsesmidlet, der kommer ud af disse kartofler, som netop ikke er spisekartofler. Men derfra og til at sige, at vi så ikke behøver gøre noget … jeg mener bestemt, vi behøver at gøre noget, for det her er reelt fuldt lovligt. Kartoflen findes, godkendelserne er i hus, landmændene har gmo-kørekort, og jorden er til stede. Altså, kan der til foråret komme en landmand og sige: Jeg prøver det her nye produkt og ser, om jeg kan komme ind på det marked. Det kunne i teorien ske.

Derfor synes jeg, at vi skal gøre noget, og derfor tror jeg, at det er meget, meget vigtigt, at vi bruger den tid, der er mellem første og anden behandling, til at undersøge, om vi kan finde ud af noget, som kan bremse den her kartoffel. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi sidder her i salen og alle sammen er enige om, at vi ikke vil have den her kartoffel. Jamen så vil vi ikke have den, og så skal vi gøre alt for ikke at få den. Jeg mener, at vi må finde ud af, hvordan vi kan gøre det, også fremadrettet.

Her er der lagt op til et forbud. Det er vi egentlig klar til. Dansk Folkeparti er klar til at lave et forbud mod den her kartoffel, men vi er også klar til at sikre, at vi ikke får den, hvis det er det, vi kan gøre. Så vi er meget åbne over for, hvordan vi kan få sikret, at vi ikke får denne Amflorakartoffel i Danmark, for der er ingen, der ønsker den. Politisk ønsker vi den ikke, og befolkningen ønsker den heller ikke.

Jeg vil sige, at vi har set meget positivt på det her forslag. Det eneste, man sådan kan undre sig lidt over, når man ser et sådant forslag som det her, er med hensyn til forslagsstillerne. Til hr. Per Clausen, som står først for, vil jeg sige, at jeg synes, det er et ganske udmærket forslag, og hr. Per Clausen kan jo også stille det, for han er ikke så forpligtet i forhold til EU og sådan. Det er vi sådan set heller ikke i Dansk Folkeparti. Vi mener faktisk også, at de beslutninger, der bliver truffet i Folketingssalen, også skal føres ud i livet. Men kigger vi så på de andre medforslagsstillere, plejer de jo at have en anden holdning, nemlig den, at man jo ikke kan lave noget, der sådan strider mod EU, og når det er besluttet i EU, skal vi også implementere det, og vi skal også være nogle af de første til at implementere tingene i Danmark. Så det kan undre lidt, at de sidste forslagsstillere går med til et sådant forbud som det her, som de udmærket godt ved kommer til at gå imod EU-systemet. Det ved de jo godt. Hvorfor stiller de så sådan et forslag, som de ved reelt ikke har nogen gang på jorden? Vi kan have andre sager, hvor de står og jubler over EU-systemet, og hvor EU er vejen frem, men her fremsætter de altså et forslag, som de godt ved ikke kan lade sig gøre i virkeligheden.

Vi er meget positive over for forslaget her, og vi er sådan set også klar til at stemme for det, men hvis vi kan finde en god og fornuftig løsning, inden vi skal andenbehandle, hvor ministeren kan sikre os, at den her kartoffel ikke kommer i jorden, er vi også meget villige til at kigge på en sådan løsning.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Tak. Nu kunne det lyde, som om hr. René Christensen er blevet klog af skade. Vi har jo tidligere i dag debatteret, hvordan Dansk Folkeparti har indtaget synspunkter ved førstebehandlingen, som ikke holdt senere hen. Derfor trådte han nærmest også vande i den her sag og lovede i hvert fald hverken det ene eller det andet. Når hr. René Christensen siger til Altinget, at han støtter intentionerne i forslaget, og Østrig f.eks. har lavet et forbud og det er den eneste måde, man reelt kan sikre, at den ikke bliver dyrket i Danmark, hvilket vi er enige om den ikke skal, hvorfor er det så lige, at han ikke kan støtte et decideret forbud i stedet for bare at synes, at det er nok med en mail, hvor BASF skriver, at de ikke agter at dyrke den i Danmark?

Ordføreren.

