Jeg går op og tager ordet, fordi jeg kan se, at ministeren sidder meget, meget roligt – alt for roligt til den her debat.
Det, der er problemet her, er jo det, hr.
Kristen Touborg var inde på, nemlig at vi nu ser en liberalisering af kontrollen af de mange millioner dyr, vi sender ud.
Det har hidtil været sådan, at når dyr skulle synes, inden de skulle ud af landet, var det en kontrollant fra dyrevelfærdskontrollen, der skulle stå for det.
Det var vores garanti for, at der fandt et uafhængigt syn sted.
Det, vi kan se nu, er, at det kan være en privatpraktiserende dyrlæge, og det kan faktisk være den samme dyrlæge, der har kigget til dyrene i stalden, som også kigger på dyrene på samlestedet.
Det er en ganske uhensigtsmæssig sammenblanding af interesser.
Vi bør sørge for, at de dyr, vi sender ud, har en ordentlig kontrol med sig, således at dyrevelfærden er i top.
Vi har tit diskuteret her i salen, at vi bør kategorisere noget mere, for hvorfor skal netop de udtjente produktionsdyr ud på en lang rejse?
Der var ministerens forgænger, den tidligere justitsminister fru Lene Espersen, meget mere fast i mælet.
Hun sagde:
Selvfølgelig skal dyrene slagtes på det nærmeste slagteri.
Men det er, som om man er gået væk fra det.
Altså, hvorfor skal produktionsdyr, der har været fikseret en stor del af deres liv, ud på en lang transport?
Hvorfor kan de ikke bare blive slagtet på det nærmeste slagteri?
Vi har soslagterier i Danmark; der er ingen grund til at sende dem ud.
Hvis vi så også begynder at slække på kontrollen, virker det virkelig underligt.
Så jeg håber bare, at justitsministeren her til sidst, inden vi skal stemme om det, vil svare på de meget relevante spørgsmål, der er blevet stillet af partierne bag det her B-forslag.