Tak, hr.
formand.
Tak for debatten, og først og fremmest tak til Det Radikale Venstre og SF, som helt utvetydigt giver opbakning til forslaget.
Det er jo fint, for det er jo også en besvarelse på nogle af de spørgsmål og udfordringer om, hvad det er, vi skal leve af i fremtiden.
Det er jo helt tydeligt, at de to partier har en uddannelsespolitisk dagsorden, der er værd at forfølge, og også er villige til at betale regningen, når det gælder.
Det samme er vi jo helt selvsagt i Socialdemokratiet.
SF's ordfører, hr.
Karsten Hønge, havde været rundtomkring og fundet alle de positive citater, som erhvervslivet, store virksomheder, i Danmark er kommet med, og det var jo godt, og det skal jeg ikke bruge tiden på at gentage.
Men jeg vil blot sige, at det jo er her, kæden er hoppet af for den borgerlige regering i Danmark.
Det er jo helt underligt, at kerneområder som maskinmesterfaget og hele den branche, som jeg troede virkelig stod Det Konservative Folkeparti meget, meget nær, lader man fuldstændig hånt om.
Jeg ved ikke, hvad det er, der er sket, for selvfølgelig skal man have pengene til at passe, men det, at man lige pludselig kun henvender sig til én organisation for at spørge, hvor mange folk der er brug for af en bestemt slags, hører da vistnok til sjældenhederne.
Man kunne lige så godt have ringet til Dansk Industri og til øvrige aktører inden for det her område og spurgt efter, hvor mange de tror skal bruges; så ville man have fået et andet tal.
Jeg tror jo heller ikke, at Rederiforeningen består af onde mennesker, der ikke synes, at der skal uddannes nogle maskinmestre.
De har bare sagt, hvad
de
har behov for, det er bare alene dem.
Men vi ved jo, at der er infrastruktur, energi, offshore og alle mulige forskellige ting, der skal laves, og at maskinmestre er et folk, der har en god uddannelse – der var nogle, der sagde:
en populær uddannelse.
Ja, ja, men der skal bestilles noget.
Rigtig mange har også, hvad der ikke skal komme dem til skade, taget en faglig uddannelse som maskinarbejder – det er jo ikke det ringeste, man kan få her i livet – som de så vil bygge ovenpå; de har fået en viden, som de kan bruge på rigtig mange forskellige felter.
Derfor er det simpelt hen uklogt af regeringen og flertallet nu at afvise de her 200 unge mennesker.
Jamen herregud, det er da ikke for Socialdemokratiet og for SF og for Det Radikale Venstres skyld – det er for de 200 menneskers skyld.
Det er for skolerne, det er for hele uddannelsessystemet, og det er for det fremtidige erhvervslivs skyld, at vi har brug for at få fat i de her folk og få dem uddannet.
Vi har dem jo allerede inde på skolerne, de skal bare have lov til at fortsætte.
Når vi så har den her diskussion om økonomien, er der grund til at gentage mit spørgsmål, og det håber jeg at ministeren vil svare på, for jeg kan høre, at flere af ordførerne er interesseret i at høre svaret:
Er det ikke sådan, at hvis de her 200 mennesker bliver afvist på en uddannelse til maskinmester, er de i deres gode ret til at søge et andet sted hen og tage en uddannelse?
Det er måske ikke deres ønskeuddannelse, det er måske heller ikke en uddannelse, der giver sikker beskæftigelse efterfølgende – og så er det mindre klogt – men i stedet for at gå ledige er det måske bedre, at de får en alternativ uddannelse.
Men så koster det det samme antal kroner for samfundet.
Er det ikke rigtigt, vil jeg spørge ministeren, at det er sådan, det er skruet sammen.
Derfor vil jeg selvfølgelig gerne have, at ministeren svarer på det, således at vi kan få at vide, hvad det her reelt koster, for der er blot tale om en omflytning.
Og derfor kommer vi også til på lidt længere sigt at diskutere, om det er klogt, at hvert enkelt ministerium har sit eget uddannelsessystem, uden at det er koordineret med andre uddannelser i vores samfund, men det er en lidt anden snak.
Nu har regeringen valgt at lave det her sammen med Dansk Folkeparti.
Jeg synes ikke, at det er klogt.
Jeg synes, det er synd og skam, at man ikke er kommet længere, når oppositionen kommer og siger, at den gerne vil hjælpe regeringen med det her.
Der har jo ikke været indbudt til en eneste forhandling om det.
Vi vil gerne hjælpe til både med at bidrage til pladserne og til økonomien og det hele, men man vil ikke være med.
Man siger bare:
Jamen det har vi fundet ud af, og I skal ikke komme og belære os noget som helst om, hvad der er brug for, og hvad der er godt for de unge mennesker og for samfundet, det har vi ordnet.
Jeg synes ikke, at det er klogt, vil jeg sige til ministeren.
Derfor vil jeg gerne endnu en gang opfordre til, også i forbindelse med udvalgsarbejdet her, at vi får en afklaring på det.
Vi har kørt hårdt på med forskellige samråd, det vil vi gerne indrømme, men det er jo også, fordi vi vil have en afklaring på det her, for ellers kommer maskinmesterskolerne ud i en situation, hvor de skal afskedige folk, og det vil vi helst, helt ærligt, være fri for.
Værst af alt er det for de 200 mennesker, som vi bringer i en situation, hvor de ikke kan komme videre med den uddannelse, som vi alle sammen ved der er behov for, også i fremtiden.
Jeg vil takke for de positive bemærkninger om forslaget og trods alt håbe på, at når der er nogle fra regeringen og Dansk Folkeparti, som har sagt, at det her er et sympatisk forslag, så må det jo være, fordi det ikke ligger dem helt fjernt, at folk uddanner sig.
Vi sender tusindvis af job ud af landet hvert år i globaliseringens hellige navn, fordi vi ikke kan konkurrere med Asien og Kina osv.
Vi har behov for viden inden for den petrokemiske industri og inden for meget andet, og de her folk vil blive efterspurgt i fremtiden.
Vi har jo haft deputation efter deputation, der er kommet og har fortalt os nøjagtigt det, jeg prøver at sige her, bare med nogle andre ord.
Så jeg synes, at det er en sort dag for maskinmesteruddannelsen.
Nuvel, der er flere, der gerne vil have den, og det er positivt.
De gode, positive ting synes jeg vi alle sammen skulle arbejde videre med i stedet for at slå en succes ihjel.