Vi sidder jo egentlig ikke ret langt fra hinanden, så man kan næsten høre det uden mikrofon. Jeg tror, at jeg sagde meget, meget tydeligt, at vi sådan set er klar til at støtte det her forbud. Men vi ved også godt, at det kan blive overrulet. Det ved vi jo godt det kan. Hvis vi kan få det til at blive til noget andet, så vi ikke bare skal stå her og lave signalpolitik over for borgerne og sige, hvem der er for og imod – og DF ønsker faktisk ikke at få den her kartoffel i jorden, det ønsker DF faktisk ikke – altså, hvis det viser sig, at vi kan finde en anden løsning, hvor ministeren på en eller anden facon kan sikre os, at vi ikke får den her kartoffel i jorden, så vil vi da selvfølgelig se på det.

Hvorfor skal vi bare stemme ja til noget for så at blive overrulet at dem nede i EU? Det ønsker vi faktisk ikke. Det er jo utrolig vigtigt for os, at vi ikke får den her kartoffel i jorden, og derfor siger vi: Lad os dog nu forholde os åbne. Ministeren har været ude at arbejde på, om man kunne få nogle forsikringer fra det firma, som leverer kartoflerne. Lad os dog se, hvad det kan blive til. Kan det blive til mere end det, der ligger i dag? Det skal vi da være åbne over for. Og hvis det ikke kan blive til mere, hvis vi ikke kan få nogen forsikringer, så kan det jo godt være, at vi eventuelt vil lave et forbud, og så er vi også med på det. Det tror jeg da også at ordføreren kan høre.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg er lidt usikker på, hvad Dansk Folkeparti mener i den her sag. Man er enig i intentionerne om, at det ikke skal dyrkes. Derfor vil et forbud være det bedste. Det kan også godt være, at Dansk Folkeparti vil sige ja til forslaget, når vi kommer lidt længere hen. Vi behøver heller ikke at vedtage det inden jul. Men jeg ved ikke, hvad det er, der skal til. Jeg går ud fra, at både Dansk Folkeparti og også EU-systemet, tror jeg, vil respektere dansk lovgivning, hvis der er et flertal i Danmark, der på god parlamentarisk vis har vedtaget, at det vil vi ikke dyrke i Danmark. Jamen så tror jeg, at alle vil respektere det.

Det er derfor, jeg ikke kan forstå, at hr. René Christensen på Dansk Folkepartis vegne ikke vil være med til at støtte et forbud. Altså, vi har stemt om en lang række andre sager, og bare der står ordet EU, stemmer man imod, næsten uanset om det er godt eller skidt. Men her er en sag, hvor man indtager et andet og sådan lidt valent synspunkt.

Ordføreren.

Er der tændt for mikrofonen? Nu vil jeg håbe, at hr. Bjarne Laustsen kan høre det. Vi siger, at vi ikke ønsker den her kartoffel, og at vi sådan set er klar til at stemme ja til at lave et dansk forbud. Men vi ved også godt, hvad det kan ende med, nemlig at man kommer fra EU og siger: I kan ikke opretholde det forbud, og nu kommer kartoflerne alligevel. Når vi nu har en minister, som har været positivt stemt over for forslaget her, og som vil arbejde sammen med forslagsstillerne, ligesom vi andre også vil, så lad os dog give ministeren bare en lille smule snor til faktisk at se, om man kan få lavet en ordning her, så ministeren kan forsikre os herinde i Folketingssalen om, at den her kartoffel ikke kommer i jorden.

Lad os da lave rigtig politik her, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen, og ikke kun sende signaler. Nu skal vi da lave rigtig politik her. Vi vil ikke have den kartoffel, det er vi enige om. Men vi skal gøre det på den rigtige måde, og vi er klar til at støtte det, der er den rigtige måde.

Tak til hr. René Christensen. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger, og så er det hr. Kristen Touborg.

Den overordnede dagsorden her, altså om vi overhovedet skal have gmo'er, ligger jo sådan og svæver over vandene, hver eneste gang vi har en debat om gmo'er: Er der plads til både gmo'er og til økologi i vort land? Det er jeg meget i tvivl om om der er, og derfor er det selvfølgelig noget af et valg, man skal tage i den sammenhæng. Men i dag er det jo så altså specifikt Amflorakartoflen, som forslaget her handler om. Jeg hørte med interesse, hvad Dansk Folkepartis ordfører sagde.

