Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 140:

Forslag til folketingsbeslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.

Af Mikkel Dencker (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.05.2011. (Omtrykt). 1. behandling 14.06.2011. Betænkning 21.06.2011).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Det gør hr. Mikkel Dencker.

Jamen jeg vil da gerne takke Folketinget for den fine behandling, som vores forslag har fået. Det har vist sig, at der er en meget bred opbakning til beslutningsforslaget, og det havde jeg faktisk ikke regnet med, for det har vist sig, at både Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti rent faktisk støtter beslutningsforslaget. Det kom som lidt af en overraskelse, også efter den førstebehandling, vi havde, hvor jeg synes der var en em af negativitet over for beslutningsforslaget fra de to partiers side. Så det er meget overraskende, men også glædeligt, vil jeg da sige, at der nu er kommet opbakning til at vedtage det her beslutningsforslag, som jo er en principiel beslutning om, at vi vil afskaffe de faste ejendomsvurderinger. Så det er glædeligt.

Jeg har bare en anelse eller en svag frygt, der siger, at det måske bare er, fordi man ikke tør stemme imod, at man har valgt at stemme for, for bemærkningerne, der er i betænkningen, er også meget negative – meget, meget negative. Jeg kan faktisk næsten ikke forstå, at man med så negative bemærkninger kan nå frem til en positiv konklusion. Det kan da være, at ordførerne vil redegøre for det. For jeg kunne da få den mistanke, at man simpelt hen bare ikke tør stemme imod, og så stemmer man bare for, og så vil man på et senere tidspunkt ændre holdning til det igen – måske efter et valg. Det kunne jo være, det var sådan, det hang sammen.

Vi har jo hørt, at Socialdemokratiet og SF vælger at støtte noget, selv om de har tænkt sig at ændre det igen efter et valg, og det er jo nok, fordi man ikke tør møde vælgerne og have stemt anderledes end Dansk Folkeparti og regeringen. Så jeg kunne da godt tænke mig at høre, om det er noget, som man har i sinde at ændre mening om på et senere tidspunkt, eller om man rent faktisk bakker op om, at vi ikke vil have ejendomsvurderinger længere og dermed heller ikke vil have ændret på skattestoppet på ejendomsværdiskatten længere.

Den første, der har bedt om ordet, er hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi har ved førstebehandlingen givet udtryk for, at vi her har et godt forslag, som kan medvirke til en forenkling og en billiggørelse af den offentlige administration, og hvad skal man så i øvrigt også med noget, som ikke bliver brugt til noget? Vi ser også, at vi ikke ønsker unødige skattestigninger her i landet. Som det fremgår af betænkningen, er vi bekymrede for de boligejere, der kan se ud til at komme i klemme som følge af forslaget, og med blikket rettet på den økonomiske udvikling i Sydeuropa er der vel ingen, der fuldt ud kan afvise muligheden for, at bunden på ny kan blive slået ud af boligmarkedet, og at niveauet dermed kan komme langt ned under 2001-niveauet.

Selv om der har været spurgt til det i Skatteudvalget, og uden held, vil jeg inden afstemningen gerne – for jeg synes stadig væk, at vi har lidt uklarhed på området – spørge skatteministeren, om der kan svares bekræftende på, at omlægningen ikke vil medføre højere skatter i forhold til den gældende ordning. I modsat fald vil vi tillade os at fremsætte forslag, som sikrer, at skatten i disse tilfælde også vil følge med ned.

Så er det hr. Nick Hækkerup som ordfører for Socialdemokraterne.

Man kan jo – inden for rimelighedens grænser – sige, hvad man vil, fra Folketingets talerstol, men desværre kan man ikke tvinge Dansk Folkepartis ordfører til at forstå det. Ved førstebehandlingen sagde vi helt klart, at vi var positivt stemt over for det her forslag, og vi har skrevet betænkningsbidrag, hvoraf det utvetydigt fremgår, at vi er positivt stemt over for det. Hvorfor er vi det? Det er vi jo, fordi vi har det principielle synspunkt, at den offentlige sektor skal drives så effektivt som muligt, og at man ikke skal have nogen administration, som er til for administrationens og bureaukratiets egen skyld.

