Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 125:

Forslag til folketingsbeslutning om stalking.

Af Peter Skaarup (DF) m.fl.

(Fremsættelse 05.04.2011).

Beslutningsforslaget handler om stalking, der vistnok er et nyt dansk ord, men det udtales på engelsk, har jeg fået at vide, og vi finder vel under debatten her ud af, hvad det betyder.

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Beslutningsforslaget om stalking går ud på at pålægge regeringen hurtigst muligt at fremsætte et lovforslag med en særskilt bestemmelse om netop kriminalisering af stalking. Efter beslutningsforslaget skal der i den forbindelse indføres en klar definition af stalking, og stalkere skal kunne idømmes en straf uden forudgående tilhold. Det foreslås også, at der bliver indført en række initiativer i forhold til stalking, herunder hurtigere sagsbehandling, systematisk registrering hos politiet, ændring af bevisvurderingen, styrkelse af offerets retsbeskyttelse, erstatning og alternativer til fængselsstraf og at gøre det nemmere at tvangsindlægge psykisk syge stalkere.

Jeg vil starte med at slå fast, at jeg ser meget alvorligt på tilfælde, hvor en person bliver udsat for chikane og forfølgelse. Det er en meget ubehagelig og ofte utryg situation for offeret, og det er vigtigt, at der i disse sager reageres hurtigt og konsekvent. Jeg lægger stor vægt på indsatsen for både at hjælpe og støtte ofrene i disse sager og på en klar og konsekvent retshåndhævelse over for gerningsmanden, som står bag chikane og forfølgelse. Derfor har jeg også stor sympati for de intentioner, der ligger bag beslutningsforslaget, men som jeg vil redegøre for i det følgende, kan regeringen dog ikke støtte forslaget her og nu. Efter de gældende regler er det jo sådan, at politiet kan gribe ind over for stalking ved efter straffelovens § 265 at meddele en person et polititilhold. Med et tilhold forbydes den pågældende at trænge ind på den anden eller skriftligt at forfølge eller på anden lignende måde forulempe den anden. Overtrædelse af et tilhold bliver straffet med bøde eller med fængsel i indtil 2 år.

Bestemmelsen omfatter en bred vifte af krænkelser, og der behøver ikke at være tale om krænkelser, som i sig selv er strafbare. Der kan f.eks. også meddeles tilhold ved hyppige uønskede personlige eller telefoniske henvendelser, eller hvis gerningsmanden gentagne gange uønsket sender f.eks. blomster til den forurettede. Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan der også være tale om forhold, som i sig selv udgør en overtrædelse af andre bestemmelser i straffeloven, f.eks. om vold eller trusler. I de tilfælde, hvor tilholdet er rettet mod handlinger, som ikke i sig selv er strafbare, er tilholdet med til at gøre det klart for gerningsmanden, at hans eller hendes henvendelse er uønsket, og at fortsatte henvendelser til den, der beskyttes af tilholdet, herefter vil være strafbare. I den forbindelse skal det nævnes, at Rigsadvokaten i 2008 har udsendt nogle nye retningslinjer, bl.a. for at sikre en ensartet og effektiv anvendelse af polititilhold.

Selv om der efter de gældende regler altså er mulighed for at gribe ind over for stalking, er det efter regeringens opfattelse væsentligt løbende at se på, om indsatsen på dette område kan styrkes for at beskytte personer mod at blive udsat for forfølgelse og chikane. Det er som nævnt væsentligt, at der bliver reageret hurtigt, målrettet og effektivt for at sikre ofrenes sikkerhed og tryghed.

Justitsministeriet har derfor bedt Strafferetsplejeudvalget om at gennemgå gældende regler og praksis vedrørende meddelelse af tilhold og at overveje, om der er behov for ændringer, navnlig for at sikre en bedre beskyttelse af ofrene. Udvalget skal i den forbindelse bl.a. overveje, om der bør kunne straffes for fredskrænkelser, forfølgelse m.v., selv om der ikke forudgående er givet et tilhold.

