Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 120:

Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af yderligere studiepladser på maskinmesteruddannelsen.

Af Bjarne Laustsen (S) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er økonomi- og erhvervsministeren.

Med B 120 foreslås det, at regeringen tager initiativ til, at der kan optages ekstra 200 maskinmesterstuderende i efteråret 2011. Der er tale om et initiativ, som i givet fald vil give staten ekstraudgifter på ca. 80 mio. kr. og ikke de 60 mio. kr., som fremgår af beslutningsforslaget.

I den situation, vi er i nu, hvor riget fattes penge, og hvor der skal prioriteres, har jeg vanskeligt ved at se, hvor vi kunne finde yderligere 80 mio. kr. til maskinmesteruddannelsen. Det er ganske enkelt penge, som ikke findes, medmindre vi lader det få konsekvenser for andre områder, altså medmindre der skal spares på sygehusene, på plejehjemmene og på skolerne.

Her kommer vi til et af de største problemer med beslutningsforslaget. Det anviser nemlig ikke, hvordan vi skal finansiere de ekstra 80 mio. kr. En tillægsbevilling i form af et aktstykke er jo ikke i sig selv nok, pengene skal findes et sted, og det ansvar påtager forslagsstillerne sig ikke. De anviser nemlig ikke, hvor der så skal ske beskæringer.

Jeg tror i øvrigt, vi må være forberedt på, at vi ville blive mødt med et tilsvarende krav fra de øvrige maritime uddannelser, som har fået en adgangsbegrænsning. De vil uden tvivl også gerne have tilført ekstra midler, således at der kan optages flere elever.

Som jeg også har redegjort for i en række besvarelser til Folketingets Uddannelsesudvalg, viser de foreløbige indberetninger fra skolerne, at der i indeværende år er optaget 326 maskinmesterstuderende ud af det forventede samlede optag på ca. 565 maskinmesterstuderende i hele 2011. Der forventes således optaget ca. 240 studerende på maskinmesteruddannelsen i efteråret 2011 inklusive de studerende, som består adgangskurset, og som derefter ønsker at blive optaget på uddannelsen.

Faktum er altså, at der uddannes rigtig mange maskinmestre, flere end før og langt flere end dem, som rederierhvervet aftager. Vi uddanner således også maskinmestre til andre dele af erhvervet. Vi har fokus på både rederiernes og landindustriens behov, men det er kun rederierne, der helt konkret kan angive deres behov for maskinmestre og skibsofficerer. De har bekræftet, at deres behov fortsat dækkes af det samlede optag på de maritime officersuddannelser, som blev fastsat i uddannelsesreformen for 2004.

Hvad angår landindustrien, er det vanskeligt at afgøre konkret, hvor mange maskinmestre der er brug for. Heller ikke forslagsstillerne eller de erhvervssektorer, som ud over rederierne primært aftager maskinmestre, har konkret kunnet angive, hvor mange maskinmestre de har behov for. Beslutningsforslaget indeholder alene prognoser vedrørende behovet for færdiguddannede med tekniske kompetencer, men ikke noget konkret estimat af, hvor mange egentlige maskinmestre der vil være behov for. Et sådant konkret behov kan kun fastsættes gennem specifikke tilkendegivelser fra de erhverv, som beskæftiger maskinmestre, og sådanne tilkendegivelser vil ikke forekomme gennem forslagets ønske om en behovsanalyse, da det i høj grad er konjunkturbestemt.

Hertil kommer, at der bortset fra de helt skibsspecifikke kompetencer findes andre uddannelser, som enten alene eller ved at sammensætte flere forløb kan give de samme kompetencer som maskinmesteruddannelsen. Erhvervet kan derfor også få kvalificeret arbejdskraft ad den vej. Det understreger således også vanskeligheden ved at lave specifikke behovsanalyser, der dækker behovet for maskinmestre. Regeringen følger naturligvis løbende udviklingen i optaget, antallet af dimittender og ledigheden for maskinmestre, og det vil vi fortsætte med.

Jeg synes, det er værd lige at opsummere, hvad der var baggrunden for aftalen for 2011 i forbindelse med finansloven.

