Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 140:

Forslag til folketingsbeslutning om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom.

Af Mikkel Dencker (DF) m.fl.

(Fremsættelse 30.05.2011. (Omtrykt)).

Forhandlingerne er åbnet, og den første, der får ordet, er skatteministeren.

B 140 om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom vil jeg sige at jeg synes er et godt forslag, der er blevet fremsat, så jeg kunne egentlig i al korthed blot sige, at regeringen støtter forslaget, for så ikke at sige mere, men jeg vil alligevel tillade mig at begrunde regeringens holdning nærmere.

Forslaget handler efter sin ordlyd om, at vi skal have tilvejebragt et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom i stedet for den eksisterende ordning med ejendomsvurderinger. Det centrale i forslaget er, at vi skal afskaffe ejendomsvurderingerne i den form, som vi har haft kendskab til igennem mange år, og i stedet tilvejebringe et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Det skal ifølge forslaget gøres, fordi ejendomsvurderingerne ikke længere bruges som grundlag for beskatning af fast ejendom. Vi har jo et skattestop for ejendomsværdiskatten, og vi har grundskatteloftet; samtidig er den eksisterende vurderingsordning ressourcekrævende for SKAT, og der må kunne findes noget bedre, mener forslagsstillerne, og det er jeg ganske enig i.

Der kan være god grund til at overveje, om vi ikke kan finde på noget enklere end den eksisterende ordning. Jeg er enig med forslagsstillerne i, at det ikke længere er nødvendigt at opretholde den nugældende ordning. Vi skal gøre tingene så enkelt som muligt. Vi skal også spare på ressourcerne de steder, hvor vi kan. Vi skal ikke blive ved med at foretage ejendomsvurderinger, hvis der ikke længere er grund til at gøre det. I øjeblikket foretager vi med faste intervaller ejendomsvurderinger, som vi på grund af skattestoppet ikke bruger til ret meget. Hvorfor skal vi dog blive ved med det?

Jeg kan ligesom forslagsstillerne kun finde en eneste god grund til at opretholde den nuværende ordning, og det er til gengæld et rigtig godt argument. Argumentet for at opretholde de nuværende ejendomsvurderinger kan kun være, at man gerne vil sætte boligskatterne op, for hvis man ikke vil sætte boligskatterne op, har man ikke ret meget at bruge de almindelige ejendomsvurderinger til. Regeringen ønsker ikke at sætte boligskatterne op, og derfor er regeringen også enig i, at vi kan undvære ejendomsvurderingerne, som vi kender til dem.

Jeg har med stor glæde noteret mig i den politiske debat, at der er et stort flertal i Folketinget, som er enig i, at boligskatterne ikke skal sættes op, og derfor forventer jeg sådan set også, at der vil være stor enighed om at finde en anden model for vurdering af ejendomme i fremtiden. Jeg synes, det ville være glædeligt, hvis vi kunne blive enige om det. Jeg synes, at det vil være en god måde at slutte forårets arbejde på her i Folketingssalen, at vi i enighed vedtager et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at finde en anden model for ejendomsvurderingerne, og at det bliver bakket op af alle de partier, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker, at boligskatterne skal sættes op.

Hvis der mod forventning skulle ske det, at der vil være en række partier, der er uenige i det, er jeg meget spændt på at høre, hvad der så skulle være begrundelsen for at fastholde det samme omfattende system, som vi har i dag, for vi bør kunne blive enige om, at vi ikke skal foretage ejendomsvurderinger for ejendomsvurderingernes egen skyld. De må skulle bruges til et eller andet, men til hvad?

Jeg ser også frem til, at vi i den kommende folketingssamling kan føre B 140 ud i livet. Der er mange tekniske spørgsmål, der skal løses, og regeringen må selvfølgelig forbeholde sig den fornødne grad af kunstnerisk frihed, der skal til, med hensyn til den nærmere udformning af den lovgivning, der skal udmønte beslutningsforslaget. Og med de bemærkninger vil jeg gentage, at regeringen kan støtte beslutningsforslaget.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Nu havde jeg godt hørt fra finansministeren, at regeringen i hvert fald til min overraskelse ikke bare støtter forslaget, men støtter det med den argumentation, som den gør, for hvis man læser regeringens egne publikationer, opererer regeringen kun med et skattestop frem til 2020. Efter 2020 er der ikke i regeringens egne økonomiske fremskrivninger indregnet et skattestop. Det kan jeg godt forstå, for det bliver rigtig dyrt. Vismændene har faktisk godtgjort, at hvis man ønsker en varig finansiering af skattestoppet, skal der laves en reform i et omfang, som mindst matcher den i øvrigt udmærkede tilbagetrækningsreform, som vi netop har forhandlet igennem med regeringen og Dansk Folkeparti.

Derfor vil jeg bede skatteministeren om i dag ud fra regeringens nye synspunkt om et varigt skattestop at redegøre for, hvor man finder de ¾ pct. af BNP, som man mangler for at have en varig finansiering på plads. Det synes jeg er rimeligt at få at vide, når regeringen fra Folketingets talerstol meddeler, at det ikke som hidtil antaget er indtil 2020, at man agter at videreføre skattestoppet, men på ubestemt tid. Derfor må man selvfølgelig også enten må have en varig finansiering eller erkende, at man lige har slået et endog meget stort hul i statskassen.

Ministeren.

Jeg er ikke spor overrasket over, at Det Radikale Venstre meget gerne ser, at skatterne på boligen stiger. Det Radikale Venstre har sådan set i alle årene haft det synspunkt, at man ville give boligejerne skattestigninger.

Med hensyn til de økonomiske planer har vi sådan set både i forhold til 2010-planen, 2015-planen og også den seneste, vi har vedtaget, nemlig 2020-planen, haft den tilgang, at når vi laver en fremskrivning, går vi også ind og viser, hvordan vi skaber holdbarhed i forholdet mellem indtægter og udgifter. Det vil vi også gøre, når vi engang forhåbentlig skal lave en 2030-plan og for den sags skyld en 2040-plan. Nu anerkender jeg, at vi er ved at være meget langt ude i fremtiden, og regeringen vil vinde et valg ad gangen, men det ændrer ikke ved, at vores tænkning omkring det her er, at vi skal finde svarene på, hvordan vi får holdbarhed i fremskrivningerne, hver gang vi laver en ny plan.

Hr. Morten Østergaard.

Det er jo ikke svaret på mit spørgsmål. Regeringen har jo selv besluttet sig for ikke varigt at finansiere skattestoppet, men derimod i 2020 at trække en streg i sandet. I alle de økonomiske redegørelser, der er lagt frem, disponerer man efter, at man derefter har en udvikling, hvor skatterne følger prisudviklingen. Det fremgår også af det svar på spørgsmål 1720, som finansministeren har givet til min kollega, hr. Niels Helveg Petersen, hvori der står, at videreføres skattestoppet i sin nuværende form efter 2020 uden en senere overgang til neutrale beregningsprincipper, skønnes det, at den finanspolitiske holdbarhed svækkes med ¾ pct. af BNP.

Så siger skatteministeren her nonchalant: Vi kører lidt med holdbarheden sådan pø om pø. Men holdbarhed er jo et udtryk for, at man har finansieret sin politik varigt. Hvis det, regeringen udtrykker i dag, står til troende, har man forringet holdbarheden med ¾ pct. af BNP. Jeg synes bare, at skatteministeren skylder at give et godt svar frem for en politiske polemik. Erkender skatteministeren, at med den melding, der er kommet fra regeringen fra Folketingets talerstol i dag, har man med et slag svækket den finanspolitiske holdbarhed med ¾ pct.?

Ministeren.

Nej. Det var et rimeligt svar på spørgsmålet, for regeringen har løbende forholdt sig til, om der skulle være skattestop. Det gjorde vi i forhold til 2015-planen, og det betyder sådan set oversat til dansk, at hvis jeg skulle følge den radikale logik, ville der ikke kunne være et skattestop nu, for det fremgik ikke af 2015-planen, at der skulle være et skattestop resten af tiden. Derfor forbeholder vi os retten til at finde finansieringen og til at sikre, at der er en sund økonomi. Det har vi gjort i 2020-planen, og mit svar var netop, at det vil vi også gøre, når vi fremlægger andre planer.

Jeg ved godt, at i en radikal optik vil man gerne have skat på boligen. Man vil gerne have, at boligejerne kommer til at betale højere skatter. Det er jo helt rimeligt, men vi har ikke den holdning, og jeg kan forstå på den politiske debat, at der er flere og flere partier, der deler den holdning med os. Og så er det sådan set fornuftigt lige at standse op, se på de systemer, vi har, og konstatere, at vi bruger mange også administrative ressourcer på nogle ejendomsvurderinger, hvor tallene ikke bliver brugt til noget. Derfor er det sådan set sund fornuft at finde et andet system.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Der kan altid være god grund til at tage op til overvejelse, hvordan man bruger kræfterne i administrationen – det er jeg enig i. Jeg vil bare godt lige bede skatteministeren om at redegøre for, på hvilke områder det er, man faktisk i dag bruger den offentlige ejendomsvurdering, som jo ikke kun handler om ejendomsværdiskat, men også om en lang række andre områder. Nogle er nævnt i bemærkningerne til forslaget, men der er flere end dem, så vidt jeg husker det.

Jeg vil egentlig godt bare bede skatteministeren om at uddybe, hvad det faktisk er for nogle områder, hvor det bliver brugt. Og det kan måske så også forklare, hvorfor regeringen faktisk flere gange har haft et lignende forslag på lovprogrammet, uden at det har kunnet gennemføres. Altså, der må være et eller andet de andre steder, hvor man bruger ejendomsvurdering, der gør, at det ikke bare er så nemt endda. Det er bare sådan for at få en saglig oplysning om det, at jeg gerne vil bede om at få det svar fra skatteministeren.

Ministeren.

Det er korrekt, at der er en række lovgivninger, som også refererer til de her vurderinger. Vi ser vurderingerne inden for den kommunale grundskyld, vi ser dem inden for dækningsafgift, tinglysningsafgift, skatteforvaltningsloven, også i forhold til gaver mellem familier, og også i lovgivningen omkring andelsboliger, for at nævne nogle af dem. Så der vil også være en lang række ændringer som følgelovgivning til det her.

Men det afgørende er, at for langt, langt de fleste huse og boliger i dette land foretages der almindelige ejendomsvurderinger, og de tal bruges ikke til noget, fordi det er låst fast i forhold til 2001-niveau plus de her 5 pct. Så det vil sige, at den skat, danskerne betaler af deres bolig, er i forhold til 2001-niveau, for der kom den her regering til, og da indførte vi skattestoppet. Derfor er tiden sådan set inde til at finde på nogle nye modeller.

Tak, det er hr. Jesper Petersen.

Skatteministeren blev desværre begrænset af taletiden. Jeg vil prøve at stille spørgsmålet, så det kan fortsætte, for jeg synes jo, at vi var inde på noget af det saglige her. Jeg tager det derfor så også med det svar som en forudsætning for den opbakning til forslaget, som jeg hører fra regeringens side, at man har en løsning på alle de andre steder, hvor man faktisk bruger den offentlige ejendomsvurdering til noget fornuftigt. Man har den måske ikke endnu, men den skal selvfølgelig til, for at man i praksis, i virkelighedens verden, kan føre det ud i livet. Man er nødt til at have en løsning på andelsboligmarkedet for, hvordan man undgår svig i handel mellem interesseforbundne parter, og alle de andre ting, som skatteministeren nævnte. Det er ligesom forudsætningen for, at man kan komme videre.

Er det, fordi løsningen på de ting mangler, at regeringen to gange har måttet tage et lignende lovforslag af lovprogrammet? Det tror jeg er et spørgsmål, der gør det muligt at få den fulde redegørelse af skatteministeren.

Ministeren.

Der er et større lovgivningsarbejde forbundet med det her, men det synes jeg sådan set er fornuftigt at kaste sig over, når man også kan høre, at der er så stor opbakning til, at der skal være et skattestop for almindelige boliger. Så er der sådan set grund til også at gå ind og se på, om vi ikke kan undvære nogle af de ressourcer, vi i dag bruger på ejendomsvurderinger, til andre og mere fornuftige ting, og det kan vi.

På spørgsmålet om, hvorvidt der skal findes løsninger på de spørgsmål, der måtte blive rejst, kan jeg svare, at selvfølgelig skal der det. Jeg er sådan set helt overbevist om, at når vi har fået kigget på det og kommer med et lovforslag, så vil vi også have fundet nogle mere praktiske måder at løse de vurderinger på i fremtiden.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Nu har ministeren nogle gange rost skattestoppet vedrørende ejendomsværdiskatten, så derfor bare et enkelt spørgsmål, som jeg synes måske er godt for dem, der hører på debatten: Er ministeren ikke enig i, at den del af skattestoppet er indrettet på en sådan måde, at jo rigere du er, i form af at du har et dyrt hus, jo større skattelettelse får du, og hvis ikke du har et hus, får du ingen skattelettelser?

Ministeren.

Nu har jeg jo haft mange af den type debatter med hr. Frank Aaen gennem årene og ved derfor allerede på forhånd, at vi ikke bliver enige, for jeg mener jo ikke, det er en skattelettelse, at man lader være med at gå ind og tage folks penge. Jeg synes sådan set, at det, der var det bekymrende, før den her regering kom til og lavede tryghed for skatteyderne, var, at der var indbygget så mange automatiske skattestigninger i vores lovgivning. Lige præcis boligen var jo et af de gode eksempler, nemlig at helt uden at Folketinget skulle forholde sig til det, og helt uden at der skulle foretages nogen form for aktiv handling fra politikernes eller for den sags skyld fra administrationens side, kørte der for milliarder af kroner skattestigninger år efter år. Det fik vi gjort op med.

Jeg vil sige til hr. Frank Aaen: Det er jo korrekt, at hvis man ikke har en bolig, er det begrænset, hvor meget hr. Frank Aaen kan tage fra en. Men har man en bolig, kan hr. Frank Aaen tage rigtig meget.

Hr. Frank Aaen.

