Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 16:

Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har spist gmo-foder.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 04.11.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er fødevareministeren.

Jeg beder om, at den samtale i salen, der ikke vedrører det her punkt, finder sted uden for salen.

Værsgo til fødevareministeren.

Tak for det. I dag førstebehandler vi det fremsatte beslutningsforslag om, at regeringen skal sikre, at alle fødevarer mærkes, hvis de stammer fra dyr, der har spist gmo-foder. Forslagsstillerne mener, at forbrugerne har krav på at vide, at gmo-foder indgår i produktionen, så de kan tage stilling til, om de ønsker at bruge produkter, som er baseret på en produktionsform, hvor gmo-afgrøder indgår.

Det er som hovedregel regeringens overordnede holdning, at forbrugerne skal have mulighed for at træffe et oplyst valg, når de køber fødevarer. Ud fra det synspunkt virker det måske umiddelbart som en god idé med oplysninger til forbrugerne om gmo-fodring. Der er dog en række forhold, som gør, at det alligevel ikke er hensigtsmæssigt og kan have utilsigtede negative følger.

Jeg skal indledningsvis oplyse, at de nuværende EU-regler kræver godkendelse og mærkning af alle fødevarer og foderprodukter, som indeholder eller er fremstillet af en gmo. De nuværende regler kræver ikke oplysning på animalske fødevarer om fodring med gmo-foder, da sådanne produkter ikke betragtes som fremstillet af en gmo.

Beslutningsforslaget kan derfor for det første ikke begrundes i sundhedsmæssige hensyn, da der ikke er nogen forskel på kød, mælk og æg fra dyr, der har fået gmo-foder, og på kød, mælk og æg fra dyr, der ikke har fået gmo-foder.

For det andet vil et sådant mærkningskrav være vanskeligt at kontrollere. Det vil være muligt at kontrollere visse foderprodukter med prøvetagning og analyse, som det allerede sker i dag, men det kan ikke måles analytisk, om en fødevare stammer fra et dyr, der har fået gmo-foder. Kontrollen ville derfor skulle foregå ved dokumentkontrol, som det foregår ved økologiske produkter.

For det tredje er et væsentligt argument imod en eventuel mærkningsordning, at det vil forringe konkurrenceevnen for de danske produkter. Hvis Danmark skulle indføre regler om mærkning af animalske fødevarer med gmo-fodring, vil der være tale om regler, som går ud over de fælles EU-regler. Regler, som ikke er begrundet i sundhedsmæssige hensyn, vil på grund af EU-traktatens princip om varernes fri bevægelighed alene kunne indføres for danskproducerede varer og ikke for importerede produkter. Det vil sige, at indførelsen af reglerne alene vil pålægge de danske producenter ekstra byrder med hensyn til at foretage mærkning.

Da det, som det korrekt nævnes i forslaget, er ret udbredt at anvende gmo-foder i Danmark, vil en meget stor del af de danskproducerede varer skulle mærkes med gmo-fodring. Dermed kan det for forbrugerne fremstå, som om en stor del af de danske varer er produceret ved hjælp af gmo-foder, mens de udenlandske varer ikke vil fremstå som værende produceret ved hjælp af gmo-foder, da de ikke ville skulle mærkes med denne oplysning. Dette vil være vildledende for forbrugerne.

Desuden vil reglerne gå ud over konkurrenceevnen for danskproducerede varer, som vil blive dyrere end de udenlandske. Det skyldes, at der vil være ekstra omkostninger i forhold til dokumentation og kontrol af, om foderet igennem hele dyrets liv har indeholdt gmo eller ej.

Der er allerede i dag mulighed for, at fødevareproducenter frivilligt kan mærke deres animalske produkter med, at de stammer fra dyr, der ikke har fået gmo-foder. Denne mulighed udnyttes dog ikke af producenterne. Der har tidligere været forsøgt mærkning af svinekød og kyllingekød med, at dyrene ikke havde fået gmo-foder, men markedsføringen af produkterne stoppede hurtigt igen, så åbenbart er der ikke et marked for sådanne produkter, som jo vil være dyrere end de almindelige produkter.

Forbrugere, som ønsker at undgå gmo-foder, kan i stedet købe økologiske varer, hvor dyrene ikke må fodres med gmo-foder. Økologerne må gerne reklamere med, at deres varer er produceret uden brug af gmo-foder, hvis dette gøres i generelle vendinger. Man må f.eks. gerne skrive: Økologiske dyr har ikke fået gmo-foder. Eller det kan være lignende. Derimod må det ikke fremhæves som et kendetegn ved et konkret økologisk produkt, idet det så ville være vildledende for forbrugerne, som kunne tro, at andre økologiske produkter ikke har denne egenskab, hvilket er forkert.

Der er derfor en række argumenter for ikke at indføre krav om mærkning ved anvendelse af gmo-foder, som foreslået i beslutningsforslaget. Som i alle forhold skal vi sikre os et fornuftigt forhold mellem mål og midler. Undersøgelser peger på, at der er et pænt kendskab blandt forbrugerne til anvendelsen af gmo-foder i landbruget. Regeringen finder derfor ikke, at der er et særligt behov for at oplyse nærmere om brugen af gmo-foder i landbruget.

Regeringen kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget. Tak.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil godt spørge ministeren, om han ikke er enig med mig i, for det første, at de undersøgelser, vi kender, tyder på, at et flertal af forbrugerne ikke ønsker at købe fødevarer, som er baseret på dyr, som fodres med gmo-foder, og at et flertal af forbrugerne for det andet ikke er vidende om, at det er sådan, det forholder sig i dag, når de køber konventionelt producerede produkter, og at forbrugerne altså er i uvidenhed om, hvordan de her forhold er.

Det andet, jeg godt vil spørge ministeren om, er, om han ikke er enig med mig i, at det burde være i overensstemmelse med et sundt liberalt synspunkt, at man skal gøre alt for at sikre, at forbrugerne kan træffe et bevidst valg, og at ministeren, når han afviser det her, så opretholder en tilstand, hvor det ikke sker, at forbrugerne altså ikke er i stand til og ikke får mulighed for at træffe et valg på et fuldt oplyst grundlag.

Fødevareministeren.

Ifølge undersøgelser fra Forbrugerrådet viser det sig faktisk, at en ikke uvæsentlig del af befolkningen godt ved, at rigtig mange danske husdyr er fodret med gmo-foder, så der er et vist kendskab til det her.

Ydermere synes jeg, at netop de forsøg, der har været prøvet herhjemme for nogle år siden, med at lancere fødevarer, hvor der ikke var brugt gmo-foder, og hvor både producent, forarbejder og detailkæde deltog i at lancere dem, viste, at der ikke var en afsætning, som kunne betale den pågældende produktion, i og med at det var en dyrere produktion. Det viser egentlig, at det behov, som hr. Per Clausen omtaler, har man forsøgt at opdyrke, men det er der ikke.

Så vil jeg sige, at jeg egentlig tror, at rigtig, rigtig mange forbrugere er helt klar over, at når de køber økologisk, køber de kød, mælk og æg, som ikke er fra dyr, som har fået gmo-foder. Så frem for at begynde at lave en vildledning med, at danske produkter kan vi pålægge at skulle mærkes, men ikke udenlandske, tror jeg egentlig, at det er den rigtige model, vi har nu.

Hr. Per Clausen.

Jeg tror, ministeren godt er klar over, at der er meget stor forskel på, om mærkningen af det enkelte produkt sker på den måde, at jeg kan se, at det produkt, jeg nu er i færd med at købe, er baseret på gmo-foder, og at jeg dermed understøtter en udvikling i landbruget, som jeg ikke ønsker at understøtte, eller den modsatte mulighed, at jeg sådan kan vælge noget, hvor der eksplicit står, at det ikke er baseret på gmo-foder.

Jeg vil godt spørge ministeren, om det, han i virkeligheden siger, er, at det er EU-regler, der forhindrer, at vi i Danmark gennemfører en mærkning af alle produkter, som er baseret på gmo-foder, og at det i virkeligheden er det, som er problemet her for ministeren, altså at det er EU-regler, som han mener blokerer for, at vi sikrer, at borgerne får den information, som de bør have.

Fødevareministeren.

Både ifølge danske regler og EU-regler er det muligt at lave en mærkning af de produkter, der er gmo-frie. Det har været forsøgt, men de produkter har der ikke været afsætning på. Det fortæller mig, at der er viden i dag om, at hvis man ønsker at købe produkter, hvor der ikke er brugt gmo-foder, skal man vælge det økologiske. Så derfor tror jeg, der er den nødvendige viden.

Endnu en gang vil jeg nævne det problem, det ville blive, at ingen importerede produkter kunne mærkes. Det ville være mere vildledning end vejledning.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg går ud fra, at ministeren er enig i sigtet, at vi skal sikre, at borgerne har et oplyst valg, altså sådan at de rent faktisk ved, at eksempelvis de økologiske produkter, hvis det er animalske produkter, ikke kommer fra dyr, der har været opfodret med gmo-foder.