Som alle efterhånden ved, er tilgangen til de maritime uddannelser eksploderet fra 2008 til 2010. Alene på maskinmesteruddannelsen blev tilgangen fordoblet. Med en fortsat tilgang på dette niveau vil vi mangle 380 mio. kr. i perioden 2011-2014. Det lykkedes med finansloven at tilvejebringe knap halvdelen af dette beløb til de maritime uddannelser.

Vi vil i de kommende år generelt se, at vi bliver nødt til at føre en stram økonomisk politik, det er de barske realiteter. Det gælder ikke kun for de maritime uddannelser, men for al offentlig virksomhed, og det er på toppen af, at vi har verdens største offentlige forbrug i Danmark. Ingen andre lande i hele verden bruger så mange penge på offentligt forbrug, som vi gør. Det holder vi i ro, så vi sørger for, at der også er et velfærdssamfund i fremtiden.

Skulle de brede politiske uddannelsesaftaler på det maritime område overholdes, var den eneste reelle mulighed derfor at genindføre den adgangsbegrænsning på skibsofficers- og maskinmesteruddannelserne, som var realiteten før 2008.

Lad mig afslutningsvis prøve at konstatere en række fakta.

Med finanslovaftalen for 2011 har vi i overensstemmelse med de politiske uddannelsesaftaler på det maritime område sikret et alsidigt maritimt uddannelsessystem med geografisk bredde, hvor samtlige maritime skoler fortsat er økonomisk bæredygtige. Det er lykkedes os at tilføre ekstra 175 mio. kr. i perioden 2011-2014, og der bruges i de kommende år flere penge på de maritime uddannelser end nogen sinde før – flere penge end nogen sinde før. Vi har opretholdt et optag på maskinmesteruddannelsen, som både ligger over det høje 2009-niveau og ikke mindst ligger et godt stykke over det niveau, der blev fastsat i den brede politiske uddannelsesaftale for 2004.

I de kommende år vil der blive færdiguddannet det højeste antal maskinmestre i årtier. Alene i 2013 forventes der at dimittere 500 personer. Sidst, men ikke mindst sikrer det høje optag, at de maritime uddannelser også fremover bidrager til at opfylde de generelle uddannelsesmålsætninger.

På den baggrund fastholder regeringen beslutningen fra finanslovaftalen for 2011 og kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Tak til ministeren for talen. Jeg synes jo, der er noget her, man gør galt. Jeg er helt med på, at man i forbindelse med genopretningspakken sagde: Vi har aldrig brugt så mange penge på det ene, det andet og det tredje. Og lige meget, om det er efterskoler eller andet, skal sådan nogle succeser slås ihjel, og det gør regeringen så effektivt. Men spørgsmålet er jo, om det er klogt. Der er flere, der har søgt ind på uddannelsen, fordi de gerne vil være maskinmestre og erhvervslivet måske efterspørger dem, og vi kan også se på ledighedstallene, at det er en af de faggrupper, der er kommet lettest igennem finanskrisen med en meget, meget lav ledighed.

Det her spørgsmål handler jo om, hvad vi skal leve af i fremtiden, og hvis der bliver behov for maskinmestre og man afviser ansøgningerne her til august, så kan det jo godt vise sig at være rigtig tåbeligt og dumt at spare på det sted. Ministeren er minister for Det Blå Danmark, og dem har han spurgt, men 80 pct. af alle de maskinmestre, der er i arbejde, arbejder ikke om bord på et skib, de arbejder med infrastruktur, energi og en lang, lang række forskellige andre ting, offshore, udenlands osv., og bringer valuta hjem til Danmark. Er det ikke i det lys, man skal se sådan et beslutningsforslag, som vi taler om i dag?

Så er det ministeren.

Man skal se det i det lys, at vi aldrig nogen sinde før har uddannet så mange maskinmestre, som vi gør nu, og at vi sidder med en ansvarlig regering, som ikke bare kan love guld og grønne skove – det skal jo finansieres. Hver eneste gang, man giver et økonomisk løfte, skal det jo finansieres. Enten hæver man skatter og afgifter for almindelige mennesker, eller også skærer man på sygehusene, i ældresektoren eller i uddannelsessektoren.