Nu skal jeg nok vende tilbage til, hvordan vi synes at skatten på det her område skal indrettes, og det er ikke det skræmmebillede, som ministeren prøver at male op her.

Men kan man ikke få et ganske enkelt svar: Altså, jo større hus man har, jo større skattelettelse; jo mindre hus man har, jo mindre skattelettelse; og har man ikke noget hus, er der ingen skattelettelse. Er det ikke sådan, at det, som ministeren står her og roser, virker? Kan vi ikke bare få det bekræftet?

Ministeren.

Jeg synes, det er interessant, at hver eneste gang jeg bliver angrebet for, at regeringen har et skattestop, og så påpeger, at det angreb jo bunder i, at oppositionen gerne vil have lov til at sætte skatten op, så får jeg at vide, at det er en skræmmekampagne. Jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke kan være lidt mere stolt af sin egen politik, stå ved den og sige: Ja, vi vil gerne øge skatten på boligerne, og det skal være med en procentsats, sådan at jo dyrere hus man har, jo mere vil vi tage. Jeg kan ikke forstå, vil jeg sige til hr. Frank Aaen, hvorfor Enhedslisten ikke er lidt mere stolt af det.

Jeg forstår jo udmærket, at der igennem alle årene har været den indædte modstand mod skattestoppet, fordi den fratager politikere den automatik i at kunne øge skatten, som har ligget i alle årene. Men det var jo netop det, vi gerne ville. Skattestoppet binder politikere. Jeg kan hilse og sige, at det da er besværligt, at man ikke bare, hver eneste gang man har en idé, kan øge skatterne, men det er jo det gode ved skattestoppet.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Nu svarede ministeren hr. Morten Østergaard, at regeringen forbeholder sig retten til at finde finansiering andre steder. Og vi må af det manglende svar til hr. Frank Aaen kunne udlæse, at ministeren er enig i, at dem, der får de store skattelettelser, er dem med de store huse, at dem, der får de små skattelettelser, er dem med de små huse, og at dem, der ingen skattelettelser får, er dem uden huse.

Når regeringen så forbeholder sig retten til at finde finansiering andre steder, er mit spørgsmål: Hvor er det, regeringen vil sætte skatten op for at finde finansiering andre steder?

Ministeren.

Vi har ikke planer om at sætte nogen skatter op, og vi har nu vist i 10 år, at vi som regering kan have et skattestop samtidig med at have en sund offentlig økonomi. Vi har vist, at vi også har konkrete bud – for de er fremlagt og vedtaget – på, at vi også i de næste 10 år kan have en sund økonomi med balance mellem udgifter og indtægter uden at sætte skatterne op. Så det bliver jo sammenlagt næsten 20 år, hvor vi har vist at man kan have en sund økonomi, samtidig med at man har et skattestop.

Hr. Klaus Hækkerup.

Jamen det passer jo simpelt hen ikke, vil jeg sige til ministeren. Altså, vi har fået svar fra regeringen om, at regeringen i forbindelse med forårspakke 2.0 har sat skatterne op 114 gange – 114 gange! Det passer jo simpelt hen ikke, når ministeren står her og siger, at regeringen ikke har sat skatterne op, for det har den.

Jeg forstår så af svaret til hr. Morten Østergaard, at man ikke ønsker at sætte andre skatter op, men at man vil finde finansiering. Så er der jo kun et sted, man kan finde finansiering, og det er ved at skære i statens udgifter, så mit spørgsmål er bare: Hvor er det så, regeringen agter at skære i udgifterne?

Ministeren.

I forhold til den første diskussion vil jeg sige, at Socialdemokratiet udmærket godt ved, at de skattestigninger, der var i forårspakke 2.0, og de penge, der kom ind fra dem, er brugt til at sætte skatten på arbejde ned. Derfor er det ikke noget, statskassen har haft glæde af, men det har skatteyderne.

Så synes jeg godt nok, at den her debat begynder at blive spøjs, for nu vil Socialdemokratiet have at vide, hvordan vi vil sikre holdbarhed i økonomien efter 2020, når det samme parti ikke har villet give et eneste svar på, hvordan Socialdemokratiet vil skaffe holdbarhed frem til 2020. Skulle vi ikke mødes lidt på den virkelige bane og snakke om, hvordan vi håndterer Danmarks udfordringer de næste 10 år? Socialdemokratiet har ikke villet give et eneste svar, og nu skal jeg stå og svare på, hvad vi vil efter 2020. Det er nærmest absurd.

Tak til ministeren. Så er det hr. Mads Rørvig som ordfører for Venstre.

Tak for det. Det hænder en gang imellem, at folk kommer hen og spørger mig, om jeg kan forklare, hvad skattestoppet betyder. Jo, det kan jeg faktisk godt, fordi det er enkelt. Det betyder tryghed omkring borgernes økonomi; tryghed for, at man ikke fra den ene dag til den anden vil opleve, at skatten tordner i vejret; tryghed for, at man ikke skal betale, hvis nogle politikere lige pludselig får den idé, at de skal dele flere gaver ud; og tryghed for, at ejendomsværdiskatten ikke slår store huller i familiernes økonomi, for skattestoppet er ensbetydende med tryghed omkring boligskatten.

Huspriser stiger, men det giver jo ikke nødvendigvis flere penge i hånden. År efter år har familierne kunnet se deres ejendomsværdiskat stige og stige i takt med den offentlige ejendomsvurdering – en vurdering, som på papiret gjorde dem rigere og rigere, men som i virkeligheden gjorde dem fattigere og fattigere, for år efter år voksede ejendomsværdiskatten og gjorde dermed et større indhug i familiernes økonomi, og dermed kunne familierne naturligvis ikke bruge den del af deres økonomi på mad, tøj m.v.

Men i 2001 sluttede det. Venstre dannede regering med De Konservative og indførte skattestoppet. Fra da af kunne boligejerne ånde lettet op, skattestoppet gav dem tryghed for, at en højere ejendomsvurdering ikke skulle komme som en tyv om natten og slå bunden ud af deres økonomi. Fra da af kunne boligejerne sove trygt om natten.

Lige indtil nu, for nu bliver det sværere og sværere at tro på, at rød blok kerer sig det fjerneste om boligejernes økonomi. En række udmeldinger i pressen fra topfolk i oppositionen peger umiskendeligt i retning af skattestoppets snarlige død.

De Radikale har tonet rent flag og allerede underskrevet dødsdommen. Socialistisk Folkeparti har taget det første skridt med et forslag om en kommission, der skal se på boligskatten. Med en økonomisk plan, der er notorisk fuld af huller, er det oplagt, at rød blok kan blive nødt til at lade ejendomsværdiskatten stige. Derfor kan det ikke komme som nogen overraskelse, at oppositionen er meget kritisk over for at opgive ejendomsvurderingen i sin nuværende form, hvilket debatten med skatteministeren også gav indtryk af. Der er tale om en indretning, der siden skattestoppets indførelse har været ganske overflødig. Så hvorfor ikke afskaffe et forældet system og i stedet bruge pengene på langt mere relevante områder? Hvorfor skulle vi dog opretholde et dyrt system, når vi ikke har behov for det?

Afskaffer man dødsstraffen, afskaffer man også guillotinen, og kæmper man med næb og kløer for at beholde guillotinen, hvem kan så sige sig fri for at frygte dødsstraffens genindførrelse? Set i det lys kan jeg ikke fortænke vælgerne i igen at frygte, at ejendomsskatten igen skal flyde frit.

I Venstre står vi vagt om skattestoppet. Vi ønsker tryghed omkring familiernes økonomi, og vi ser ingen grund til at opretholde et stort set utidssvarende system. Lad os i stedet givet boligejerne vished for, at deres økonomi ikke ændrer sig på dette område, vished for, at de igen på sigt kan vide sig sikre på, at ejendomsværdiskatten ikke vil rive tæppet væk under deres økonomi.

Venstre kan støtte det beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti har fremsat.

Der er en række korte bemærkninger, først hr. Jesper Petersen.

Nu alt det der polemik og mærkelige påstande om en boligskattekommission, der ikke findes – det er jo en kommission om finanskrisen, der er tale om – kender jeg efterhånden som melodien fra hr. Mads Rørvig. Man må acceptere, at han kan holde sine taler uden at have så meget hold i de forsøg på skræmmekampagner, han gerne vil lave.

Men vil hr. Mads Rørvig ikke bare kort forklare, hvorfor regeringen ikke for lang tid siden har gjort det her med at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering, afmontere guillotinen, hvis jeg nu skal blive i hr. Mads Rørvigs sprogbillede? Hvorfor har man ikke for længst afmonteret den, hvis det nu er så farligt at have den stående? Altså, man har jo haft snart 10 år til at fjerne den ejendomsvurdering, og det har man jo ikke gjort, fordi der er en lang række problemer i det, som man helst ikke snakker om – det ved jeg godt.

Men kan hr. Mads Rørvig ikke forklare, hvorfor det ikke er blevet gennemført de to gange, det har været på lovprogrammet? Er der nogle særlige problemstillinger ved at afskaffe den, som hr. Mads Rørvig synes vi trods alt skal have med i debatten? Selv om han ikke nævner det i sin egen tale, vil jeg godt give ham mulighed for at svare.

Ordføreren.

Nu er det jo ikke min skyld, at Socialdemokraterne og SF's politik er skræmmende. Hver gang man nævner politikken, får man smidt i hovedet, at det er skræmmekampagne, men jeg kan bekræfte, at det er skræmmende læsning. I forhold til om man har afskaffet det før eller siden, kan spørgeren jo føre den slags argumentation ved alle forslag, der bliver fremsat. Jeg synes, at det er et rigtig fornuftigt forslag, som Dansk Folkeparti har fremsat. Som skatteministeren også redegjorde for, medfører det en række lovændringer. Der skal rodes lidt i lovmaskinen, men som skatteministeren også sagde, er det ladsiggørligt, og på den baggrund agter man at fremsætte lovforslag i næste samling, og det kan jeg egentlig bakke op om.

Hr. Jesper Petersen.

Jamen som jeg har sagt før, synes jeg, der kan være god fornuft i at overveje, hvordan man bruger kræfterne. Altså, vil man afskaffe den offentlige ejendomsvurdering, hører der bare en lang række problemstillinger med, som man jo er nødt til at have en løsning på, f.eks. på andelsboligmarkedet, og på, hvordan man undgår svig med de kommunale indtægter fra grundskyld og dækningsafgift, og alle de andre steder, hvor man bruger den offentlige ejendomsvurdering, end i forbindelse med ejendomsværdiskatten. Der er også de forbrugerpolitiske hensyn, der trods alt giver en eller anden form for pejlemærke, når man bevæger sig ud på ejerboligmarkedet.

Alle de problemstillinger skal man selvfølgelig have en løsning på, og jeg går bare ud fra, at det er derfor, regeringen ikke for længst har fjernet den offentlige ejendomsvurdering, når det nu så indlysende er en god idé. Så har jeg bare spørgsmålet: Kan hr. Mads Rørvig ikke bekræfte, at et lignende lovforslag to gange har været på regeringens lovprogram, men at det af en eller anden grund ikke har kunnet gennemføres, og måske sige lidt om hvorfor? Men start gerne med bekræftelsen: Har det ikke været på lovprogrammet to gange og har så alligevel ikke kunnet gennemføres i den samling?

Ordføreren.

Jeg vil bare henholde mig til det, skatteministeren også gjorde rede for, nemlig at der selvfølgelig følger nogle eftervirkninger med på andre lovområder, og det har man eller vil man kunne finde en løsning på i næste samling. Hvad angår de konkrete ting, må vi have drøftelsen af dem i de lovforslag, der kommer i efteråret. Lige nu skal vi tage stilling til, om det er fornuftigt at afskaffe ejendomsvurderingen, og det kan Venstre bakke op om.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er spændende, at både regeringen og i sagens natur så også Venstre nu klart siger, at der skal være skattestop for bestandig. For hidtil, når der har været en diskussion også i medierne, har man sagt: Vi har taget stilling indtil 2020, og der har vi finansieret skattestoppet. For derefter er det jo ikke finansieret.

Man kan bare slå op i vismandsrapporten eller i det svar, som hr. Niels Helveg Petersen fik fra finansministeren den 13. maj på spørgsmål nr. S 1720 om, hvor dyrt det ville være varigt at finansiere skattestoppet. Det ville svare til ¾ pct. af BNP og altså godt og vel det, vi fik ud af den seneste efterlønsreform. Så det er omfanget af den melding, der kommer fra hr. Mads Rørvig i dag.

Så har skatteministeren demonstreret, at han måske ikke er helt stærk i nationaløkonomi, for man kan jo ikke tale om holdbarheden indtil 2020. Enten er økonomien holdbar, og det handler om, hvorvidt man har varigt finansieret sin politik, eller også er den ikke holdbar.

Med den melding, der kommer fra Venstre i dag, skylder man en forklaring på, at man med et slag har forringet den finanspolitiske holdbarhed med ¾ pct. Og der er det klare spørgsmål bare: Hvordan skal det med den melding, der kommer i dag, finansieres?

Ordføreren.

Det er noget værre sludder, som hr. Morten Østergaard siger her. For lad mig gøre det helt klart, at vi ønsker et skattestop også på den anden side af 2020. Da vi lavede en 2015-plan, finansierede vi den fuldt ud, da vi lavede en 2020-plan, finansierede vi den fuldt ud, og det vil man selvfølgelig også gøre, når man skal lave en 2025-plan.

Det, vi diskuterer i dag, er jo en afskaffelse af ejendomsvurderingen. Det, som vismændene angriber, er jo skattestoppet, kan man sige. Men det at afskaffe ejendomsvurderingen blokerer jo ikke for, at man kan afskaffe skattestoppet. Det betyder ikke, at vi har nogen intentioner om det, men det, som hr. Morten Østergaard argumenterer for her, forvrider lidt billedet.

Hr. Morten Østergaard.

Jeg er helt klar over, at det flytter billedet derhen, hvor det rettelig hører hjemme, og ikke derhen, hvor Venstre ønsker det med den her diskussion, hvor man støtter et beslutningsforslag i stedet for måske at bede sine ministre om at udarbejde lovforslag, hvis man havde nogle nye, spændende ideer.

