Jeg tror, vi var mange, som blev negativt overrasket, da vi her for et par måneders tid siden første gang for alvor stiftede bekendtskab med de arbejdsmiljøforhold, der var i frisørbranchen.
Godt nok kunne man godt på baggrund af sine forholdsvis sjældne besøg sådanne steder konstatere, at der tit var en lugt, som antydede, at der var der måske ikke så sundt at være, men vi havde måske alligevel en opfattelse af, at arbejdsmiljøforholdene i Danmark var sådan, at der ikke kun blev taget hånd om en rimelig beskyttelse mod farlige kemikalier, når det handlede om medarbejdere i al almindelighed, men at det selvfølgelig i særdeleshed var sådan, når der var tale om medarbejdere, der var gravide.
Ikke mindst synes jeg jo, det var lidt chokerende at se den umiddelbare reaktion, der kom fra frisørmestrenes side på den kritik, der blev rejst.
Der var meget lidt forståelse for, at det godt kunne opfattes som mærkeligt og paradoksalt, at man som gravid frisør kunne gå ind på Miljøstyrelsens hjemmeside og se, hvad man skulle gøre for at beskytte sit kommende barn mod at risikere at lide nogen overlast og få en lang række gode råd til, hvad man skulle undgå af stoffer, for så derefter at kunne konstatere, at det var sådan nogle, man gik og arbejdede med hver eneste dag på sit arbejde.
Det har jo givetvis skabt meget usikkerhed og nervøsitet og også en stor risiko for, at det faktisk
har
konsekvenser.
For vi må jo sige, at der er en række af de her stoffer, som man enten ved er farlige, eller som man anser det for at være meget, meget sandsynligt er farlige, og da vi så ydermere ved, at effekten i forhold til fostre er større, end den er i forhold til voksne mennesker, ja, så er det jo helt klart, at det her er et meget, meget alvorligt problem.
Det er jo så til gengæld meget glædeligt at høre ministerens tale i dag, for jeg synes, at hun her gav meget klart udtryk for, at hun var meget optaget af at få problemet løst.
De forslag, hun havde til, hvad man skulle gøre, ligger efter min opfattelse meget tæt på det, som Enhedslisten har foreslået, så hvis der skulle være nogle nuancer – og det må der have været, siden ministeren ikke kunne støtte vores beslutningsforslag – skal vi, vil jeg sige, ikke lade det skille os ad; det tager vi med.
Jeg synes, det var meget positivt, og jeg er selvfølgelig også glad for, at frisørmestrene nu har tilkendegivet, at de sådan set er indstillet på at gå ind i at finde en løsning.
Jeg tror dog nok, at det har spillet en vis rolle i forhold til, at der nu er blevet en velvilje over for at finde en løsning, at der har været mediemæssig omtale af problemstillingen.
Jeg vil da også takke Dansk Folkeparti for, at man ikke var så præcis med, at man ikke kunne støtte vores beslutningsforslag, da man udtalte sig til medierne, som man var i dag.
Der kunne jeg selvfølgelig godt have trampet lidt rundt i, hvordan hr.
Jørn Dohrmann kan sige, at man vil støtte et forslag, og hr.
Bent Bøgsted ikke kan.
Men når effekten er, at hr.
Bent Bøgsted i dag kan sige, at man er gået i gang med at løse problemerne, så det er jo ikke nødvendigt at genere regeringen ved at støtte et beslutningsforslag fra Enhedslisten.
For der er taget fat om det, og det er jeg sådan set helt med på og synes er rigtig godt.
Jeg er glad for, at ministeren i sin tale helt af sig selv, kan vi sige, også nævnte, at man jo har løst en tilsvarende udfordring på malerområdet på en rimelig tilfredsstillende måde, og at det også var den vej, man skulle betræde.
Jeg er jo sikker på, at de mennesker, som sidder og træffer afgørelser i de forskellige brancheorganisationer, både i fagforeningerne og blandt arbejdsgiverne, selvfølgelig lytter til, hvad der bliver sagt her, og vel også har forstået det klare signal om, at der er en klar forventning om, at der findes en tilfredsstillende løsning på det problem, der eksisterer her, og at løsningen findes rimelig hurtigt.
Så det synes jeg sådan set er en meget god udgang på debatten.
Så jeg synes sådan set ikke, der nødvendigvis er nogen grund til at trække sagen yderligere i langdrag, for jeg vil bare sige, at jeg synes, det har været meget tilfredsstillende, at der har været den vilje til at gribe ind.
Jeg har samme opfattelse som hr.
Torben Hansen, nemlig at skulle det imod forventning vise sig, at der i nogle organisationer er nogen, som tror, at man, når vi har haft den her debat og roen sænker sig, så kan begynde at trænere igen, så kan jeg i hvert fald love, at vi fra Enhedslistens side nok skal sørge for at følge sagen opmærksomt.
Her tror jeg da vi vil få hjælp fra mange andre, inklusive ministeren, og så vil vi selvfølgelig tage nogle yderligere initiativer, hvis man ikke kan løse den her problemstilling igennem en forhandlingsvej og en dialog mellem de parter, der er på området.
Men jeg vil bare sige, at beskæftigelsesministeren i hvert fald kan være helt sikker på, at jeg går herfra i aften og er glad og tilfreds, og hvis jeg indimellem skulle give udtryk for mindre tilfredshed med ministeren, har det jo selvfølgelig været fuldt berettiget, men til gengæld er det også rimelig berettiget at være tilfreds i aften, så det er jeg.