Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 131:

Forslag til folketingsbeslutning om multinationale selskabers skattebetaling.

Af Frank Aaen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 12.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Skatteministeren. Værsgo.

Tak. Jeg har her i løbet af foråret haft rig lejlighed til at kommentere det emne, vi skal behandle nu, nemlig de multinationale selskabers skattebetaling, og ligesom de tidligere samrådsspørgsmål og mundtlige onsdagsspørgsmål bygger nærværende beslutningsforslag på den fejlagtige præmis, at handlingsplanen for beskatning af multinationale selskaber er lagt på is. Det er ikke tilfældet.

Handlingsplanen er ikke et færdigt katalog over nogen initiativer, der bare venter på at blive gennemført, men når man læser, hvad der står i bemærkningerne til beslutningsforslaget, kunne man ellers godt forledes til at tro, at Enhedslisten opfatter handlingsplanen på den måde.

Handlingsplanen repræsenterer en række initiativer, som regeringen ønsker at igangsætte – ikke initiativer i form af lovændringer her og nu, men initiativer til at afdække årsager til selskabernes manglende skattebetaling. Og jeg går ud fra, at forslagsstillerne er enige i, at det er vigtigt at sikre sig, at vi med de ting, der gennemføres, også imødegår de reelle årsager til visse selskabers manglende skattebetaling.

Man kan så læse i bemærkningerne, at der uden nogen form for forbehold angives, at transfer pricing er den foretrukne metode til at føre skattepligtig indkomst ud af landet, og det forklares ved, at rentefradrag for investeringer foretages i Danmark, mens indtjening placeres i udlandet ved køb eller salg af udenlandske koncernforbundne selskaber til henholdsvis kunstigt høje eller lave priser. Det er jo en forklaring, som bliver gentaget ganske ofte. Men hvad bygger den egentlig på? Og er det nu også forklaringen? Faktisk er der indikationer på, at det er noget mere komplekst end som så, og at det langtfra kun er i forhold til transfer pricing, at man skal finde årsagerne til visse selskabers manglende skattebetaling.

Der er af SKAT igangsat en række undersøgelser for mere præcist at få afdækket, hvilke forhold der er årsag til, at selskaberne i nogle år ikke betaler skat. Mit budskab har hele tiden været det, at jeg gerne vil kende til resultaterne af de her undersøgelser, før jeg tager stilling til eventuelle lovgivningsmæssige initiativer, fordi der er tale om nogle komplicerede forhold, og at man derfor må respektere, at det også tager tid for SKAT at foretage de her undersøgelser.

Der er intet hemmelighedskræmmeri, med hensyn til hvilke tiltag der er igangsat på baggrund af handlingsplanen. Det er korrekt, at ministerskiftet medførte, at et møde, der var blevet indbudt til, blev aflyst, men som bekendt har jeg for knap en måned siden i stedet afholdt et orienteringsmøde, og her fik de fremmødte partier en orientering på et detaljeret niveau om det store undersøgelsesarbejde, som SKAT er i gang med vedrørende selskabernes skattebetaling.

De fremmødte fik også mulighed for at komme med bud på, hvad de mener der skal sikre en fremtidig skattebetaling, og jeg hørte budskabet således, at det er kontrol og processuelle regler, partierne især sætter fokus på, og her har regeringen faktisk allerede ageret, idet der bl.a. er blevet tilført yderligere ressourcer til kontrol af de multinationale selskaber. I handlingsplanen nævnes også som en mulighed indførelse af en revisorerklæring om selskabernes setup i forhold til transfer pricing og overholdelse af armslængdeprincippet.

Beslutningsforslaget går ud på, at regeringen skal forpligtes til inden den 1. juni at igangsætte forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at sikre skattebetaling for visse multinationale selskaber. Drøftelse af spørgsmålet om ændring af lovgivningen og i givet fald af, i hvilket omfang der er grundlag for en ændring, er imidlertid ting, som bør ske, når vi har fået viden fra den undersøgelse, som er sat i gang.

Så for at opsummere kan jeg sige, at regeringen ikke kan støtte det her beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat.

Tak til ministeren. Der er en enkelt for korte bemærkninger. Værsgo til hr. Frank Aaen.

Nu lyder ministeren, som om vi er alt for utålmodige, og som om det også skal have tid. Vi er jo enige om, at handlingsplanen, som blev fremlagt i Folketinget, snart er et år gammel, og at det er flere måneder siden, der blev indkaldt til forhandlinger om handlingsplanen. Så er mit enkle spørgsmål: Hvornår synes ministeren så, at de forhandlinger kan starte?

Værsgo til ministeren.

Altså, hvis man går ind og ser på lovgivningen, kan man se, at der er blevet strammet op på de multinationale selskabers skattebetaling ad, jeg tror næsten, det er ad syv omgange siden 2001, så vi i dag, hvis vi f.eks. kigger på transfer pricing-reglerne, har nogle af de strammeste regler i Europa; og at der, samtidig med at værktøjskassen er blevet større, er tilført ekstra ressourcer. Så kan det være, at der er yderligere brug for ændringer. Den store compliance undersøgelse, som netop er i gang i SKAT, af årsagen til, at de her selskaber i visse år ikke betaler selskabsskat, må jo vise, om der er behov for yderligere forhandlinger. Viser der sig et resultat, som kræver initiativer, så vil jeg naturligvis indkalde Folketingets partier til forhandlinger.

Hr. Frank Aaen for anden korte bemærkning.

Det var da vist lidt af en underdrivelse at tale om visse selskaber, der i nogle år ikke har betalt skat. Altså, Q8 har ikke betalt skat i Danmark nogen sinde gennem 28 år, og Nestlé, Kraft Foods og Uniliver har ikke betalt skat i årtier. Den tidligere skatteminister indså jo, at der nok var noget, der skulle gøres noget ved, og lavede derfor også et handlingskatalog og indkaldte derfor også til forhandlinger. Men jeg kan så forstå på ministeren, at på trods af at de her selskaber i så lange perioder ikke har betalt skat, på trods af at store danske multinationale selskaber ikke betaler skat eller betaler meget lidt i skat, så er der ikke udsigt til forhandlinger med Folketingets partier foreløbig.

Værsgo til ministeren.

Det, som hr. Frank Aaen ikke vil forholde sig til – det tror jeg må være den præcise formulering – er jo sådan set, at både de lovændringer, som regeringen har gennemført, og de ekstra ressourcer, der er tilført selve kontrollen af store selskaber, rent faktisk har givet nogle meget store resultater, der betyder, at der er en lang række sager, som er ved at blive behandlet af bl.a. domstolene. Det skyldes jo netop, at vi har strammet op på lovgivningen. Så der er også store selskaber, som sådan set har syntes, at de skulle betale enten ingen eller meget lidt i skat, hvilket SKAT har haft en anden opfattelse af, og det kører der en række tvister om. Det ville jo ikke kunne ske, hvis ikke man havde en værktøjskasse, der muliggjorde, at man kunne gå ind og ændre i netop de her selskabers skatteansættelse.

Men jeg er helt med på, at hr. Frank Aaen i stedet for meget hellere vil nævne enkelte selskaber, som hr. Frank Aaen ved at jeg som skatteminister ikke må kommentere, og derfor kører en sådan lidt letkøbt, overfladisk argumentation og ikke forholder sig til, hvad der egentlig foregår i forhold til ligning af store selskaber.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der ønsker korte bemærkninger lige nu. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Mads Rørvig, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at kvittere for det møde, skatteministeren afholdt den 27. april, hvor – som skatteministeren også nævner – Folketingets partier fik mulighed for at stille spørgsmål til den indsats, store indsats, som SKAT i øjeblikket er i gang med over for store selskaber. Når man læser teksten til det her beslutningsforslag, kan man næsten få opfattelsen af, at der ikke rigtig sker noget på det her område, altså at den ansvarlige minister og ministeriet har siddet på hænderne – og det er jo så på ingen måde tilfældet – hvilket også fremgik for dem, der var til stede på mødet den 27. april.