Men det, som hr. Mads Rørvig kalder vrøvl, er det, som finansministeren så har svaret til Folketinget, nemlig at hvis skattestoppet videreføres i sin nuværende form efter 2020 og uden en senere overgang til neutrale beregningsprincipper, skønnes det, at den finanspolitiske holdbarhed svækkes med ¾ pct. af BNP.

Er hr. Mads Rørvig enig i det, når finansministeren siger, at den finanspolitiske holdbarhed svækkes med ¾ pct., hvis skattestoppet videreføres efter 2020? Det er sådan set bare et svar på det, man skal give: Er man enig i, at prisen på det synspunkt, som hr. Mads Rørvig og som skatteministeren før ham har tilkendegivet i dag, er ¾ pct. af BNP i holdbarhed, godt og vel det, vi i fællesskab med tilbagetrækningsreformen netop har forbedret dansk økonomi med?

Det er bare, fordi det jo kommer til at virke som Sisyfos, der først ruller stenen op, og når man så kommer op på toppen, ruller man den ned igen.

Ordføreren.

Hr. Morten Østergaard blander to forskellige debatter fuldstændig sammen. Men vi kan godt tage debatten. Vi ønsker et skattestop også på den anden side af 2020. Vi har finansieret en 2015-plan fuldt ud, vi har finansieret en 2020-plan fuldt ud, og vi vil også finansiere en 2025-plan fuldt ud.

Men det her har jo ikke noget med skattestoppet som sådan at gøre. Vi har afskaffet vurderingen. Man kan jo godt afskaffe ejendomsvurderingen og så hæve ejendomsværdibeskatningen; det kan man jo sagtens fremskrive på basis af de tal, man kender i forvejen. Det er ikke det, vi har som intention; vi ønsker at holde dem i ro. Så hr. Morten Østergaard blander to debatter fuldstændig sammen.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Det er Venstres ordfører, der siger, at hvis ikke man stemmer for det her, så er det skattestoppets snarlige død. Jeg vil godt påpege, at det er en undersøgelse, der skal foretages, og at vi også er åbne over for at se på resultatet af undersøgelsen. Men når Venstres ordfører så siger, at i Venstre står man vagt om skattestoppet, synes jeg alligevel, det er lidt af en tilsnigelse. Fra 2001 til 2009 satte den her regering skatterne op 150 gange, og i forbindelse med forårspakk 2,0 blev skatterne sat op 114 gange, tilsammen 264 gange – meget, meget mere end den socialdemokratisk ledede regering nåede, fra den tiltrådte, til den gik af. Og hvis Venstres ordfører nu skulle tro, at det her er forkert, så kan jeg bare henvise til Skatteministeriets svar på spørgsmål nr. 344 og 345. Her har Skatteministeriet selv indrømmet, at man har overskredet skattestoppet over 264 gange, og det må Venstre da også forholde sig til.

Ordføreren.

Hold da op, er det virkelig alt, hvad hr. Klaus Hækkerup har at komme med – et tal på, hvor mange tekniske skattereguleringer vi har lavet? Vi har jo lavet historiens største skattereform, og det har bevirket en række tekniske ændringer. Dem behandler vi jo hele tiden hernede i Folketingssalen. Er det virkelig alt – et tal på, hvor mange gange vi har reguleret skattelovgivningen i Danmark?

Det handler jo om tal, det handler om skattetryk, og hvilke ambitioner man har for skattestoppet og skattepolitikken i Danmark. Og der kan jeg jo bare konstatere, at Socialdemokraterne og SF vil hæve skatten med 30 milliarder. Det står lidt i kontrast til regeringens politik, der vil holde skatter og afgifter i ro. Og vi har jo ikke at gøre med en analyse her, som hr. Klaus Hækkerup siger. Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling, er ordlyden af det beslutningsforslag, vi behandler.

Hr. Klaus Hækkerup.

Det er jo en ganske besynderlig argumentationsform, Venstre anvender. Først siger man, at skatterne sættes op utrolig meget under en socialdemokratisk regering, truer med det, og når vi så påpeger, at de faktisk er steget mere under den borgerlige regering, så bliver det lige pludselig bare til tekniske ændringer. Uha, så er det noget, man endelig ikke skal snakke om, næh, så er det skattetrykket, man skal til at se på. Så vil jeg bare bede hr. Mads Rørvig bekræfte, at skattetrykket i Danmark aldrig nogen sinde har været højere, end det er under den her regering.

Ordføreren.

Jeg vil lige bede hr. Klaus Hækkerup om at tage akademikerhatten af en gang og så gå ud i virkeligheden og spørge, hvad der er sket med familiernes disponible indkomst på grund af skattestoppet siden 2001. Og så vil jeg bede hr. Klaus Hækkerup om at gøre sin argumentation op, for man kan jo ikke på den ene side sige, at regeringen sætter skatter op hele tiden for at få flere penge i statskassen, og på den anden side sige, at regeringen laver ufinansierede skattelettelser. Begge dele er forkert, og man kan ikke sige begge dele, vil jeg sige til hr. Klaus Hækkerup.

Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det er interessant, at Venstres ordfører siger, at det jo bare er tal. 285 skattestigninger gennemført af den her regering er bare tal. På den anden side af de 285 skattestigninger står der nogle helt almindelige, hårdtarbejdende mennesker, som må se, at de her 285 skattestigninger, regeringen har gennemført, i høj grad rammer dem, mens lettelserne i høj grad er tildelt dem, som i forvejen har allerallermest. Kan ordføreren ikke bekræfte, at der er gennemført 285 skattestigninger, og bekræfte, at for helt almindelige mennesker er det altså den hverdag, som de lever i?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, hvilken virkelighed hr. Nick Hækkerup lever i, men hvis man kigger på tallene og kigger på, hvad den her regering har gjort, kan man se, at vi har indført et beskæftigelsesfradrag, som kommer de lavestlønnede til gode, vi har bl.a. afskaffet mellemskatten. Der er gennemført en række initiativer, så de lavest lønnede grupper i det her samfund får mere ud af deres løn. Det er da utroligt, at man bliver anklaget af Socialdemokraterne for at sætte skatten op, når man selv fører en politik, som vil sætte skatterne i Danmark op med 30 mia. kr. Det er da lidt paradoksalt.

Hr. Nick Hækkerup.

Det er jo, fordi det ikke er ligegyldigt, hvilke skatter man hæver. Det er jo, fordi det ikke er ligegyldigt, hvilke skatter man letter. Den her regering har konsekvent valgt at lette skatten mest for dem, der har allerallermest i forvejen. Bankdirektørerne osv. har fået så overrigeligt, mens helt almindelige, hårdtarbejdende mennesker i det store og hele af den her regering har fået en lang næse. Så når skatteordføreren fra Venstre snakker om, at det jo bare er et tal, må jeg sige, at det jo ikke bare er et tal. Det er den hverdag, som almindelige mennesker lever i. De kan ikke se, at der er et skattestop, når der er gennemført 285 – 285 – skattestigninger, mens vi har haft en borgerlig regering.

Ordføreren.

Indførelsen af beskæftigelsesfradraget på 13.800 kr. er da noget, der kan mærkes, specielt i de familier med de laveste indkomster. En boligjobordning, der giver op til et fradrag på 15.000 kr. årligt pr. medlem i en husstand, er da noget, der kan mærkes af almindelige familier. Det kendetegner meget godt den her regerings skattepolitik, nemlig, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og vi ønsker at holde skatten i ro i modsætning til Socialdemokraterne og SF, der vil hæve den for 30 mia. kr. Det kan godt være, at man ikke mener, at en aktieomsætningsafgift vil ramme familierne, men det vil den naturligvis. Det vil have en indflydelse på familiernes pensionsopsparing, hvis man har den stående i en investeringsforening igennem hele sit opsparingsliv. Det vil da ramme almindelige mennesker, at man sætter lønsumsafgiften op på bankerne. Det vil afspejle sig i bankernes produkter. Det er fint nok at camouflere skatter og prøve at gemme dem lidt, men skattestigninger på banker og andet rammer altså også helt almindelige danskere.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Nick Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Det beslutningsforslag, som vi står med nu, sigter mod, som det hedder, at afskaffe det nuværende ejendomsvurderingssystem og tilvejebringe et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Et sådant forslag til afbureaukratisering og simplere regler er det altid værd at tage positivt imod.

Jeg noterede mig, at skatteministeren også konstaterede, at skal man gøre det, kræver det noget kunstnerisk frihed – det tror jeg formuleringen var – til at kunne gennemføre det, og det bekræfter jo lige præcis det, som debatten i dag må fokusere på, nemlig at det her er væsentlig lettere sagt end gjort. Og der er måske oven i købet en risiko for, at vi, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om, kommer til at smide barnet ud med badevandet. Lad mig tage et konkret eksempel:

Se, det foreslås, og det skrives i bemærkningerne, at man skal låse ejendomsværdiskatten til præcis den skat, som betales i dag, og som er den laveste af ejendomsværdien i 2001 plus 5 pct. eller ejendomsværdien i 2002 eller en lavere vurdering foretaget siden hen. Det skulle så være et værn mod, at boligskatterne stiger. Det er det muligvis også, men hvis nu ejendomspriserne falder, hvad så? Så burde ejendomsskatten også falde, og det gør den ikke med forslaget.

Vi ved alle sammen, at vi står i en situation med et yderst skrøbeligt boligmarked. Priserne har siden 2001 udviklet sig sådan, det tror jeg er klart for alle, at stigningerne har været markant store, men de har også udviklet sig sådan over det seneste par år, at der har været et knæk fra 2008 og frem.

Er der så langt fra, at vi står i en situation, hvor man risikerer at komme ned under 2001-niveau plus 5 pct. eller 2002-niveau? Ja, der er betydelige variationer ud over landet, men hvilke områder i landet risikerer at blive ramt af det her? Ja, det gør de områder, som i forvejen har det svært. Det gør de områder, som i forvejen er presset. Det gør de områder, hvor arbejdsløsheden i forvejen er høj. Det gør de områder, som vi i øvrigt kalder Udkantsdanmark med et knap så fint ord.

Så her står vi altså med et forslag, som skulle tilgodese en sikkerhed om skatten, og må konstatere, at forslaget risikerer at føre til, at nogle af dem, som man faktisk skulle sige burde have en håndsrækning her, når deres boligværdier falder under 2001-niveauet plus 5 pct., af Dansk Folkeparti får at vide: Det skal I ikke have glæde af, for vi har nogle andre, vi vil sikre med det her forslag.

Det bliver vi selvfølgelig nødt til at forholde os til i behandlingen af forslaget, altså om det virkelig kan være meningen, at Dansk Folkeparti, støttet af Venstre og Konservative, vil fratage mennesker, der bor i boliger i det såkaldte Udkantsdanmark, den her mulighed.

Så har vi et par gange været over det med, om ejendomsværdien ikke bliver brugt længere. Det er en præmis i forslaget, som man bliver nødt til at forholde sig til, men vi ved, at den bliver brugt på en lang række områder: dækningsafgiften, hvor den i øvrigt efter forslaget skal bevares, og så kan man ikke fjerne administrationen ved det; beskatningen af fri bolig eller sommerhus; beregning af indskudskonti og kapitalafkast efter virksomhedsskatteloven; i forbindelse med beregning af tinglysningsafgiften.

Så der er altså en lang række områder, hvor man må konstatere at her bliver den fortsat brugt, og hvad skal vi så gøre i stedet? Hvordan skal vi indrette reguleringen i stedet? Efter forslaget skal ejendomsvurderingen afskaffes, som vi kender den, men det er ikke helt præcist angivet, hvordan man så skal vurdere nye ejendomme, hvordan man skal vurdere væsentlige ombygninger osv. Alt det her er jo elementer, som det er nødvendigt at man forholder sig til i forbindelse med behandlingen af sådan et forslag.

Jeg noterede mig også, at skatteministeren brugte formuleringen: Det her kræver et større lovgivningsarbejde; det vil være forbundet med det her. Jeg synes, at når vi behandler det her forslag, skal vi også give os selv den tid – navnlig os, der ikke er i regering og derfor nu har mulighed for at få indflydelse på, hvad det er, der sker – til at bede om, at skatteministeren kommer i samråd i Skatteudvalget, så vi kan få en snak om, hvad det er for nogle elementer, der i øvrigt er i spil her, så vi kan få en snak om, hvor mange lovgivningsområder der i øvrigt er berørt af det her, så vi kan se, hvad det er for nogle elementer, som det kan være fornuftigt at forholde sig til i forbindelse med det her, og så vi ikke risikerer at lave en lovgivning, som rammer nogle helt andre steder end dér, hvor det er intentionen at den skal ramme.

Det er i hvert fald problematisk at presse Udkantsdanmark yderligere og skævvride Danmark endnu mere, hvilket risikerer at blive den umiddelbare konsekvens, hvis forslaget gennemføres, som det ligger.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Så kom det da frem, at man ønsker at beholde ejendomsvurderingerne, og det tolker jeg jo sådan, at man på sigt gerne vil sætte ejendomsværdibeskatningen op – en tanke, som er blevet luftet flere gange, både af hr. Ole Sohn her i Folketinget og af fru Helle Thorning-Schmidt, som har skrevet det i en bog, »Forsvar for fællesskabet«, tilbage i 2002. Og der er andre fra oppositionen, der har fremsat ønske om at hæve ejendomsskatten. Er den eneste krog, hr. Nick Hækkerup kan hænge det op på, at man frygter, at værdisætningen af ejerboliger vil komme under 2001-niveau? Er det den eneste grund til, at man ikke kan støtte det her forslag? Er det den eneste krog, man kan hænge det op på?

Ordføreren.

Det er alligevel frisk. Jeg står og siger, at det sådan set er et udmærket forslag, som vi vil arbejde positivt videre med, hvorefter Venstres ordfører fortæller, at det er vi imod. Det er vi ikke. Vi har bare sagt: Lad os nu arbejde seriøst med det, lad os bruge den tid, det tager, også i udvalgssammenhæng, til at arbejde med det her. Vi er sådan set ikke imod det. Hvis der er gode forslag til afbureaukratisering, hvis der er gode forslag til bedre måder at gøre tingene på, så lad os dog se positivt på dem. Men det kræver jo, at man åbner for en dialog, og det kræver, at vi fordomsfrit diskuterer, hvordan det her i øvrigt bliver brugt.