Vi har i forlængelse af det her jo bare kunnet konstatere, at man på regeringens lovprogram to gange har haft et forslag, som trak i retning af det her, men hvor regeringen ikke har været i stand til at levere varen, og derfor er det helt fair, at Folketinget siger, at vi så bliver nødt til at pålægge regeringen at levere varen her. Så siger hr. Mikkel Dencker: Jo, men hvorfor skulle vi så have den debat ved førstebehandlingen? Det er i virkeligheden et absurd spørgsmål, når man tænker på forløbet af debatten efterfølgende. For noget af det, som Socialdemokratiet pegede på ved førstebehandlingen – og her kan man jo heldigvis tjekke efter i annalerne og konstatere rigtigheden af det – var, at vi er i en situation med et usikkert boligmarked, som kan risikere at knække prismæssigt.

Gør det det, vil vi, sådan som Dansk Folkeparti har formuleret forslaget, faktisk være i en situation, som betyder, at de boligejere, som oplever faldende boligpriser, og som skulle have reducerede ejendomsskatter, ikke får det. Det var dybt problematisk. Det afviste Dansk Folkepartis ordfører fra Folketingets talerstol med, at det var rent hypotetisk. Det viste sig så efterfølgende, at omkring 20 pct. af de danske boligejere kommer i den situation, som Dansk Folkepartis ordfører afviste som rent hypotetisk.

Derfor er jeg da glad for, at vi problematiserede det ved førstebehandlingen, sådan at forslaget nu kan blive rettet til, og sådan at man tager højde for de faldgruber, som der er. Det er jo det, vi har debatten i Folketinget til, nemlig til at blive oplyst, ikke til at blive indskrænket.

Tak til ordføreren. Ønsker flere at udtale sig? Skatteministeren.

Det er et meget stort flertal i Folketinget, som ønsker, at regeringen bruger sommeren til at udarbejde et lovforslag, som netop sikrer, at vi ikke bruger unødige ressourcer på at foretage ejendomsvurderinger af private boliger, som ikke bruges til noget, da vi har et skattestop, som betyder, at vi har taget udgangspunkt i vurderingerne fra 2001 siden 2001. Altså, sagt med andre ord: Vi har haft et stop for stigningerne i den ejendomsværdiskat, som boligejerne har betalt siden 2001.

Det betyder jo, at det vurderingsarbejde, der i dag foretages i forhold til private boliger, er grundlæggende unødvendigt; det betyder, at der hvert år rejses en lang række klager over disse vurderinger ud fra den vurdering fra boligejernes side, at man jo ikke ved, hvad der kan ske fremtidigt. Så derfor må man hellere klage over vurderingerne, hvis de ikke er rigtige. Men det betyder selvfølgelig, at man bruger en masse ressourcer på noget, som ingen praktisk betydning har i forhold til den skat, som boligejerne skal betale.

Jeg vil, som Folketinget pålægger mig, bruge sommeren til at lave et lovforslag, som også tager højde for de mange problemstillinger, der er blevet rejst, for det er jo ganske rigtigt, at oplysningerne bruges i en lang række følgelovgivninger. Det har jeg også svaret på spørgsmål fra Skatteudvalget, så man har en oversigt over, i hvilke andre lovgivninger de her oplysninger bruges, og det siger sig selv, at det skal der selvfølgelig findes praktiske løsninger på.

Det, der er min tilgang til udarbejdelsen af det her lovforslag – og det er et svar til Liberal Alliance – er helt klart, at når vi er enige om, at vi ikke vil øge skatten for boligejerne, så er det ikke nødvendigt at have det her system. Men det her er ikke et ønske om, at boligejerne skal betale mere i skat. Folketinget har jo til enhver tid lov til at sænke vurderingerne, hvis man vil, for at sikre, at boligejerne ikke skal betale mere i skat, og der vil jeg gerne tilkendegive den politiske holdning, nemlig at det også er vigtigt for Venstre og for regeringen, at man ikke ender i en situation, hvor boligejerne skal betale mere i skat, for det har aldrig været intentionen siden 2001 og er det altså heller ikke i dag.

Men ellers er der mange af de her diskussioner, som vi jo kan fortsætte med fordel, når lovforslaget bliver fremsat og vi har den konkrete løsningsmodel at diskutere ud fra.

Der er foreløbig tre korte bemærkninger til skatteministeren. Først er det hr. Per Clausen.