Selskabsbeskatning er jo et kompliceret emne for at sige det mildt, og det må man i lovgivningen og i forbindelse med andre relevante initiativer på området naturligvis tage højde for. Alternativet er lappe- og hovsaløsninger, og det kan ingen være tjent med. De udfordringer, vi uden tvivl står over for, vil ikke blive løst, men blot blive skubbet ud i fremtiden, og derfor er der behov for at gøre et grundigt forarbejde, for uden et grundigt forarbejde får vi ikke den rette lovgivning. Og SKAT er i gang med et grundigt forarbejde – et forarbejde, der netop skal afdække årsagerne til selskabernes manglende skattebetaling. For kender vi ikke årsagerne, har vi jo ikke muligheden for her i Folketinget at opsætte de nødvendige rammer for at forhindre, at man bevidst undgår at betale skat her i Danmark.

Forslagsstillerne må derfor væbne sig med tålmodighed, men det er ikke ensbetydende med, at de, der vil, blot kan hoppe over, hvor gærdet er lavest, tværtimod, for der er faktisk gjort en stor indsats på netop det her område, ikke mindst fra SKAT's medarbejderes side. De har fået tilført 50 årsværk, så der i højere grad end tidligere kan føres kontrol med området. Dertil kommer, at der igennem de seneste år er indgået aftaler med hen ved 30 skattelylande om udveksling af informationer, og de her aftaler må på sigt forventes at minimere risikoen for, at overskuddet placeres i skattelylande ulovligt. Dertil kommer den række initiativer, herunder konkret lovgivning, som Venstre i samarbejde med et flertal i Folketinget har gennemført, siden vi overtog regeringsmagten i 2001. I 2005 ændrede vi sidst sambeskatningsreglerne, og samme år strammede vi dokumentationspligten for transfer pricing-området, reglerne for afskrivninger blev strammet i 2007, og vi indførte rentefradragsbegrænsningsregler. Desuden har vi med henblik på samspil med udenlandsk skattelovgivning ligeledes indført specifikke værnsregler.

Alt det her siger jeg blot for at understrege, at Venstre i høj grad fokuserer på, at grundlaget for selskabsbeskatningen ikke smuldrer. Beskatningen af virksomheder, udenlandske såvel som danske, er med til at finansiere vores velfærdssamfund. Og de selskaber, der driver virksomhed her i Danmark, nyder i den grad godt af vores velfærdssamfund; det gælder alt lige fra veje til kloakering, til de mere bløde områder, det være sig f.eks. lægehjælp til medarbejderne og vores hæderkronede flexicurity-system, der sikrer et dynamisk arbejdsmarked, for slet ikke at tale om de uddannelser, der gør vores arbejdsstyrke i stand til at løse snart sagt alle slags opgaver. Derfor er det mere end almindelig rimeligt, at virksomhederne selvfølgelig bidrager til vores samfund i form af selskabsskattebetaling, i det omfang de naturligvis skal betale skat her i landet. Derfor er det vigtigt, at vi konstant er opmærksomme og sætter nye initiativer ind, som styrker indsatsen på området, og det er altafgørende, at de her initiativer ikke bliver til i blinde, men på baggrund af et seriøst og grundigt forarbejde. Og det her forarbejde er som sagt endnu ikke tilendebragt, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Frank Aaen, værsgo.

Det var, fordi hr. Mads Rørvig ligesom antydede, at forslaget ikke var sådan rigtig godt. Så er det måske værd lige at gøre opmærksom på, at størstedelen af forslaget, nemlig en opregning af en række mulige indsatsområder, stort set er en afskrift af skatteministerens handlingsplan fra sidste sommer. Så det var måske lidt en alvorlig anklage at rette mod den tidligere skatteminister.

Vi har sådan set bare opfordret til – og det er det, forslaget går ud på – at forhandlingerne om de ting, som den tidligere skatteminister opregnede som mulige indsatsområder, og som der var indkaldt til forhandlinger om, skal igangsættes.

Er det ikke korrekt, vil jeg spørge hr. Mads Rørvig, at der siden 2007 – jeg anerkender, at der er sket en øget kontrolindsats, selv om den godt nok er taget fra andre områder, der også skulle kontrolleres – ikke er sket nogen forbedring af lovgivningen på det her område?

Værsgo til ordføreren.

Man kan jo ikke stille det helt så simpelt op, for som hr. Frank Aaen også selv nævner, går kontrolindsatsen på mange ben. Det kan godt være, at der ikke er sket lovgivning, men så er der sket en øget fokus på kontrolindsatsen.

Udfordringen for os her i Folketinget er jo at få oplyst, om der er behov for mere lovgivning for at kontrollere udenlandske selskaber. Det er jo derfor, SKAT lige i øjeblikket er i gang med en undersøgelse, hvor de kigger på en analyse af de nulskatselskaber, der er, og hvorfor de ikke betaler skat i Danmark. Der er indtil videre ikke noget entydigt svar. Det kan være, at der kommer et entydigt svar, hvor man kan drage nogle konklusioner, som så kan danne basis for lovgivning. Og det er jo netop det, vi skal basere vores beslutninger på, nemlig et oplyst grundlag, og det er så det, SKAT's dygtige medarbejdere er i gang med at finde til os.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Meget kort vil jeg sige, at den tidligere skatteminister mente, at undersøgelserne var kommet så langt, at det trods alt var relevant at starte forhandlinger. I løbet af 14 dage besluttede den nye skatteminister, at der ikke var grundlag for at starte forhandlinger. Betyder det, at den tidligere skatteminister var uduelig?

Værsgo til ordføreren.

Nej.

Det var svaret. Så fortsætter vi i spørgerrækken, og den næste med en kort bemærkning er hr. Nick Hækkerup, værsgo.

Det sidste svar var dejlig præcist. Det skal ordføreren under alle omstændigheder have. Men det rejser jo så det spørgsmål, når den tidligere skatteminister ikke var uduelig, om ordføreren så er enig med den tidligere skatteminister i, og jeg citerer:

Der er nogle områder, hvor vi har været for venlige, og det er et politisk mål, at vi skal gøre noget mere for at sikre, at multinationale selskaber betaler skat i Danmark.

Når nu den tidligere minister ikke var uduelig, er det her så rimeligt og rigtigt?

Værsgo til ordføreren.

Det er jo svært at forklare, når man kigger på en virksomheds regnskabshistorik, at der ikke er blevet betalt selskabsskat i en lang årrække. Det tror jeg alle er enige om. Det er netop derfor, man sætter et analysearbejde i gang om, hvorfor det her kan være tilfældet. Det er det analysearbejde, der er i gang, og når det er afsluttet, må vi jo så som politikere se, om det er noget, der danner grundlag for lovgivning fremadrettet. Det synes jeg er en fornuftig proces.

Hr. Nick Hækkerup til anden korte bemærkning.

Det er sådan set fair nok, men politik er jo også et holdningsspørgsmål, og tror ordføreren, at de multinationale selskaber, vi har i Danmark, i dag betaler den skat, som de skal, og mener ordføreren, at vores lovgivning på området er tilstrækkelig? Det er rene holdningsspørgsmål.

Værsgo til ordføreren.

Altså, det er jo et satsspørgsmål, om man betaler den skat, man skal – i forhold til hvad? Jeg går ud fra, at ordføreren mener i forhold til den lovgivning, vi vedtager her i Folketinget. Det skal man selvfølgelig gå ud fra, og jeg tror da også, at langt de fleste betaler den skat, de skal, og hvis ikke de gør, skal de straffes. Det har vi heldigvis dygtige medarbejdere i SKAT til at kontrollere, og det er jo også dem, vi har opnormeret, så der er flere af dem, der ligner store selskaber i skat.