Hr. Mads Rørvig.

Det her forslag går jo også ud på at udtrykke en principiel holdning her fra Folketingets side over for regeringen om, at man ønsker, at regeringen skal fremsætte et lovforslag, der skal fjerne ejendomsvurderingen, og så komme med løsninger på de udfordringer, det giver på nogle andre områder. Den debat tager vi jo, når det lovforslag bliver fremsat i en ny samling, men debatten her skal handle om, om man er enig i at afskaffe ejendomsvurderingen og så finde en løsning på alt det andet. Det er jo det, vi skal debattere i dag og stemme om senere, så det er det, Socialdemokraterne skal have en principiel holdning til.

Ordføreren.

Jeg er helt på det rene med, at Venstres ordfører ikke nødvendigvis har læst beslutningsforslaget til ende, det er jo på mere end en side. Jeg bliver bare nødt til at sige, at det, Venstres ordfører siger, er noget sludder. Det, vi diskuterer, er ikke det principielle. Det, vi diskuterer, er det beslutningsforslag, vi står med, og hvis Venstres ordfører havde læst det, ville Venstres ordfører have kunnet konstatere, at der på side 2 er en lang række beskrivelser af, hvordan man mener det skal implementeres. Når vi skal diskutere det, bliver vi selvfølgelig nødt til at diskutere: Hvordan kommer det så til at virke? Hvilke svagheder er der? Hvilke problemer er der? Hvordan kan vi håndtere dem? Så hvis man læser mere end den første side, bliver debatten meget mere løfterig.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Kunne jeg tage hr. Nick Hækkerups udtalelse om den bekymring, der var for, at nogle måske betalte for høj boligskat af deres bolig i nogle bestemte områder, som en invitation til, at vi kan sænke skatten på boliger, for så har hr. Nick Hækkerup da i hvert fald en allieret, nemlig undertegnede?

Ordføreren.

Nu er det jo ikke et selvstændigt mål for mig at imponere, men alligevel. Det, jeg konstaterede, var bare, at sådan som den regulering, vi har haft indtil videre, har virket, har det været sådan, at hvis der var boliger, hvis værdi kom under niveauet for 2001 plus 5 pct. eller 2002-niveauet, ville man være berettiget til at få nedsat sin ejendomsskat. Jeg konstaterede også, at der er en række boliger rundtomkring i landet, hvor den situation ser ud til at nærme sig, og jeg konstaterede, at vi står med et meget, meget skrøbeligt boligmarked med udsigt til rentestigninger, og at hvis forslaget bliver gennemført med det, der – vil jeg sige til hr. Mads Rørvig – står på side 2, vil det betyde, at nogle af dem, der bor i de områder, man kalder Udkantsdanmark, vil blive frarøvet den lettelse. Jeg synes da, vi bliver nødt til at diskutere, om det er rimeligt eller ej.

Hr. Mike Legarth.

Jamen det er jo en fair opfattelse. Men er det så ikke også rigtigt at konkludere, at Socialdemokraterne hellere ser, at vi letter skatten på boliger, end at vi gør det, Det Radikale Venstre vil, nemlig at hæve boligbeskatningen? Er det ikke den fuldstændig krystalklare konklusion af de bemærkninger, der er kommet fra den glimrende ordfører, hr. Nick Hækkerup?

Ordføreren.

Socialdemokratiet går – i øvrigt sammen med SF – til valg på, at boligbeskatningen i Danmark ikke skal stige. Socialdemokraterne er sådan set tilfreds med den reguleringsmekanisme, der er, og vi går sådan set til valg på at fastholde den. Det gør vi, fordi vi jo synes, at vi kan konstatere, at der over de seneste år er en række unge familier, som har fået sparket til deres økonomi, og for hvem en stigning i ejendomsskatterne vil være problematisk og rykke på deres livsgrundlag og deres muligheder for at indrette sig i hverdagen, familier, som har været i banken og fået lov til at låne til drømmehuset, og nu sidder der med alle de udgifter, der i øvrigt er, og familier, hvem man bør passe på at give den nødvendige tryghed, som det er rimeligt at give dem i en i øvrigt usikker hverdag.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Jesper Petersen som SF's ordfører.

Principielt støtter SF jo gerne forenklinger, og vi støtter mulighederne for at bruge kræfterne bedre i SKAT. Der er rigelig brug for de kræfter i SKAT, der er jo massive problemer på en lang række områder, efter at regeringen i en årrække har skåret voldsomt ned i organisationen; det gælder inddrivelsen, hvor restancerne og skattegælden bliver ved med at stige, når det kommer til ligning, indsatsområdet og toldområdet, som vi har diskuteret meget på det sidste. Det er alle steder, der er blevet meget berørt og beskåret af regeringens kurs over for SKAT, og kan man lave forenklinger, er det både godt for borgerne og for vores muligheder for at bruge kræfterne bedre i skattevæsenet og få styrket området for inddrivelse, ligning, indsatsområder, toldindsats, store selskaber osv. Derfor ser vi med et åbent sind på forslaget her.

Mest af alt handler det vist om at holde liv i en eller anden skræmmekampagne om, at boligskatterne vil stige fuldstændig voldsomt, men vi må bare konstatere, at Socialdemokraterne og SF i vores forslag har gjort klart, at vi ikke vil ændre på boligskatten, og det er et stærkere tiltag, end hvad regeringen har formået, for man har faktisk øget boligskatten, i form af at man har beskåret rentefradraget i forbindelse med skattereformen, og på trods af at man sendte brev ud til flere hundredtusinde boligejere for at advare om sine modstandere, endte det altså med, at man selv ændrede på boligbeskatningen bagefter. Det er ikke ret troværdigt, og det forsøg på nye skræmmekampagner, der er her, er heller ikke ret troværdigt.

Efterhånden som vi arbejder os ind i diskussionen her, står det jo meget klart, at det ikke er så nemt bare lige at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering, som det måske kan lyde, og det har forslagsstillerne sådan set også selv gjort klart i bemærkningerne til forslaget, for der er nemlig en række områder, hvor vi er nødt til at finde ud af, hvad man så i stedet for gør. Regeringen har selv to gange – vi har ikke kunnet få den bekræftelse, men det er jo det, der er faktum – prøvet at sætte et lovforslag, der minder om det her forslag, på lovprogrammet, hvormed man ville afskaffe den offentlige ejendomsvurdering, men begge gange er det blevet taget af. Det rutter lidt med skatteministrene i den her regering, men det må så være den sidste før den nuværende, der i et interview med Altinget sagde, at noget af det første, han ville gøre, var at afskaffe den offentlige ejendomsvurdering. Det skete jo bare aldrig, og det var givetvis, fordi det ikke er så nemt, som det lyder. Hvis det var så nemt, forstår jeg simpelt hen ikke, at regeringen ikke har kunnet komme igennem med det de par gange, man har sat det på lovprogrammet, eller har fået gjort det for længe siden, for man har jo desværre i regeringen haft alt for mange år til at gøre det.

Ministeren har også i dag været oppe at sige, at han har været meget glad for det her beslutningsforslag, men hvor er forslaget fra regeringen selv, som han har måttet tage af igen og igen? Jeg forstår det sådan set godt, for om end jeg kan dele ønsket om forenkling og om at bruge kræfterne bedre, er der bare en lang række punkter, hvor man bruger den offentlige ejendomsvurdering ud over i forbindelse med ejendomsværdiskatten, som ellers alene er det, som regeringspartierne gerne vil have diskussionen i dag til at handle om. Den offentlige ejendomsvurdering bruges i forbindelse med grundskylden i kommunerne, erhvervsejendomme, hvor man opkræver dækningsafgift i kommunerne, den bruges også til at undgå svig, til at sætte niveauet for handler mellem interesseforbundne parter, så man ikke kan sælge for billigt, i forbindelse med tinglysning, i forbindelse med gaver og beskatning af fri bolig. Jeg synes også selv, der er nogle forbrugerpolitiske hensyn i, at vi har en offentlig ejendomsvurdering i dag, det er jo som oftest meget få gange, at man bevæger sig ind på ejerboligmarkedet, og det kan være en jungle for folk, og der er den offentlige ejendomsvurdering dog en eller anden form for rettesnor til at sammenligne forskellige ejendomme. Også der må der sættes noget i stedet for, hvis man afskaffer den offentlige ejendomsvurdering. På andelsboligmarkedet bliver priserne jo reguleret efter den offentlige ejendomsvurdering.

Så er der endelig det problem, der ville være, hvis man tog for pålydende, hvad der står i bemærkningerne til forslaget her: Hvad hvis der var ejendomme, for hvilke priserne faldt til under niveauet for 2001 plus de 5 pct., en situation, som vi desværre i nogle områder af landet kan komme i, hvad gør man så, skal man så blive ved med at betale den samme skat, selv om ens ejendom nu er under værdien fra dengang?

SF har allerede fremsendt en række spørgsmål til forslaget, vi ser frem til det samråd, der er indkaldt til, så vi kan få en ordentlig og saglig diskussion om det, og jeg vil godt sige, at skulle det lykkes at komme med et forslag, der kan tage højde for de her mange problemstillinger, vil vi ikke afvise, at man kan lave sådan en forenkling og bruge kræfterne bedre, men vi vil forbeholde os retten til at vurdere et lovforslag, når det rent faktisk foreligger, efter vi har haft den her behandling af et beslutningsforslag, som jo ikke haster, men som er sat i verden for at holde liv i en eller anden skræmmekampagne.

Jeg håber, at vi med debatten i dag får sagt, at vi støtter forenkling, men at der altså er en lang række meget vigtige hensyn at tage, som vi er nødt til at få afklaret, inden vi på en saglig måde kan komme videre med den her diskussion.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Mads Rørvig.

Nu siger SF jo, at man ikke vil sætte boligskatten op. Det havde jeg sådan set heller ikke forventet at man ville sige fra Folketingets talerstol, for erfaringen er jo, at man forbeholder det til lukkede møder, hvilket hr. Ole Sohn jo tidligere har gjort.

Hvis nu det skulle lykkes at finde tekniske løsninger på det, vi sidder og diskuterer i dag, altså løsninger, der betyder, at der ikke er nogen, der bliver stillet dårligere, er man så enig i at afskaffe ejendomsvurderingen for private boliger, og vil man så stemme for sådan et forslag?

Ordføreren.

Det handler jo ikke bare om at blive stillet dårligere, men om at vi simpelt hen er nødt til at have en løsning på alle de her ting. Vi har en offentlig ejendomsvurdering og kan bruge den. Nogle steder handler det om, hvordan man beskattes; andre steder handler det om, at man kan undgå spekulation, undgå skattesnyd. Det handler om, at kommunerne bruger den til at opkræve dækningsafgift og grundskyld. Hvad andelsboligmarkedet angår, er det ikke bare noget med at stille nogen ringere, men at vi simpelt hen skal have en måde at organisere prissætningen af andelsboliger på, hvis ikke vi har den offentlige ejendomsvurdering.

Som jeg nu har remset op nogle gange, både i spørgsmålene fra min plads tidligere og i indlægget her, er der en lang række ting, som vi er nødt til have en afklaring på. Men med hensyn til det principielle – hvis jeg skal prøve at udlede det af spørgsmålet – altså, hvis vi finder en løsning på alle disse problemer, vil vi så være med? Der kan jeg sige, som jeg sagde i mit indlæg: Ja, kan vi forenkle det; kan vi bruge kræfterne bedre i SKAT end på at lave vurderinger, der ikke bruges til noget, jamen så er vi positivt indstillet over for det.

Hr. Mikkel Dencker for en kort bemærkning.

Jeg må jo desværre sige, at jeg ikke er overrasket over, at hr. Jesper Petersen ikke ville melde klart ud og komme med et klart ja til beslutningsforslaget. Det er jeg jo desværre ikke overrasket over. Jeg havde regnet med, at der ville komme en eller anden forklaring på, hvorfor man ikke vil støtte det, selv om man jo officielt går ind for, at boligskatterne ikke skal stige. Nu får vi så en forklaring om, at det er, fordi man ikke rigtig ved, hvordan det hele ender, og ikke ved, om der kan findes nogle gode løsninger på det. Det er så det, det hele bliver hængt op på, ligesom Socialdemokratiet gør det.

Men det, vi tager stilling til i dag, er jo netop det principielle. Det er jo netop, om vi skal afskaffe ejendomsvurderingerne og sætte noget andet i stedet for. Det er bare det, vi i dag skal tage stilling til, men det er det, SF prøver at krybe udenom. Kan vi ikke få en klar udmelding om det? Beslutningsforslaget lægger jo netop op til, at vi tager principiel stilling, og så giver vi skatteministeren og hans folk hele sommeren til at få strikket en model sammen, der kan træde i stedet for, og som kan tage højde for alle de her mindre områder, hvor ejendomsvurderingerne også tjener et formål. Så kan man jo til den tid tage stilling til, om de løsninger, som ministeriet anviser, er gode nok.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at jeg i mit tidligere svar til hr. Mads Rørvig forsøgte at gøre det klart, at det på det rent principielle plan sagtens kan være, at der kan frigøres nogle kræfter i SKAT, og at man der kan bruge kræfterne bedre.

Jeg tillader mig bare at have en så saglig tilgang til det, at jeg siger, at vi er nødt til at se på alle de andre områder end kun lige ejendomsværdibeskatningen, hvor man også bruger den offentlige vurdering til at undgå svig, beskatte og lægge niveauet og regulere hele andelsboligmarkedet. Det er mellem 5 og 7 pct. af alle boliger i Danmark, der er andelsboliger. Det mener hr. Mikkel Dencker åbenbart ikke lige at man skal tage højde for. Det er i hvert fald overhovedet ikke beskrevet i det beslutningsforslag, der er fremsat. Nogle gange er det jo ikke så enkelt, at man bare kan sige ja og så tro, at der ikke er nogen problemer ved det.