Jeg opfattede det faktisk sådan, at Dansk Folkeparti var klar til at støtte forslaget, hvis det er det, men at man også godt kunne tænke sig, hvis der er andre muligheder for at få en sikkerhed for, at en eller anden alligevel ikke går ind og giver sig til at dyrke kartoflen her. Det synes jeg er rart at høre. For det er jo egentlig lidt underligt, at vi står i et Folketing, som er fuldstændig enige om, at det her vil vi altså ikke have, så skulle vi jo nødig tabe sagen på gulvet, fordi vi har nogle fronter, der sådan sædvanligvis er delt op her midt gennem Folketingssalen. Det vil vi i hvert fald bestræbe os på ikke sker.

Vores interesse er, at man undgår, at Amflorakartoflen bliver dyrket, og hvordan vi så når frem dertil, er jo ikke helt så interessant. Det er klart, at vi som medforslagsstillere er klar til at køre beslutningsforslaget igennem – det er indlysende – men det overordnede mål er det vigtigste for os. Der har jo været en del debat om den juridiske vurdering af, om man kan det – det er jo sådan i virkeligheden det eneste, vi er uenige om – altså om det er EU-rets-medholdeligt at lave et forbud.

Jeg synes ikke helt, jeg fik et ordentligt svar fra ministeren på mit og hr. Per Clausens spørgsmål om, hvordan det så er med Østrig, som har forbudt det. Jeg hører godt, at ministeren siger, at det er vurderingen, at man ikke kan. Men jeg har også været så længe i Folketinget, at jeg godt ved, at de enkelte ord kan have ret stor betydning. Så for mig at se er det jo ikke en klar afvisning af, at Østrig har fuldstændig uret, vi får fra ministerens side. Så jeg ville godt have lidt klarere, hvad der er af muligheder, og hvordan det er med den proces, som Østrig så har kørt, for det må jo være sådan, at kan de, så vil vi vel også kunne.

Vi vil naturligvis støtte forslaget, men er også åbne for, hvis vi kan få andre løsninger til at sikre, at man ikke får denne kartoffel dyrket i Danmark i 2011.

Tak til hr. Kristen Touborg. Så er det hr. Mike Legarth som ordfører for De Konservative.

På vegne af vores daglige fødevareordfører, hr. Tage Leegaard, skal jeg tilkendegive følgende. Hr. Tage Leegaard kan nemlig ikke være til stede i dag.

Der bør altid sættes spørgsmålstegn ved anvendelsen af nye teknologier, og de regler, vi har opstillet for at anvende genmodificerede afgrøder, er faktisk meget skrappe. I det her tilfælde, hvor tingene ikke er afdækket fuldstændig, er vi lidt betænkelige ved indførelsen af den her kartoffel, og vi hæfter os i dag ved, at branchen har tilkendegivet, at de ikke vil dyrke og benytte sig af den mulighed, der er. Det hilser vi velkommen. Vi giver ministeren mandat til at forsøge at give os en forsikring om, at kartoflen ikke vil blive dyrket og brugt i Danmark. Indtil vi kommer i den position, handler vi ud fra det grundlag, vi har i dag, og det vil sige, at vi ikke kan støtte det her beslutningsforslag.

Tak til hr. Mike Legarth. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Vi behandler et beslutningsforslag, hvor Folketinget pålægger regeringen at sikre, at den genmodificerede kartoffel Amflora, som indeholder en antibiotikaresistent genmarkør, ikke bliver dyrket i Danmark i 2011. Det ligger efter forslagsstillernes opfattelse naturligt i forlængelse af beretningen fra 2008, at det bør være forbudt at dyrke sådanne antibiotikaresistente gmo'er i Danmark.