Den næste i talerrækken hr. Jesper Petersen.

Det sidste svar til hr. Frank Aaen før, var jo så dejlig kort. Jeg synes nu alligevel, det godt kunne trænge til en uddybning, for jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan man kan have én skatteminister, som indkalder til forhandlinger – der var faktisk et møde planlagt, ugen inden, tror jeg det var, eller i hvert fald omkring det tidspunkt vi fik en ny regering – og så kommer den nye skatteminister og aflyser det. Der ligger en handlingsplan med en stribe konkrete forslag, som er det, der bliver remset op i beslutningsforslaget, og der var sådan set flere af de ting, det allerede var blevet lovet skulle have været sat i værk sidste efterår.

Hvordan kan man lave en handlingsplan med konkrete forslag, som man siger der er behov for, hvordan kan man indkalde til forhandlinger, hvis der ikke er noget at komme efter? Altså, var det virkelig ikke useriøst af den tidligere skatteminister at sige alle de ting og indkalde til de møder, som man nu fra talerstolen står og påstår?

Værsgo til ordføreren.

Nej, jeg synes ikke, det er useriøst. Man er jo opmærksom på – nu kan jeg kun svare på egne vegne, men det er jeg i hvert fald – at man skal have utrolig meget fokus på det her emne, fordi verden bliver mere global og kapital flyder mellem landene, hurtigere end det har gjort før. Det er derfor, vi som politikere skal have det bedst mulige grundlag for at træffe de rigtige beslutninger, og det er jo det arbejde, der er sat i gang.

Hr. Jesper Petersen til anden korte bemærkning.

Så konklusionen er, at den tidligere skatteminister – ikke af bekymring over de problemer, der er med multinationale selskabers beskatning, men simpelt hen fordi han er ligeglad med, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag – måske faktisk mente, at der var et tilstrækkeligt grundlag.

Hvorfor er det, vi nu nøler? Hvad venter vi på? Der ligger en handlingsplan, vi har selv fra oppositionen budt ind med stribevis af forslag til, hvordan vi kan styrke kontrollen og styrke reguleringen, så vi får standset det, at de her virksomheder år efter år ikke betaler skat i Danmark. Og nu henholder man sig til noget med, at grundlaget ikke var godt nok. Det mente den gamle skatteminister det var. Lad os dog komme i gang. Konklusionen er åbenbart, at den tidligere skatteminister var villig til på et ufuldstændigt grundlag uden at have undersøgt tingene at sætte alt muligt i værk.

Det må man jo så hygge sig med i Venstres folketingsgruppe.

Værsgo til ordføreren.

Det er jo rart, at hr. Jesper Petersen kan stå og konkludere, hvad jeg mener, men jeg synes, der bliver gjort et rigtig, rigtig godt og fornuftigt stykke arbejde. Så kan man jo ordkløve, hvad en forhandling og hvad et møde er. Hr. Jesper Petersen var jo også inviteret til mødet den 27., hvor vi fik en meget grundig gennemgang af, hvad der bliver gjort i SKAT, og hvad det er for en undersøgelse, man har gang i lige i øjeblikket. Og jeg mener stadig væk, at den ligesom må ligge til grund for de beslutninger, vi træffer herinde, for selv om vi er dygtige herinde, er der nogle, der dygtigere end os præcis på det her punkt, og det er jo så deres viden, vi skal træffe en beslutning på grundlag af.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger, så vi fortsætter med ordførerrækken. Den næste taler er hr. Nick Hækkerup, Socialdemokraterne. Værsgo.

Jeg tror, at alle partier, i hvert fald Socialdemokratiet, er af den opfattelse, at der løbende er behov for at diskutere, hvordan vi sikrer, at multinationale selskaber betaler den skat i Danmark, som de er forpligtet til. Vi kan støtte det beslutningsforslag, der ligger, for selv om svindlen foregår i de skjulte – og guderne skal vide, at den kan være svær at identificere – ved vi, at der er virksomheder, som flytter penge ud af Danmark og ind i skattelylande ved at sælge tjenesteydelser, rettigheder eller varer dyrt til sig selv. Dermed undgår de overskud på bundlinjen og at betale skat.

Når jeg siger, at vi ved, at der foregår tranfer pricing, er det, fordi SKAT i 2008 tog fat i 27 sager, hvor virksomhederne samlet havde opgivet 8,7 mia. kr. for lidt i skattepligtig indkomst. I 2009 greb SKAT ind over for 32 selskaber og forhøjede deres skattepligtige indkomst med ikke mindre end 15,3 mia. kr. Der foregår undersøgelser for 2010 i øjeblikket, men de oplysninger, som vi har fået ved det møde, der har været omtalt nogle gange, tyder på, at beløbet bestemt ikke er mindre for det år.

Skatteministeriet har også anerkendt problemet i deres handlingsplan for beskatning af multinationale selskaber, som hr. Frank Aaen henviste til før, fordi de på side 4 skriver, og jeg citerer: På trods af alle disse gode grunde og initiativer er det dog uomtvisteligt, at der stadig er et problem. Det er et faktum, at en stor del af de multinationale selskaber stadig ikke betaler skat.

Dermed er det jo tydeligt, at der eksisterer et politisk problem, som kræver, at vi forholder os til det og handler. Det er jo ikke et synspunkt, som Socialdemokratiet står alene med. Beslutningsforslaget er som nævnt formuleret og fremsat af Enhedslisten, men jo fremsat med udgangspunkt i Skatteministeriets egne anbefalinger fra 2010.

Hertil kommer så, at regeringen flere gange har udtrykt ønske om at forhandle en løsning på problemet. Den 11. april 2010 kommenterede den daværende skatteminister, Troels Lund Poulsen, SKATs indgreb i 2008 og 2009, da han sagde: SKAT er oppe imod meget dygtige selskaber, der for nogles vedkommende bruger mange kræfter på at undgå at betale den skat, som de skal. Tilsvarende har Dansk Folkepartis ordfører, hr. Mikkel Dencker, også tidligere udtrykt sin harme over selskabernes skatteunddragelse og krævet, at skatteministeren iværksætter en kulegravning af reglerne for beskatning og revision af multinationale selskaber. Det ligger nogle år tilbage, at hr. Mikkel Dencker gjorde det, men det er dog stadig at finde på Dansk Folkepartis hjemmeside og giver selvfølgelig anledning til at overveje, hvor langmodig man skal være på det her område.

Jeg kan derfor ikke se, at der ikke skulle være et politisk flertal for, at vi vedtager beslutningsforslaget og går i gang med de forhandlinger. Jeg må understrege, at for Socialdemokratiets vedkommende ville det være fornuftigt at tage de dele, som vi ved der skal håndteres, ud og komme i gang med dem nu, sådan at vi kommer så langt som muligt så hurtigt som muligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Næste taler er hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Beslutningsforslaget her giver jo så anledning til, at vi endnu en gang kan drøfte de multinationale selskabers skattebetaling i Danmark. Jeg skal gerne medgive, at forslagsstillerne har fat i en problematik, som er relevant, og som vi i Dansk Folkeparti også gerne arbejder videre med og meget gerne vil finde en god løsning på.

Der er slet ingen tvivl om, at nogle multinationale selskaber gør krumspring for at slippe for at betale den skat, som de rettelig burde. Sikkert ikke alle bryder loven – der er sikkert mange, som har en lødig årsag til, at de ikke betaler skat, f.eks. at de har underskud eller har foretaget store investeringer, som giver nogle afskrivninger, som af den grund gør, at deres skattebetaling bliver udskudt. Men der er også selskaber, som har drevet virksomhed her i landet i adskillige år, uden at det på noget tidspunkt har kastet en skattekrone af sig, og det påkalder sig selvfølgelig nogen opmærksomhed fra manges side, herunder også fra Dansk Folkepartis side.