Nu har der jo i forbindelse med det forslag, vi netop har diskuteret, været en del diskussion om tidsterminerne i forbindelse med sådan noget udvalgsarbejde, og der kan jeg så meddele, at Strafferetsplejeudvalgets betænkning om denne sag forventes at foreligge inden for få måneder. Jeg vil også nævne det møde om stalking, som jeg havde med retsordførerne i sidste måned, hvor de tilstedeværende havde lejlighed til at give deres holdninger til kende. De meget nyttige input og ideer, som jeg fik på mødet, vil sammen med konklusionerne i Strafferetsplejeudvalgets kommende betænkning indgå i forberedelsen af et nyt lovforslag, som jeg agter at fremsætte i den kommende folketingssamling.

Jeg finder det således rigtigst i første omgang at afvente Strafferetsplejeudvalgets betænkning, inden der tages nærmere stilling til de spørgsmål, som rejses i beslutningsforslaget, og regeringen kan dermed ikke støtte beslutningsforslaget, men vil altså afvente udvalgets betænkning, inden vi tager et initiativ.

Tak til ministeren. Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Tak for ordet, formand. Også tak til Dansk Folkeparti for at have fremsat det her forslag, B 125, som det rent teknisk hedder i sproget herinde, om at regeringen hurtigst muligt skal komme med et forslag, som indfører en særskilt bestemmelse i straffeloven, som kriminaliserer stalking.

Det er jo helt uomtvisteligt, at der er mennesker – desværre nok også en del mennesker, og flere end man umiddelbart tror – som i det her land bliver forfulgt af såkaldte stalkere, og for hvem tilværelsen bliver forpestet i voldsom grad af personer, som bevidst, ubevidst eller misforstået forsøger at opretholde en kontakt eller en forbindelse med dem, en kontakt, som de pågældende bestemt ikke ønsker. Det udvikler sig altså til en besættelse, og for den forfulgte bliver det en gene, som medfører nedsat livskvalitet og mange praktiske besværligheder i dagligdagen. Der er uomtvisteligt tale om et alvorligt spørgsmål.

Jeg synes også, man må sige, at regeringen og justitsministeren har forholdt sig resolut og seriøst til problemstillingen. Der har jo løbende været drøftelser om dette fænomen og problem, og senest har der for få uger siden været en grundig drøftelse ovre hos justitsministeren, hvor han har diskuteret med retsordførerne og fået forskellige relevante input til det arbejde, som ministeren jo har igangsat i Strafferetsplejeudvalget.

I Venstre betragter vi dette som en alvorlig problemstilling, og vi tager den meget seriøst. Vi tror, der skal ske noget på området. Vi synes ikke, at det, med alt det, der nu i øvrigt er sat i gang, er tiden til her i Tinget at vedtage DF’s beslutningsforslag. Det vil være rigtigst og sagligst, at vi afventer Strafferetsplejeudvalgets betænkning og så i øvrigt lader ministeriet og Strafferetsplejeudvalget sammen bearbejde de input, som de forskellige retsordførere for partierne for nylig afgav på mødet i Justitsministeriet.

Så er vi indstillet på, at der derudfra skal ske handling, og det er min opfattelse, at det også er ministerens indstilling, og at der allerede lægges an til handling i den kommende Folketingssamling. Det vil være rigtigst at afvente den procedure, og det er vi indstillet på fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Fru Karen Hækkerup som ordfører for Socialdemokraterne.

Problemet med stalking har været kendt i lang tid, og vi har også haft mange drøftelser af det herinde. Det var egentlig oprindelig SF, der satte det på dagsordenen, og som så senere sammen med os fremsatte et beslutningsforslag, som vi allerede har haft til behandling. Allerede for lang tid siden besluttede man jo at nedsætte et udvalg, der skulle se på, om der kunne komme en lovændring, og det er det arbejde, der nu er blevet redegjort for.