Socialdemokratiet har valgt at komme med flere forslag om ugen, som koster penge, og det kommer enten til at koste almindelige borgere øgede skatter og afgifter, eller det kommer til at koste, at man sparer i uddannelsessektoren, plejesektoren eller sundhedssektoren. For der findes jo altså ikke en skattekiste derude i gården, hvor man kan grave flere penge frem til de 2-3 ønsker, man har pr. uge, som koster flere penge.

Så vi vælger økonomisk ansvarlighed, samtidig med at vi uddanner langt flere maskinmestre, end man nogen sinde har gjort før. Man uddanner nu nærmest det dobbelte af, hvad der blev aftalt med Socialdemokraterne i 2004, for der var kvoten 240-300 maskinmestre om året. Nu er det sådan, at vi uddanner 565 i 2011.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes, at det er en gang sludder, for jeg tror jo, at ministeren godt kan regne den ud. Er det ikke rigtigt, at hvis de her 200 personer, der gerne vil ind – det ved vi er en notorisk kendsgerning – søger ind på andre uddannelser, hvor der ikke er loft, så vil det betyde, at det bare er nogle andre kasser inden for det offentlige, der skal betale?

Det kan godt være, at det ser pænt ud på økonomi- og erhvervsministerens budget, at der er et loft og en prop i hullet, så der ikke kommer flere udgifter, men de mennesker skal jo have uddannelse, for vi er jo enige om uddannelsesmålene, nemlig at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en uddannelse, og at 50 pct. af dem skal have en videregående uddannelse. Så de her mennesker vil jo bare gå andre steder hen, og så er der ingen besparelser.

Hvis det endelig er et økonomisk problem, har vi jo nogle fælles globaliseringsmidler, vi kunne ty til, hvis ministeren vil have nogle flere penge på sit eget budget. Det kan vi sagtens finde ud af.

Så er det ministeren.

Det kan godt være, at vi opererer med to forskellige slags regnemaskiner, men den regnemaskine, som man bruger i det her land, viser, at det koster 80 mio. kr. ekstra at optage 200 ekstra maskinmesterstuderende – det koster 80 mio. kr. ekstra. Og jeg har ikke hørt et eneste svar fra Socialdemokraterne på, hvordan man vil skaffe de penge. Det kan da godt være, at man vil hæve skatter og afgifter for almindelige mennesker, det kan godt være, at man vil skære i sundhedsudgifterne eller i skoleudgifterne eller i ældreudgifterne, men jeg har ikke hørt, hvor man finder de penge.

Med hensyn til maskinmestrene er der aldrig nogen sinde blev uddannet så mange, som der bliver nu. Jeg har ikke set noget sikkert tegn på, at man kunne fylde de pladser op. Der er ikke nogen, der har vist mig, at de pladser bliver fyldt op i løbet af efteråret. Men vi har også sagt, at vi selvfølgelig er villige til at se på situationen i de kommende år.

Vi vil gerne have, at alle får den bedst mulige uddannelse. Derfor bruger vi rigtig mange penge på uddannelse og forskning. Vi har hævet forskningsbudgettet i Danmark siden 2006 og frem til nu med over 4 mia. kr., og det fortsætter vi da gerne med, for den måde, vi kan klare os på i konkurrencen, er at have den bedst uddannede befolkning.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren. Vi går i gang med ordførerne, og den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Jeg er helt enig i, at maskinmesteruddannelsen er en god, populær og bredt orienteret uddannelse. Det er også en uddannelse, der viser flotte beskæftigelsestal, når de studerende afslutter deres uddannelse.

Der har, som økonomi- og erhvervsministeren redegjorde for, i de seneste år været en stigende tilgang til maskinmesteruddannelsen, og det har givet nogle økonomiske udfordringer. Derfor er det også vigtigt at slå fast, at vi med finanslovaftalen for 2011 sikrer ekstra 175 mio. kr. til de maritime uddannelser. Det betyder, at vi kan fastholde et meget højt niveau bl.a. i antallet af studiepladser på maskinmesteruddannelsen.