Det konkrete beslutningsforslag, vi behandler i dag, lægger simpelt hen op til, at regeringen skal indkalde til forhandlinger inden den 1. juni 2011, dvs. om 8 dage. Jeg må sige, at så konkrete behøver vi ikke at være om, hvornår vi skal mødes for at diskutere de her ting. Jeg ved – ligesom forslagsstillerne selv – at alle Folketingets partier for ganske kort tid siden har været indkaldt til møder i Skatteministeriet til orientering om, hvad der foregår på området her. Så sent som den 27. april – mener jeg det var – var alle partiernes skatteordførere indbudt til møde i Skatteministeriet, hvor der netop blev orienteret om, at SKAT og Skatteministeriet er i gang med undersøgelser af området, på baggrund af hvilke man først senere kan komme med nogle konklusioner.

Derfor synes jeg også, at det er irrelevant at kræve at blive indbudt til møde inden for den næste uges tid, når der pågår undersøgelser af området, som bare ikke er tilendebragte, og jeg mener altså, at det rigtige vil være, at man lader SKAT gøre arbejdet færdigt. Så kan man derefter drage sine konklusioner, og jeg forventer da også klart, at ministeren vil indkalde Folketingets partier, når undersøgelserne er færdiggjorte og man har draget konklusioner, sådan at der kan blive aftalt nogle løsninger Folketingets partier imellem.

Det er jeg ret sikker på vil finde sted, men jeg mener altså, at vi skal have undersøgelsesarbejdet gjort færdigt, før vi kan begynde at drage konklusioner af undersøgelserne. Så derfor må Dansk Folkeparti afvise beslutningsforslaget, selv om vi absolut finder det relevant, at alle selskaber, herunder også multinationale selskaber, kommer til at betale den skat, som deres indtjening berettiger til.

Der er indtegnet to til korte bemærkninger, og den første er hr. Frank Aaen, værsgo.

Det var da en lidt sløj udmelding. Så må jeg indrømme, at jeg er mere glad for finansordfører Kristian Thulesen Dahl, som jo den 30. marts, da skatteministeren havde aflyst forhandlingerne, udtalte klokkeklart til Politiken: Jeg er uenig i den linje. Jeg mener, det er rimeligt kendt, hvad hovedproblemerne er, og vi skal finde ud af, hvordan vi går til operationel handling. Det kan ikke gå hurtigt nok, sagde finansordfører Kristian Thulesen Dahl.

Så Dansk Folkeparti har altså skiftet mening?

Ordføreren.

Nej, Dansk Folkeparti har ikke ændret mening om det her. Det er en politik, som Dansk Folkeparti står helt samlet om, og hr. Thulesen Dahl og jeg er fuldstændig enige om den linje her. Det er klart, at der ikke skal være nogen unødige ophold i at gribe ind over for de selskaber, som ikke betaler det, som de skal, men jeg synes, at det ville være useriøst at gå i gang med at konkludere og igangsætte initiativer, før SKAT er færdig med sin undersøgelse af, hvordan området hænger sammen og hvad det er, der foregår. Vi risikerer bare at ramme ved siden af. Jeg mener, at når man oppe imod så stærke kræfter, som vi er oppe imod her, så er det vigtigt at vide, hvad man har med at gøre, og sætte præcist ind med de initiativer, der er nødvendige.

Der mener jeg altså at det er bedre at vente på, at undersøgelserne er færdige end bare at skyde i blinde, sådan som Enhedslisten åbenbart har tænkt sig.

Værsgo til spørgeren for anden korte bemærkning.

I blinde, siger man. Altså, det er Skatteministeriets eget problemkatalog, vi har opregnet. Så har vi da i hvert fald et stort problem, hvis Skatteministeriet laver den slags ting i blinde. Vi har bare skrevet af.

Jeg må da notere mig, at der da er lidt forskel på det, hr. Mikkel Dencker siger her, og så udtalelsen fra hr. Kristian Thulesen Dahl, hvor han siger, at det er rimelig kendt, hvad problemerne er, at vi skal til operationel handling, og at det ikke kan gå hurtigt nok. Det er ikke helt det, ordføreren siger i dag.

Jeg synes da bare, man skal indrømme, at man har ændret opfattelse: at man synes, at det her godt kan vente, i stedet for at vi kommer i gang med det, som den tidligere skatteminister altså havde tilrettelagt.

Værsgo til ordføreren.

Lad os bare sige, at der overhovedet ikke er nogen forskel på, hvad hr. Kristian Thulesen Dahl sagde den 30. marts, og hvad jeg siger i dag. Den eneste grund til, at jeg ikke ordet siger det samme som hr. Thulesen Dahl, er, at jeg ikke har citatet at læse op fra. Men vi mener nøjagtig det samme, og der er ikke nogen ny politik.

Dansk Folkeparti mener, at der skal gøres noget ved det her hurtigst muligt, men altså at vi også skal have et grundlag at arbejde ud fra. Det må vi så vente på at SKAT tilvejebringer, og det må gerne ske hurtigst muligt.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Nick Hækkerup. Værsgo.

For en årrække siden udtalte hr. Mikkel Dencker:

»Ifølge eksperter kører de multinationale virksomheder med overskud i Danmark. Ellers ville de jo ikke være her. Men de undskylder deres tilsyneladende underskud med store udgifter til investeringer, og den forklaring er helt hen i vejret.«

Mener ordføreren stadig væk det?

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke ændret mening, i forhold til hvad jeg sagde for, jeg ved ikke hvor lang tid siden, i det, hr. Nick Hækkerup læste op fra. Det mener jeg stadig væk.

Jeg kan selvfølgelig ikke sige, at det gør sig gældende for alle selskaber. Der kan være seriøse grunde, alvorlige grunde til, at man ikke betaler skat, f.eks. at man ikke har overskud, men hvis man driver virksomhed her i landet i 15 år, 20 år, 25 år og ikke betaler en krone i skat, er det, fordi der er noget galt. Og det er det, som vi alle sammen – tror jeg – er enige om at der skal gøres noget ved. Det er så det arbejde, som foregår i SKAT, og som vi alle sammen bliver indbudt til møde om, når de i SKAT er færdige med deres undersøgelse af området.

Hr. Nick Hækkerup for en kort bemærkning.

Men det citat ligger en årrække tilbage, så må jeg ikke bare afæske Dansk Folkepartis ordfører et svar på, hvor lang tid det er rimeligt at vente – 5 år, 10 år, 15 år? – på at komme i gang med at få løst et problem, som ordføreren har erkendt er der, og som ordførerens politiske chef har sagt at der skal gøres noget ved hurtigst muligt? Hvad er hurtigst muligt i Dansk Folkepartis optik? Er det 5 år, er det 10 år, eller er det 15 år?

Værsgo til ordføreren.

Hurtigst muligt er hurtigst muligt. Jeg har haft den fornøjelse at være skatteordfører i 9½ år, og i alle de år har vi arbejdet med det her område under fire forskellige ministre, og til enhver tid har vi taget de initiativer, som vi på det tidspunkt mente var det rigtige at gøre. Jeg husker, at den daværende skatteminister, Svend Erik Hovmand, var meget optaget af det og kom med en række initiativer, som Dansk Folkeparti støttede. Det har vi også gjort siden hen, når efterfølgende ministre har gjort det, og det har vi også tænkt os at gøre denne gang.

Jeg mener, at man i alle tilfældene har gjort det, som man har fundet rigtigt på tidspunktet, og det står jeg helt inde for. Nu er der så den situation, at problemerne åbenbart ikke er løst til fulde, og derfor har skatteministeren også igangsat et arbejde med at tilvejebringe nogle nye oplysninger og nogle nye initiativer. Det bakker vi op om, og det sker hurtigst muligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører, så vi fortsætter i talerrækken. Næste ordfører er hr. Jesper Petersen for SF. Værsgo.