Så jeg ved ikke, hvorfor Venstre har så travlt med at takke Dansk Folkeparti for nu at sætte den her sag på dagsordenen. Det må måske skyldes nogle andre dagsordener end lige den her, for det er da lidt fjollet, at vi skal stå og bruge Folketingets tid på noget, der allerede er sat i gang. Det siger jeg med al den respekt, der er for ofre for stalking. Det her handler bare om, at Dansk Folkeparti fremsætter et forslag, som allerede er sat i gang, og som vi andre sådan set har arbejdet med ganske længe. Vi kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag, eftersom det, der allerede er sat i gang, er startet. Tak.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Jeg synes, at det var lige lovlig hurtigt, at det her forslag blev afvist. Jeg synes, det var lidt hurtigt.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge fru Karen Hækkerup, om fru Karen Hækkerup ikke er enig i, at det her jo ikke bare er et spørgsmål om at afvente et udvalgsarbejde. Det her er også et spørgsmål om, at man har nogle holdninger til, hvad der skal ske, når det udvalgsarbejde er færdigt. Det er jo fint nok, at der er nogle, der sidder og arbejder med det, men det duer jo ikke, at vi igen deponerer vores holdning til, hvad vi så rent faktisk vil gøre, i det udvalg. Vi skal se på, at vi altså har en situation, hvor dem, der bliver udsat for det her fænomen, bliver udsat for det på en måde, hvor der skal ske noget meget hurtigt, fra man bliver udsat for det, til nogen griber ind over for det.

Med det vil jeg egentlig spørge fru Karen Hækkerup: Vil Socialdemokraterne være indstillet på at forhøje strafferammerne kraftigt for dem, der udsætter andre mennesker for forfølgelse på helt urimelig vis over meget lang tid?

Ordføreren.

Skal vi så diskutere strafferammer, eller skal vi diskutere det her forslag? Når vi taler om stalkere, har straffen egentlig ikke det store at sige. Der er det behandling, der skal til, hvis de her mennesker skal holde op med at forfølge deres ofre. Jeg synes selvfølgelig godt, at vi kan tage en drøftelse af strafferammen, og hvor høj det er rimeligt at den skal være, men det, der er det vigtige for ofrene, er jo, at den chikane, de er udsat for, holder op. Og den holder ikke nødvendigvis op, ved at man får en straf. Der skal altså behandling til.

Når hr. Peter Skaarup spørger, hvad vi egentlig kan gøre, og hvorfor Socialdemokraterne ikke støtter det her forslag, må jeg sige: Fordi vi allerede har sat det på dagsordenen. Socialdemokraterne har sammen med SF og oppositionen sørget for, at der i Folketinget har været afholdt en høring, hvor jeg endda også tror at hr. Peter Skaarup selv var til stede, og jeg ved, at hr. Peter Skaarup derfor kender alle partiers holdning her i Folketinget til, hvad vi skal have gjort for at hjælpe de her ofre for stalking. Det her er en sag, vi har snakket om mange gange, og midt i den her proces, som altså er sat i gang, om, at der skal laves en lovændring, kommer Dansk Folkeparti så med sit eget forslag, og det synes jeg da bare er fjollet, for vi andre er jo allerede i gang.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tror altså, at fru Karen Hækkerup lider lidt af en erindringsforskydning. Den høring blev etableret, efter at Dansk Folkeparti bad om, at det kom på dagsordenen i Folketingets Retsudvalg, og vedtaget blev den så – tror jeg – med Socialdemokraternes, De Radikales og SF's støtte, alle partiers støtte. Alle var enige om, at det var en god idé at få belyst de her ting på foranledning af et forslag fra Dansk Folkeparti.

Men uanset det vil jeg sige, at når jeg taler om strafferammer, taler jeg jo om, at det ene ikke behøver at udelukke det andet. Det er rigtigt, som fru Karen Hækkerup siger, at mange af dem, der udsætter andre mennesker for stalking, skal behandles. Men for at de kan behandles, kræver det jo ofte, at der falder en dom, og at der er en konkret straf. Det kan både være med polititilhold og i en længere periode, end det er tilfældet i dag. Det skal kræve mindre, kan man sige, at få etableret det polititilhold, og det skal også være sådan, at den fængselsstraf, der i de grove sager bliver givet, bliver meget længere, end det er tilfældet i dag, hvor nogle får en meget kort fængselsstraf med det resultat, at de kommer ud igen og fortsætter deres forfølgelse. Så det handler også om straf, det handler om længere straffe for dem, der udsætter andre mennesker for forfølgelse.

Ordføreren.