På det principielle plan er det et ja, men vi forbeholder os retten til at vurdere det, når der måtte komme et lovforslag fra regeringen, som åbenbart har meget svært ved at skrue det sammen, eftersom regeringen to gange har måttet tage et forslag af lovprogrammet. Men kan det lade sig gøre, så lad os se på det.

Hr. Mikkel Dencker.

Så undrer det mig, at SF ikke i dag vil sige ja til beslutningsforslaget, for det er netop et principielt beslutningsforslag. Det går ud på, at vi principielt tager stilling til ejendomsvurderingerne. Dem vil vi afskaffe, og så beder vi Skatteministeriet om at bruge sommeren på at strikke en anden model sammen, der kan opfylde det formål, som ejendomsvurderingen i dag tjener i praksis. Det forstår jeg simpelt hen ikke. Men det gør jeg måske nok alligevel, for det handler nok om, at SF vil bevare muligheden for at hæve boligskatterne efter et valg. Det er nok det, det handler om, ellers ville hr. Jesper Petersen jo ikke i dag stå og vikle sig ind i alle de her bortforklaringer.

Ordføreren.

Jeg tror, at alle, der har hørt på debatten, til fulde kan høre, hvad vi er i gang med. Det var fuldstændig, som jeg sagde i min ordførertale, nemlig at det her forslag er skabt til at holde liv i en eller anden skræmmekampagne om boligskatterne. Det er regeringens forsøg på sammen med Dansk Folkeparti at finde et halmstrå at klynge sig til for at se, om man kan vende skuden og alligevel vinde valget gennem en usaglig skræmmekampagne. Jeg synes, at det er synd for politik, at det skal være sådan.

Jeg synes i virkeligheden også, at det er en hån i forhold til de mange steder, hvor man bruger den offentlige vurdering til at regulere nogle ting, at Dansk Folkeparti ikke engang tager højde for f.eks. det med andelsboligmarkedet eller tager de forbrugerpolitiske hensyn, der ligger i, at der er noget gennemsigtighed i markedet. Det tager man overhovedet ikke højde for i beslutningsforslaget.

Jeg har 9 sekunder tilbage af min taletid og kan jo bare gentage, at på det principielle plan er vores svar: Jo, kan man lave sådan et lovforslag, som der er lagt op til, er vi sådan set åbne over for det. Det skal hr. Mikkel Dencker ikke tage som en afvisning, men som en opbakning. Jeg vil bare gerne se det på skrift, før vi tager endelig stilling til, hvordan sådan et lovforslag rent faktisk kan føres ud i livet.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Men der er jo ikke nogen form for tilsagn i at sige, at når de forskellige løsningsmodeller er fundet, vil man se på det, at man ikke vil afvise det. Altså, det her er et politisk forum, og lad os få klar tale. Hr. Jesper Petersen har bedt om at få et enkelt lovforslag til gennemsyn, inden SF kan tage stilling til det, og det kan jo ikke lade sig gøre. Det kan i givet fald først komme efter et valg.

Så nu her skal vi tage stilling til principperne, det politiske synspunkt, og her beder vi hr. Jesper Petersen om at tilkendegive noget. Selvfølgelig kan vi finde en løsning på de ting, der er rejst i forbindelse med der, hvor vurderingerne i dag bruges. Det skal så gøres manuelt i stedet for mekanisk, som det gøres i dag. Det er simpelt.

Så når der er fundet løsninger på det, vil hr. Jesper Petersen så bekræfte, at man gerne vil være med til at afskaffe det her bureaukrati og ligegyldige arbejde, der bliver udført for skatteydernes penge?

Ordføreren.

Jeg synes jo, at jeg har prøvet at svare på det et par gange. Ja, vi vil gerne være med til at se på, om man kan forenkle det. Det er det, der er lagt op til i beslutningsforslaget: en forenkling af grundlaget for beskatning af fast ejendom. Kan man det? Kan man bruge kræfterne bedre i SKAT, altså ikke lave et arbejde, der ikke skal bruges til noget, så er vi åbne over for det.

Det, jeg bare stilfærdigt tillader mig at påpege, er, at det måske ikke er så nemt endda, når den regering, som hr. Mike Legarth er en del af, to gange har måttet tage ønsket om det her af lovprogrammet, fordi man ikke kunne få det ført ud i livet, fordi der er alle de andre steder end i forbindelse med ejendomsværdiskatten, hvor man bruger den vurdering.

Så jeg tror godt, at man kan forstå, at det egentlig er rimeligt nok at sige: Jo, på det principielle plan, hvis vi kan lave sådan en forenkling, er det fint. Men jeg vil godt have lov at se det lovforslag, der skal komme ud af det her beslutningsforslag, før jeg kan vurdere, om jeg synes, at man har lavet rigtige løsninger på andelsboligmarkedet for, hvordan man undgår svig, for, hvordan kommunerne ikke mister indtægter osv.

Det synes jeg jo er et ret fair synspunkt at have, at vi ikke skal føre politik i det blinde. Men i den principielle stillingtagen siger jeg: Jo, vi vil gerne have forenklingen.

Hr. Mike Legarth.

Udmærket, vil jeg sige til hr. Jesper Petersen. Jeg synes, at vi kom et lille skridt videre, forstået på den måde at der kan findes løsninger på den mekaniske fremskrivning, der foregår i dag. Det vil Socialistisk Folkeparti gerne hjælpe til med, og når de modeller er fundet, så støtter man det – det er det, jeg gerne vil have bekræftet.

Når de modeller er fundet og vi sammen har sagt, at det skal der findes løsninger på, så er embedsværket jo nødt til at gøre det. Og når de modeller er fundet, så støtter Socialistisk Folkeparti princippet om at bevare skattestoppet og fjerne ejendomsvurderingen, som jo ikke bruges til noget. Det er jo det, vi skal stemme om. Det er jo det, befolkningen har brug for at vide: om Socialistisk Folkeparti vil være med til det.

Ordføreren.

Men SF har jo sagt meget klart i forbindelse med vores 2020-plan, at vi ikke har nogen intentioner om at ændre på boligskatten. Det svar giver jeg gerne igen fra talerstolen her, også til hr. Mike Legarth. Det er ikke nyt for ham – det ved jeg godt – men der kan være behov for at gentage det.

Så nej, der er ikke nogen grund til at opretholde noget, der slet ikke bruges til noget. Hvis man kan bruge kræfterne bedre i SKAT, så er det fint. Det bliver bare gjort til en enklere sag, end det er.

Der bliver så remset op – også af forslagsstillerne selv – nogle af de steder, hvor der er problemer med det. Jeg har peget på nogle flere, som forslagsstillerne ikke er opmærksomme på. Og der siger jeg bare i al stilfærdighed, at jeg godt vil have lov til at se, om jeg rent faktisk synes, at det er en rigtig løsning på de problemer, altså om det er noget, man mener er en løsning, eller om det tager højde for, hvad det vil gøre for andelsboligmarkedet, hvad det vil gøre for at mindske svig, undgå skattesnyd, og alle de andre steder, hvor man bruger den offentlige ejendomsvurdering. Det er den saglige måde at gøre det her på.

Tak til SF's ordfører. Hr. Morten Østergaard. Undskyld, vi skal lige have hr. Mike Legarth først som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand.

Det centrale i forslaget her er, at vi skal afskaffe ejendomsvurderingerne i den form, som vi igennem mange år har kendt dem og i stedet tilvejebringe et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom, og det skal man, fordi ejendomsvurderingerne ikke længere bruges som grundlaget for beskatning af fast ejendom. Vi har jo et skattestop, og vi har grundskatteloft og ejendomsværdiskat, og den eksisterende vurderingsordning er ressourcekrævende især for SKAT. Der må findes på noget bedre.

Jeg deler opfattelsen af, og det gør vi Konservative, at der kun findes et godt argument for at opretholde den ordning, vi kender, og argumentet for at opretholde ejendomsvurderingerne kan kun være, at man vil sætte boligskatterne op. Hvis man ikke vil sætte boligskatterne op, har man ikke meget at bruge de her vurderinger til. Vi Konservative vil ikke sætte boligskatterne op, og derfor er vi også enige i, at vi godt kan undvære ejendomsvurderingerne i den udgave, vi kender.

Skulle man tro på det, som Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti siger også i dag om boligskatterne, falder det jo pænt sammen med det, vi Konservative og regeringen siger: Boligskatterne skal holdes i ro. Skulle det mod forventning ikke blive tilfældet, at S og SF ikke støtter forslaget, er jeg meget spændt på at høre, hvad man så har tænkt sig at bruge de her ejendomsvurderinger til. Det svar skylder S og SF selvfølgelig befolkningen, hvis vi måtte ende ud i det. Det må udvalgsarbejdet vise os. Jeg er helt sikker på, at vi nok skal holde Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti til biddet, og eventuelt må vi jo i salen og stemme om det, men i hvert fald støtte fra Det Konservative Folkeparti.

Der er to korte bemærkninger – to medlemmer, der vil have korte bemærkninger. Det er først hr. Klaus Hækkerup.

Når man læser beslutningsforslaget igennem, som jeg forstår at Det Konservative Folkeparti er en varm tilhænger af, står det lidt uklart for mig, om det også betyder en fastfrysning af grundskyldspromillen på det nuværende niveau i hver enkelt kommune. Så jeg vil bare høre den konservative ordfører: Hvad er det præcise forslag vedrørende grundskyldspromillen? Fastlåses den på det niveau, den har i hver enkelt kommune ud over landet?

Ordføreren.

Det her handler om, at vi skal fjerne ejendomsvurderingerne, altså det manuelle arbejde eller mekaniske arbejde, der foregår der, og ikke om noget som helst andet. Så det er egentlig et meget simpelt forslag at tage stilling til.

Hr. Klaus Hækkerup.

Jeg havde egentlig tænkt mig at forfølge det første spørgsmål, men jeg vil godt spørge, når nu Det Konservative Folkeparti går ind for, at man afskaffer ejendomsvurderingerne, om Det Konservative Folkeparti i stedet kunne forestille sig, at man lagde de indberetninger, der følger af hver enkelt hushandel, og hvoraf man kan se den præcise værdi af en ejendomshandel, ud og offentliggjorde det på internettet hurtigt og ekspedit, sådan at borgerne kan se, hvordan prisudviklingen faktisk er i det område, de befinder sig i, i stedet for som nu, hvor det samles op i nogle skemaer, tallene lægges sammen og så offentliggøres det med næsten et års forsinkelse.

Ordføreren.

Nej, jeg synes, at vi har nok bureaukrati og administrative byrder, og jeg ser ikke noget formål med den mekanisme. Hvis man er interesseret i det, kan man på anden måde finde frem til det resultat.

Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Tak. Det er lidt opfølgende på det første spørgsmål fra hr. Klaus Hækkerup. Det er bare for at være sikker: Jeg forstod, at Det Konservative Folkepartis opfattelse i virkeligheden er, at det, der skal gælde for den kommunale grundskyld, skal være det princip, som vi kender og har kendt over de seneste år, om, at der skal være den her årlige regulering inden for en given ramme, og at det er sådan, som det skal være. Så den her fastlåsningsdel gælder for ejendomsværdiskatten, men ikke for den kommunale grundskyld. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke umiddelbart at det er. Jeg mener, at det gælder alle vurderinger.

Hr. Nick Hækkerup.

Det taget in mente, er den konservative ordfører så – hvis det her er et værn mod boligskattestigninger – enig i det, som hr. Mads Rørvig sagde tidligere, nemlig at man sagtens kan hæve ejendomsværdiskatten uafhængig af ejendomsvurderingen, at de to ting sådan set ikke har noget med hinanden at gøre?

Ordføreren.

Jeg synes, man skal stille det spørgsmål til hr. Mads Rørvig. Jeg hørte det knap nok, så det tror jeg at jeg skal afstå fra at kommentere.

Hr. Jesper Petersen for en kort bemærkning.

Jeg har jo ikke kunnet få andre af regeringspartiernes ordførere eller ministeren til at bekræfte det, men bare lige for at vi får det på det rene, vil jeg godt bede De Konservatives ordfører om at bekræfte, at regeringen faktisk allerede to gange har haft et lignende lovforslag på lovprogrammet, men ikke har formået at få det gennemført i løbet af de sidste to folketingssamlinger, hvor man faktisk har foreslået det. Kan hr. Mike Legarth bekræfte det?

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte, og jeg formoder, at det er, fordi man ikke har kunnet prioritere opgaven tilstrækkeligt, så man har kunnet levere, for i dag hører vi jo, at både Venstre og Konservative er meget optaget af, at det her kan gennemføres, og nu vil vi sætte handling bag ordene og sørge for, at andre opgaver kommer til at vige for den her.

Hr. Jesper Petersen.

Det er altså et lidt søgt svar. Det handler selvfølgelig om, at det er noget mere kompliceret, end man forsøger at gøre det til. Jeg har respekt for forsøget på at lande den sådan, men Skatteministeriet har jo vist sig i stand til at gennemføre uanede mængder lovgivning bare i den tid, jeg har været i Folketinget, siden sidste valg i løbet af en folketingssamling. Det handler jo bare om, at det er svært. Om man ikke lige har prioriteret rigtigt inden for det enkelte år, synes jeg bare, at regeringen skal stå ved og sige, at der er en række ting, vi skal tage hensyn til. Det er ikke så nemt. Nu vil man gerne gøre det nemt, fordi det skal holde liv i en eller anden skræmmekampagne, men vil hr. Mike Legarth så ikke selv forsøge at give et bud på, hvordan man f.eks. skal beskatte det, at man kan have fri bolig, hvis ikke man bruger den offentlige ejendomsvurdering? Hvordan kan man gøre det, hvis ikke der findes sådan en vurdering at tage udgangspunkt i?

Ordføreren.