Selv om det jo desværre er lidt forudsigeligt, hvordan det går med det her beslutningsforslag, og at der er lidt parade over det, synes jeg nu alligevel, det er relevant at få det fremsat og endnu engang få gjort opmærksom på, at der altså stadig er store problemer, og at regeringen, synes jeg, nøler på det her område.

Det kan stadig lade sig gøre for multinationale selskaber at slippe for at betale skat eller slippe med at betale meget lidt i skat år efter år – og for nogle selskabers vedkommende årti efter årti – på trods af at de er her og har stor omsætning og nyder godt af den danske skatteborgers købekraft og sælger massevis af varer. Alligevel ender de sjovt nok med aldrig at have noget overskud, som skal beskattes. Så mens almindelige danskere betaler deres skat, og andre virksomheder betaler, som de skal, er der altså nogle, der kan lykkes med at køre på frihjul.

Det er muligt, at de har foretaget investeringer og andre betalinger osv. i en årrække, men at de årti efter årti kan drive virksomhed uden sjovt nok at tjene nogen penge, lugter langt væk. Man kan jo også se på de forhøjelser, SKAT har lavet i tidligere år, at der virkelig er noget at komme efter. Det handler om transfer pricing, og det er tidligere blevet remset op, hvordan der faktisk bliver lavet store forhøjelser af de skattebetalinger, som ligger fra multinationale selskaber. Der har i det her forår også været adskillige eksempler på kapitalfondsejede selskaber, der trækker penge ud, trækker udbytter ud via skuffeselskaber i f.eks. Luxemburg, og så havner pengene pludselig i skattely uden at være blevet beskattet i Danmark, som de skal.

SF har i lang tid kæmpet for at standse den trafik, for at tilføre de nødvendige ressourcer til SKAT til at foretage den fornødne ligning af de her store selskaber. Det er højt specialiseret arbejdskraft i SKAT, der er tale om. Kontoret for store selskaber er ikke dem, der er hårdest ramt i SKAT’s ellers plagede koncern, men man har jo også fået tilført flere opgaver, flere sager, og de er blevet mere komplicerede, så derfor mener jeg sådan set ikke, at man kan sige, at der er blevet gjort nok. Der er behov for flere ressourcer også der, også til med tilstrækkelige lønninger, når man forhandler dem, at kunne konkurrere om de dygtigste medarbejdere med den private sektor, hvor de dygtige folk jo ellers sidder og er rådgivere for private virksomheder.

Der er brug for flere værktøjer. Nogle bliver remset op i den handlingsplan, der er kommet fra Skatteministeriets side, og som er refereret i forslaget. Et, der ikke er nævnt, handler om muligheden for, at SKAT’s medarbejdere kan gå tilbage i regnskaberne for de år, virksomhederne fremfører underskud fra. Man kan jo fremføre underskud og trække dem fra i skattebetalingerne mange, mange år tilbage, og SKAT har faktisk ikke mulighed for at gå ind i de regnskaber og tjekke, at det er korrekt, at der er det underskud, som skal fremføres. Det var et eksempel, og der er flere andre på, at man kan give bedre værktøjer til medarbejderne hos SKAT og hos dem, der ligner de store selskaber.

Endelig er der jo forslag om yderligere regulering, yderligere åbenhed. Reguleringen kan ske på dansk niveau, og endnu bedre kan det være på internationalt niveau, at vi får øget åbenhed om multinationale selskabers skatteforhold og omsætninger, hvor deres arbejdskraft er. Vi kan gøre det langt lettere at kontrollere, at der ikke bliver ført penge ud af landet, som havner i skattely, uden at de er blevet beskattet, som de skal.

Derfor må man sige, at det er frustrerende, at der er den her nølen fra regeringens og Dansk Folkepartis side. Den ordførertale, der var før, og svaret på spøgsmålet sagde det jo meget klart. På trods af, at man i mange år har talt om det, så sker der for lidt. Der har ikke været nogen ny regulering siden 2007. Der ligger en handlingsplan med adskillige forslag – forhandlingerne er bare aflyst, oppositionen har budt ind med forskellige forslag, men der sker ingenting. Jeg synes ikke, det er rimeligt over for de borgere og virksomheder, der betaler deres skat, som de skal, at der altså er nogle, der på den måde kan slippe udenom år efter år.

Så jeg tror godt, man kan regne ud, at konklusionen på det hele er, at vi støtter beslutningsforslaget, og vi opfordrer til, at vi hurtigst muligt får sat gang i forhandlingerne og får taget hul på at få gennemført nogle af de faktisk meget fornuftige forslag, der lå i den tidligere skatteministers handlingsplan.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen til korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste ordfører er hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Tak for det. Det Konservative Folkeparti er selvfølgelig som de fleste andre meget optaget af, at enhver betaler sit, og at vi til enhver tid afsætter tilstrækkelige ressourcer til at foretage de stikprøver og den kontrol, der nu engang er nødvendig for at sikre, at folk betaler det, de nu engang skal.

Der er fremført synspunkter om, at vi ikke gør tilstrækkeligt, og jeg vil sådan set i mit indlæg koncentrere mig om at redegøre for, hvad der rent faktisk er sket for at imødekomme den her påstand, som fremsættes i dag. Der er allerede i den her regering, som De Konservative har støttet, indført en række initiativer for at sikre, at selskabsskattegrundlaget ikke smuldrer. Jeg skal nævne nogle af dem, og jeg skal med beklagelse meddele, at det godt kan blive lidt økonomisk tungt for dem, der sidder og følger debatten derude, men for at tilbagevise det her kvalificeret er vi også nødt til at gå ned i nogle af detaljerne.

Der kan nævnes ændring af sambeskatningsregler, samling af dokumentationspligten på transfer pricing-området – og transfer pricing betyder altså en pris på varer, der er købt på den anden side af den danske grænse – indførelse af rentefradragsbegrænsninger, stramning af afskrivningsregler, indførelse af specifikke værnsregler vedrørende sammenspillet med udenlandsk skattelovgivning, og værnsregler betyder altså, at man sætter forhindringer op for eventuelt snyd og udnyttelse af den lovgivning, vi har. Så De Konservative og regeringen har altså hele tiden haft fokus på selskabsbeskatningen og løbende arbejdet for lukning af huller og indførelse af værnsregler m.m.

Derudover er der de seneste 3 år indgået aftaler med knap 30 skattelylande om udveksling af oplysninger. Det er jo helt afgørende, at vi kan afsløre dem, der snyder i landene, hvor de er bosiddende eller har adresse, og den mulighed er altså blevet væsentlig forstærket, og forventningen er, at de her aftaler på længere sigt vil minimere risikoen for, at der placeres overskud i skattelylande og dermed unddrages beskatning i Danmark.

Med hensyn til transfer pricing, altså køb af varer på den ene side af den danske grænse, uanset hvilket land det så er i, blev det tilbage i 2004 overvejet i den forbindelse at indføre krav om revisorerklæring, men vurderingen var dengang, at man godt kunne indføre et krav om revisorerklæring, men betydningen af den – revisorens mulighed for at give et sandfærdigt, ordentligt garantitilsagn i den forbindelse – var fuldstændig ligegyldig, for revisoren ville ikke have nogen mulighed for at forbedre det her, og derfor bliver der i stedet for indført bøderegler.

Bøderne er knyttet til overholdelse af dokumentationspligten, fordi det samtidig, som det i øvrigt gælder for straf efter skattelovgivningen, er et krav, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Transfer pricing er ikke en eksakt videnskab, og det afspejler sig naturligvis i dokumentationspligten. Men man skal se bødereglen som en præventiv foranstaltning, der øger incitamentet til at udarbejde den dokumentation, der bliver efterspurgt.