Jeg kommer til at tænke på, når hr. Peter Skaarup taler om, at vi skal have længere straffe, at så må der være noget konsekvens, for hvis der skal flere mennesker længere tid i fængsel, må man bygge nogle flere pladser. Vi står lige nu og mangler over 200 fuldtidsfængselspladser. Et af de andre lovforslag, vi behandler her i Folketinget lige nu, og som Dansk Folkeparti vil stemme for, er, at man skal løslades på halv tid.

Det vil sige, at så kan man få en kæmpe lang straf ved domstolene, men hvis man opfylder noget for noget-ordningen, kan man komme ud efter halv tid. Jeg synes, at det var mere reelt, at man gav den straf, man syntes folk skulle have, at man sørgede for, at der var de pladser, der var brug for, at man sørgede for, at der var den behandling for de mennesker, som har behov for den, og at man sørgede for at tage hånd om ofrene. Jeg synes, at Dansk Folkepartis retspolitik bliver meget skinger, når man taler om at forhøje straffe, samtidig med at man sætter folk ud, og så fremsætter man forslag, der allerede er vedtaget. Jeg synes ærlig talt, at det er noget fjolleri.

Tak til ordføreren. Fru Karina Lorentzen Dehnhardt som ordfører for SF.

Jeg bliver nok også nødt til at samle bolden op efter fru Karen Hækkerup her og skælde Dansk Folkeparti lidt ud, for allerede i 2009 fremsatte vi jo et forslag om lige præcis at kriminalisere stalking. Og det ærgrer mig da, at vi ikke er kommet længere, end vi er på nuværende tidspunkt, men jeg er også glad for, at vi faktisk er enige om nu, at der skal en kriminalisering til, at der kommer til at ske noget, og at det oven i købet kommer til at ske ret hurtigt: Allerede i næste samling vil der komme et lovforslag, som retter op på de her skævheder. Derfor synes jeg ærlig talt, at Dansk Folkeparti burde have trukket det her forslag, i respekt for at vi faktisk alle sammen, inklusive Dansk Folkeparti, har siddet på et møde og givet udtryk for, hvad det er, vi mener der skal gøres.

Vi – flere af os, der er til stede her i salen – deltog jo i en høring lige præcis om stalking, og der lærte vi bl.a., hvor godt det vil være, at der kommer en hurtig reaktion. Det er faktisk afgørende for, om stalkingen holder op. Vi har også hørt på, at det faktisk ikke i mange tilfælde nytter særlig meget at straffe. Der var en kvinde, der kunne berette om, at hendes stalker havde været sat ind i en periode, men havde genoptaget stalkingen efterfølgende, og derfor er det altså afgørende, at vi også stiller op med de nødvendige behandlingsmuligheder, når vi vælger at straffe på det her område.

Det var også i høj grad et ønske fra ofrenes side at blive anerkendt som ofre, og det handler om adgang til erstatning, psykologhjælp og bistandsadvokat. Så jeg synes bestemt, der er nogle områder at tage fat på. Ofrenes beretninger er grufulde, og man kan jo slet ikke forstå, at det kan lade sig gøre at forfølge et andet menneske på den måde, uden at politiet skulle kunne have redskaber til at gribe ind på nuværende tidspunkt. Jeg er glad for, at vi alle sammen har sikret, at det nu faktisk også bliver til virkelighed, nu kommer vi faktisk det skridt videre, og det kommer oven i købet i politisk henseende til at ske meget hurtigt.

Hr. Peter Skaarup for en kort bemærkning.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt annoncerede, at der skulle skældes lidt ud på Dansk Folkeparti. Jeg synes så ikke, der rigtig kom noget skældud – altså, de skældud, jeg er vant til at få, er lidt hårdere end det her. Men o.k., der må vi så se, om det kan komme nu.

Uanset det vil jeg spørge fru Karina Lorentzen Dehnhardt: Vi er enige om sigtet, nemlig at der skal ske en definition af stalking, og at der skal laves en særlig antistalkinglov, men ud over det, er der vel ikke noget i vejen for, at vi allerede nu kunne tilkendegive, altså meddele omkring os, at strafniveauet på det her område simpelt hen bare er for lavt? De straffe, der gives, er jo ikke nogle, der aftvinger respekt overhovedet, og kombineret med behandlingsstraffe ville det være noget, der kunne komme til at virke over for dem, der gentagne gange forfølger andre mennesker på den måde, som stalking er udtryk for. Kunne vi ikke være enige om det allerede nu og måske sende det signal samlet til justitsministeren, at det skal med i det lovforslag, der så forhåbentlig kommer efter sommer?