Der var indtil 2008 et loft over antallet af pladser på maskinmesteruddannelsen. Det blev så ophævet, og det gav en stor stigning i antallet af ansøgere og optagne. Vi har som sagt med finansloven for i år fundet 175 mio. kr., men for at budgetterne kan holdes, har vi måttet lægge et loft over antallet af optagne på uddannelsen, men vel at mærke på et niveau, der giver mulighed for at optage omkring 150 ekstra i forhold til det, der var niveauet med det loft, der var gældende indtil 2008.

I Venstre er vi glade for, at vi har fundet en finansiering til at sikre et fortsat højt aktivitetsniveau fremover. Det ville selvfølgelig være rart at kunne give frit optag, men den økonomiske virkelighed er desværre, at den mulighed ikke eksisterer, hvis man er optaget af, at vi har styr på de offentlige budgetter. Alternativet til at indføre et loft på maskinmesteruddannelsen vil være at nedsætte eksempelvis taxametertilskuddet med 19 pct., og det mener vi i Venstre ikke ville være en farbar vej.

I Venstre har vi taget ansvaret for at sikre en fremtidig finansiering af maskinmesteruddannelsen i Danmark. Desværre kan man ikke sige det samme om Socialdemokraternes beslutningsforslag. Finansiering er der ingen af, og så er det jo ikke svært at love guld og grønne skove, men generelt er det jo efterhånden sådan, at udgiftskrævende forslag fra Socialdemokraterne er meget konkrete, kontante og håndfaste, mens finansieringsforslag fra Socialdemokraterne derimod er en grundlæggende mangelvare. Når der ikke er finansiering med til forslaget, hvor skal pengene så komme fra? Er det fra et lavere taxametertilskud på 19 pct., eller er det en lukning af nogle af uddannelsesstederne til maskinmester? Svaret må være rent gætværk, for Socialdemokratiet anviser intet konkret.

I Venstre sætter vi maskinmesteruddannelsen højt, og derfor har vi som sagt sikret ekstra finansiering, så vi kan fastholde et højt aktivitetsniveau og et aktivitetsniveau, der er højere end i 2008. Jeg ville gerne her kunne stå og love ekstra penge og sikre frit optag, men det tillader den økonomiske situation jo helt åbenlyst ikke.

Vi vil i Venstre ligesom ministeren følge udviklingen i antallet af ansøgere, antal dimittender og ledighedsudviklingen nøje. Pengene skal passe, og finansieringen skal være plads. Det er derfor, at vi ikke kan støtte Socialdemokratiets forslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Det, der sker, når Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti lukker sig inde, er, at de mørke sider tager over. Så bliver grænserne lukket, så alt det, vi skal leve af i fremtiden, lukkes ned. Har der været flere det ene år end det andet, siger man, at vi nok hellere lige må reducere, men skal der gives skattelettelser – også til de rigeste i dette land – er man helt med på det, selv om man skal låne til at gøre det, sådan at det er ufinansierede skattelettelser.

Det spørgsmål, som jeg gerne vil stille til Venstres ordfører, er jo, om det er klogt at skære ned på et område, hvor alle siger at der bliver brug for maskinmestre i fremtiden, også dem, vi gerne vil optage. For det her handler for mig at se om alle de aktører, der er på området. Der er jo ikke nogen, der har sagt, at det er uklogt at gå ind. Jeg er helt med på, at der er en finansieringsdel, og derfor vil jeg gerne høre Venstres ordfører, om det er sådan, at de 200 mennesker her, der nu bliver afvist til august, ikke skal have nogen uddannelse. Skal de gå arbejdsløse? Vi ved, at der er mange smede, både fra Frederikshavn og Lindø, der er blevet fyret. De benytter lejligheden til at få et fagligt grundlag som maskinarbejdere eksempelvis og til at læse videre som maskinmestre. Det kan de så ikke få lov til. Er det med i regnestykket, at de så eventuelt kan komme til at gå ledige i stedet for? Altså, det er jo alle de her ting, vi skal have frem. Det, der er spørgsmålet, er, om det er klogt at gå ind og skære ned på et område, hvor vi ved der er et vækstpotentiale i de her uddannelser.