Beretningen siger – og der er et flertal bagved – »at antibiotikaresistente markører kun kan godkendes til markedsføring, hvis WHO og EMEA er enige i, at de overfører resistens til antibiotika, som har ingen eller kun ringe terapeutisk værdi i human medicin og kun i begrænset omfang anvendes på bestemte områder af veterinær medicin. I alle andre tilfælde forventer flertallet, at regeringen aktivt arbejder imod en godkendelse. Hvis Europa-Kommissionen alligevel godkender sådanne antibiotikaresistente markører til markedsføring, skal Danmark med henvisning til forsigtighedsprincippet og EFSA’s egen opdeling afvise import og markedsføring i Danmark.«

Det er netop det, det her beslutningsforslag handler om: afvejningen mellem forsigtighedsprincippet og en juridisk tilkendegivelse.

Det var sådan, at miljøministeren umiddelbart havde den opfattelse, at Amflorakartoflen burde forbydes i Danmark, men sådan er det jo ikke længere, og nu er det begrundet med en juridisk undersøgelse. Radikale Venstre har sandelig også respekt for domstolsafgørelser, men her foreligger ikke nogen domspraksis vedrørende Amflorakartoflen. Ministeren har efterfølgende afvist at følge op på den beretning, som jeg citerede fra først. Det havde vi forventet. Radikale Venstre havde forventet det, ligesom andre partier havde forventet, at ministeren gjorde det.

Antibiotikaresistens er ikke at spøge med. Det vil have uoverskuelige konsekvenser for folkesundheden, hvis antibiotikaresistens breder sig. Derfor er vi nødt til at anvende forsigtighedsprincippet og i øvrigt altså også følge flertallets beslutning i beretningen fra 2008. Det lyder, som om der ikke er nogen af os her i salen i dag, der vil have den kartoffel i jorden i Danmark. Så Radikale Venstre er åben for løsningsmodeller, som fører til at opfylde dette ønske. Vi er med i det her fornuftige beslutningsforslag, og derfor støtter vi det.

Tak til fru Bente Dahl der er ikke korte bemærkninger. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for forslagsstillerne.

Jeg skal takke for den lange række i hovedsagen positive indlæg, der har været i debatten, og så skal jeg også sige, at man jo skal være klar over, når man deltager i sådan en debat, at den debat, vi har om antibiotikaresistente gmo'er og dermed også om Amflorakartoflen, jo bygger på det arbejde, som Folketingets Fødevareudvalg gennemførte tilbage i 2007-2008. Den debat endte med, at vi lavede en beretning, hvori vi klart slog fast, at vi på grund af den videnskabelige usikkerhed, der var på området, om risiciene for spredning af antibiotikaresistente markører i den omkringliggende natur og dermed også i sidste instans til mennesker, og på grund af en diskussion om, hvilken risiko det i øvrigt gav for, at antibiotikaresistensen ville sprede sig, førte til, at et flertal i Folketinget på det tidspunkt sagde, at man ikke ønskede det. Vi ønskede altså ikke gmo'er med en sådan markør ind i Danmark under nogen form.

Det har efterfølgende været svært, meget svært, at føre ud i livet, fordi der har været vanskeligheder med EU-retten og måske også med regeringens tolkning af EU-retten i det anliggende. Men det gode og glædelige og positive i dag er, synes jeg, at hvor vi faktisk havde en meget stor og meget lang debat om det her spørgsmål i 2007 og 2008, er der i dag enighed om, at de beslutninger, vi traf dengang, er dem, vi skal arbejde ud fra, og det synes jeg er rigtig godt.

Vi kunne godt, og det kunne vi sikkert også bruge meget tid på i udvalgsarbejdet, diskutere, om den danske regerings tolkning af EU-retten er rigtig. Hvis den danske regerings tolkning af EU-retten er rigtig, har det jo den konsekvens, at Østrig soleklart optræder i strid med EU-retten, og at en lang række EU-lande, f.eks. Tyskland, i forhold til spørgsmålet om MON810 optræder i strid med EU-retten og altså ikke har nogen saglige begrundelser og ingen miljømæssige eller sundhedsmæssige begrundelser for deres forbud. Det mener jeg ikke man kan sige, bl.a. på grund af den meget klare uenighed, der jo viste sig i 2007 og 2008 mellem på den ene side EFSA, der dengang var nogenlunde enig, og så EMEA, altså de eksperter, vi har på medicinområdet.