Ordføreren.

Det er jo en fuldstændig absurd diskussion, for området er ikke kriminaliseret endnu, og dermed findes der ikke en straf. Så derfor giver det heller ikke mening at snakke om højere straffe på nuværende tidspunkt. Jeg er optaget af, at det her hører op.

Når man lytter til ofrenes beretninger, kan man slet ikke forstå, at de i så mange år har måttet leve med den forfølgelse. Det vigtige for mig er at sørge for, at det hører op. Om det så er behandlingsdomme af en vis længde, der skal til, må vi jo så se på, når det her arbejde er afsluttet, for så har vi forhåbentlig nogle gode råd til, hvordan det kan lade sig gøre.

Men jeg kan ikke forstå, at vi rejser den diskussion her og nu. Vi har alle sammen, inklusive Dansk Folkeparti, for længst afgivet vores indstilling til, hvad der skal ligge i et lovforslag, og så er det for mig at se fuldstændig nytteløst at stå og tage det her endnu en gang. Det er spild af Folketingets tid.

Hr. Peter Skaarup.

Nu bliver jeg lidt forvirret, for fru Karina Lorentzen Dehnhardt siger, at man i dag ikke kan straffe for at forfølge andre mennesker, som stalking er udtryk for. Det må jeg sige at jeg jo slet ikke er enig i. Der er da heldigvis nogle, der bliver straffet. Selv om der ikke er en konkret definition i straffeloven, der handler om stalking, så er der jo nogle andre paragraffer, der enten samlet eller enkeltvis kan bruges i den her sammenhæng, som vi taler om.

Vi havde jo på den høring, som vi begge to var til i Retsudvalget, besøg af en repræsentant for Nordsjællands Politi, der i øvrigt kunne fortælle, at der kun var én stalkingsag i Nordsjællands Politis område. Det virker jo i sig selv lidt mærkeligt, at der ikke var flere sager, i betragtning af de mange sager, man hører om. Men det, som vedkommende sagde, var, at der var brug for højere straffe på det her område. Der var brug for zoneforbud, der var brug for opkvalificering af politiets redskaber i form af mulighed for aflytning i de her sager.

Så der var mange konkrete forslag til, hvad der kunne gøres, og det er så bare et af dem, jeg spørger om: Hvad siger SF til højere straffe, som jo er et virkemiddel, der kan bruges?

Ordføreren.

Det er jo klart, at i de tilfælde, hvor der er tale om trusler eller decideret vold, hvad der også kan være i forbindelse med stalking, så er der en mulighed for at gribe ind allerede i dag. Men vi har netop hørt på selve høringen, at straffene ikke altid er særlig afgørende for, om selve stalkingen køre op. Det kan være behandling af gerningsmanden, der er det.

Men der, hvor vi jo mangler en definition, er, når det f.eks. handler om, at en person sender 100 breve til en anden person, som vedkommende ikke ønsker – eller sender sms’er om, at vedkommende har overvåget den anden: Jeg ved, hvor du var klokken dit og dat; der så jeg, at du mødtes med den og den, som havde det tøj på.

Det kan være ubehageligt og intimiderende, og det er faktisk ikke ulovligt på nuværende tidspunkt. Det er jo det, vi i SF har ønsket skulle blive kriminaliseret, så politiet får nogle muligheder for at skride ind på et tidligere tidspunkt og give et tilhold. Det var også en del af vores forslag, at man på en eller anden måde skulle kunne skride ind med et tilhold på et tidligere tidspunkt. Det gør i virkeligheden også, at man får sat skred i sagen, så stalkeren måske hurtigere kan få en behandlingsdom, som er det, der sikrer, at stalkingen hører op.