Men der er jo andre måder at handle på end alene via en mærkningsordning, som er det, som forslagsstillerne kommer med her. Kan ministeren se et behov for, at vi på anden vis sørger for, at der sker en yderligere oplysning af befolkningen, altså især i forhold til at understrege, at økologien altid, med garanti, er uden gmo?

Fødevareministeren.

Jeg har meget tiltro til, at der er en stor viden blandt danske forbrugere om, at der ikke i økologiske produkter er anvendt gmo, og derfor tror jeg, at de valg, der foregår derude i dag, for rigtig mange foregår i en bevidsthed om, at hvis man ønsker produkter, hvor der ikke er anvendt gmo, skal man gå efter Ø-mærket.

Jeg synes samtidig, at da forsøget for et par år siden, hvor man prøvede at mærke kød, hvis det kom fra dyr, der ikke havde fået gmo, ikke blev nogen succes, så er der ikke et stort behov for at lave om på det i dag.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jo, men nu snakkede jeg rent faktisk heller ikke om mærkningsordningerne. Jeg kan godt forstå, at ministeren falder tilbage i sit talepapir, for det er nok også det nemmeste.

Det, jeg taler om her, er jo spørgsmålet om viden. Som det ret klart fremgår af beslutningsforslagets bemærkninger, er der lavet undersøgelser, der peger på, at der faktisk er en temmelig stor del af befolkningen, der ikke ved, at der er en direkte sammenhæng mellem økologien og det, at man ikke anvender gmo.

Så kan jeg forstå, at ministeren henviser til en undersøgelse fra Forbrugerrådet, og det er også fair nok, de laver nogle glimrende analyser. Men vi må i hvert fald sige, at der ligger forskellig viden, noget, der peger i den ene retning, og noget, der peger i den anden retning. Så spørgsmålet er selvfølgelig: Kan ministeren se, at der i det mindste er et behov for, at vi opgraderer vores viden på det her punkt og eventuelt som supplement til det altså finder på andre tilgangsveje i forhold til at oplyse forbrugerne? Det kunne f.eks. være ved at lave kampagner om økologimærket eller ved at bede landbruget om at fortælle mere tydeligt, hvordan de egentlig håndterer gmo-foder.

Fødevareministeren.

Jeg har ikke andre forslag til, hvordan vi skal udbrede den her viden, end det arbejde, der allerede foregår i forbindelse med promoveringen og markedsføringen af økologiske produkter.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg gætter på, at fødevareministeren kender den undersøgelse, som FDB har lavet. Her siger fire ud af fem forbrugere, at de forventer, at der er mærket, når der er gmo i et produkt. Når nu fire ud af fem af forbrugerne tror, at der er mærket, og der ikke er det, hvad skal vi så gøre for at oplyse de forbrugere om, hvad de skal gøre? For de bliver åbenbart snydt i dag, fordi de tror, at de kan gå uden om gmo-produkter.

Fødevareministeren.

Som hr. Benny Engelbrecht rigtigt siger, er der en række forskellige analyser. Forbrugerrådet har en anden analyse, der viser noget andet. Jeg tror, at det, vi har valgt i dag med at promovere økologi som den mulighed, man har for at købe kød, mælk og æg, hvor der ikke har været anvendt gmo, er den rigtige, og den synes jeg vi skal forfølge.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg står her med en analyse, som har været i FDB's blad, og jeg noterer mig faktisk, at landmændene siger, at det godt kan være, at man skal gøre det her, men at beslutningen skal være fælleseuropæisk. Så vil jeg spørge ministeren, om han vil gøre noget, for at det bliver fælleseuropæisk, når producenterne siger, at de i hvert fald ikke kunne have noget problem med det, hvis det var fælleseuropæisk.

Fødevareministeren.

Da der ikke er nogen mulighed for analytisk at kontrollere på kød, mælk og æg, om der er anvendt gmo-foder, vil jeg være betænkelig ved, at vi alene skulle lave en dokumentkontrol i samtlige 27 lande i EU og begynde at indføre det her. Hvis det bliver en fordel, at man så kan have nogle produkter, man ikke mener skal mærkes, kan jeg være i tvivl om, om alle 27 lande kunne have den fornuftige og den rigtige kontrol. Så jeg vil ikke umiddelbart gå ind for, at det skal mærkes.

Tak til fødevareministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi til ordførerrækken. Det er hr. Erling Bonnesen først som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det foreslås her i beslutningsforslaget, at der indføres mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har spist gmo-foder. Det er svært at se, hvem der ville få gavn af, at der blev indført en sådan mærkningsordning. Forbrugerne ville ikke få bedre forhold som følge af dette forslag, endda måske snarere tværtimod.

For det første bliver alle foderprodukter, som indeholder eller er fremstillet af gmo, i dag risikovurderet, dvs. at produkterne er vurderet og fundet sikre at anvende og har ifølge EFSA, den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, ikke negative konsekvenser for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet. Så der er altså heller ingen sundhedsmæssig begrundelse for at indføre en mærkningsordning.

For det andet ville en mærkningsordning kunne være vildledende for forbrugerne – eller kunne i hvert fald risikere at være det. Hvis man indførte en national mærkningsordning, ville den alene kunne indføres for danskproducerede fødevarer og ikke for de importerede fødevarer. Det ville kunne give forbrugerne det fejlagtige indtryk, at kun de danske fødevarer var produceret med gmo-foder, mens de udenlandske fødevarer ikke var det.

For det tredje ville det give dyrere fødevarer, sandsynligvis. En mærkningsordning ville betyde, at erhvervet skulle bruge penge på et omfattende system af dokumentation og kontrol, og det ville være forbrugerne, der i sidste ende kom til at betale for dette ved kassen i supermarkedet. Desuden har forbrugerne allerede mulighed for at fravælge fødevarer, der stammer fra dyr, der har fået gmo-foder. Økologiske landmænd må ikke fodre med gmo-foder, så hvis man vil undgå det, kan man vælge at købe økologiske varer.

Derudover ville det gå ud over det danske erhvervsliv, idet det for det første ville give dårligere konkurrencevilkår, og for det andet ville betyde indførelse af omfattende dokumentationskrav. Desuden har fødevareproducenterne i dag allerede mulighed for frivilligt at mærke deres varer med, at der ikke er anvendt gmo-foder i produktionen.

En mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har spist gmo-foder, vil derfor gøre mere skade end gavn. Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg vil godt spørge hr. Erling Bonnesen, om det ikke forholder sig sådan, at han godt ved, at et flertal af forbrugerne ikke ønsker at købe produkter, der stammer fra dyr, som har fået gmo-foder; at et flertal af forbrugerne tror, at der bliver mærket med det; og at et flertal af forbrugerne af samme grund ikke er vidende om, at det gør sig gældende for stort set alle konventionelt producerede produkter, at det forholder sig på den måde.

Det, som hr. Erling Bonnesen i virkeligheden siger, er, at vi af hensyn til fødevareproducenterne skal holde forbrugerne i denne tilstand af uvidenhed, for det er gavnligt for den danske konkurrenceevne og for de danske producenter. Det er sådan set det, hr. Erling Bonnesen siger – altså at han er villig til at droppe enhver snak om det oplyste valg af hensyn til producenterne.

Ordføreren.

Jeg skal ikke gå nærmere ind på Enhedslistens sådan egne selvproducerede konklusioner, hvor man forsøger at lægge mig ord i munden. Det må stå for Enhedslistens egen regning. Jeg synes måske snarere, at det kunne have været godt, hvis Enhedslisten ville have bidraget til netop oplysningen gennem sine debatter og sin politiske virksomhed i stedet for prøve at bidrage til forvirringen, som man så åbenbart hellere vil.

Hr. Per Clausen.

Jamen jeg vil sige til hr. Bonnesen, at det var det, der blev sagt i indlægget: Af hensyn til producenterne skulle man ikke indføre den her mærkningsordning. Og når vi ved, at forbrugerne ønsker den her mærkningsordning og også ønsker at gøre brug af den, så må det vel være rigtigt at konkludere, at hr. Erling Bonnesen her prioriterer at varetage producenternes interesser. Det er der ikke noget overraskende i at Venstre gør, det er helt almindeligt.

Jeg vil bare spørge hr. Erling Bonnesen, om der er et eneste hensyn til forbrugerne, der taler imod, at man indfører den her mærkningsordning. Det kunne jeg godt tænke mig at vide.

Så skal bare til oplysning sige, at jeg tror såmænd også at den her debat medvirker til at skabe oplysning, både om problemstillingen vedrørende gmo-foder og dets betydning for de fødevarer, vi får, og om Venstres standpunkt i den her sag.