Så er det ordføreren.

Lad mig starte med at slå fast, at påstanden om, at regeringen har givet ufinansierede skattelettelser til de rigeste, jo notorisk er forkert, og det ved den socialdemokratiske ordfører også. Den socialdemokratiske finansordfører har jo også tidligere stået her i Folketingssalen og indrømmet, at regeringens skattepolitik er finansieret, så lad os lige få den slået ned en gang for alle.

Som jeg siger, er vi optaget af, at vi sikrer finansiering til det her område, og det er derfor, at en ansvarlig regering sammen med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne fandt 175 mio. kr. til at sikre et fortsat højt aktivitetsniveau. Og de 175 mio. kr. er jo sådan helt konkrete, håndgribelige penge, mens jeg endnu stadig har til gode at få at vide, hvordan det er, Socialdemokraterne vil finansiere de gyldne løfter.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Det, der er forskellen her, er, at tre partier er blevet enige om, at den her sag gider man ikke snakke mere om. Vi siger, at vi gerne vil snakke med de tre partier om at finde finansiering, vi har fælles globaliseringsmidler, som vi kunne bruge på det her område, hvis det er det. Dernæst må hr. Torsten Schack Pedersen da også forholde sig til virkelighedens verden, nemlig at hvis de her 200 mennesker ikke kan komme ind på en maskinmesteruddannelse, kan de muligvis komme ind på en anden uddannelse, der endnu ikke er loft på og kvote på, og så vil det koste staten de samme penge.

Det eneste, der ser positivt og pænt ud, er på økonomi- og erhvervsministeren budget. Men på statens budget flytter man bare pengene et andet sted hen, og selv en Venstreordfører må da kunne regne ud, at det er sådan, det er skruet sammen. Dernæst kan vi få en masse afledte mindre indtægter til staten og udgifter i form af ledighed, men vi kan også i fremtiden risikere ikke at få de samme indtægter, fordi de her folk er nogle, vi ved arbejder benhårdt og tjener en god løn og også bringer valuta hjem til Danmark.

Så vi kommer til at miste flere indtægter i fremtiden, og vi kan få udgifter i forhold til underhold, som vi ellers ikke ville have fået, hvis vi fik de her folk i uddannelse.

Så er det ordføreren.

Jeg tror, at økonomi- og erhvervsministeren sagde, at der var forskel på den regnemetode, som der blev anvendt fra Folketingets talerstol, og det, som spørgeren anviser, og det kan jeg kun bekræfte. Enten har man nogle penge, der er helt konkrete, håndfaste, og dem kan man tage og føle på, dem kan man finansiere forslag med, eller også har man noget varm luft og noget snak. Jeg må bare sige, at vi altså ser forskelligt på tingene. Vi er i Venstre optaget af, at vi kan finansiere de løfter, vi kommer med, og derfor er jeg jo glad for – og jeg gentager det gerne – at vi med finanslovaftalen har løftet bevillingerne med 175 mio. kr. og sikret, at vi kan fastholde et højt aktivitetsniveau.

Nu går der nogle måneder, inden der er globaliseringsforhandlinger igen, men der står det da alle partier frit for at melde ind, hvad man har af ønsker og muligheder, men jeg vil ikke her stå og foregribe de forhandlinger, som skal finde sted til efteråret, hvis det følger planen, som det plejer.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er ordføreren for Dansk Folkeparti, og det er fru Colette Brix.

Beslutningsforslaget om at oprette 200 flere studiepladser på maskinmesteruddannelsen er jo sympatisk, men hvor skal pengene komme fra? Det er rigtigt, at det blev meget populært at søge ind på uddannelsen i 2009 og 2010. I løbet af 3 år blev antallet af studerende fordoblet, i forbindelse med at adgangsbegrænsningen i 2008 blev ophævet. Det betød, at man i efteråret 2010 stod med en ekstraregning på 380 mio. kr. de kommende 4 år. Det fremgår af ministerens egne tal i forbindelse med samrådet i Folketingets Uddannelsesudvalg den 15. marts. Derfor kom der adgangsbegrænsning svarende til antallet af optagede elever i 2009. Det skal dog siges, at man samtidig fandt de her 175 mio. kr. ekstra for de kommende 4 år, så antallet af studerende er højere end i 2008, hvor adgangsbegrænsningen blev ophævet. Niveauet i år er altså som i 2009.