SKAT har igangsat et projekt, der skal afdække såkaldte gennemstrømningsselskaber, altså om selskaber snyder med de udbytter, der måtte være, og kanaliserer dem ud af Danmark.

Kapitalfonde, kontrol af selskaber, der er ejet af kapitalfonde, er et højt prioriteret fokusområde for SKAT og har været det siden 2007. I alt er der 31 sager, der enten er afgjort eller i gang med at blive afgjort, og det foreløbige resultat er, at der er stillet krav om betaling af kildeskat på udbytter og renter til i alt 16 multinationale koncerner – så der sker altså noget – hvoraf flere er ejet af kapitalfonde. Det samlede beløb udgør omkring 19 mia. kr. i udbytter og renter. Regeringen har i øvrigt valgt at øge fokus på det område netop for at sikre sig, at folk betaler det, de skal, og det har betydet, at man har tilført 50 årsværk til det arbejde med indsatsen mod de multinationale selskaber. Der er igangsat et større analysearbejde, og det er det arbejde, vi afventer.

Med hensyn til money transfer er SKAT i gang med et projekt, hvor man analyserer de beløb, der bliver ført over grænsen af danske pengeinstitutter osv. for at finde ud af, om der er nogle penge der, der flyttes til skattelylande.

Så har SKAT det seneste år rent faktisk gennemført en række organisatoriske ændringer netop med det formål at sikre kvalificerede medarbejdere. SKAT har oprettet en landsdækkende enhed, der hedder Center for Store Selskaber, der samler kompetencer under samme hat. Herudover er der påbegyndt en yderligere specialisering af medarbejdere, eksempelvis på særlige brancher. I finansloven for 2011 er der sikret en yderligere tilførsel af medarbejdere til øget fokus på multinationale selskaber.

Som jeg her har ridset op, er der altså gjort rigtig, rigtig meget. Det vil der også blive i fremtiden, fordi vi selvfølgelig er optaget af, at enhver betaler sit. På den anden side er vi også optaget af, at vi ikke kriminaliserer nogen, og at vi ikke beskylder nogen for at snyde, bare fordi de ikke har været i stand til at betale skat et enkelt år. Der kan være mange årsager til det. Vi ved, at vi lige har været ramt af en finanskrise, der har gjort det svært for virksomhederne at afsætte deres produkter, og det kan være derfor, at man ikke betaler skat. Vi skal selvfølgelig behandle virksomheder, der har placeret sig i Danmark, med respekt og behandle dem ordentligt.

Så vi skal have et ordentligt beslutningsgrundlag, inden vi går videre, og det er det, som skatteministeren har annonceret, og det er vi fra konservativ side fuldt ud tilfredse med.

Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning.

Ja, så hørte vi det igen: at nogle selskaber i enkelte år ikke har betalt skat. Det er sagt før. De undersøgelser, jeg og Enhedslisten har lavet, har påvist, at der er selskaber, der i årtier ikke har betalt skat. Det er altså en anden problemstilling.

Men mit enkle spørgsmål er: Når nu en skatteminister har undersøgt en sag, fået etableret en handlingsplan og indbyder til forhandlinger om, hvordan man kommer videre med den handlingsplan, er det så ikke lidt underligt, at de forhandlinger på en uge bliver skrottet af en ny minister?

Værsgo til ordføreren.

Det Konservative Folkeparti er præcis lige så optaget af at afsløre det, hvis folk snyder. Derfor er vi lige præcis lige så optaget som Enhedslisten af at foretage en rimelig og ordentlig kontrol, så vi sikrer, at enhver betaler sit, og det afsætter vi til enhver tid nok ressourcer til, ligesom vi er villige til at levere de værktøjer til SKAT, der skal til, for at man lever op til den målsætning. Så der er der ingen uenighed. Selvfølgelig skal vi kontrollere, om folk betaler det, de skal.

Vi vil bare ikke være med til på forhånd at kriminalisere nogen, fordi de ikke har evnet at tjene penge. Man skal jo huske, at en virksomhed, der er placeret i Danmark, som måske godt nok ikke genererer et overskud, der kan betales skat af, måske har flere hundrede medarbejdere, der jo betaler skat af den løn, de har, og hele den omsætning, der er, bliver der også betalt moms, skat og afgifter af. Så alene der betales der jo dog skat.

Men vi synes også, at der er nogle situationer, der ser underlige ud. Det er også derfor, der er gennemført det her analysearbejde. Men jeg synes overhovedet ikke, det er underligt, at en ny skatteminister først sætter sig grundigt ind i tingene og i øvrigt på det møde, som også hr. Frank Aaen var indkaldt til den 17. april, gør opmærksom på, at vi er i gang med et grundlæggende arbejde, der vil blive præsenteret for ordførerkredsen og udvalget, sådan at vi har et ordentligt grundlag at arbejde ud fra. De forberedende arbejder er i gang med at undersøge, hvorfor det er, at virksomhederne ikke betaler den skat, altså hvad årsagen bag det er, og det analysearbejde, der pågår vedrørende de underliggende elementer, skal vi selvfølgelig først kende, inden vi skrider til ny lovgivning eller tilfører ressourcer, som kan afhjælpe den problemstilling.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Jeg var jo også til det møde i april og var endda en meget aktiv deltager, for det er jeg, når det her emne kommer på dagsordenen. Jeg spurgte alligevel efter det helt enkle: Når en minister for cirka et år siden har lavet en handlingsplan, og, går jeg ud fra, har forberedt og i hvert fald fået indkaldt til forhandlinger, er det så ikke lidt mærkeligt – for normalt, når ministre overtager en ny post, fortsætter de jo det arbejde, som de tidligere ministre har lavet, det er jo det normale – at lige på det her punkt betød ministerskiftet et fuldt stop for nye initiativer? Er det ikke lidt underligt, at man på grund af et ministerskifte lige pludselig skrotter hele det forarbejde, der var lavet som forberedelse af forhandlingerne?

Værsgo til ordføreren.

Jeg vil som det første sige til hr. Frank Aaen, at det er muligt, at hr. Frank Aaen var aktiv på det møde og i udvalget, men hr. Frank Aaen var ikke mere aktiv end den konservative ordfører, for han er præcis lige så optaget af den her problemstilling og af, at vi får rettet de eventuelle fejl, der måtte være, men vi er bare nødt til at have bevis for, at der er fejl og mangler ved den indsats, der ydes i dag, før vi skrider til handling.

Hr. Frank Aaen ved jo også godt, at på det møde den 17. april fortalte den nye minister, hvad der var på vej. Og jeg er sikker på, at også den tidligere skatteminister ville have udskudt iværksættelse af ny lovgivning på det møde, hvis det er det, der skal til for at lukke hullet og for at afsløre, at nogle laver svindel og humbug og ikke betaler det, de skal.

Så jeg er fuldkommen overbevist om, at dagsordenen ville være præcis den samme fra den tidligere minister som fra den nye minister. Men jeg synes måske nok, at det ville være mere rigtigt, hvis hr. Frank Aaen adresserede det spørgsmål til netop skatteministeren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere med korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Niels Helveg Petersen, ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

For et par uger siden vedtog Folketinget et forslag til vedtagelse fremsat af Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti, hvor man karakteriserede den danske selskabsskat som robust. Jeg gjorde vrøvl over det dengang, og det mener jeg er fuldt berettiget, for selskabsskatten er under pres fra store selskaber, fra globaliseringen, kan man sige, og derfor vil jeg også sige tak til Enhedslisten, fordi man bringer spørgsmålet til debat her i Folketinget. Det er vigtigt, at Folketinget lægger pres på, vi må jo sige skiftende skatteministre, for at få deres fulde opmærksomhed henledt på de vanskeligheder, som ikke mindst multinationale selskaber skaber for vores selskabslovgivning. Det er vigtigt at presse på, og fra radikal side deltager vi gerne i det pres.