Ordføreren.

Jeg kan bare konstatere, at Enhedslisten fortsætter i det spor, at man hellere vil sprede forvirring end oplysning.

Hvad angår det rejste spørgsmål, har ministeren allerede tidligere i debatten svaret på det, så det kan jeg jo fint henvise til – og i øvrigt også til de oplysninger, der ligger i sagen, og som jeg jo da tror at en meget stor del af befolkningen har godt fat i, nemlig at dyr, der har spist importeret gmo-foder, får det nedbrudt i fordøjelsesprocessen. Det er også lige præcis derfor, at det selvfølgelig heller ikke kan spores, og dermed er det så også afdramatiseret i forhold til forbrugerne. Det kunne sådan set tjene Enhedslisten til ære, hvis man så også hjalp til med at prøve at få de oplysninger ud.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Det kommer ikke bag på mig, at Venstres ordfører er ret begejstret for gmo og muligheden for at producere ved hjælp af det. Det, som jeg er lidt mere bekymret for, er, at Venstres ordfører ikke kan se, at der kan være både rationelle og irrationelle forklaringer på, hvorfor forbrugerne måtte ønske at vælge dette fra. Altså, en rationel forklaring kunne jo f.eks. være, at man ikke ønsker at fremme gmo-produktion under mere generelle omstændigheder, og at man dermed ønsker at foretage et politisk valg, men der kunne også være en mere irrationel forklaring. Det kunne f.eks. være ud fra mere religiøse synspunkter, der handler om, at man ikke vil have, at der bliver pillet ved de mindste byggesten.

Så synes ordføreren ikke, at der faktisk er gode grunde til, at man af forskellige årsager skal have muligheden for klart og tydeligt at kunne vælge det fra? Jeg siger dermed ikke, at vi skal indføre dette mærkningssystem, men det kunne f.eks. være ved at fremme økologimærket. Her vil jeg klart fremhæve at der rent faktisk er tale om noget, hvor man altid kan være sikker på, at der ikke har indgået gmo-foder i produktionen.

Ordføreren.

Det, Socialdemokraternes ordfører og spørger her forsøger at konkludere på mine vegne, må jeg tage afstand fra; det må stå for spørgerens egen regning.

Forbrugerne skal være bedst muligt oplyst, og forbrugerne skal have et frit valg, og det har de også, og jeg tror, at rigtig mange forbrugere godt er klar over, at hvis de virkelig gerne vil undgå det, jamen så er det lige præcis de økologiske varer, de går efter. Og det er jo lige præcis det spor, man så skal prøve at få forfulgt, sådan at man kan få oplyst endnu mere om, at hvis de virkelig ønsker det, så er det selvfølgelig det, de vælger, og det har man altså også kunnet se en stigende tendens til. Men der er da behov for yderligere oplysning, og det kan vi så kun alle sammen hjælpe hinanden med at bidrage til.

Men så ligger der jo en masse andre besvarelser i det, som jeg skal henvise til, og som har været inde i debatten tidligere, da ministeren var på talerstolen og svarede på de rejste spørgsmål dér.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er faktisk meget glad for ordførerens svar, fordi ordføreren jo også siger, at der er brug for mere oplysning, bl.a. om økologien.

Det var lidt ærgerligt at høre, at ministeren ikke havde nogen nye ideer på linjen, men vil Venstre og ordføreren, f.eks. i det udvalgsarbejde, der nu følger som følge af det her beslutningsforslag, være med til at se på konkrete ideer og forslag til, hvordan vi yderligere kan sikre, at der kommer en ordentlig oplysning omkring fordelene ved økologi? Det kunne vi jo f.eks. gøre ved høringer eller andet tilsvarende i forbindelse med udvalgsarbejdet, for at se om vi kan få konkrete eksempler og konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre en bedre information.

Ordføreren.

Vi afviser, som jeg allerede har markeret, det her foreliggende forslag. Jeg nævnte også tidligere i mit svar den generelle oplysning, som jeg altså forstår at alle kun kan være interesserede i, altså at man får det oplyst så godt som muligt inden for de regler, der nu engang ligger, og det er jo også ude hos producenterne, dem, der producerer varerne, og dem, der lægger dem frem.

Så er det hr. Christian H. Hansen, kort bemærkning.

Tak for det. Det er et ganske kort spørgsmål netop til det, som ordføreren fra Venstre sagde om mærkningen, nemlig at økologien så er forbrugernes mulighed. Vil det så sige, at Venstres ordfører egentlig gerne vil være med til at arbejde for eller måske støtte et nyt beslutningsforslag, som går ud på, at man på den enkelte konkrete økologiske vare må skrive: Dette produkt er gmo-frit? Det må man jo heller ikke i dag, efter hvad jeg er blevet oplyst.

Vil det være en mulighed for Venstres ordfører så at støtte det, når man nu ikke kan støtte det, der ligger her fra Enhedslisten, men når man samtidig siger, at økologi jo er den eneste vej?

Ordføreren.

Som jeg tidligere allerede har markeret og svaret – og det skal jeg gerne gentage – afviser vi det her forslag, fordi det bidrager mere til forvirring end til oplysning. Og jeg har så også tidligere i et svar henvist til, at man sådan set inden for de gældende regler kan, om jeg så må sige, få det oplyst. Jeg synes, det er godt, at forbrugerne har et reelt frit valg, og at man selvfølgelig så oplyser så godt som muligt, men inden for de gældende regler.

Hr. Christian H. Hansen.

Jeg takker for svaret, for så har vi fået slået fast, at ordføreren simpelt hen afviser det her forslag. Så må spørgsmålet være: Hvis der kommer et nyt forslag fra Fokus f.eks., som går ud på, at de konkrete enkelte økologiske varer må mærkes »gmo-fri«, vil ordføreren så støtte det?

Ordføreren.

Der kan jeg henvise til det tidligere svar, jeg allerede har afgivet op til flere gange: Vi afviser det foreliggende beslutningsforslag, fordi det er vores opfattelse, at det bidrager mere til forvirring end til oplysning, og der ligger en række generelle regler på området allerede, og dem synes jeg vi skal holde os til.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører for Socialdemokratiet.

Jeg vil gerne indlede med at takke forslagsstillerne for muligheden for, at vi kan drøfte dette vigtige spørgsmål, altså spørgsmålet om, hvordan danskerne kan fravælge mad, der stammer fra dyr, som er fodret med gmo. Det er en vigtig debat, for mange danskere ønsker at foretage dette fravalg, som vi har været inde på i debatten, enten af rationelle eller irrationelle grunde, og mange kender altså ikke de muligheder, der faktisk findes.

Socialdemokraterne er meget optaget af den udvikling, der sker i EU omkring gmo-planter til dyrkning i naturen. I sidste uge afsagde således den tyske forfatningsdomstol en meget afgørende dom i den sag, som den tyske delstat Sachsen-Anhalt havde anlagt for at få omstødt den meget restriktive tyske lov om gmo fra 2005. Delstaten fik ikke medhold i sin klage, tværtimod fastslog forfatningsdomstolens dom, at det ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig sikkert at anvende gmo-teknologi, der griber ind i livets mindste byggeklodser. Den dom vil efter min mening få helt afgørende betydning for den kommende europæiske regulering, og den understreger samtidig, at den forsigtighed, vi Socialdemokrater har talt varmt for, har været på et sagligt grundlag. Jeg har i hvert fald ingen grund til at tro, at nogen i dette høje Ting vil anse den tyske forfatningsdomstol på nogen måde som værende usaglig.

Tilbage til det konkrete forslag. Jeg skal ikke være polemisk, men vil dog fremhæve en enkelt lille ting i det fremlagte beslutningsforslag. I forslaget står der nemlig, at den manglende mærkning gør, at forbrugerne ikke kan fravælge produkter, der er baseret på gmo-foder, og det er faktisk sådan, at forbrugerne allerede har et mærke, de kan støtte sig til, hvis de vil købe kød fra dyr, der ikke har spist gmo-foder, som vi også har været inde på i debatten. Det mærke er økologimærket. Jeg forstår imidlertid sagtens, at forslagsstillerne ikke har det med i forslaget, men jeg synes, at det understreger, at der faktisk er brug for betydelig mere information om det ellers velbelyste økologimærke.

I det hele taget er Socialdemokraterne meget optaget af at fremme lige præcis økologien og de mange positive sider, netop det har. Det er ikke uden grund, at økologi er det hurtigst voksende fødevaresegment, både i dansk detailhandel og i dansk fødevareeksport. Der er ganske enkelt så mange positive elementer i den økologiske produktionsform, at vi skal sørge for bedst muligt at fremme den.