Der har jo også før været adgangsbegrænsning, nemlig fra 2004 til 2008, men den blev ophævet i 2008, da dansk økonomi var så stærk, at alting kunne lade sig gøre. Hvis der ikke var kommet adgangsbegrænsning, skulle pengene være hentet hjem ved drastiske nedskæringer i f.eks. taxametertilskuddene til skolerne, det vil sige, at der ville have været et langt mindre tilskud pr. elev til skolerne. Det ville gå ud over de mindste skoler, som havde måttet lukke, og det ville især gå ud over skoler i mindre befolkningstætte områder. Vi ved jo, at vi skal spænde livremmen ind, og det gælder også på området uddannelse til maskinmester.

Jeg vil dog foreslå, at vi i udvalgsbehandlingen får en nærmere analyse af de tal, som fremgår af beslutningsforslaget, og de tal, som ministeren har fremlagt i det tidligere samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg. Og så vil jeg sige til forslagsstilleren, at hvis det drejer sig om 80 mio. kr., så ved forslagsstilleren jo også godt, at de penge skal frem i lyset, før vi kan støtte det her. Der er lavet en aftale, og den aftale holder man. Så derfor mangler der 80 mio. kr. Jeg ved ikke, om forslagsstilleren har nogle løse penge, men vi har det altså ikke, så vi må afslå forslaget.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Indledningsvis vil jeg sige tak for de pæne ord om, at det er et sympatisk forslag, hvis vi altså er enige om, at uddannelse er godt, og at det også er godt at bruge kvalificerede folk til de vækstområder, vi trods alt har i Danmark. Det er jo en fælles opgave, vi har. Den forsvinder jo ikke, bare fordi man er blevet enige om at lægge låg på nogle ting.

Men jeg vil gerne spørge: Hvor har Dansk Folkeparti fra, at der kun er brug for det antal maskinmestre, man er blevet enige om at uddanne? Hvor ved man fra, at der ikke er behov for flere? Er det rimeligt bare at spørge én organisation om niveauet for maskinmestre? Når 80 pct. af alle maskinmestres arbejde i Danmark i dag ikke har det fjerneste at gøre med arbejde om bord på et skib, hvor ved man så fra, at det lige nøjagtig er det rigtige tal, man er nået frem til, og ikke det tal, som vi lægger op til her? Vores tal er beregnet på baggrund af indberetninger, vi har fået fra skolerne og organisationerne om, hvad der vil være behov for i fremtiden. Og det er jo de reelle tal.

Selvfølgelig koster det her noget, men der siger jeg bare, at hvis de her folk vælger en anden uddannelse, så koster det det samme for staten. Hvis det er, fordi man synes, der skal pyntes lidt på økonomi- og erhvervsministerens budget, er vi da parate til at sætte os sammen i forbindelse med forhandlingen om globaliseringsmidlerne og finde de midler, der skal til, for vi synes, det er klogt at investere i fremtiden.

Så er det ordføreren.

Det, vi kan se, er jo, at det optag, man har på den her maskinmesteruddannelse, ligger højere end 2009-niveauet, og ikke mindst ligger det jo et godt stykke over det niveau, som vi har fastsat i den politiske uddannelsesaftale, vi lavede i 2004. Så vi har sådan set set på tallene, set på, hvad der har været brug for i den tid der. Og der bliver jo også sagt, at der sådan set er brug for optagelse af 200-300.