Tak til ordføreren. Det er hr. Tom Behnke som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Stalking er jo et nyt begreb, men jeg tror ikke, at indholdet er nyt, jeg tror faktisk, at det er noget, der har fundet sted i rigtig, rigtig lang tid. Det at man bliver forfulgt af nogle, som stalking jo betyder, er et ganske alvorligt problem. Det er et alvorligt problem, at der er nogle mennesker, der ikke kan forstå, at man skal lade andre være i fred, at andre mennesker også har grænser for, hvad de vil finde sig i, og hvad de kan være med til, at vi hver især har en personlig frihed, som ikke skal krænkes af andre. Uanset hvad motivet kan være for stalking, skal man lade være med at gøre det, for den uønskede chikane, som det jo er, er ofte meget, meget voldsom i forhold til den, det går ud over, og påvirker ofret meget, meget voldsomt.

Derfor er det helt relevant, at vi får set på det her med stalking og får gjort noget ved det, for det er helt uhørt, at der er nogle, der på den måde kan blive forfulgt og krænket. Vi har jo allerede i dag nogle regler, der kan samle op på det her. Der er muligheder for, at man kan give et tilhold, altså at ofret henvender sig til politiet og siger, at vedkommende bliver forfulgt på den og den måde, så kan politiet gå til den person, der forfølger, og sige: Det må du ikke. Man kan give et tilhold om, at vedkommende ikke må opsøge den pågældende.

Men der er noget, der tyder på, at politiet har lidt svært ved at håndtere de regler, i hvert fald nogle steder i landet mere end andre, for når jeg hører forskellige politifolk fra landet give forskelligt udtryk for, hvordan man bruger de her regler, er der noget, der tyder på, at det måske godt kunne gøres noget bedre. Jeg tror, at man måske alle steder i politiet kunne lære noget af de steder, hvor det fungerer bedst, og det vil jeg gerne opfordre til at man gør allerede nu, for afgørelsen på spørgsmålet, om der skal være nye love, nye regler, nye måder at gøre tingene på, ligger lidt ud i fremtiden, men indtil det sker, synes jeg i den grad, at man internt i politiet har behov for at kigge på hinanden og finde ud af, at de steder, hvor man faktisk kører de her sager på en rigtig fornuftig og hurtig måde, kunne andre politikredse måske lære noget af.

Så den opfordring vil jeg gerne give, for de, der bliver krænket, bliver det altså stadig væk, og de vil også blive det i månederne fremover, indtil vi får lavet nye regler. Der vil formentlig også være nogle, der vil blive forfulgt, efter vi får lavet nye regler, men så har vi måske et endnu stærkere redskab at tage fat i. Det, der ligger i fremtiden, er jo, som flere har været inde på, at Strafferetsplejeudvalget er blevet bedt om at se på det her. I politisk sammenhæng har de oven i købet fået en meget, meget kort tidsfrist til at komme med et konkret, et fagligt og sagligt indspil til os politisk, sådan at vi kan tage stilling til, om vi skal lave en egentlig ny bestemmelse i straffeloven, der handler om stalking. Der bliver det så opgaven at få den afgrænset, sådan at vi præcis ved, hvad der ligger i udtrykket, hvornår det er det ene og det andet, også sådan, at potentielle gerningsmænd ved, hvad det er, de skal forholde sig til, hvad det er, der er lovligt, og hvad det er, der er ulovligt, men det kunne også være, vi fik nogle indspil til, hvordan den eksisterende ordning, som stadig væk vil fungere, fungerer.

Uanset om vi laver en paragraf, vil den eksisterende ordning med at give tilhold jo stadig væk være til stede. Den kan også bruges i alle mulige andre sammenhænge, men den vil også være til stede i forhold til den her type sager. Så der kunne det også være, at vi fik et indspil til, hvordan ikke så meget vi, men myndighederne, politiet, domstolene i endnu højere grad og endnu bedre kunne benytte de muligheder, der rent faktisk findes i dag. Jeg er helt overbevist om, at det her kan gøres bedre. Der er nogle, der har vist, at det kan gøres bedre, og derfor er der god grund til at gøre det.

Men på nuværende tidspunkt afviser vi beslutningsforslaget her, og det er altså ud fra, at der ikke er nogen grund til at løbe en åbentstående dør ind, arbejdet er allerede i fuld gang.