Hvis vi tænker på det scenario, at der skal være en kategori af kødprodukter, der ikke er økologiske, men konventionelle og produceret uden gmo-foder, må vi erkende, at det vil give et mere uoverskueligt marked end det, der findes i dag. I dag er der to valg: Konventionelle fødevarer, hvor dyrene med meget stor sandsynlighed har indtaget gmo-foder, og økologiske fødevarer, hvor dyrene med hundrede procents sikkerhed ikke har indtaget gmo-foder. Tre kategorier i stedet for to vil hverken gøre priserne lavere eller udbuddet større. Jeg mener, der er god grund til at iværksætte en oplysningsindsats for at sikre, at flere forbrugere forstår, at danske husdyr i stort omfang netop spiser gmo-foder.

I dag er det ifølge FDB-analysen, som også ligger til grund for beslutningsforslaget, 7 ud af 10, der ikke ved, at sammenhængen er sådan. Derfor har forslagsstillerne en meget vigtig pointe i bemærkningerne til forslaget, nemlig det problem, at økologerne ikke må fremhæve deres produkter specielt godt i forbindelse med, at de er fremstillet uden gmo-foder, og netop det mener jeg at vi skal undersøge meget grundigt i udvalgsarbejdet. Hvis det viser sig at være muligt at sikre sporbarheden og kontrollen på en sådan måde, at det vil give mening, så er Socialdemokraterne parate til at se på, om vi kan sikre den information bedre på de enkelte produkter, men det kræver selvfølgelig en nøje undersøgelse.

Helt grundlæggende må det være sådan uanset hvad, at hvis der skal indføres et obligatorisk mærke, så bør det være statskontrolleret, men man kan også spørge sig selv, hvordan man skal kunne kontrollere noget, som ikke kan måles. Som forslagsstillerne så rigtigt gør opmærksom på i kommentarerne til forslaget, kan brugen af gmo-foder ikke måles i kød, æg og mælk.

Socialdemokraterne vil derfor ikke kunne støtte et mærke som det foreslåede. Vi vil dog gerne have analyseret mulighederne for, at økologer kan fremhæve, at deres produkter er fremstillet uden anvendelse af gmo på en bedre måde, og endelig vil vi sende en meget kraftig opfordring til dansk landbrugs brancheorganisation, Landbrug & Fødevarer, som vi kan forstå er på vej med en informationskampagne om dansk landbrug. Vi mener nemlig, at det bør være naturligt, at man i sådan en kampagne fortæller åbent og ærligt om, hvordan danskernes fødevarer bliver til, og en del af den indsats bør også være at fortælle, hvad det er for noget foder, som dyrene spiser.

Med disse ord lægger vi altså op til, at der i udvalgsarbejdet kan findes løsninger, der giver bedre muligheder for den økologiske produktion, og Socialdemokraterne vil i den forbindelse se meget positivt på, hvis processen kan munde ud i en fælles beretning.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger, og det er hr. Per Clausen.

Forbrugeroplysning er jo mange ting. En af dem kan være oplysning til borgerne om, hvad de politiske partier i grunden mener.

Jeg vil godt stille hr. Benny Engelbrecht det spørgsmål, hvordan det kan gå til, at man i en stort opsat artikel i Politiken i starten af oktober måned kunne læse, at når vi fik en ny regering, ville Socialdemokraterne og SF'erne sørge for, at der blev indført sådan en mærkningsordning som den, vi diskuterer i dag. Det kunne jeg godt tænke mig at få at vide. Artiklen stod i Politiken. En ordfører blev citeret, en fødevareordfører for Socialdemokraterne, som sagde, at det var en rigtig god idé. Jeg tror nok, at SF fik æren af at være dem, der havde fundet på forslaget, men Socialdemokraterne var helt klart med. Altså, hvordan kan sådan noget gå til, når der ifølge hr. Benny Engelbrecht er en lang række helt indlysende grunde til, at man ikke kan støtte Enhedslistens forslag?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kender til, at vi skulle have haft drøftet sådan en udtalelse i vores gruppe, og de holdninger, som jeg fremlægger her, er selvfølgelig de holdninger, som dækker hele Socialdemokratiet.

Hr. Per Clausen.

Jeg er selvfølgelig helt med på, at der åbenbart er en ordfører, som har udtalt sig i strid med partiets politik, og Socialdemokraterne har ikke på det tidspunkt, hvor det var meget omtalt i medierne og ikke bare blev nævnt i Politiken, men i en lang række andre aviser og medier, følt, at der var noget behov for at korrigere linjen. Det er der jo somme tider, har jeg lagt mærke til, i den socialdemokratiske gruppe og i andre grupper, når der er nogen, der træder ved siden af, men det her fik så lov til at passere. Men nu ved vi så, hvad Socialdemokraterne mener.

Så vil jeg bare spørge hr. Benny Engelbrecht om en enkelt ting: Mener han ikke, at det er et meget stort problem, som kræver en indsats, at mange, mange forbrugere faktisk ikke er vidende om, at de dyr, hvoraf der produceres en række af de produkter, vi spiser, har spist gmo-foder, og at det sådan set er et meget, meget stort problem, som vi må prøve at få løst? For så kan det da i hvert fald give anledning til – selv om Socialdemokraterne ikke lige står ved det, de mente for halvanden måneds tid siden – at vi måske alligevel kan komme lidt videre med at få lavet nogle konkrete initiativer på området.

Ordføreren.

Jo, jeg mener faktisk, det er en kæmpestor indsats, der skal gøres. Det er imidlertid ikke bare en indsats, som bør pålægges os i Folketinget og staten, det offentlige, det er rent faktisk også efter min mening en opgave, som bør pålægges landbruget selv. Det er jo landbruget, der ønsker at producere dyr ved hjælp af gmo-foder, og også synes, at der er rigtig mange fordele i det. Hvis der er så mange fordele i det, mener jeg ikke, der bør være nogen begrænsning for, at netop landbruget går forrest. Jeg kan forstå, at man i landbruget har i sinde at lave en flere millioner kroner stor informationsindsats i den kommende tid, og jeg synes egentlig, det ville være meget passende, at man som en del af den opgave tog oplysningsforpligtelsen på sig og belyste, hvordan dyr bliver produceret på konventionel basis, men altså også fortalte, hvad forskellen er på konventionelle og økologiske produkter.

Tak til hr. Benny Engelbrecht. Så er det hr. René Christensen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Forslaget om mærkning af fødevarer, som stammer fra dyr, der har fået gmo-foder, er et forslag, der ligger umiddelbart lige for os, for Dansk Folkeparti går meget ind for, at forbrugerne altid skal kunne købe deres fødevarer på et oplyst grundlag, og det her er jo faktisk en ting, som forbrugerne også er optaget af; det gælder gmo i det hele taget og selvfølgelig ikke mindst i kød fra dyr, der har spist gmo-foder. Men jeg tror egentlig ikke, at Enhedslisten har tænkt over, hvad konsekvenserne af det her kan blive. Jeg har gjort mig nogle overvejelser og har kigget på de positive ting, som forbrugerne kan vælge til, og må sige, at jeg kan være nervøs for, hvad det kan blive til.

Vi har i dag vores økologimærke, som byder på en masse positive ting udover det med, at dyrene ikke har fået gmo-foder – der er dyrevelfærd, der er miljøhensyn, der er andet. Men hvis vi får det her mærke og forbrugerne ser et produkt, der er blevet mærket med oplysning om, at produktet stammer fra dyr, der er opfodret med gmo-foder, og dette produkt ligger ved siden af et produkt, som har Ø-mærket på, og et andet produkt, der ikke har noget mærke på, tror jeg godt, at man kan forestille sig, at nogle forbrugere vil sige: Jamen det her, der står gmo-foder på, vælger jeg fra, og så har jeg to andre ligeværdige produkter, altså det Ø-mærkede og det, der ikke er mærket om gmo. Hvis man så kigger på prisen, vil jeg tro, at forbrugeren vil sige: Jamen så vælger jeg det billige alternativ – det vil så nok ikke være det med Ø-mærket. Forbrugeren får oplyst, at dyret ikke er opfodret med gmo-foder, men får ikke oplyst alle de andre positive ting, som der står, når man køber økologisk.

Derfor tror jeg faktisk, at det her på sigt vil være med til at undergrave vores økologiske marked, og det ville være meget uheldigt, at vi fik den udvikling. Vi vil, i hvert fald inden det her skal andenbehandles, også stille et par spørgsmål til økologerne for at høre, hvordan de ser på det her, om de tror, det her vil få nogen negativ virkning på den måde, som de mærker på i dag.

Det, der også ligger i det her forslag, er det, der handler om, hvorvidt mærket kun skal være i Danmark, og jeg vil sige, at det i hvert fald, hvis man skal sige ja til det, skal være på alle de producenters varer, som er til salg i Danmark, så der ikke kommer ulige konkurrence.