Jeg vil bare sige, at når vi får at vide, at der ikke findes nogen uenighed og ingen kritik i Danmark, hvor alle de, der beskæftiger sig med det her forskningsmæssigt, er enige med EFSA, så er det, fordi man fra regeringens side forsømmer at inddrage den ekspertise, der på europæisk plan findes i EMEA, og som selvfølgelig også findes i Danmark. Den forsømmer man at inddrage. Den inddrog Fødevareudvalget tilbage i 2007 og 2008, bl.a. i forbindelse med en høring, vi holdt, og da viste det sig, at præcis den samme uenighed, som eksisterede på europæisk plan mellem forskellige organer, som arbejder med forskellige videnskabelige spørgsmål, der begge har betydning i forhold til det her, også kunne genfindes i Danmark.

Så efter min opfattelse og efter forslagsstillernes opfattelse ville det slet ikke være umuligt at gennemføre et forbud og sige, at man havde argumenter for, at det også holdt sig inden for EU-retten. Så kan hr. René Christensen have ret i, at det ikke bekymrer mig stort, om det gør det eller ikke gør det, men jeg har da lært, at hvis man skal have flertal for tingene i det her Folketing, skal man i udgangspunktet i hvert fald sandsynliggøre, at man befinder sig inden for EU-rettens rammer. Så er det klart, at på de områder, hvor der bliver så soleklar modsætning mellem den danske befolknings ønsker og det, man vedtager i EU og i de retssystemer, man har i EU, bør man naturligvis gøre oprør mod det, og så må vi jo så håbe på, at vi også kan få et flertal i den slags situationer. Men erfaringen er vel, at det i hvert fald er nemmere at få flertal, hvis man kan sandsynliggøre, at det ligger inden for EU-retten.

Det mener jeg sådan set, også ud fra de svar, vi har fået på spørgsmål osv., at de ikke med nogen form for dokumentation siger at det ikke gør. Så efter vores opfattelse kunne man altså godt gennemføre et sådant forbud, og det ville i hvert fald – det er jeg ret sikker på – ikke føre til, at EU ville tage nogle retslige skridt mod os. Jeg bemærkede godt, at ministeren meget omhyggeligt læste op, hvad det var, Europa-Kommissionen havde svaret, hvor vi i beslutningsforslaget har skrevet, hvad de mente. Man kan jo altid sige, at det er meget modigt og dristigt at tolke, hvad Kommissionen mener. Men hvis man på den anden side ikke tolker og forsøger at forstå EU-direktiver, og hvad der bliver skrevet i EU, og oversætte det sådan lidt til dansk en gang imellem, så bliver det næsten umuligt at begribe det og meget svært at forklare til andre. Så jeg tror, at det alligevel er en rigtig tolkning, vi har af det.

Spørgsmålet er så imidlertid, om det er det rette tidspunkt at føre en lang og grundig strid med regeringen og regeringspartierne om, hvad der er den rette tolkning af EU-retten for så at få vedtaget et beslutningsforslag her i Folketinget, for jeg opfatter det på den måde, at der er et klart flertal for at vedtage det beslutningsforslag, som det ligger, hvorefter vi jo har erfaring for, at regeringen så efterfølgende vil trænere processen ved at sige, at de ikke kan lovliggøre det her forbud, fordi det vil stride mod EU-retten, og så vil vi ende med en gang i foråret at have en forespørgselsdebat hernede i Folketingssalen, hvor ministeren vil blive kritiseret for ikke at have fulgt Folketingets flertalsbeslutning. Det har selvfølgelig for et oppositionsparti en særlig charme at komme i den situation, hvor man kan påvise, at regeringen i et vigtigt samfundsmæssigt anliggende ignorerer, hvad et flertal i Folketinget vedtager.

Men det, der er kernen i beslutningsforslaget, er jo ikke det, der står med tykt om forbud mod dyrkning af Amflorakartoflen i Danmark, nej, det er det, der står nedenunder, nemlig at Folketinget pålægger regeringen at sikre, at den genmodificerede kartoffel Amflora, som indeholder antibiotikaresistente genmarkører, ikke bliver dyrket i Danmark i 2011.