Det var ikke et spørgsmål om at forsøge at lande noget. Det var et simpelt og ærligt svar på, hvorfor det ikke tidligere er lykkedes os at levere et lovforslag på det her, når nu vi har haft en hensigt. Det er, fordi der har været andre presserende opgaver, som var nødt til at blive håndteret først, og nu er vi i hvert fald i den position, at nu ønsker vi at gennemføre det her, og så bliver der tilført de ressourcer, der skal til. Så handler det jo også om, at vi i Folketinget sammen bliver enige om at gøre det her og sammen finde politiske løsninger på de udfordringer, der er. Jeg har ikke hørt om nogen og er ikke blevet præsenteret for nogen af de komplikationer, der er, som der ikke kan findes en løsning på, hvis vi alle står sammen om at finde en løsning. Og jeg kan jo høre, at der er bred opbakning til det, så det ser jeg frem til at deltage i.

Hr. Morten Østergaard for en kort bemærkning.

Det er så i givet fald løsninger, som det i to forsøg ikke er lykkedes regeringen at finde med hjælp, i sagens natur, fra skatteordførerne fra regeringspartierne, vil jeg tro. Men mit spørgsmål følger nu op på det, som jeg også diskuterede med hr. Mads Rørvig, for hr. Mads Rørvig havde det synspunkt, at det var helt forkert at blande finansieringen af skattestoppet ind i den her diskussion, men jeg har forstået, at både De Konservative og Venstre og i øvrigt forslagsstillerne har det synspunkt, at hvis man ikke ønsker at øge boligbeskatningen og beskatningen af fast ejendom i det hele taget, så kan forslagsstillerne ikke se, hvad ejendomsvurderingen skal bruges til. Det er ligesom det, der er det grundlæggende synspunkt.

Så står jeg her med Børsen fra 12. maj 2011, og der siger justitsministeren, den konservative formand, og jeg citerer: Jeg har ikke taget stilling til, om der skal være et skattestop, der ser ud, som det gør efter 2020.

Så vil jeg bare sige: Hvis man ønsker at støtte et forslag om at fjerne ejendomsvurderingen, fordi det ellers, hvis man er imod det, må antages, at man vil sætte boligskatterne op, hvordan kan det hænge sammen med, at Det Konservative Folkeparti tilsyneladende ikke har besluttet sig for, om der skal være et skattestop efter 2020? Jeg kan godt forstå, at hr. Lars Barfoed, justitsministeren, siger, som han gør, for det bliver meget dyrt at finansiere efter 2020.

Men jeg synes, man skylder et klart svar: Har De Konservative siden den 12. maj 2011 besluttet sig for, at der skal være et skattestop efter 2020?

Ordføreren.

Jeg synes, det er en underlig hypotetisk debat at tage. Altså, vi laver økonomisk planlægning frem i tiden. Først var der en 2010-plan, så var der en 2015-plan, nu er der en 2020-plan, og i de planer, vi præsenterer, fortæller vi, hvad vi vil politisk, og vi finansierer det krone til krone. Både i 10-,15- og 20-planen har vi sagt, at skattestoppet står fast, og det forventer og formoder jeg også vil ske efter 2020.

Hr. Morten Østergaard.

Ja, det var jo en hypotetisk diskussion, kan man til en vis grad hævde, forstået på den måde, at regeringen har sagt, at der er skattestop til 2020 og ikke længere. Det var sådan, de økonomiske redegørelser blev lagt frem, det var sådan, alle beregninger var lavet. Men nu støtter man så et beslutningsforslag fra et parti i Folketinget, Dansk Folkeparti, med det klare sigte og med det klare argument, at grunden til, at det skal gennemføres, er, at man så ikke kan hæve boligskatten. Det gør jo, at diskussionen fjerner sig fra det hypotetiske og går over i det konkrete.

Derfor vil jeg bare spørge hr. Mike Legarth, om Det Konservative Folkeparti har gjort sig den ulejlighed at tænke over, hvor den ¾ pct. af BNP skal komme fra, som det vil kræve med en varig finansiering af skattestoppet, og som i sagens natur, hvis man fører ansvarlig økonomisk politik, må ledsage en støtte til et sådan beslutningsforslag med den argumentation. Hvor skal de penge komme fra? Hvad skal den næste reform i efterlønsklassen være af, vil jeg spørge hr. Mike Legarth. Og hvorfor agerer man Sisyfos og laver først en efterlønsreform, der forbedrer dansk økonomi markant, for så derefter at støtte et beslutningsforslag, der trækker tæppet væk under den finanspolitiske holdbarhed, i et omfang der svarer til ¾ pct. af BNP?

Ordføreren.

Jeg synes, at hr. Morten Østergaard forsøger at skabe usikkerhed, og hvad man ellers kan kalde det, om en meget simpel problemstilling. Der er da ikke nogen, der ved sine fulde fem allerede nu kan begynde at forudsige, hvad man vil gøre efter 2020. Man er nødt til at kende sine udfordringer først, og det ved vi at man først kan gøre, når man kommer lidt længere frem. Men hvis tingene er, som de ser ud til at være i dag, så består skattestoppet også efter 2020, hvis vi sidder ved magten – og lad os da håbe det. Må guderne forbyde, at det bliver rød blok, der vinder.

Med hensyn til det, det koster, er det jo det, vi prioriterer. Vi anviser krone til krone, hvordan det betales. Det kan da ikke komme bag på hr. Morten Østergaard, at jeg arbejder på at lette skatterne og måske også på sigt lette beskatningen af boliger, hvis det er muligt. Det kommer an på, hvad virksomhederne tjener. Man skal huske, at de ¾ pct. i beløb er et spørgsmål om af hvilken sum.

Tak til ordføreren. Hr. Morten Østergaard som radikal ordfører er den næste.

Hvad angår det sidste, ved jeg faktisk ikke helt, hvad jeg skal sige til hr. Mike Legarth. Altså, det trækker jo ligesom tæppet væk under enhver diskussion om finanspolitisk holdbarhed, hvis man ikke kan tillade sig at diskutere med udgangspunkt i BNP. Altså, hele begrebet falder jo til jorden, hvis hr. Mike Legarth ikke ligesom vil anerkende, at finanspolitisk holdbarhed opgøres som en procentdel af BNP.

Vi kan jo alle sammen have et håb om, at BNP også udvikler sig i højere grad, end det har gjort i de seneste år, hvor vi som bekendt har haft en vækst på niveau med Afrika, kun undergået af Zimbabwe, men ikke desto mindre tror jeg da, at vi andre vil arbejde videre med finanspolitisk holdbarhed, som vi kender det.

Men tilbage til beslutningsforslaget, som Det Radikale Venstre vil stemme imod. Der er blevet sagt mange ting her af flere andre ordførere om det rent tekniske, og det understreges selvfølgelig bedst af, at regeringen nu i to forsøg har måttet opgive at gennemføre en ordning, hvor man fjerner den offentlige ejendomsvurdering. Det rejser jo i hvert fald nogle spørgsmål om, hvordan man vil håndtere eksempelvis nybyggeri, hvordan man vil håndtere erhvervsejendomme. Der er masser af tekniske finurligheder.

Derfor må man jo sige, at det her er en særlig situation. En regering, der to gange på sit lovprogram har opført et bestemt forslag af den karakter, vi ser her, uden at bringe det frem i Folketingssalen, vælger så en ekstraordinær udvidelse af mødeperioden i Folketinget til at støtte et beslutningsforslag fra et ikkeregeringsparti om det samme. Jeg vil gerne understrege, at det er en helt, helt særlig situation, som jeg ikke tror at der sådan lige kan fremdrages eksempler magen til på. Det sker indimellem, at regeringen stemmer for beslutningsforslag. Det er som regel, fordi der er et folketingsflertal uden om regeringen, der tvinger dem til det, men det er da sjældent set, at regeringen først opgiver at fremsætte lovforslag på et område for så derefter at støtte et privat forslag i Folketinget med det samme synspunkt.

Det er en sjælden foreteelse, og det dækker jo nok over, at man i virkeligheden ikke er så sikker på, at det er en god idé. Vi er i hvert fald kommet til den konklusion, at det er det ikke. Men det skyldes jo også, at vi har det synspunkt, at man igen bør lade boligskatten, ejendomsværdiskatten, efter 2016 følge prisudviklingen, forstået på den måde at ingen får en stigning i ejendomsværdiskatten, medmindre deres hus stiger i værdi. Der er altså alene tale om at aflyse en skattelettelse, som regeringen har lagt ind i sin 2020-plan. Så ved jeg godt, at skatteministeren ynder på det her tidspunkt i debatten at sige, at nu må vi lige diskutere, hvad der er en skattelettelse.

Men pointen er her, at uanset om man læser regeringens publikationer og svar til Folketinget, de økonomiske vismænd eller hører svarene i dag, er alle jo enige om, at skattestoppet skal finansieres. Derfor må det jo hænge sådan sammen, at hvis noget skal finansieres, er det, fordi det er en udgift, og derfor er skattestoppet jo reelt set en lettelse. Og det kan man forvisse sig om, hvis man vil læse de redegørelser, der er kommet på området.

Det, jeg så interesserer mig for, er, at regeringen jo har valgt at finansiere skattestoppet frem til 2020 og derefter har indlagt i sine prognoser, at der ikke er et skattestop, fordi de er udmærket klar over, at det er afsindig dyrt. I alle de fremskrivninger, der er af den offentlige saldoudvikling, af den offentlige gæld, efter 2020, opererer man med et neutralt fremskrivningsprincip, som betyder, at afgifterne og ejendomsværdiskatten udvikler sig i takt med priserne.

Der har vi spurgt, eller det er faktisk Børsen, der har spurgt: Hvis det er regeringens opfattelse, at skattestoppet skal fortsætte, hvordan kan det så være, at man ikke lægger det frem i sine fremskrivninger af økonomien? Så siger den konservative formand, justitsministeren, til Børsen den 12. maj 2011: Jeg har ikke taget stilling til, om der skal være et skattestop, der ser ud, som det gør nu, efter 2020. Og finansministeren siger i et svar til min kollega hr. Niels Helveg Petersen på spørgsmål nr. S 1720 den 13. maj 2011, at regeringen ikke har taget stilling, at man efter 2020 kører videre med neutrale principper i fremskrivningen, som indebærer, at skatter og afgifter overordnet set udvikler sig i takt med økonomien som helhed. Der er dermed ikke taget stilling til de skattepolitiske prioriteringer efter 2020.

Men i dag argumenterer man for et beslutningsforslag med præcis den argumentation, at nu har man taget stilling: Skattestoppet skal bevares. Man må ikke opretholde en offentlig ejendomsvurdering, fordi den alene bruges til at øge ejendomsværdiskatten, og derfor er regeringen imod.

Så er det bare, jeg siger: Hvis man kigger i 2020-planen og ser, hvad der beskrives der om begrebet finanspolitisk holdbarhed, står der, og jeg citerer:

»Finanspolitisk holdbarhed betyder overordnet, at den politik der planlægges frem mod 2020 kan fastholdes i årene efter ...«.

Så vi har altså en regering, der i dag siger: Vi vil have skattestop for tid og evighed, et varigt skattestop. Og så går vi tilbage til svaret på spørgsmål nr. S 1720 af 13. maj 2011 til hr. Niels Helveg Petersen, og der siger regeringen så, at hvis man viderefører skattestoppet i sin nuværende form efter 2020, skønnes det, at den finanspolitiske holdbarhed svækkes med ¾ pct. af BNP. Og netop der har hr. Mads Rørvig, hr. Mike Legarth og skatteministeren deres argument for, hvorfor det interessante i den her diskussion er, hvor de ¾ pct. af BNP skal komme fra, altså fordi man i dag har erklæret, at det er regeringens politik, at der skal være skattestop også efter 2020.

Derfor forventer vi, at regeringen enten fortæller, hvor finansieringen er, eller i hvert fald ændrer sine fremskrivninger sådan, at man kan se, at det er afspejlet i den offentlige gæld og saldoudvikling.

Hr. Mads Rørvig har bedt om en kort bemærkning.

Jeg er meget ked af at sige det, men hr. Morten Østergaard skal lige hjem og åbne sin økonomibog igen, for han vrøvler om skattestop og finansiel holdbarhed, men principielt set har det jo egentlig ikke noget med beslutningsforslaget at gøre. I det her beslutningsforslag tager vi stilling til, om der fortsat skal laves ejendomsvurderinger. Man kan jo godt vælge at opsige skattestoppet på baggrund af ejendomsvurderingerne i 2001 og 2002. Det ønsker Venstre ikke at gøre. Men det kan man jo godt gøre.

Hvis man er imod det forslag her på baggrund af den argumentation, man stiller op med, er det jo, fordi man vil lave en ejendomsværdibeskatning, efter hvad boligen er vurderet til i 2011 og efter det, den vil blive vurderet til i 2012, 2013 og 2014. Er det virkelig det, De Radikale ønsker? Ønsker De Radikale at lave en ejendomsværdibeskatning efter de ejendomsværdier, der er i 2010 og 2011?

Ordføreren.

Jeg står fuldstændig inde for den definition på en finanspolitisk holdbarhed, der fremgår af 2020-planen. Det er bare, fordi hr. Mads Rørvig sagde, at jeg skulle gå hjem og kigge i min økonomibog. Jeg står fuldstændig inde for det, og det er regeringens egne publikationer, og det er regeringens egne svar til Folketinget, jeg her refererer, og hr. Mads Rørvig kan ikke løbe fra, at det synspunkt, han på Venstres vegne har præsenteret i dag, har svækket den finanspolitiske holdbarhed med ¾ pct., men det er så, hvad det er.

Spørgsmålet til mig går på, hvad Det Radikale Venstre mener. Vi ønsker at ophæve skattestoppet fra 2016, altså ikke i den næste valgperiode, men i den næste igen. Det giver god tid til, at alle kan vænne sig til det. Det betyder alene, at hvis ens hus stiger i værdi efter 2016, vil ejendomsværdiskatten følge med. Der skal ikke ændres på procenten. Den vil på det tidspunkt formentlig blive på 0,5, men derefter vil ejendomsværdiskatten afspejle værdien. Det er helt i tråd med de anbefalinger, som Venstre, De Konservative og regeringen i øvrigt fik af deres eget vækstforum, for vi vil bruge pengene på at sænke skatten på arbejde. Det er altså ikke for at hive penge op af skatteydernes lommer. Det er for at sænke skatten på arbejde. Det troede jeg egentlig at hr. Mads Rørvig også er optaget af.

Hr. Mads Rørvig.