Jeg synes faktisk, at forslaget er positivt set ud fra den vinkel, at forbrugerne selvfølgelig altid skal kunne træffe deres valg på et oplyst grundlag. Men hvis det ender med at påvirke økologimærket sådan, at det bliver udvandet, må vi sige, at vi vil være meget skeptiske over for det her, og vi vil faktisk benytte det til at stille et par spørgsmål til bl.a. økologerne om forslaget her, så vi kan få svar på det.

Så jeg vil sige, at vi umiddelbart har et par spørgsmål til forslaget.

Tak. Der er korte bemærkninger, først er det fra hr. Per Clausen.

Jeg vil godt spørge hr. René Christensen, om han ikke er enig med mig i, at det, at forbrugerne får at vide, at et produkt stammer fra et dyr, der har fået gmo-foder, jo ganske rigtigt – som hr. René Christensen siger – vil have den konsekvens, at de så vil fravælge det produkt. Det tror jeg der er meget der tyder på. Så kan man sige, at de så ville vælge det økologiske, men hvis det kunne være sådan, at det konventionelle landbrug i Danmark kunne se en interesse i at producere produkter uden at bruge gmo-foder, ville det så ikke også være en fordel? Er hr. René Christensen af en sådan opfattelse, at han siger: Der må kun være de to valg: det, der er virkelig slemt og dårligt, og så det, der er rigtig godt, det økologiske? Handler det ikke om at få hele landbruget ændret med hensyn til den måde, man producerer på, og også understøtte, at man producerer fødevarer uden anvendelse af gmo-foder, også inden for de områder, hvor man så ikke overholder alle økologiens regler?

Ordføreren.

Jeg er utrolig glad for, at vi har vores økologimærke i dag. Og man må jo også sige, at når man spørger forbrugerne, hvilken tillid de har til det mærke, siger de, at de har utrolig stor tillid til det i forhold til alt det, som det mærke fortæller. Og vi skal altså værne om, at vi har det her helt utrolige fødevaremærke, som giver forbrugerne den her store sikkerhed for kvalitet. Derfor skal man være meget varsom med at indføre andre mærker, som måske på sigt kan være med til at udvande økologimærket, fordi man får noget andet, som jo så slet ikke vil være et mærke, altså et produkt, som ingen mærkning har. Og der kan man hurtigt få den fornemmelse, at det er et bedre produkt end det, som har mærket.

Der er ingen tvivl om, at et gmo-mærke er en negativ mærkning, og jeg tror også, at forslagsstillerne er enige med mig i, at det vil være en negativ mærkning af nogle fødevarer, altså vil det også være positivt, hvis de ikke har nogen mærkning. Og det er det spørgsmål, vi stiller: Hvordan vil det påvirke forbrugernes valg, når de står ude ved køleboksen og bruger de her millisekunder på at træffe et valg, hvor prisen vil være højere på de økologiske varer, og hvor den vil være lavere på dem, der ingen mærke har? Der kan vi være nervøse for, at forbrugerne begynder at vælge anderledes, og at vi derfor udvander økologimærket.

Hr. Per Clausen.

Nu vil situationen jo være den med de produkter, der findes i dag, at der på de konventionelt producerede fødevarer vil stå, at de stammer fra nogle dyr, som er blevet fodret med gmo-foder, og på de økologiske vil der ingenting stå. I den situation er der vel ikke nogen tvivl om, at det her vil medvirke til at styrke de økologiske produkter i konkurrencen. Så siger hr. René Christensen, at det så kan føre til, at nogle landmænd, som ikke er i stand til at opfylde alle de økologiske krav, bevæger sig lidt i den retning, og så siger han, at det vil være rigtig kedeligt, at de så ikke får det her gmo-mærke. Altså, jeg synes, hr. René Christensen afviser noget, der umiddelbart vil styrke økologien ganske meget, fordi der så kunne komme noget, der kunne være en mellemløsning, og det forstår jeg ikke helt.

Ordføreren.

Jeg tror, man med hensyn til mærkning skal passe meget på, at man ikke går hen og forvirrer forbrugerne. Jeg kan da sige så meget, at vi jo også har talt – ikke i Folketingssalen – om pesticider i frugt og grønt, og der har økologerne været ude at sige, hvad de mente om det, altså om mærkning af pesticidfrit frugt og grønt, og de var meget bange for, at det ville udvande deres økologimærke, hvis man havde et produkt, der hed pesticidfrit frugt og grønt, og forbrugerne så ville vælge det til, uden at det på nogen måde var i overensstemmelse med de økologiske regler for miljø og andet.

Derfor står jeg jo ikke og blankt afviser det her som et dårligt forslag, for jeg synes faktisk, det er en udmærket debat at få om det her, altså hvad det er, forbrugerne har lyst til at få af oplysninger. Men man skal altid være opmærksom på, når man træffer nogle beslutninger, hvilke konsekvenser det så får. Og der har vi sat nogle spørgsmålstegn ved det i forbindelse med vores økologimærke, som vi jo alle sammen er utrolig glade for og forbrugerne i særdeleshed er utrolig glade for. Derfor vil vi være nervøse for at træffe nogle beslutninger nu, som gør, at det mærke kunne blive udvandet. Så vi har nogle spørgsmål til forslaget.

Hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Jeg synes jo faktisk, det er meget positivt, at ordføreren har sådan en konstruktiv tilgang til tingene. Som det er fremgået af debatten hidtil, har vi Socialdemokrater også en ret konstruktiv tilgang til det her. Vi ønsker faktisk også i udvalgsarbejdet at se på, om vi kan finde frem til nogle konkrete løsninger. Kunne man forestille sig, at ordføreren også var interesseret i, at vi gør det lidt mere grundigt? Det kunne eksempelvis være at gå dybere i form af høringer for netop at se, om vi kan styrke økologien. Det er en af de muligheder, vi har i Fødevareudvalget. Man kunne også forestille sig, at vi måske på et tidspunkt kunne finde frem til fælles forretning på det her punkt. Er det noget, ordføreren kan se i kortene?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at Dansk Folkeparti altid arbejder konstruktivt med de forslag, som kommer op her i Folketingssalen, og det her er da bestemt også et forslag, vi vil arbejde konstruktivt med. Som sagt har vi nogle spørgsmål til det, og det kommer også an på, hvilke svar vi får på dem. Men vi er altid klar til at lave konstruktive ting i forhold til de forslag, som dukker op.

Tak til hr. René Christensen. Så er det fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Vi har jo rigtig mange diskussioner om, om vi bare skal have et konventionelt landbrug og et økologisk landbrug, og så ved folk ligesom, hvad de har at gøre med. Det konventionelle landbrug får visse regler, men kan stadig bruge pesticider, kan bruge gmo-foder, mens økologerne er de rendyrkede, der ved vi, vi får de rene produkter. Det ville jo være den ideelle verden, og det ville ikke forvirre forbrugerne. Men der er mange andre steder, hvor vi vælger de lysegrønne zoner, kan man sige, hvor vi siger, at hvis der er nogle landmænd, der går særlig foran, skal de også have lov til at fortælle forbrugerne om deres produkter. Derfor er den her diskussion om produkter, der ikke indeholder gmo, svær. Det, der kunne være interessant at få belyst, er, hvor mange af de konventionelle landmænd der vælger at bruge foder, der ikke indeholder gmo. Er der overhovedet nogen konventionel landmand, der benytter sig af det? Jeg tror, det er noget med 98 pct. af de landmænd, der i dag har animalsk produktion, der benytter gmo-foder.

Så jeg tror, vi har brug for at stille en del spørgsmål til det her for at blive mere klar over, hvad det i virkeligheden er, vi vil lave et mærke omkring. Det er ikke, fordi vi fra SF's side nødvendigvis ser noget problem i at få et europæisk mærke omkring gmo'er. Baggrunden for det er jo, at når vi spørger forbrugerne, og det har FDB jo gjort, så siger 7 ud af 10 forbrugere, at de ikke ved, at danske husdyr spiser gmo-foder. Det tyder på, at der er brug for noget oplysning til danskerne om, at der altså har været anvendt gmo-foder i forbindelse med de madvarer, vi spiser, medmindre vi nærmest køber økologisk.

4 ud af 5 forbrugere forventer også i den samme undersøgelse, at det står på produktet, når der er anvendt gmo-foder. Det vil sige, at hvis man var liberal og var i Liberal Alliance – for nu tilhører man ikke partiet Venstre mere, hvis man er liberal – så ville man jo nok sige, at forbrugeren skulle have det reelle valg og derfor få muligheden for de sande oplysninger om produktet. Det går jeg og SF sådan set også ind for. Jeg synes, forbrugerne skal have et reelt valg, og de skal vide, hvad produkterne indeholder. Men jeg tror også, vi skal passe på ikke at snyde hinanden med at tro, hvad der kan være et reelt valg. I dag har vi over 100 mærker på forbrugerområdet, som forbrugeren skal forholde sig til ude i butikkerne. Når folk spørger mig, hvilke mærker de skal navigere efter, plejer jeg at sige: Hold dig til Svanen, Blomsten og Ø-mærket. Og så er jeg alligevel oppe på tre mærker.