Jeg vil bare stille skatteministeren to ret enkle spørgsmål. Det første er: Hvordan vil man sænke skatten for nogle ejendomme uden at foretage en vurdering af, hvad de er værd? Og det andet spørgsmål er: Er det, der er det rigtig glædelige for ministeren i det her forslag ikke, at så slipper man for at gennemføre en vurdering af ejendomsprisernes udvikling? Det betyder, at når en kommende skatteminister bliver spurgt om, hvem det er, der har glæde af skattestoppet, og om det ikke er rigtigt, at det primært er de rigeste danskere, der bor i Nordsjælland, der har glæde af det her, så kan skatteministeren sige, at det ved han ikke noget om, og at det vil være rigtig, rigtig dejligt for skatteministeren fremover at kunne give det svar, at det ved han ikke noget om. Måske vil det blive endnu rarere for en socialdemokratisk skatteminister.

Så er det skatteministeren.

Jeg har under debatten fra starten givet udtryk for, hvorfor vi synes, at det er sund fornuft ikke at bruge så mange administrative ressourcer på nogle vurderinger, som ikke bliver brugt til noget.

Jeg synes også, at man skal være ærlig i den her diskussion. Når Enhedslisten og Det Radikale Venstre er så inderlige modstandere af det her beslutningsforslag, er det jo, fordi man ønsker at øge skatten for boligejerne. At pakke den holdning og modstand ind i nogle bekymringer om, at priserne på boligmarkedet skulle nå under 2001-niveau, synes jeg er udtryk for en dårlig undskyldning.

Jeg vil sige det på den måde, at hvis vi pludselig stod i en situation, hvor de danske boligpriser lå under 2001-niveau, havde vi et helt andet problem, for som der også blev argumenteret for fra Liberal Alliances side, skulle det nærmest kun kunne ske, hvis vores økonomiske struktur var brudt sammen, og det anser jeg for at være en yderst teoretisk situation.

Det har jeg også svaret Skatteudvalget, da jeg var i samråd, nemlig at når man går ind og kigger på de sidst tilgængelige tal for, hvad gennemsnitspriserne er i forhold til 2001-niveau, ja, så ligger vi, hvad angår private ejerboliger, på omkring 60 pct. over 2001-niveau, hvis jeg ikke husker forkert. Og det bruger jeg ligesom som argument for at sige, at der altså er et stykke vej fra de gennemsnitlige boligpriser nu og ned til 2001-niveau. Og heldigvis for det!

Så er det hr. Per Clausen med yderligere en kort bemærkning.

Man kan sige, at det indhold, der er i det her beslutningsforslag, nu bliver helt klargjort, for skatteministeren har jo ikke noget svar på, hvad der skal ske for de mennesker, hvis ejendomspriser faktisk falder til under 2001-niveauet, så længe gennemsnittet ikke gør det; det vil sige, at en række mennesker, som bor i de dele af Danmark, hvor den økonomiske udvikling i forvejen er negativ, altså kan risikere at komme til at betale mere i skat som en konsekvens af det her beslutningsforslag; det svarede ministeren ikke på.

Det andet, jeg sagde i det spørgsmål, jeg stillede, bekræftede ministeren. Ministeren er glad for, at man, når man får vedtaget det her beslutningsforslag, er fri for i fremtiden at føre en debat om, at skattestoppet i forbindelse med jord og fast ejendom i virkeligheden bare betyder, at man giver store skattelettelser til de rigeste danskere, som betales af nedskæringer i den offentlige sektor og af skattestigninger til de fattigste danskere.

Det er sådan, realiteten er, og det ønsker ministeren ikke at diskutere. Man kan undre sig over, hvad der driver Socialdemokraterne og SF til at stemme for et beslutningsforslag, der har de konsekvenser.

Så er det skatteministeren.

Jeg har noteret mig, at når vi har økonomiske diskussioner i det her Folketing, skal de planlagte skattestigninger fra oppositionen altid pakkes ind i, at det kun er de rigeste danskere, der skal rammes. Og når vi så borer lidt i det, finder vi ud af, at det drejer sig om alle danskere, men det er nemmere at sælge, hvis man bare siger, at det rammer de rigeste. Jeg kan for tusinde gang, må det så blive, slå fast, at skattestoppet er til gavn for alle boligejere, det giver en tryghed for alle boligejere uanset værdien af den bolig, man har.

Nu prøver Enhedslisten igen at pakke et politisk mål om, at nu skal boligejerne brandskattes, ind i, at det kun er de rigeste, der vil blive ramt. Det er bare ikke sandt. Hvad var virkeligheden indtil 2001? Den var, at vi havde et system, hvor skattestigninger skete automatisk år for år. Folketinget skulle ikke engang forholde sig til dem, det væltede bare ind i statskassen, og boligejerne skulle betale.