Tak til ordføreren. Så er det fru Lone Dybkjær som ordfører for Det Radikale Venstre.

Som nogle ordførere allerede tidligere har nævnt, er det jo en sag, der har været diskuteret godt og længe, bl.a. på foranledning af SF, og derfor virker det lidt underligt, at DF absolut nu pludselig skal til at tage det her forslag frem. Men jeg er fuldstændig klar over, at det selvfølgelig er for at markere sig, og herinde er det, fordi DF vil sige, at vi ikke har nogen holdning – vi, der nu afventer det videre arbejde på det her område. Så det vil jeg sådan set ikke bruge meget mere tid på. Jeg synes, at processen er godt i gang med det her forslag, og vi afventer nu, hvad der kommer frem, og vil diskutere det videre på det tidspunkt. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Stalking er, som mange har været inde på, et ganske alvorligt problem for dem, der bliver udsat for det. Derfor vil jeg også gerne som andre takke SF for, at de for et par år siden satte det på Folketingets dagsorden, igangsætte det arbejde, der førte til, at vi, samtlige Folketingets partier, for nylig blev enige om, at der skulle ske noget, og at der er blevet sat et arbejde i værk, som vil føre til, at vi meget snart vil få et lovforslag fremsat, og at der også vil komme forslag til, hvad der i øvrigt skal iværksættes af foranstaltninger for både at prøve at sikre, at man bedre kan tage hånd om dem, der bliver ofre for stalking, og at man kan gribe ind over for gerningsmændene og også kan straffe dem og give dem behandling, og hvad der ellers måtte være behov for.

Så ligesom de øvrige ordførere forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor Dansk Folkeparti opretholder det her beslutningsforslag, når alle Folketingets partier er enige om, at der skal iværksættes tiltag. De tiltag er iværksat, og der kommer til at ske noget på området.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Skaarup.

Jeg takker for en positiv debat, synes jeg, om det her forslag. Selv om der var nogle, der måske sådan samtidig med, at de var positive, følte sig lidt foranlediget til muligvis at skælde lidt ud – jeg synes ikke, det blev til så meget skældud, men lidt var der måske – synes jeg da set i forhold til, hvad der i øvrigt er sket under debatten, at det har været en udmærket debat. Jeg er så ikke enig med f.eks. fru Line Barfod, der til sidst sagde, at det har været et sådan nærmest unødvendigt forslag – eller unødvendigt at debattere dette i Retsudvalget. Det er jo ikke ret lang tid siden, at vi netop deltog i et møde med justitsministeren, hvor justitsministeren indkaldte partierne, og hvor ministeren var interesseret i at få en diskussion med os om, hvad der er af gode ideer og holdninger på det her område, inden at Straffelovrådet ret snart så kommer med en melding. Og det er vel et udtryk for, at der er behov for, at vi på nogle områder her strammer lovgivningen ganske alvorligt, og at der også er interesse for at diskutere det, ud over at Straffelovrådet er blevet sat i gang med emnet for noget tid siden.

Optimismen med hensyn til dem, der hjælper os med de her ting, er jeg igen måske ikke den, der deler allermest, for igen kan vi jo altså godt her i Folketinget tage stilling til ting, uden at vi nødvendigvis skal have en hel masse analyser frem og tilbage fra nogle andre end os selv af, hvad der skal ske. Der har vi i vores beslutningsforslag jo anført nogle af de ting, som vi synes det er helt oplagt at tage fat på, og det behøvede vi ikke nødvendigvis at have Straffelovrådet eller andre råd til at gå ned i ret mange detaljer i forhold til.

Jeg tror, man sagtens, når man hører de beretninger, man hører fra nogle af dem, der udsættes for stalking, kan sætte sig ind i, at det er nogle meget lave straffe, der gives på det her område, og at de tilhold, som egentlig skulle fungere ved, at man ikke må nærme sig med et bestemt område eller en bestemt person, ikke fungerer tilstrækkelig effektivt. Og for nogle af os var det også en øjenåbner, at en psykolog fra det psykiatriske hospital i Risskov kunne fortælle, at skal man stoppe de her stalkere, skal det gøres inden for de første 14 dage, hvis man skal være sikker på, at det har en effekt. Derfor er der nogle ting her, som trænger sig på.