Når det drejer sig om multinationale selskabers skatteforhold, forekommer det mig tit nemmere at holde gode kritiske taler om dem, end det er at anvise de praktiske løsninger. Det er der mange gode grunde til. Skatteregnskabsforhold er stærkt komplicerede, og det er ikke så nemt at anvise de rigtige praktiske løsninger. Så meget des vigtigere er det at have opmærksomheden henledt på spørgsmålet.

Jeg er ikke i tvivl om, at skal vi på længere sigt finde bedre løsninger for et område som dette, kræver det øget internationalt samarbejde. Det kræver samarbejde om det, der foregår i OECD, og det kræver samarbejde inden for EU for at finde frem til bedre løsninger end dem, vi har i øjeblikket.

Jeg var ked af, da det blev publiceret, at skatteministeren nu ikke ville gennemføre den handlingsplan, som hans forgænger havde fremlagt, men jeg er i al fairness nødt til at sige, at der faktisk er lovende takter i det arbejde, der er i gang i SKAT, og at jeg tror, at det er et arbejde, der i de kommende år kan give gode resultater. Der er for mig ingen forhåbninger om, at der på dette område sker noget på denne side af et folketingsvalg. Forhåbentlig får folketingsvalget et udfald, der gør, at der kan lægges et meget større pres på i dette spørgsmål efter valget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Frank Aaen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg kan jo sige tak til Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Jeg havde håbet, at jeg også kunne sige tak til Dansk Folkeparti, for da debatten var oppe i offentligheden, og dengang vi lavede det her forslag, sagde Dansk Folkepartis finansordfører, hr. Kristian Thulesen Dahl, helt klart, at han var imod den nye skatteministers linje med at udskyde forhandlingerne. Han mente, det var rimelig kendt, hvad problemerne var, og sagde, at vi skulle gå til operationel handling, og at det ikke kunne gå hurtigt nok. Jeg troede i virkeligheden, at sådan et stærkt, klart udsagn måske kunne have tilladt, at Dansk Folkeparti i dag havde støttet vores forslag om at få gang i de forhandlinger, som den nuværende skatteminister aflyste. Men det skulle altså åbenbart ikke ske.

Før forhandlingerne her var jeg ovre at sige tillykke til tidligere skatteminister hr. Kristian Jensen, der fylder 40 år i dag. Jeg gik over og sagde til ham, at det tit er sådan, at når ministre er blevet forhenværende, så savner man dem; det måtte jeg også sige til ham. Jeg savner hr. Kristian Jensen som skatteminister, fordi hr. Kristian Jensen faktisk i sin tid fremsatte et forslag, som ville tvinge en lang række multinationale selskaber til at betale mere i skat her i Danmark, men forslaget blev trukket tilbage. Altså, ministeren fremsætter et forslag, som er gennembearbejdet og klar til vedtagelse, og der er flertal for det, men inden forhandlingerne er forbi, er det trukket tilbage.

Hr. Troels Lund Poulsen, den nuværende skatteministers forgænger, fremlagde, som vi har talt om i de korte bemærkninger, et helt katalog af muligheder for en forbedret indsats, herunder en genfremsættelse af temaet, som hr. Kristian Jensen foreslog. Derfor har jeg været nødt til at sige til hr. Troels Lund Poulsen, jeg ved ikke hvor mange gange, at han var min yndlingsskatteminister fra Venstre, fordi han på den måde lagde op til en ganske bred indsats på det her område. Vi ved, hvordan det gik, nemlig at hr. Troels Lund Poulsen blev forflyttet – jeg tror roligt, at man kan bruge udtrykket forflyttet for ikke at bruge et, der er værre – og blev så undervisningsminister og taget væk fra skatteområdet.

Nu har vi så fået en skatteminister, der åbenbart i højere grad forstår at lytte til, hvilke krav der er til en skatteminister i Danmark på det her område, nemlig at lægge området fuldstændig dødt, og det er sket. Ikke et ondt ord om det, der foregår ovre i skattevæsenet, for der foregår ganske meget, og det respekterer jeg, men det, der er brug for, nemlig nogle nye lovgivningsinitiativer, er lagt dødt.

Så kan man jo godt undre sig over, at en regering, som i virkeligheden har besluttet at tage fat i det og har lagt op til initiativer, der skal få selskaber som Kraft Foods, som Nestlé, som Q8, som Unilever, og hvad de hedder alle sammen, til at betale skat, bakker baglæns. For jeg kender godt det sædvanlige argument: Hvis vi nu siger til Nestlé, at de skal betale skat, så trækker de alle deres arbejdspladser ud af landet. Men hallo, de har ingen arbejdspladser at trække ud af landet, det har de gjort for længst. De har f.eks. nedlagt al isproduktion i Danmark for lang tid siden. Det, de har tilbage i Danmark, er kun dem, de skal bruge for overhovedet at kunne sælge deres varer og tjene deres penge, men ikke nogen produktion. På samme måde gælder det med langt de fleste af de multinationale selskaber, der er mest fremme i debatten: De har ikke arbejdspladser at trække ud af landet. Hvorfor bøjer man sig så for, at de bliver ved med at vise et nul år efter år, eller som det gælder for Q8, der er rekordholder og ikke har betalt skat i Danmark i 28 år; det er i al den tid, de har været her, så det må da siges at være godt gået. Man kan måske oven i købet tilføje, at Q8 kom til Danmark ved at købe et lillebitte olieselskab, som betalte skat, indtil de blev opkøbt. De selskaber kunne man jo have grebet ind over for. Det ville have været populært – det er jeg ikke spor i tvivl om.

Måske skal vi finde grunden et andet sted til, at ministre fra Venstre – efterhånden på stribe – er blevet tvunget til at trække tingene tilbage. Det er, fordi nogle af de forslag, som kunne tvinge udenlandske multinationale selskaber til at betale skat, også ville have fået danske multinationale selskaber til at betale skat. En af dem, der brokkede sig mest dengang – ja, faktisk i begge de tilfælde, hvor der blev fremsat forslag, som kunne have fået flere penge fra multinationale selskaber i statskassen – var jo A.P. Møller. Andre var Carlsberg og Danisco, og andre af dem, som ikke var så meget fremme i debatten, men som vi ved ville være blevet tvunget til at betale mere i skat, er FLSmidth, De Samvirkende Vognmænd og de allerstørste selskaber.

Det har vi brugt en del tid på at grave i i de senere år, fordi det viste sig, når vi så på de her store selskaber, jeg lige har nævnt, og som er nogle af landets allerstørste selskaber, at de igennem årene kun har betalt mellem 200 og 300 mio. kr. – tilsammen! – til den danske statskasse. Det er altså latterlig lidt for selskaber af den størrelse.

Jeg var for nogle uger siden til A.P. Møllers generalforsamling og spurgte, hvor meget A.P. Møller – Mærsk A/S betaler i selskabsskat i Danmark, når vi ser bort fra olien. De var så venlige at svare – det er jeg glad for – og svaret var 55 mio. kr. på 1 år. 55 mio. kr. for denne kæmpe koncern, for alle deres butikker, og hvad de ellers har af aktiviteter her i Danmark – det er jo stort set nul skat.

Sandheden er måske – nu skal jeg ikke være polemisk, men lige nævne det i forbifarten – at nogle af de selskaber, som betaler ret store tilskud til borgerlige partiers valgkampe her i landet, altså er lykkedes med gennem protester at stoppe initiativer, der skulle få multinationale selskaber både af dansk oprindelse og udenlandsk oprindelse til at betale den skat, de skal her i landet. Jeg er ikke spor i tvivl om, at der er en årsagssammenhæng der, men det tjener jo ikke regeringen til ære. Det tjener jo i virkeligheden to tidligere skatteministre til ære, at de lagde ting frem, som kunne have haft en virkning, men det er altså ikke godt for den siddende skatteminister at være den, der nu har sagt, at det ikke gennemføres. For det betyder altså, at store selskaber – både dem fra udlandet og dem, der har hovedkvarter i Danmark – slipper for at betale skat.