Så vil jeg også sige, som ministeren sagde i dag, at vi jo kommer helt op på 500, der bliver optaget i 2013, så et eller andet sted forhøjes det jo hele tiden, og det skal jo også opsummeres. Og som hr. Bjarne Laustsen selvfølgelig også er inde på, tager man jo nogle af dem i søfarten, og andre tager man på land; man tager nogle på land, og man tager nogle i søfarten, det er jeg fuldstændig klar over, men stadig væk mangler der altså nogle penge. Vi kan ikke gå ud og sige til alle: Du kan få dit ønskejob, du kan få din ønskeuddannelse. Det ved hr. Bjarne Laustsen godt. Pengene skal være der. De 80 mio. kr. skal være der.

Så er der yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Vi har op imod 200.000 mennesker, der ingenting har at lave, og som vi betaler for ingenting at lave. Tænk, her har vi et par hundrede mennesker, som gerne vil i gang med en uddannelse. Javel, det er deres ønskeuddannelse, og man kan ikke få alt, hvad man peger på her i verden. Men hvis der nu er en sammenhæng imellem det, de gerne vil uddanne sig til, og det, som vi skal leve af i fremtiden, hvorfor tager man så skyklapper på? Man siger nemlig: Næh, det er nok, at vi spørger Danmarks Rederiforening om, hvor mange maskinmestre der skal arbejde om bord på skibene.

Hvorfor spørger man ikke Dansk Industri? Hvorfor spørger man ikke Maskinmesterforeningen? Hvorfor spørger man ikke de folk, der skal optages? Det er jo de færreste folk, der vil uddanne sig til arbejdsløshed. Jeg har jo breve fra folk, der spørger: Hvordan kan det være, at vi ikke allerede nu kan få at vide, at vi kan fortsætte med vores uddannelse til august?

Hvis det her ikke går igennem, så skal man modsat til at afskedige lærere og indskrænke på maskinmesterskolerne i Danmark, fordi man ikke kan optage dem, man gerne vil.

Så er det ordføreren.

Men hr. Bjarne Laustsen ved jo godt, at man går ud og spørger, og så får man nogle svar. Og hr. Bjarne Laustsen ved også godt, at lige så snart man går ind og rører ved et område, er der negative røster. Hr. Bjarne Laustsen ved godt, at det vil være sådan, uanset hvilket uddannelsesområde vi tager. Der vil være nogle røster, der er negative, fordi man rammer netop lige det her område – eller et andet område.

Det, vi gør, er jo, at vi siger, at pengene skal være der. Som jeg sagde i starten, er det et sympatisk forslag. Hvis nogle gerne vil ind på et studium, så ønsker vi da virkelig, at folk kommer ind på det studium. Men hr. Bjarne Laustsen ved jo også godt, at pengene skal være der. Og hvis hr. Bjarne Laustsen har 80 mio. kr. i løse penge et eller andet sted, så kan han fortælle os det i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det SF's ordfører, og det er hr. Karsten Hønge.

Maskinmesteruddannelsen og de maritime officersuddannelser er historien om succes. Behovet for maskinmestre vokser, og der forventes fuld beskæftigelse i årene fremover. Maskinmestre er vigtige for virksomhedernes produktivitet og konkurrencedygtighed.

SF ser det som en succes, når optaget på de maritime uddannelser og især på maskinmesteruddannelsen er steget de senere år. Det er godt for de mennesker, som kommer på deres rette hylde i de her job, det er godt for erhvervslivet, og det er godt for samfundet i det hele taget.

Det er derfor fuldstændig uforståeligt, at regeringen, DF og Kristendemokraterne vil spænde ben for den glædelige udvikling inden for disse fag, som netop understøtter jobskabelsen i de private virksomheder. Omkostningerne til uddannelse er altså ikke bare kortsigtede udgifter, som man kan spare væk i finanslovforhandlinger. Uddannelse er en investering i fremtiden. Det er nøglen til at få Danmark videre.

Ministeren har skrevet, at hvis der ikke blev grebet ind, ville udgifterne i perioden 2011-2014 overstige de afsatte bevillinger væsentligt. Ministeren har også skrevet, at bevillingerne til de maritime uddannelser således vokser i perioden 2011-2014, men at det ikke er muligt at finansiere yderligere vækst.

Det er udtryk for en reaktionær og en kortsigtet politik, for den yderligere vækst er samtidig udtryk for større efterspørgsel fra virksomhedernes side. Så det bliver ikke kun de uddannelsessøgende, der bremses, men også virksomhedernes muligheder for vækst.