Al ære og respekt for hr. Morten Østergaard og Det Radikale Venstres holdning til det her emne. Vi er uenige om, hvorvidt man skal hæve boligskatten eller ej, men hvis man i 2016 vil sætte ejendomsværdiskatten op på baggrund af det niveau, vi kender i dag, hvorfor stemmer man så imod forslaget? Hr. Morten Østergaard har sagt, at man fra 2016 vil ophæve boligskatten, så pris- og lønstigninger derfra vil skulle beskattes, hvorfor er man så imod forslaget? Det forstår jeg ikke. Man afskaffer jo fremtidige vurderinger. Vi kender jo de vurderinger, der ligger i dag og i 2001, og med den argumentation, som hr. Morten Østergaard fremfører, burde man da stemme for.

Ordføreren.

Bestemt ikke. Det, det her drejer sig om, er jo, at det argument, man fremfører fra hr. Mads Rørvig og konsorters side, er, at hvis man går ind for det her, er det, fordi man ikke ønsker at øge boligskatten. Det står faktisk meget tydeligt i bemærkningerne.

Dernæst handler det om, at når man foretager ejendomsvurderinger efter 2016 – i øvrigt med de tekniske problemer der kan være i forhold til nybyggeri osv. – er det jo dem, der lægges til grund for de 0,5 pct., som der skal betales i ejendomsværdibeskatning. Men lad nu det være det.

Det, der her er pointen, er, at regeringen med sine meldinger i dag klart og tydeligt har slået et hul i statskassen på ¾ pct. af BNP. Det er et interessant synspunkt, som jeg synes kalder på en nærmere redegørelse, og derfor glæder jeg mig til, at vi får finansministeren i samråd i Skatteudvalget.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg vil bare til hr. Morten Østergaard sige, at svækket holdbarhed jo er lig med den kostpris, som skattestoppet har, og det har den her regering, VK, sagt at vi er villige til at prioritere. Simpelt. Så langt må vi være enige. Det er bare et svar tilbage til det, hr. Morten Østergaard angreb mig for, da han startede sin tale.

Så påstår hr. Morten Østergaard, at det svækker holdbarheden, når vi kommer ud forbi 2020, og det kan da være ganske rigtigt, men det er jo den prioritering, vi har foretaget, og hvis væksten er i orden og der er styr på udgifterne, hvad er problemet så i at fortsætte? Det er jo det, vi anviser; problemet er ikke til stede. Hvis væksten er fremragende og der er masser af plads til det, kan man gøre mere af den slags, eksempelvis sænke skatten på arbejde. Det er jo det, hr. Morten Østergaard også er enig i. Så der er jo ikke nogen som helst problemstilling i det.

Ordføreren.

Det, jeg kunne få ud af det – og det er jeg glad for – er, at vi er enige om, hvad finanspolitisk holdbarhed er, nemlig, som det fremgår af 2020-planen, at den politik, der planlægges frem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, og at hr. Mike Legarth anerkender, at det har en pris. Jeg går ud fra, hr. Mike Legarth også er villig til at lægge Finansministeriets beregninger til grund, nemlig at det er en pris på ¾ pct. af BNP.

Det, der er nyt i dag, er jo så klart og tydeligt, at man siger fra regeringens side og fra regeringspartiernes side, at den virkelighed vil der også være efter 2020; det er det, man arbejder på, det er derfor, man støtter det her forslag. Det er jo hele argumentationen. Derfor må jeg bare sige, at så skylder man jo også enten at revidere sine fremskrivninger af den offentlige gæld og saldoudvikling eller at fortælle, hvordan det skal finansieres. Ellers hænger tingene jo ikke sammen. Man kan jo ikke udgive den ene publikation efter den anden, som ikke afspejler de politiske beslutninger, man har truffet. Det er det, jeg har forfulgt hele dagen i dag: Når der nu er truffet en beslutning om, hvad der skal ske efter 2020, må man også ændre sine fremskrivninger, så vi kan se, hvordan det påvirker det offentliges gæld. Og det påvirker den rigtig meget, det kan man forvisse sig om, hvis man bare kigger i de økonomiske vismænds seneste rapport.

Hr. Mike Legarth.

Hr. Morten Østergaard kan være fuldstændig sikker på, at vi selvfølgelig, når vi laver den næste plan efter 2020, har prioriteret de politiske synspunkter, vi har, og finansieret dem krone til krone, som vi plejer at gøre, og at der også vil være holdbarhed. Ingen tvivl om det.

Men nu til den sag, vi drøfter i dag: Hvorfor er det, at hr. Morten Østergaard og Det Radikale Venstre synes, at det er det helt rigtige at hæve skatten på boliger, når vi ved, at vi er i en tid, hvor mange, især unge førstegangskøbere, er teknisk insolvente, og så skal opleve, at de ikke kan betale terminerne og må gå fra hus og hjem? Det er jo den reelle virkelighed.

Ordføreren.

Det er jo lidt interessant. Først siger hr. Mads Rørvig, at det ikke er det, vi diskuterer i dag, og nu siger hr. Mike Legarth så, at det er det, vi diskuterer i dag. Men jeg er måske mest tilbøjelig til at være enig med hr. Mike Legarth.

Vi hørte også hr. Mads Rørvig tale meget om tryghed: Skattestoppet har givet tryghed til boligejerne. Sådan i nyere tid er det måske svært lige at forestille sig en mindre tryg periode for boligejere end de seneste år i Danmark. Pointen er vel den, at der i virkeligheden ingen dækning er for den tryghed, skattestoppet påstås at give. Nationalbanken peger på, at det er en af grundene til, at vi har en bobleøkonomi på det danske boligmarked, og alle de faktorer, der udløste den seneste prisboble, er stadig væk til stede og kan gøre det igen. Så der er ikke tryghed i det.

Noget andet er, at det er exceptionelt asocialt med den lempelse af boligbeskatningen – men det politiske synspunkt kan man selvfølgelig have. Det er jo sådan, at de 10 pct. rigeste i det her land så klart er dem, det gavner mest, når man laver den skattelettelse. Vi ønsker ikke at hente pengene ind i statskassen; vi vil give dem som sænkelser i skatten på arbejde ved at hæve beskæftigelsesfradraget for alle. Det synes vi er en mere fair måde at gøre det på, og jeg synes bare, hr. Mike Legarth skal erkende, at det er, fordi man ønsker at begunstige de rigeste boligejere i stedet for at gøre noget, der kunne bidrage til at løse et af de problemer, vi har i det her samfund, nemlig at arbejdsudbuddet er for lavt.

Hr. Klaus Hækkerup for en kort bemærkning.

Jeg har med interesse lyttet til Det Radikale Venstres redegørelse her, og jeg er helt enig i de synspunkter, der er fremført af den radikale ordfører om den svækkede holdbarhed på det lange sigt. Men nu har Det Radikale Venstre jo deltaget i et forlig, der bl.a. begrænser efterlønnen; et forlig, der gør, at statens udgifter i 2012 vil blive over 20 mia. kr. større, end de ellers ville være, og hvis vi ser på hele perioden fra 2012 til og med 2020, kan vi se, at statens udgifter vil blive et sted mellem 45-50 mia. kr. større. Er det ikke også noget, der svækker holdbarheden, vil jeg gerne spørge hr. Morten Østergaard.

Ordføreren.

Nej, så må vi tilbage og kigge på, hvad definitionen på finanspolitisk holdbarhed er.

Der er ingen tvivl om, at den tilbagetrækningsreform, vi har lavet, markant forbedrer den finanspolitiske holdbarhed. Det er rigtigt, at der i forbindelse med det vindue, der åbner sig for i en periode i 2012 at få udbetalt sit efterlønsbidrag, er en midlertidig svækkelse af de offentlige finanser, men ikke af holdbarheden. Holdbarheden forbedres markant med tilbagetrækningsreformen i modsætning til det forslag, som vi diskuterer i dag, og de argumentationer, som regeringen fører frem, som i godt og vel samme omfang svækker den finanspolitiske holdbarhed.

Det er jo altså paradoksalt, at man siger, at økonomien er det vigtigste, og at vi nu hellere må lave en tilbagetrækningsreform, så vi kan få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, og så er blækket knap nok tørt på aftalen, før man annoncerer et valgkampsegnet princip, som altså på sigt forringer de offentlige finanser i godt og vel det samme omfang. Det synes jeg er stærkt beklageligt og økonomisk temmelig useriøst, i hvert fald når man ikke anviser finansiering. Men ikke desto mindre er efterlønsaftalen en markant forbedring af den finanspolitiske holdbarhed.

Hr. Klaus Hækkerup.

Det undrer mig, for den række svar, jeg har fået på nogle af de spørgsmål, jeg har stillet til Finansministeriet om økonomien i efterlønsreformen, viser jo netop, at tager man hele perioden fra 2012 til og med 2020, så vil de samlede nettoudgifter for staten for hele den periode ligge mellem 45 og 50 mia. kr. Det kan man da ikke bare sådan trylle væk ved at sige, at det ikke svækker holdbarheden. Det er et underskud – det er et stort underskud. Det er meget, der skal finansieres, og det bliver Det Radikale Venstre da også nødt til at forholde sig til.

Ordføreren.

Jeg tror, hr. Klaus Hækkerup har spurgt isoleret ind til nogle enkeltelementer, for det, der er bundlinjen, er, at i 2020 leverer efterløns- og pensionsreformen et bidrag på 18 mia. kr. til det samlede regnestykke, som Socialdemokraterne jo også anerkender, med en manko på 47 mia. kr. Så 18 mia. kr. leveres. Og så er der en forbedring af økonomien hvert år, altså den varige effekt, på ca. 10 mia. kr., hvilket svarer godt og vel til politiets budget hvert eneste år. Så samlet set er den aftale en markant forbedring af dansk økonomi. Jeg har respekt for, at nogle kan have andre prioriteringer i forhold til efterlønnen, men at sige, at den ikke koster noget, vil jeg alligevel sige at jeg synes man skal overveje grundigt før man fører frem.

Tak til ordføreren. Hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Skatteministeren påstod i starten af debatten, at Enhedslisten gik ind for at sætte ejendomsværdiskatten i vejret. Det er ikke tilfældet. Vi forestiller os et helt andet skattesystem på boligmarkedet, hvor vi i stedet for at hæve de løbende beskatninger af ejerboliger ønsker at beskatte værdistigningerne, når de realiseres. Det vil sige, at så længe man bor i sit hus, så ønsker vi ikke at hæve skatten, men i det øjeblik man sælger murstenene, om jeg så må sige, for at kunne øge sit forbrug, så mener vi selvfølgelig, at en indkomst, som det jo er i det tilfælde, og som man kan bruge til forbrug, skal beskattes, akkurat som hvis det var en arbejdsindkomst. Det er i øvrigt ret fjollet, at vi i dag har et system, hvor der genereres enormt store indkomster i form af arbejdsfri værdistigninger på ejendomsmarkedet. Disse stigninger kan bruges til forbrug, og de er skattefri. Det står i modsætning til der, hvor man arbejder for tingene, for der skal man betale en høj skat.

Jeg vil i øvrigt sige til alle dem, der bekymrer sig meget om, at vi skal have sat skatten på arbejde ned: De burde tænke meget mere i den retning, vi her foreslår, nemlig at når arbejdsfrie indkomster veksles til forbrug, skal de beskattes, i stedet for den beskatning, der sker af arbejdsindkomst. Vi har også indregnet det sådan i systemet, at hvis man flytter fra et hus til et andet hus, så kan værdistigningen, man måtte have fået, indefryses, således at man har råd til at flytte, for ellers kan det jo blive nærmest umuligt at flytte, hvis skatten skal præsteres i forbindelse med flytning fra et hus, der er blevet mere værd, til et andet hus, der sandsynligvis jo også er blevet mere værd. Men når murstenene veksles til forbrug, så skal skatten falde. Det vil også modvirke nogle af de boligbobler, vi har set, både i Danmark og i andre lande.

Det er jo ikke en simpel omlægning, og det er vi helt med på. Det er derfor, vi har foreslået S og SF og De Radikale, at vi nedsætter en kommission, der kigger på den samlede boligbeskatning og kommer med et forslag, som kan vedtages efter et følgende valg. Der skal være social balance i det, og vi skal sørge for, at den slags værdistigninger, som der ikke er præsteret et arbejde for, bliver beskattet. Det er vores indstilling til det.

Det vil altså sige, at det vil tage nogle år. Det erkender vi. Derfor har vi så også foreslået, at i den periode, der er, indtil vi får lavet skattesystemet på boligområdet om, ønsker vi en løn- og prisregulering af den eksisterende ejendomsværdiskat. For sådan som det er i dag, er det jo en skattelettelse, og det er en skattelettelse, der især kommer de rigeste nord for København og i dele af Aarhus og Aalborg og Odense til gode, hvorimod dem, der bor i områder, hvor ejendomsværdien er mindre, fordi det simpelt hen er et mindre værdifuldt hus, i meget mindre grad får gavn af den skattelettelse. Så vi ønsker altså at eliminere den skattelettelse, der ligger i det nuværende skattestop, men vi ønsker altså ikke at hæve ejendomsværdibeskatningen som sådan.

Når vi på lang sigt altså ønsker en beskatning af værdistigningerne, altså de arbejdsfrie værdistigninger og ikke, når man har forbedret sit hus, så er det klart, at så går vi også ind for at opretholde et vurderingssystem. Derfor stemmer vi selvfølgelig imod det beslutningsforslag, der er fremsat. Det er altså ikke med henblik på at hæve den løbende beskatning, men det er med henblik på at kunne sikre, at værdistigninger bliver beskattet, når de realiseres. Og i øvrigt er det også sådan – jeg kan ikke lige huske, om det har været fremme i debatten – at hvis man vil kontrollere, at der ikke sker proformasalg af ejendomme for en pris, der er langt under vurderingen, og dermed jo reelt giver en gave, der så også bliver skattefri, er man jo faktisk også af den grund nødt til at have et vurderingssystem, der sikrer, at gaver vurderes til den værdi, som de faktisk har. Men det er altså en mindre ting, som jeg faktisk synes også kunne tilføjes.