Nu skal vi jo heldigvis, var jeg lige ved at sige, have udvidet arbejdsåret for Folketinget – det klarer vi sikkert nok, det er helt i orden med os – og der bliver så et udvalgsarbejde, og jeg vil selvfølgelig arbejde lidt for, om ikke vi kan få Dansk Folkeparti lidt mere på rette spor. Det kan godt være, at Dansk Folkepartis ordfører sagde, at 1 uge er lige lovlig kort tid til at starte forhandlinger, men det ved jeg nu ikke, for forhandlingerne var jo forberedt. Men er der brug for lidt mere tid til at starte forhandlinger, siger vi da gerne det gennem et ændringsforslag. Så kan vi få truffet en eller anden beslutning her i Folketinget om, at der nu skal komme gang i forhandlingerne om at stramme skattelovgivningen vedrørende de multinationale selskaber, vil vi da absolut prøve at undersøge muligheden for det.

Men ellers må vi jo gå den anden vej, hvor vi hele tiden bliver ved med at afsløre de store selskaber, der ikke betaler skat, hvilket vi jo ved i et enkelt tilfælde har givet resultat, for McDonald's, der i 20 år aldrig havde betalt skat, betalte lige pludselig skat – lidt overraskende, men det fandt de altså ud af. Derfor har de meget bestemt sagt, at de nu betaler skat og ikke længere vil stå på vores liste over dem, der ikke betaler skat. Det viser jo lidt om, at vi hjælper skatteministeren en gang imellem med at få penge i kassen. Det gør vi gerne.

Med hensyn til nogle af de store milliardbeløb, der er blevet nævnt heroppefra, ved vi ikke helt, hvor mange af pengene der faktisk er kommet i kassen, for det er en hemmelighed, som Skatteministeriet ikke kan eller ikke vil afsløre, altså om de penge, de nævner, og som de har krævet at få mere ind i skat, faktisk er kommet ind i statskassen. Men jeg synes da godt, vi kan sige, at de afsløringer, vi har lavet igennem snart 10 år, nok har været med til at få nogle af de ting frem i lyset. Det bilder vi os da i hvert fald ind, stadigvæk dog uden at ville tage æren for en god indsats i skattevæsenet.

Men skatteministeren kan være evig forvisset om, at selv om det måske ikke skulle kunne lykkes at få det her forslag vedtaget i dag, vil der komme langt flere initiativer fra Enhedslistens side for at holde det her spørgsmål varmt.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Jeg synes simpelt hen, at noget af det groveste, jeg nogen sinde har hørt, er, at man står og beskylder de borgerlige partier for at være blevet bestukket til at give skattefritagelse til bestemte selskaber. Det er en meget grov beskyldning, og jeg synes i det hele taget, at man stiller noget af en stråmand op fra Enhedslistens side i et forsøg på at få det til at se ud, som om der findes det synspunkt her i Folketingssalen, at de multinationale selskaber ikke skal betale skat.

Hvis man gad lytte lidt til de taler, der er blevet holdt i dag, ville man være fuldstændig klar over, at alle sådan set er enige i det synspunkt, at selvfølgelig skal multinationale selskaber betale skat i Danmark. Problemet er af teknisk karakter, og det er meget kompliceret i forhold til beskatningsregler, transfer pricing osv. At lave så grov en forsimpling og komme med så grov en beskyldning, som Enhedslisten gør mod de borgerlige partier, synes jeg burde være under Enhedslistens værdighed. Det er det åbenbart desværre ikke.

Så vil jeg bare spørge, om ikke Enhedslisten kan anerkende, at en af de allerbedste ting, man kan gøre for at løse det her problem, ville være at gøre det, som regeringen har foreslået i dag, nemlig at sænke selskabsskatten, således at det ikke kan betale sig at spekulere i at undgå at betale skat i Danmark.

Så er det ordføreren, værsgo.

Det er fuldstændig korrekt, at sænker man selskabsskatten til 0 pct., er der heller ikke noget snyd. Det er rigtigt. Hvis det er den løsning, som Venstre og Konservative har, så velbekomme. Jeg er altså af den opfattelse, at selskaber skal bidrage til samfundet og til det samfund, som de lever godt af med hensyn til uddannelse, infrastruktur og alt, hvad der er. Men jeg indrømmer, at sænker man selskabsskatten til nul, er det slut med skattesnyd fra de selskabers side.

Hvad angår bestikkelse, vil jeg bare sige, at det da er bemærkelsesværdigt, at A.P. Møller kun giver penge til partier som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Jeg er nødt til lige at tilføje Det Radikale Venstre, men det var på grund af noget olie. Og jeg siger ikke, det er bestikkelse. Jeg siger bare, at det hænger sådan sammen, at der er nogle partier her i Folketinget, der får støtte fra de allerstørste virksomheder, og så er vi en hel del, der ikke får.

Hr. Rasmus Jarlov for anden korte bemærkning.

Grunden til, at der ikke er nogen, der vil støtte Enhedslisten, er, at alle kan indse, at Enhedslistens økonomiske politik er så katastrofal for samtlige samfundsgrupper i det danske samfund, at der ikke er nogen interesse i at hjælpe Enhedslisten. Det er sådan set det, der er grunden til det, og det er jo selvfølgelig ærgerligt for Enhedslisten, men det burde måske give anledning til nogle overvejelser om den økonomiske politik, som Enhedslisten har.

Som borgerlig er der ingen som helst grund til ikke at ville have de multinationale selskaber til at betale skat. Vi går ind for, at danskerne skal betale mindre i skat, og eftersom vi selvfølgelig anerkender, at det er nødvendigt at få skattekroner i kassen, ville det selvfølgelig hjælpe os med at opnå det mål, hvis vi kunne få multinationale selskaber til at betale noget mere i skat. Der er ingen fornuftige grunde til ikke at ønske, at multinationale selskaber skal betale skat, og det er derfor en underlig og populistisk, forsimplet beskyldning at komme med, at det sådan er med vilje, at man ikke har fået multinationale selskaber til at betale noget mere. Det er rent pop, det er ren populisme, det har intet at gøre med de holdninger, som findes i det danske politiske system.

Værsgo til ordføreren.

Jamen det er jo helt oplagt, at de store selskaber støtter f.eks. De Konservative, fordi de mener, de har en interesse i det. Det er der jo sådan set ikke noget mærkeligt i, og det er korrekt, at de ikke ville få så meget ud af at give os nogle penge – det er også fuldstændig korrekt.

Men måske kunne vi få at vide af De Konservative, hvor meget de får i støtte. Der må jeg altså virkelig rose Radikale Venstre: Der har vi fået at vide, at det er med 225.000 kr. til valgkampen fra A.P. Møller og Dansk Rederiforening. Men hvor meget får De Konservative fra A.P. Møller? Det synes jeg kunne være rart at få frem, så vi har åbenhed om, hvor meget der faktisk gives fra de her selskaber, fordi de mener, de kan tjene penge på det.

Så vil jeg bare til det der med, at alle vil det samme, sige: Nej, det vil alle ikke. Det, jeg har brugt lidt tid på her i debatten, er at opremse alle de forslag, der var forberedt af Venstres skatteministre. Alle de forslag, der var forberedt af Venstres skatteminister, og som jeg har rost og sagt at jeg vil støtte – alle sammen – er blevet trukket. Det er jo det, der er problemet: Man har trukket dem.

Jeg spørger stadig væk: Hvordan kan det være, at man trækker forslag, som virkelig ville have virket, bare fordi der kommer protester fra A.P. Møller og Carlsberg?

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)