Der har vi sat en prop i. Det her er også en diskussion om dette: Når jeg bliver spurgt helt konkret til, hvad der vil ske, hvis man kommer i den teoretiske situation, at boligmarkedet kollapser og priserne falder, er svaret, at ja, så vil man stå i den situation, hvor Folketinget ikke uden at blive spurgt bare iagttager, at der bliver foretaget skattestigning på skattestigning, sådan som det var før 2001; der vil ske det modsatte, nemlig at Folketinget kan vælge at sænke skatten, hvis de vil sikre boligejerne. Den frihed har Folketinget, og jeg overlader det hellere til Folketinget end til et system, der år efter år pr. automatik bare øger skatten for boligejerne.

Tak til skatteministeren. Så er det hr. Morten Østergaard med en kort bemærkning, og den er også til skatteministeren.

Hvis det var gået hen over hovedet på nogen, at vi snart skal have nyvalg til Folketinget, må man efter at have fulgt den her debat sige, at der da umuligt kan være nogen tilbage, der ikke er opmærksom på, at det er det, der er situationen her. Det er jo helt patetisk at høre, at regeringen, som to gange i sit lovprogram har taget tilløb til at gennemføre det her, så nu støtter et beslutningsforslag uden at være i stand til at redegøre for, hvordan man vil løse de helt åbenlyse problemer, der er med fastsættelse af boafgift, med 15-procents-reglen ved bl.a. forældrekøb og andre ting, uden at have antydning af et svar.

Så er der hele spørgsmålet, som jo er veldokumenteret af dem, der har bidraget til udvalgsbehandlingen, om, at det i hvert fald for grundskyldens vedkommende er sådan, at de danskere, der bor steder, hvor ejendomsværdierne udvikler sig dårligt, i hvert fald har et helt konkret problem, hvis vurderingerne er væk, fordi de i høj grad ville være bedre stillet, hvis man udregnede deres grundskyld ud fra vurderingen frem for det skrå skatteloft. Derfor må man bare sige, at de, der stemmer for det her beslutningsforslag, ikke leverer tryghed til boligejerne, i hvert fald ikke dem, der bor de steder, hvor man er økonomisk hårdest ramt. Skatteministeren er ikke i stand til at redegøre for det, og alligevel vover regeringen sig ud i at stemme for. Det er så valgkampspræget, at man må spørge sig selv, om der ingen seriøsitet er tilbage i regeringen.

Så er det skatteministeren.

Jeg giver intet for Det Radikale Venstres bekymring for boligejerne – intet. Når man har som politisk erklæret mål at få genindført stigningerne i boligskatten som det vigtigste, man vil have gennemført, og så bagefter prøver at pakke det ind i, at man gerne vil skabe tryghed for boligejerne, når vi en grad af hykleri, som jeg ingenting giver for. Enhver, der ejer en bolig og lytter til denne debat, skal bare vide, at det, Det Radikale Venstre vil, er at beholde det nuværende ejendomsvurderingssystem, sådan at de har strukturen til at kunne gennemføre en stigning i boligskatterne, hvis de kunne få flertal for det. Og så bliver det pakket ind. I stedet for at være ærlige omkring, at det er Det Radikale Venstres absolut største politiske mål, bliver det pakket ind i proces.

Jeg har svaret på, at man, hvad grundskylden angår, jo vil få vurderingen for 2011, og det vil sige, at de bevægelser, man har set i boligmarkedet, jo også vil afspejle sig i vurderingen for 2011. Så bliver jeg desuden anklaget for, at jeg ikke har svar med hensyn til alle de følgevirkninger af lovforslaget, der kommer. Nej, for der er ikke et lovforslag endnu. Det her er et beslutningsforslag, hvor Folketinget pålægger mig som minister at lave et lovforslag, og så handler debatten om, at lovforslaget ikke er der. Det er en meget mærkværdig debat, men der er jo en grund til, at den er her, og det er, fordi Det Radikale Venstre gerne vil lægge et røgslør ud over, at det, de ønsker, er at brandskatte boligejerne.