Det er jo rigtig svært, for meget ofte, når vi har nogle diskussioner, om vi skal forbyde nogle stoffer, det kan være bisfenol-A, som vi efterfølgende skal debattere, eller det kan være alle mulige andre kemiske stoffer, som vi ved har farlige konsekvenser for den forbruger, der hælder det i sig, så siger vi: Det kan godt være, vi ikke kan forbyde det, men så kan vi i hvert fald mærke det. Vi er i virkeligheden i et dilemma lige i øjeblikket.

Jeg synes, der er nogle argumenter for, at man kan mærke det, for der er forbrugere, der af etiske grunde mener, de gerne vil undgå produkter, der indeholder gmo. Og jeg synes, man skal lytte til forbrugerne. Jeg mener bare ikke, det giver mening at have en national særordning i forhold til animalske produkter med gmo i. Derfor må det være en diskussion, som vi tager op i forbindelse med EU's mærkningsforordning, og det skal ind i diskussionen, om vi skal have mærkning af gmo'er. Der er rejst en diskussion i Europa-Parlamentet, og den kører stadig. Jeg er meget opmærksom på det, som fødevareministeren kom ind på, nemlig at vi kan få nogle problemer i forhold til kontrollen, men det må vi jo så også diskutere videre i udvalgsarbejdet.

Så SF vil gerne give forbrugerne bedre muligheder, jeg er bare ikke sikker på, at det er den rigtige vej med det her forslag, men jeg synes, vi i den videre behandling i Fødevareudvalget skal få afdækket nogle af de her spørgsmål, for i virkeligheden kan det godt være, at vi skal gøre en kæmpe indsats for at fortælle forbrugerne, at det, de skal gøre, er at købe økologiske produkter.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at det altid er positivt, at man kan sprede lys, hvor der var mørke, og det mørke, som medierne havde spredt ved at antyde, at Socialdemokraterne og SF'erne var enige om at stille sådan et forslag omkring mærkning, har vi nu erstattet med lys, og i lyset har det vist sig, at det har man ikke nogen intentioner om. Det får være, hvad det være vil. Journalister kan misforstå, hvad man siger.

Jeg vil gerne spørge fru Pia Olsen Dyhr om, hvad det konkret er, SF vil være med til at gøre for at sikre forbrugerne bedre oplysning. Vil man støtte en ændring, der gør, at man f.eks. på konkrete økologiske produkter får mulighed for at skrive, at her er der ikke anvendt foder, som indeholder gmo, eller er det sådan mere generelle oplysningskampagner om, at blandt alle de mange fortræffeligheder, der er på økologiens område, er altså også den, at der ikke bruges gmo-holdigt foder?

Ordføreren.

I forhold til S' og SF's udtalelser, som hr. Per Clausen sikkert sidder og morer sig lidt over – nu har jeg selv tjekket mit eget citat – har jeg jo netop sagt, at det, der er vigtigt, er, at vi giver forbrugerne et valg, et reelt valg. Noget af det, diskussionen går på, er også, at forbrugerne siger, at de godt nogle gange kunne forestille sig, at man brugte gmo. Det er en meget nuanceret analyse, altså den der med, at de gerne vil være med til at bruge gmo'er i insulin, altså selve produktionsmetoden, men de er ikke specielt interesserede i, at vi skal bruge det i afgrøder. Så jeg synes, at forbrugerne virker, som om de er ganske kloge på det her område. Derfor synes jeg også, at de skal have mulighed for et valg. Det er derfor, for et reelt valg vil kræve en europæisk mærkning. Det vil ikke være en national mærkning. For det første vil det lægge en belastning på landbruget, og derudover tror jeg faktisk, at det vil forvirre forbrugerne mere, end det vil hjælpe dem.

Er der ønske om en yderligere kort bemærkning? Hr. Per Clausen.

Jeg vil sige, at jeg jo synes, at det er rigtig godt, at fru Pia Olsen Dyhr mener, at der er brug for yderligere oplysning, for vi har jo det problem, at de forbrugere, der er tale om her, ikke er oplyste, fordi hvis de var oplyste, ville de formentlig handle anderledes, eller i hvert fald ville de sige noget andet. Jeg er enig med fru Pia Olsen Dyhr i, at de her undersøgelser viser, at flertallet af de danske forbrugere har en rigtig, rigtig fornuftig holdning til gmo. Den er nemlig identisk med Enhedslistens politik, og så kan de jo ikke blive meget klogere.

Men jeg vil gerne spørge fru Pia Olsen Dyhr: Mens SF nu arbejder på at få et EU-mærke, hvis det er det, man går ind for, hvad vil man så gøre konkret her i Danmark for at sikre, at de borgere, der er i Danmark, de forbrugere, der er i Danmark, bliver mere oplyste om, hvordan de her forhold reelt er, sådan at de har en mulighed for at træffe de valg, de siger de ville træffe, hvis de vidste, hvor udbredt anvendelsen af gmo-foder er?

Ordføreren.

Jeg tror, at det, jeg godt kunne tænke mig at få belyst nærmere, er, når vi snakker ikkeøkologiske produkter, altså de konventionelle produkter, hvor mange af dem der så er baseret på gmo-foder. Jeg tror nemlig, at der er tale om næsten alle, og hvis der er tale om alle, er oplysningen til danskerne meget nem. Det er at sige: I skal købe økologisk, hvis I vil købe noget, der ikke indeholder gmo. Det kan godt være, at der er nogle gråzoner, og så synes jeg, at vi skal finde ud af det, men ellers er det jo virkelig at køre en massiv kampagne for Ø-mærket, som jeg tror både hr. Per Clausen og jeg er enige om er et ganske godt mærke, og som oplyser forbrugerne. Jeg tror desværre ikke, at forbrugerne ved, at hvis de skal købe gmo-frit, er det Ø-mærket, de skal gå efter. Men det tror jeg at vi er nødt til at bruge midler på, og det håber jeg da at fødevareministeren vil lytte til, så vi eventuelt kunne overveje at lave en særlig kampagne for at gøre opmærksom på, at hvis man vil købe gmo-frit, er det økologisk.

Tak til fru Pia Olsen Dyhr. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Tage Leegaard som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er god grund til, at forbrugeren er velorienteret om sammensætningen af de fødevarer, som hun eller han køber i sin forretning. Det kan der være mange årsager til, som der ikke er grund til at komme ind på her, men der skal være mulighed for at træffe et valg ud fra et personligt behov og et personligt synspunkt.

Det forslag, som her er fremsat, lægger op til, at fødevarer, der er fremstillet af dyr, der har spist gmo-foder, skal mærkes. Der skal simpelt hen eksplicit stå på emballagen, at her er noget, der kan være gmo-rester i. Som sagt har jeg forståelse for, at der er forbrugere, som ikke ønsker at købe disse produkter. Men i dag er det allerede sådan, at hvis man køber økologisk producerede og Ø-mærkede produkter, har man en vished for, at der ikke har været anvendt gmo til fremstillingen af disse produkter. Der er altså rigelig med oplysning til forbrugerne om, at der er nogle produkter, som ikke indeholder gmo, og som de forbrugere, der efterspørger dem, så kan skaffe sig og identificere ude i butikkerne.

Det Konservative Folkeparti kan således ikke støtte forslaget.

Tak til hr. Tage Leegaard. Der er ikke ønske om korte bemærkninger. Så er det fru Bente Dahl som ordfører for Det Radikale Venstre.

Forslaget går ud på at mærke kød, der stammer fra dyr, der er blevet fodret med foder, der er fremstillet af gmo-afgrøder. Forbrugerne skal ifølge forslagsstillerne vide, hvilke fødevarer der er fremstillet på basis af gmo-foder. Det er sympatisk at oplyse forbrugerne, så de kan købe eller undgå at købe det kød, hvis de nu ikke er til gmo. Forslagsstillerne har bestemt en pointe i at tage problemstillingen op vedrørende forbrugernes manglende viden om, hvilke fødevarer der er fremstillet på den måde.

Som flere ordførere har sagt, er det jo i dag sådan, at man sagtens kan undgå kød, der stammer fra sådan nogle dyr. Det økologiske kød er ikke fremstillet ved hjælp af gmo'er. Det kan tilkøbes bevidst, tilvælges bevidst allerede i dag. Vi har i rigtig mange år i landbruget brugt gmo-foder til langt de fleste af produktionsdyrene, først og fremmest foder importeret fra Sydamerika. Denne form for foder har gennemgået en langvarig og grundig undersøgelse i EU, og vi må regne med, at den procedure gør, at vi kan være sikre på, at vi ikke bliver skadet af det. Ud over det virker det også som et faktum, at man ikke kan spore gmo-foderet i dyrekødet. Det udskilles i løbet af vokseperioden.