Det er kernen. Det er det, vi gerne vil have vedtaget, det er det, vil gerne have at Folketinget klart tilkendegiver. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis ministeren også kunne præcisere sine tidligere indlæg i debatten i den retning, at hun sådan set også synes, at det ville være fornuftigt. Når jeg vælger at sige det på den måde, at jeg synes, at det, Folketinget skal gøre, er, at Folketinget skal sige, at vi forventer og pålægger regeringen at sikre det, så er det, fordi jeg ikke synes, at vi i Folketinget og i folketingsudvalgene skal bevæge os ind i juridiske tolkninger af, hvordan man kan opfatte de løfter, BASF giver os eller ikke giver os. Det er klart, at ministeren udtrykte sig forsigtigt i formuleringen af, hvilke løfter de ville give os. Vi ville gerne have nogle mere bastante løfter, men et eller andet sted tror jeg sådan set også, at det er bedst, hvis det er regeringen, der, om jeg så må sige, afklarer det i forhold til BASF.

Når det jo rent undtagelsesvis er sådan, at det, man kunne kalde en frivillig aftale med en producent, er næsten lige så godt som lovgivning, er det jo, fordi en af de ting, vi tit kritiserer gmo-produkter for ud over de sundhedsmæssige og miljømæssige risici, der er, er, at det jo er en måde, hvorpå store virksomheder kan få patent på såsæd og dermed udnytte det til at score økonomiske gevinster på den lange bane, hvis vi først bliver afhængige af dem. Men det, der jo er en ulempe i det store spil, er måske en fordel her, for så vidt jeg har forstået – og det skal vi selvfølgelig også lige have afklaret i udvalgsarbejdet – er det sådan, at det ikke ville være lovligt at udsætte kartofler i Danmark, hvis man ikke har fået tilladelsen fra BASF til at gøre det. Og hvis det er sådan, er den vej, som handler om at sikre sig, at de altså afgiver et klart løfte om, at det er sådan, det forholder sig, jo altså en vej, man kan gå.

Så pointen i det her er, at jeg sådan set forestiller mig, at vi på baggrund af den debat, der har været i Folketingssalen i dag, relativt enkelt og hurtigt kan blive enige om – og jeg opfatter, at der nok også kunne blive enighed både med Konservative og Venstre om det her spørgsmål – at sige, at Folketinget pålægger regeringen at sikre, at Amflorakartoflen ikke dyrkes i Danmark i 2011, og så lover ministeren, at det vil man gøre. Så tror jeg sådan set, at vi kan løse den her sag i enighed, og det ville jeg da betragte som en rigtig, rigtig dejlig ting. Det kan så være, at vi kan klare det med at nøjes med at lave en beretning i Fødevareudvalget, hvis ministeren er tilpas fremkommelig. Hvis hun ikke er tilpas fremkommelig, skal vi om ikke andet så for min mavefornemmelses skyld jo have det vedtaget i Folketingssalen. Men jeg vil bare sige, at jeg tror, vi kan lande den her sag meget fornuftigt.

Det betyder jo så, at når vi nu skal i gang – og vi skal vist allerede her i eftermiddag i gang med at forhandle om, hvordan vi skal forholde os til gmo'er i fremtiden i Danmark og dyrkningen af gmo'er i fremtiden i Danmark, der er vi vist ikke blevet helt enige endnu – så kan vi i hvert fald gøre det, uden at vi hele tiden løber en risiko for, at der lige pludselig står en gmo-plante i Danmark, som vi under alle omstændigheder ville være enige om at afvise, hvis vi kunne have muligheden. Det synes jeg jo er vigtigt. Og det er derfor, vi har bragt forslaget frem her i dag, nemlig fordi vi ville være fuldstændig sikre på, at vi ikke førte nogle forhandlinger og havde nogle drøftelser i Folketinget om, hvordan vi ville håndtere det, når EU giver os nogle muligheder for selv at bestemme, mens gmo-planter, som vi helt klart er imod, i mellemtiden blev plantet i Danmark.

Men jeg skal sige tak for en god debat. Jeg er sikker på, at vi i hvert fald i den her sag kan få en fornuftig landing på et vigtigt spørgsmål.

Tak til hr. Per Clausen. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er så sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.