Men vi er imod beslutningsforslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Hvor høj ønsker Enhedslisten at ejendomsværdibeskatningsprocenten skal være?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om hr. Mads Rørvig havde så travlt med at snakke med andre, at det ikke lige lykkedes at høre hele min ordførertale. Vi ønsker ikke en forhøjelse af ejendomsværdiskatten.

Der er ikke flere spørgsmål. Tak til ordføreren.

Så går vi videre i ordførerrækken, og næste ordfører er hr. Niels Høiby, Liberal Alliance. Nej, det er det ikke alligevel, det er hr. Simon Emil Ammitzbøll – ellers er hr. Niels Høiby krympet i vask i mellemtiden. (Munterhed) .

Jeg skal gøre det forholdsvis kort. Liberal Alliance synes, at det er et rigtig fint beslutningsforslag, som Dansk Folkeparti her har fremsat om et enklere grundlag for beskatning af fast ejendom. Liberal Alliance ser ikke nogen grund til, at man skal holde fast i det nuværende ejendomsvurderingssystem, alene af den grund, at man jo qua boligskattestoppet ikke har haft brug for det. Og da Liberal Alliance har den klare politik, at ikke en skat, ikke en afgift skal stige i dette land, så ser vi heller ingen grund til at bevare dette instrument, som jo alene vil kunne have den fordel, at man så nemmere ville kunne lade skatten stige igen. Endelig må man sige, at der jo også er konkrete udgifter forbundet med at foretage disse vurderinger i dag, og dem vil man jo spare fremadrettet, og det kan man jo så kun glæde sig over, da færre offentlige udgifter ligger rigtig godt i tråd med den politik, som Liberal Alliance har. Så vi stemmer for forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

I Danmark har vi haft skattestop i snart 10 år. Det har været en succes, for det har givet danskerne vished for, at politikerne ikke pludselig opfinder en ny skat eller afgift, som kommer til at belaste den enkeltes private økonomi. Med andre ord er skattestop lig med tryghed.

For ejendomsskatterne betyder skattestoppet, at det beløb, man skal betale i ejendomsværdiskat, er det samme kronebeløb over et år. Det er tryghed, og det er sikkerhed. I Dansk Folkeparti ønsker vi, at skattestoppet også for ejendomsværdiskatten skal fortsætte. Det er der heldigvis også en del andre partier, som ønsker, og derfor er det også helt naturligt, at vi ser på, om det system, vi bruger til at beregne ejendomsværdiskatten, fra tiden før skattestoppet blev indført, behøver at fortsætte, nu hvor skattestoppet skal bestå. Med skattestoppet er ejendomsvurderingerne stort set overflødige og tjener kun ganske få sekundære formål. Dermed er der sund fornuft i at se på, om ikke disse få eksisterende funktioner kan udføres på anden vis, sådan at vi kan blive fri for, at der skal bruges administrative ressourcer på at foretage ejendomsvurderinger hvert andet år og på et dertilhørende klagesystem. Det er et alt for tungt og dyrt system at have med de få formål, som det tjener. Det er det, der er baggrunden for, at Dansk Folkeparti har ønsket at afskaffe ejendomsvurderingerne, og baggrunden for, at vi har fremsat forslaget her.

Som jeg har nævnt, findes der mange gode grunde til, at vurderingssystemet skal skrottes. Faktisk kan jeg kun komme i tanker om en eneste grund til at bevare vurderingerne, nemlig at man ønsker at hæve boligskatterne. Med forslaget her får vi skilt fårene fra bukkene i diskussionen om boligskatterne: De, som støtter forslaget, afskriver sig muligheden for at hæve boligskatterne, mens de, som er imod forslaget, åbenbart vil bevare muligheden for at lade boligskatterne stige. Så enkelt kan det gøres op; så ved danskerne, hvem de kan stole på. Vi har fået tilkendegivelser fra regeringen – Venstre og De Konservative – og fra Liberal Alliance om, at de støtter beslutningsforslaget. Vi har fået nogle lange bortforklaringer fra Socialdemokratiet og SF om, at de da synes, at boligskatterne vistnok skal blive på samme niveau, som de er på nu, men de synes alligevel, det er en dårlig idé at afskaffe systemet her, fordi der er en masse problemer forbundet med det, og tænk nu, hvis det helt hypotetiske skulle ske, at boligpriserne faldt til niveauet for 10 år siden, så ville der være en masse mennesker, der kom i klemme. Ja, forklaringer er der mange af, men når man gør regnestykket op, er der åbenbart kun fire partier her i Folketinget, som vil slå helt fast, at boligskatterne skal bevares fastfrosset på det nuværende niveau.

Så jeg vil sige tak for støtten til forslaget her til regeringspartierne, regeringen og Liberal Alliance, og jeg glæder mig over opbakningen til, at vi kan få cementeret skattestoppet for boligskatterne.

Tak. Og det medførte et par korte bemærkninger. Først er det hr. Nick Hækkerup.

Jeg noterede mig at ordføreren nævnte, at der kun var en eneste grund, nemlig at man så ikke kan hæve boligskatterne. Men er det ikke korrekt, at hvis priserne falder til under 2002-niveau eller under 2001-niveau plus 5 pct., vil man ved gennemførelsen af det her forslag heller ikke kunne nedsætte boligskatterne?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det jo er den samme begrundelse, som hr. Nick Hækkerup brugte for ikke at sige ja til beslutningsforslaget her, og det er jo en meget hypotetisk begrundelse, der bliver brugt, nemlig frygten for, at boligpriserne falder til under 2001-niveauet. Det er en ren hypotetisk mulighed, som jeg ikke kan forestille mig vil kunne finde sted.

Hr. Nick Hækkerup.

Hvis hr. Mikkel Dencker interesserede sig for det såkaldte Udkantsdanmark, ville hr. Mikkel Dencker og Dansk Folkeparti kunne konstatere, at det ikke er så lidt hypotetisk endda, så lad os nu prøve at tage parti for dem, der bor i det såkaldte Udkantsdanmark, og høre, om hr. Mikkel Dencker kan svare på det her relativt simple spørgsmål: Er det ikke rigtigt, at hvis det forslag, som hr. Mikkel Dencker er skriverkarl på, bliver gennemført, vil det i de områder af landet, hvor boligpriserne måtte falde til under 2002-niveauet, betyde, at skatterne ikke vil kunne sættes ned?

Ordføreren.

Altså, jeg synes igen, at vi er helt ude i hypoteserne her. Det er så det figenblad, som man har i Socialdemokratiet til at dække sig ind under. Jeg tror ikke på, at det kan lade sig gøre.

Men nu kommer der et arbejde, som Skatteministeriet går i gang med, hvor man skal se på, hvordan det her skal udmøntes i lovgivning. Der var det da en mulighed at tage det med i arbejdet og se på, om man kunne indbygge en mekanisme, sådan at skatten direkte blev sat ned, hvis den meget hypotetiske omstændighed, som hr. Nick Hækkerup beskriver, skulle indtræde.

Så er det hr. Jesper Petersen.

Det er jo dejlig nemt at være ordfører for Dansk Folkeparti, når man i sine bemærkninger til beslutningsforslaget overhovedet ikke tager højde for alle de problemer, der vil være forbundet med at fjerne den offentlige ejendomsvurdering. Man tager højde for nogle problemer, det gør man, men der er jo en stribe andre, så det er nødvendigt at have en form for idé om, hvordan de løses. Der er f.eks. problemerne med hele andelsboligmarkedet og det forbrugerpolitiske hensyn, der er forbundet med, at man har en eller anden form for gennemskuelighed på markedet, hvis der er en offentlig ejendomsvurdering, når man skal ud at købe bolig første gang. Alle de steder, hvor man vil undgå skattefusk, bruger man også vurderingen.

Hr. Mikkel Dencker var så ked af det i starten. Jeg vil bare sige, at jeg jo principielt bakker op om ideen om at bruge kræfterne bedre, men for at vi kan komme derhen, hvor hr. Mikkel Dencker også gerne vil hen, er vi nødt til at have løsninger på de her andre ting. Og skuffer det så ikke hr. Mikkel Dencker voldsomt, at der skulle gå så lang tid, inden vi kunne få det her forslag videre? Skuffer det ikke hr. Mikkel Dencker voldsomt, at regeringen to gange har haft forslaget om at fjerne den offentlige ejendomsvurdering på lovprogrammet, men ikke har formået at føre det ud i livet? Er det ikke dybt skuffende for hr. Mikkel Dencker, når nu de partier er så begejstrede, at de ikke har formået at gøre det noget tidligere?

Ordføreren.

Altså, det sidste har jeg ikke mulighed for at kommentere. Jeg ved ikke, hvilke beslutninger der er taget af hvem – og hvorfor – i Skatteministeriet. Det har ministeren haft lejlighed til at svare på. Men jeg kan sige, at når vi har taget den her principielle beslutning i Folketinget om at afskaffe ejendomsvurderingerne, så skal der nu iværksættes et stykke arbejde, der skal udrede, hvordan vi så kan strikke en løsning sammen, som kan tilgodese de formål, som ejendomsvurderingerne opfylder i dag. Det er det, som skal foregå hen over sommeren.

Jeg tror, det er allerbedst at lade de dygtige mennesker i Skatteministeriet udtænke løsninger på det, men umiddelbart kunne et bud på det være – siden hr. Jesper Petersen synes, det er meget vigtigt at høre mine bud på det – at mange af de satser, der bliver fastsat ud fra ejendomsvurderingerne i dag som en matematisk udregning, med en matematisk udregning fremover kunne fastsættes ud fra det beløb, man betaler i ejendomsværdiskat. Det var bare et bud på det. Det behøver ikke at være sådan, men nu har hr. Jesper Petersen fået det, han ønskede fra min side.

Hr. Jesper Petersen.

Jeg synes ikke, det er nok at sige, at ordføreren ikke rigtig kan forholde sig til de beslutninger, der er truffet i Skatteministeriet. Altså, det er jo et faktum, at der på regeringens lovprogram to gange var lovforslag om det her, og det lykkedes ikke at få det gennemført inden for samlingen. Så får Dansk Folkeparti en chance for at fremsætte et beslutningsforslag om at pålægge regeringen noget, den i to omgange ikke har formået at få gennemført, fordi samlingen bliver forlænget.

Jeg går ud fra, det er meget vigtigt for en, når man vælger at bruge den ekstraordinære forlængelse af samlingen til at få det med inden sommerferien. Og er det så ikke også dybt skuffende, at man ikke har formået at få det gennemført, på trods af at man har forsøgt i to samlinger og også ligesom har tænkt lidt over det, inden man satte det på lovprogrammet? Eller vil hr. Mikkel Dencker måske give regeringen så meget, at det måske ikke kun skyldes inkompetence, men at det måske også er mere vanskeligt end at stille sig op og sige, at det gør vi – uden at gennemtænke det nærmere?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke skatteminister, så jeg kan ikke svare på, hvilke vurderinger der er foretaget i Skatteministeriet ved tidligere lejligheder. Jeg kan bare sige, at i Dansk Folkeparti har vi en politik, som bl.a. går ud på, at vi vil afskaffe ejendomsvurderingerne. Derfor har vi fremsat det her beslutningsforslag, og vi er glade for, at der er opbakning til det – desværre ikke fra hr. Jesper Petersens parti, men heldigvis fra partier, der i alt udgør et flertal her i Tinget.

Hr. Jesper Petersen brugte jo lang tid på at forklare, hvorfor man i dag ikke kunne tage stilling, og det var, fordi der er en masse problemer forbundet med det. Men det er jo det, vi sætter Skatteministeriet i gang med at finde løsninger på, og det undrer mig, at SF ikke kan være med til at gøre det.

Så er det hr. Klaus Hækkerup.

Jeg vil godt vende tilbage til det spørgsmål, det ikke lykkedes hr. Mikkel Dencker at svare på før. Hr. Mikkel Dencker sagde i sin afsluttende bemærkning: Boligskatterne bevares fastfrosset. Mit spørgsmål er: Betyder det så ikke, at boligskatterne heller ikke kan sættes ned, selv om prisen på boligerne falder?

Ordføreren.

Jeg går ind for skattestoppet, og det betyder primært, at de ikke skal kunne sættes op. Det er det, skattestoppet går ud på i min verden. Jeg er åben over for, om den mekanisme, der er der nu, er en, der kunne bevares, men jeg betragter det absolut som hypotetisk, at boligpriserne skulle kunne falde til under 2001-niveau. Det kan jeg ikke forestille mig skulle finde sted.

Hr. Klaus Hækkerup.

Det, vi hørte fra Dansk Folkepartis ordfører, var jo en slem gang pølsesnak. Altså, man har fremsat et beslutningsforslag. Man må da vide, hvad der står i det. Står der, at boligskatterne kan sættes ned eller ej, når de er fastfrosset? Det må forslagsstilleren da vide. Så får vi en lang snak om, hvorvidt det er sandsynligt eller ej. Lad mig bare nævne, at de økonomiske vismænd i deres sidste rapport, der ikke engang er en måned gammel, peger på den store andel af danske boliger, der er finansieret ved hjælp af flekslån. Hvis renten stiger og de skal genfinansieres ved flekslån til en højere rente, betyder det selvfølgelig, at priserne falder, og det betyder, at Dansk Folkeparti er med til at skabe utryghed og usikkerhed i Udkantsdanmark, for vi ved, at det er der, prisfaldet vil slå hårdest igennem. Hvorfor vil Dansk Folkeparti dog ikke indrømme, at det er konsekvensen af deres beslutningsforslag?

Ordføreren.

Jamen jeg forstår slet ikke præmissen. Jeg ved ikke, om det er, fordi man kalkulerer med, at boligpriserne vil falde rigtig meget. Det er i øvrigt også nyt for mig, at Socialdemokratiet begynder at kere sig om at give skattelettelser til boligejerne. Det plejer ikke at være formålet hos Socialdemokratiet. Men jeg er, som jeg sagde, åben over for, at vi kigger på, om det var en mulighed at tænke den meget hypotetiske situation, som hr. Klaus Hækkerup beskriver, ind. Andet kan jeg ikke sige.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har spørgsmål.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.