Så i stedet for at bruge mange kræfter og ressourcer og bureaukrati med mulig fordyrelse til følge på yderligere mærkning af fødevarer, mener vi i De Radikale Venstre, at vi skal fremme økologien. Vi skal gøre det meget nemmere at være økologisk landmand. Vi skal sørge for, at distributionen af økologiske varer bliver nemmere og bredere. Vi skal oplyse om, at økologien er gmo-fri. Oplysningskampagner på dette område vil være at foretrække, og det vil jeg gerne foreslå ministeren at tage til sig. Altså, mange tak til oplysningskampagner på det her område. Det vil vi gerne have.

Jeg må også nævne landbrugets rolle i og forpligtelse til at tage oplysningen om produktionsformen på sig. Jeg har tidligere opfordret landbrugserhvervet til at tænke afsætningen, altså forbrugerne, med ind i produktionen, og den opfordring vil jeg gentage i den her anledning.

Som det vist fremgår, er vi ikke særlig glade for det her beslutningsforslag, som det foreligger, men problemstillingen er relevant.

Tak. Så er det hr. Per Clausen fra Enhedslisten, og derefter har jeg noteret hr. Christian H. Hansen.

Det har jo været en interessant og spændende debat. Jeg vil ikke lægge skjul på, at baggrunden for, at Enhedslisten fremsatte det her beslutningsforslag – ikke det, at vi har de synspunkter, der ligger bag beslutningsforslaget, men det, at vi fremsatte beslutningsforslaget – var, at vi i Politiken i en stort opsat artikel kunne konstatere, at der var sket et skred hos Socialdemokraterne og SF, og at de nu også gik ind for sådan en mærkningsordning. Det er jo faldet til jorden i løbet af debatten i dag, og det viser, at man skal være forsigtig med at basere politiske beslutningsforslag på avisartikler.

Jeg var måske også lidt skeptisk over for, om Socialdemokraterne og SF'erne ville stå ved det, for jeg kunne da i hvert fald se, at den her mærkningsordning formentlig ville løbe ind i nogle spidsfindige EU-problemer, og allerede af den grund ville det sikkert blive vanskeligt, selv om jeg så til gengæld synes, at det jo er lidt spændende og interessant, at det også er EU-regler, der medvirker til, at vi ikke kan have en mærkningsordning på det område, som de danske forbrugere jo helt klart efterspørger. For det, der jo er sagen, er, at 15 millioner danske grise, 4 millioner æglæggende høns og hovedparten af alt kødkvæg og alle malkekøer i dag vokser op på genmodificeret soya eller majs dyrket i udlandet. Det betyder så selvfølgelig også, at de danske kølediske bugner af kød, mælk og æg, der stammer fra dyr, der har fået gmo-foder.

Det, der så er et af de vigtige problemer her, er, at det er der rigtig mange danskere, som ikke ved. Det fremgår ikke af indpakningen på kødet og mælken eller æggebakkerne, og det synes jeg jo er et problem. Men det bliver et ekstra stort problem, når det er sådan, at undersøgelser viser, at rigtig, rigtig mange forbrugere tror, at det ville være mærket, hvis de her dyr var fodret med gmo-foder. Og det er jo, fordi befolkningen godt ved, at hvis man i øvrigt køber fødevarer, hvori der indgår gmo, er de mærkede. Her begår den oplyste dansker så den fejl, at vedkommende tolker det sådan, at når produkter, der er baseret på gmo, skal mærkes, forholder det sig sikkert også på den måde med fødevarer, som altså baseres på nogle produkter fra dyr, som er opfodret med gmo. Det tager de fejl i. Og det er jo så rigtig ærgerligt, at fire ud af fem forbrugere på det her område tager fejl, for ellers kunne det måske godt få betydning for deres valg.

At der så også er en stor del af befolkningen, der heller ikke ved, at dansk landbrug baserer stort set hele sin animalske produktion på foder, som er gmo, er så en anden problemstilling, og det skyldes måske, at landbruget i sine reklamer ikke har lagt meget vægt på at fortælle, at disse køer, som man afbilder i naturskønne omgivelser, måske ikke kun lever af græs, men for en stor dels vedkommende lever af gmo-foder. Selv om landbruget tit siger, at de forsøger at skabe folkelig forståelse for, hvor godt gmo er, indgår det jo ikke sådan offensivt, når de skal sælge deres produkter. Det er måske forståeligt.

Men problemet her er altså, at vi har den situation, at forbrugerne siger, at der er nogle produkter, de i grunden gerne ville vælge fra. Og det er jo rigtigt, som fru Pia Olsen Dyhr var inde på, at når man undersøger, hvad danskernes holdning til gmo er, viser det sig, at det er sådan, at de på nogle områder synes, at det er acceptabelt og fornuftigt og nødvendigt – det drejer sig primært om medicinproduktion – men når det handler om at anvende gmo ude i det åbne land, er de generelt set imod. Og som følge deraf er de jo logisk set nok også imod at købe produkter, som er baseret på, at man har en sådan gmo-produktion ude i det åbne land. Og det er derfor, de gerne vil have det at vide, når det sker, og hvordan det sker osv.

Det er derfor, Enhedslisten har foreslået en mærkningsordning vel vidende, at det da selvfølgelig ville være meget mere fornuftigt, meget mere rigtigt og beslutsomt, at kræve, at enhver anvendelse af gmo-foder i det danske landbrug blev forbudt. Men jeg har en lumsk mistanke om, at heller ikke et sådant forslag ville kunne blive vedtaget her i Folketinget – også selv om vi ser bort fra, at det også ville stride mod EU-reglerne. Men selvfølgelig ville det være den rigtige vej at gå, hvis man er modstander af gmo-produkter.

Hvis det er sådan, som jeg tror det godt kan være, at der er et flertal her i Folketinget for, at man siger, at vi i hvert fald ikke vil producere gmo-planter i Danmark, kan det måske også virke en anelse modsætningsfyldt og hyklerisk, hvis man i øvrigt gerne vil fylde vores dyr med foder, der produceres i andre lande. Men jeg tror sådan set heller ikke, der vil være flertal for det her i Folketinget.

Problemet er selvfølgelig så, hvad man kan gøre ud over at konstatere, at Enhedslistens fortræffelige forslag ikke kan vedtages. Og der vil jeg sige, at jeg jo på den positive side synes at kunne konstatere og også synes at kunne fornemme, at der i et flertal af Folketingets partier – jeg ser lidt væk fra Venstre og måske Konservative; Venstres ordfører ville jo ikke svare på andet end det, han havde sagt i sin første tale, og det, ministeren havde sagt, så ethvert forsøg på at komme i dialog var udsigtsløst, og så kommer man i hvert fald ingen vegne – er en grundopfattelse af, at det ville være en rigtig, rigtig god idé, hvis vi fokuserer på at skabe mere oplysning om den kendsgerning, at der anvendes gmo-foder i stort set alt, måske i virkeligheden alt konventionelt landbrug, al konventionel fødevareproduktion i Danmark og i øvrigt også i resten af Europa og formentlig i store dele af verden, at det er en kendsgerning, og at hvis man vil undgå det, skal man fokusere på at bruge økologiske produkter.

Hvis det er sådan, at udgangen på at diskutere Enhedslistens beslutningsforslag kunne være en tilslutning til den tanke, at vi skal sørge for at gøre en ekstra indsats for at sprede den information, som ikke bare er den positive historie om den økologiske produktion, men vel også den sande historie om den konventionelle produktion, ville det være en rigtig god udgang.

Jeg siger sande, for jeg forstår jo, at der er stærke kræfter i Landbrug & Fødevarer som organisation, i landbruget som helhed og i Venstre og Konservative, som mener, at gmo slet ikke er noget negativt. Altså, jeg ville jo sige, at det var negativt, at man skulle sælge historien om, at de her dyr primært lever af gmo-foder, men hvis man nu ikke synes, at gmo er negativt, skal man jo ikke sprede budskabet om, at det er negativt. Så skal man sprede budskabet om, at man bare skal være klar over, at det altså er den måde, det foregår på. Oplysning om virkeligheden og sandheden er vel et rigtig godt udgangspunkt, og det kunne da også skabe fornyet debat om gmo-produkters anvendelighed, tror jeg.

Men altså, min vigtigste pointe i dag er sådan set at sige, at hvis alt det grundige udvalgsarbejde, vi nu skal i gang med – og jeg er enig med dem, som har sagt, at der er mange rigtig relevante spørgsmål, man kan stille – kunne munde ud i en konklusion, der hed, at vi i fællesskab skulle sikre, at der blev igangsat, også med hjælp af statslige midler og en statslig indsats, en kampagne, der orienterede om de her ting, så ville jeg faktisk synes, at det ville være en rigtig god udgang på det beslutningsforslag, Enhedslisten har fremsat her.