Der er også hele området omkring forældreansvarsloven, som jo ligger i et særligt regi og bliver diskuteret i øjeblikket med justitsministeren, hvor der givetvis er behov for nogle opstramninger, fordi nogle benytter sig af den ene chance efter den anden til at rejse de her sager om forlængelse af diskussioner vedrørende forældremyndighed. Så det er bestemt et område, som det ikke bare er nok at vi lader nogle vurdere med hensyn til, hvad der skal ske. Vi skal også selv ind i debatten og selv foretage nogle prioriteringer. En af de ting, som var meget interessant på vores høring i Retsudvalget med forskellige eksperter på det her område, var også, at repræsentanten for Nordsjælland Politi kunne fortælle, at der er brug for, hvis politiet skal gå mere aktivt, på en mere helstøbt måde ind i de her sager – på nogle områder kan man selvfølgelig godt gøre det allerede i dag – f.eks. zoneforbud over for dem, der udsætter andre for stalking; der er brug for bedre behandling, behandlingsstraffe; der er brug for aflytning af dem, der bliver ved og ved og ikke kan forstå, at man ikke skal forfølge andre mennesker.

Så der er sådan set nok at tage fat på. Det, vi så bare håber på, er, at der er villighed, når vi når hen på den anden side af ekspertudvalgets vurderinger, så det ikke bliver noget med, at vi siger: Nå ja, det så meget godt ud – og så bliver der i øvrigt ikke gjort mere. Men der synes jeg, jeg trods alt opfatter de meldinger, der er kommet i dag i Folketinget, som tegn på, at det er en sag, der ses på med stor alvor. Jeg synes også, og regeringspartiernes ordførere var meget opmærksomme på, at der her er et behov, som vi skal tage seriøst.

Tak til ordføreren. Hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Det er kun et opklarende spørgsmål, for jeg er helt med på, at sådan et forslag selvfølgelig bliver skrevet i al hast, for at man kan nå at få det med, få det behandlet i Folketinget og sådan noget, og jeg kunne såmænd også selv finde på at skrive et hurtigt forslag, hvis det var det, så ingen kritik af det.

Men der er simpelt hen en enkelt ting, det hedder jo ikke et punkt, det må nærmest hedde et komma, for der er noget mellem to kommaer, som i sig selv ikke giver mening, og derfor vil jeg godt høre forslagsstilleren, hvad han mener med det; for det tror jeg måske kunne være ret interessant. Det er ovre i anden spalte, i anden og tredje linje, hvor man skriver: »bevisvurderingen i sager af den karakter«.

Men der står ikke noget om, hvad der skal ske med bevisvurderingen, og derfor vil jeg godt høre: Hvad er det, vi er ude i her? Er det, at der ikke skal være nogen beviser til stede, eller at man skal se mildere på det, eller at man skal se strengere på, altså der skal flere beviser til? Der står ikke noget om, hvilken retning vi skal cykle i, og det synes jeg måske er lidt forvirrende. Altså, hvad skal der ske med bevisvurderingen i sager af den karakter? Hvad forestiller forslagsstillerne sig?

Ordføreren.

Der er jo ingen tvivl om, at det store problem for en, der er blevet udsat for trusler eller for stalking, er at bevise, at de handlinger, som den pågældende udsætter vedkommende for, er krænkende. For, som det også blev diskuteret på høringen, vil mange mennesker jo sætte pris på at få blomster, men en, der vil være fri for at have kontakt med en bestemt person, har jo ikke nødvendigvis lyst til at få blomster fra den pågældende hele tiden og igen hver anden dag eller at få henvendelser, telefonopringninger, sms'er eller lignende. Og det er det, der tænkes på her. Det er muligt, at det ikke er blevet formuleret fuldstændig optimalt, men det er i hvert fald det, der tænkes på: at i forbindelse med de beviser, der skal til, skal barren sænkes for, hvad der kan bruges i retten.

Altså, man skal simpelt hen styrke lovgivningen på det her område, og det gør man altså også ved at lave en reel definition på stalking, der så bedre kan bruges af anklagemyndighederne i sager ved retten.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.