Så er det hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det Radikale Venstres skattepolitik med lavere skat på arbejde fuldt finansieret er velkendt, og den forsøger vi under ingen omstændigheder at feje ind under gulvtæppet. Nej, det, som ministeren ikke vil svare på, er, hvorfor man ikke fremsætter et lovforslag. To gange har man haft det på lovprogrammet – det er flere år siden – men har måttet opgive sit ærinde, fordi man ikke har kunnet finde løsninger. I dag har vi behandlet et beslutningsforslag, der i al hast er frembragt som følge af forhandlinger, der er pågået med høj intensitet her i maj måned. Men lige præcis det her spørgsmål har man altså ikke kunnet levere lovforslag på, selv om man jo i virkeligheden må have haft mange år til at overveje de her problemstillinger. Lige præcis det her skulle ikke hastes igennem som lovforslag. Der ville man netop gerne for at lægge et røgslør ud over de store problemer, det medfører, have, at det skulle være et beslutningsforslag fremsat af støttepartiet.

Derfor er det bare, vil jeg sige til skatteministeren, at hvis regeringen havde svar på de spørgsmål, var det jo bare at lægge dem frem. Så kunne man bare have fremsat det lovforslag, man har taget tilløb til nogle gange. Men i stedet for får vi sådan nogle helt heroiske betragtninger om, at hvis det skulle vise sig, at der er behov for at ændre vurderingerne, så kan Folketinget jo gøre det. Er det virkelig regeringens opfattelse, at det fremover er Folketinget, der skal fastsætte den offentlige vurdering af ejendommene i Danmark? Jeg siger bare god fornøjelse. Vi stemmer ikke for.

Så er det skatteministeren.

Jeg ved ikke rigtig, om essensen af det sidste indlæg var, at vi skulle have hastet et lovforslag igennem. Men det vil vi ikke, for det, jeg har gjort klart, er, at det har en række konsekvenser i andre lovgivninger, og det er klart, at det skal der bruges tid på at få lavet de svar på der skal være. Det er en opgave, som jeg er sikker på jeg over for Folketinget vil kunne fremlægge gode løsninger på.

Men det her handler først og fremmest om, hvorvidt man ønsker, at boligskatten skal stige, og det synes jeg man skal være ærlig om. Jeg kan sige – og det tror jeg vil glæde hr. Morten Østergaard – at skulle det ulykkelige ske, at Det Radikale Venstre engang får flertal for synspunktet om, at boligejerne skal betale mere i skat, vil man altid bare kunne skrue på satsen. Det vil have den fordel, at det skal i Folketinget i stedet for som i det gamle system fra før 2001, hvor det foregik uden Folketingets mellemkomst helt pr. automatik år efter år. Fremover vil det skulle i Folketingssalen, hvis man vil øge satserne. Det synes jeg er glimrende, for så kan vi få en politisk debat, hver eneste gang man ønsker at plukke fjerene af boligejerne.

Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning til skatteministeren.

Det her tog jo egentlig sit udgangspunkt i, at Dansk Folkeparti ville beklikke S og SF's motiver til at stemme for beslutningsforslaget, nemlig at boligskatterne ikke skal stige.

Jeg vil gerne kvittere for, at skatteministeren så efterfølgende tog ordet og sagde, at man nu vil tage højde for de rejste problemstillinger, for det, vi har prøvet at påpege i vores betænkningsbidrag, er jo præcis, at det her afføder en række yderligere problemstillinger, som vi bliver nødt til at forholde os til. Bl.a. nævnte ministeren jo selv, at der er anden lovgivning, som er knyttet tæt til ejendomsvurderingen. Her bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til, hvilke reguleringsmekanismer der så vælges.

Så er der den diskussion, som også har været berørt et par gange, nemlig hvordan vi undgår den overbeskatning af boligejerne, som DF har lagt op til med beslutningsforslaget, altså ikke så meget det her med ejendomsværdiskatten, hvilket ministeren også har påpeget, men den kommunale grundskyld, hvor der er udsigt til, hvis forslaget bliver gennemført, sådan som DF har formuleret det, at der vil være 20 pct. af de danske boligejere, som ikke får den skattenedsættelse, som de burde få. Det bliver vi selvfølgelig nødt til at tage højde for. Noget af det kunne vi selvfølgelig også have klaret, hvis Dansk Folkeparti havde valgt at møde op til det samråd om præcis det her beslutningsforslag, vi havde med ministeren, og de debatter, vi havde, men der valgte DF så ikke at være til stede.

Der er ikke flere, der ønsker at udtale sig, kan jeg konstatere, og dermed er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der skal stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter.

Man kan stadig nå at stemme, man behøver ikke løbe, det er nok, at formanden gør det.

Ja, så har alle stemt, og vi afslutter afstemningen.

For stemte 96 (V, S, DF, SF, KF, LA, KD og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte 5 (RV og EL), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er vedtaget og vil nu blive sendt til skatteministeren.