Så selv om jeg har fået meget at vide i dag om, hvor urealistisk Enhedslistens forslag er, og hvor mange nye, interessante og spændende problemer der ville opstå, hvis man vedtog det, vil jeg alligevel sige, at jeg synes, at det, der er kommet fra i hvert fald et flertal her i Folketinget – nemlig at man synes, det er en relevant problemstilling; at man synes, det ikke duer, at et flertal af den danske befolkning faktisk ikke ved, at når de spiser konventionelle landbrugsprodukter, er de med til at understøtte gmo-produktion af planter, og at de gerne ville vælge det fra, hvis de vidste det, men faktisk heller ikke ved helt præcis, hvad det så er, de skal gøre for at undgå det; og at det er en uholdbar situation, som vi skal gøre noget ved – er en god afslutning og en god konklusion på debatten.

Så deler jeg hr. Benny Engelbrechts opfattelse af, at det ville være rigtig flot, hvis dansk landbrug i den imagekampagne, man nu vil igangsætte, fortalte den virkelige historie om dansk landbrug, netop fortalte den virkelige historie om, at en af grundene til, at man kan producere så meget kød og så meget mælk så billigt, som man gør, er, at man bruger gmo, at man bruger pesticider. Altså, alle de ting er selvfølgelig med til at skabe en billigere fødevareproduktion, og det kunne man jo så bare sige, altså at det er det, man har valgt, at det er det, man vil, i stedet for at man kombinerer en kampagne om, at det er meget billigt, med smukke naturbilleder, som måske giver det klare indtryk, at her indgår ingenting, som ikke direkte stammer fra naturen.

Men som jeg også kan huske fra et samråd, vi havde i går med fødevareministeren, er det jo ikke sådan, at Folketinget kan vedtage, hvad interesseorganisationer i det her land skal bruge deres penge på, og jeg har en lumsk mistanke om, at Landbrug & Fødevarer måske ikke synes, at det er det smarteste for at pleje deres eget og landbrugets image at fokusere på pesticider, anvendelse af gmo osv. i den kampagne, som man vil føre, selv om jeg synes, det ville være godt og befriende, hvis interesseorganisationer også bestræbte sig på at skabe lys der, hvor der er mørke, som den her debat jo i en vis forstand har medvirket til at gøre.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jeg tror da, alle politikere er helt på linje med, at vi skal behandle gmo-sager med største varsomhed og opmærksomhed, og det bliver de jo også via de forskellige regelsæt, der er, herunder på EU-plan. I forbindelse med den udvikling, der jo stadig væk kører på gmo-området, tror jeg også, der er rigtig mange, der siger, at i situationer, hvor gmo-anvendelse vil være en dårlig ting, vil man sige klart nej til det. Men så kan der også være situationer, hvor anvendelse af gmo i forhold til planter, som efterfølgende bliver brugt til foderproduktion, kunne være en god ting.

Så frem til spørgsmålet: Hvis der nu sådan bliver klar dokumentation for, at anvendelse af gmo til plantedyrkning ville skabe et formindsket behov for sprøjtning og dermed resultere i mindre anvendelse af pesticider osv., kunne Enhedslisten så støtte gmo i en sådan situation f.eks.?

Ordføreren.

Det er jo et rigtig spændende spørgsmål, og jeg har faktisk svaret på mange teoretiske spørgsmål om gmo fra gmo-tilhængere igennem de seneste rigtig mange år.

Men jeg vil sige, at vi jo tager stilling til gmo ud fra en analyse af de risici og de problemer, der er, sammenholdt med de fordele og gevinster, vi kan opnå. Og jeg vil bare sige, at indtil nu falder vores stillingtagen ud på en sådan måde, at vi siger, at generelt er vi imod at anvende gmo i fødevare- og landbrugsproduktion – i Danmark, hvor vi har en mulighed for at få indflydelse på det, men sådan set også andre steder.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen tak for det. Jeg synes, det er ganske udmærket, og sådan skal det være i ethvert parti, at man til syvende og sidst foretager en samlet vurdering her og nu, men jeg prøver også at kigge fremad, fordi der jo til stadighed sker en udvikling, også på det her område.

Så hvis man sådan forestiller sig, at der hen ad vejen bliver en klar dokumentation for – videnskabeligt bevist ved forsøg osv., hvad der nu skal til – at resultatet af at anvende gmo, f.eks. i forbindelse med plantedyrkning, som efterfølgende bruges til foder, vil være en klar formindskelse af behovet for sprøjtning, og at det dermed også resulterer i mindre pesticidforbrug, vil Enhedslisten så støtte gmo?

Ordføreren.

Nu synes jeg, at en af de ting, der er meget spændende i gmo-diskussionen, er, at en stor del af de store kemikaliekoncerner gør, hvad de kan, for at sprede den opfattelse, at gmo skulle reducere pesticidforbruget og hindre en stor del af deres indtægter fra salg af pesticider. Det gør mig en lille smule mistænksom over for de analyser, der bliver lavet.

Så vil jeg bare sige til Venstres ordfører, at vi udmærket godt ved, hvordan vi skal udvikle et landbrug, som ikke anvender pesticider. Den vej har man jo betrådt igennem økologien, og jeg synes, det er den vej, man skal fortsætte ad. Det er der, man skal bruge økonomiske ressourcer til at udvikle det økologiske landbrug, til at forske i, hvordan det kan blive bedre og mere effektivt. Det tror jeg er den vej, vi skal gå i Danmark.

Tak til hr. Per Clausen, og så er det hr. Christian H. Hansen, som rettelig burde have fået ordet før forslagsstillerne. Men det giver så en mulighed for, at hr. Christian H. Hansen kan få det sidste ord. Værsgo.

Tak for det, formand, og det vil jeg så benytte mig af.

Jeg er lidt ked af, at jeg ikke kunne opnå, som det jo sker, når man støtter et beslutningsforslag, at få ros fra forslagsstillerne. Det kan jeg jo så ikke få i dag, som en af de få der kan gå herop og sige, at jeg faktisk støtter forslaget her. Men jeg vil sige, at det, vi i Fokus synes er meget væsentligt, er, at de danske forbrugere får så mange oplysninger som overhovedet muligt, og det vil de jo kunne få ifølge beslutningsforslaget her fra Enhedslisten. De får nemlig mulighed for at fravælge gmo.

Jeg ved også godt, at der har været en stor debat i dag om, at det, forbrugerne i virkeligheden skal gøre, er, at de skal vælge økologi, og det er jo også fuldstændig rigtigt, som flere ordførere har sagt heroppefra, at det er vejen frem. Jeg synes generelt, at økologien er vejen frem for Danmark, også når man tænker på produktionsformer i fremtiden osv., så jeg er helt enig i, at vi skal styrke økologien så meget som overhovedet muligt herhjemme. Men jeg tror bare, det forholder sig sådan her i Folketinget, at hvis vi kommer til det punkt, hvor vi virkelig skal sige, at nu får økologien fuld skrue, vil der alligevel være nogle af dem, der har stået heroppe og rost økologien i dag, der vil bakke lidt, når vi kommer i den situation.

Med det udgangspunkt støtter vi i Fokus forslaget fra Enhedslisten. Det skal dog også siges, at hvis der under udvalgsbehandlingen kan opnås en enighed om, at der skal igangsættes en kampagne, hvor økologerne kan gå ud og fortælle, at når det er økologi, er det gmo-frit, ser vi også meget velvilligt på det.

Jeg kunne forstå, at også de borgerlige partier Venstre og Konservative synes, det kunne være godt med en sådan kampagne – oplysning og oplysning blev der sagt – så i Fokus ser vi jo lidt frem til, at der under udvalgsbehandlingen vil ske det, at fødevareministeren virkelig lukker pengekassen op ovre i Fødevareministeriet og siger: Det kan jeg godt se det rigtige i, det er den måde, vi skal arbejde videre med beslutningsforslaget på, og derfor bevilger vi via Fødevareministeriet en masse penge til økologerne til sådan en kampagne, der kan igangsættes hurtigst muligt.

Hvis det kan blive udgangspunktet for det her beslutningsforslag og enden på det, kan vi også støtte den beslutning. Det vil sige, at så kan det godt være, at Enhedslistens beslutningsforslag falder lidt til jorden, men så opnås der da i hvert fald en kæmpe oplysningskampagne, og jeg tror faktisk, at hvis det er det, vi ender med, vil Enhedslisten også kunne leve trygt og godt med det. Tak.

Tak til hr. Christian H. Hansen. Der er så ikke ønske om yderligere korte bemærkninger. Så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, hvis ingen gør indsigelse, og det er ikke tilfældet.