Kvoterne på maskinmesteruddannelsen er sat af Søfartsstyrelsen, der vurderer, hvor mange maskinmestre der vil være brug for i rederierne. Men 80 pct. af maskinmestrene arbejder i dag i virksomheder i land. Det er f.eks. i Vestas, Grundfos, Danfoss og DONG. Formanden for maskinmestrenes forening, Per Jørgensen, har sagt:

Det er en helt forkert beslutning. Hvis vi f.eks. vil nå de klima- og energimål, vi har sat, så er der brug for mange flere maskinmestre til de opgaver.

Det, han siger her, bliver bakket helt op af funktionschefen for teknisk marketing i Grundfos, Martin Pedersen, der har sagt:

Det er helt afgørende for os, at der bliver uddannet flere. For ellers kan vi slet ikke finde folk til at besætte de ledige stillinger, vi har, og som vi vil få flere af i fremtiden.

SF mener, at Danmark skal ind på et vækstspor med skabelsen af flere private arbejdspladser. Regeringen og dens støtter vil den anden vej med besparelser, der vil bremse væksten og jobskabelsen. Det er et lille ekstra søm til den ligkiste, som væksten befinder sig i under den nuværende regering.

Regnskabs- og talførende i regeringen er vældig optaget af, hvorvidt de fastlagte bevillinger bliver overskredet i stedet for at være optaget af, hvordan vi får skubbet gang i Danmark. Til sommer får 200 ansøgere til maskinmesteruddannelsen knust deres drømme, fordi de faste kvoter på skolerne betyder, at de ikke bliver optaget på studiet. Rektor for Århus Maskinmesterskole, Anders Hanberg Sørensen, har sagt:

Det er nok det mest frustrerende, man som leder af en uddannelsesinstitution kan komme ud for. Masser af unge vil gerne starte hos os. Vi er klar til at modtage dem, men vi må ikke.

Men også i erhvervslivet undrer man sig. Forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønhof, har sagt:

Vi vurderer behovet for maskinmestre til at være stort. Og i fremtiden vil behovet vokse, så det er besynderligt, at der er kvoter på optaget.

Kvoterne og besparelserne er et udtryk for et politisk snæversyn, hvor væksten og jobskabelsen i det private erhvervsliv sejles agterud. Reel økonomisk ansvarlighed på bare lidt længere sigt vil være at optage de 200 ekstra på studiet.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, så nu er det den konservative ordfører, og det er hr. Rasmus Jarlov.

Nu blev det jo flere gange sagt, at det er et meget sympatisk beslutningsforslag. Det synes jeg sådan set ikke. For det, at man har været ude at bruge 80 mio. kr., finder jeg ikke særlig sympatisk i en tid, hvor vi har så store økonomiske udfordringer. Jeg er jo ikke ordfører, men jeg vil læse vores erhvervsordførers holdning til forslaget op, i og med at hun, fru Carina Christensen, desværre ikke har mulighed for at være til stede her nu:

Med beslutningsforslaget opfordrer Socialdemokraterne regeringen til hurtigst muligt at tage initiativ til, at der kan optages yderligere 200 studerende på maskinmesteruddannelserne. Det Konservative Folkeparti kan ikke støtte beslutningsforslaget.

For det første har vi med finanslovaftalen sikret, at vi kan fastholde et optag på maskinmesteruddannelsen, som ligger over det i forvejen høje 2009-niveau, og som ligger langt over det niveau, som var aftalt i den brede uddannelsespolitiske aftale fra 2004. Det er vi også tilfredse med. For det andet er der blevet tilført 175 mio. kr. ekstra i perioden 2011-2014, og det betyder, at vi i de kommende år vil bruge flere penge på det maritime område end nogen sinde før. For det tredje vil der i de kommende år blive færdiguddannet det højeste antal maskinmestre i årtier, og dermed bidrager de maritime uddannelser i høj grad til at opfylde regeringens uddannelsespolitiske målsætninger. Sidst, men ikke mindst, følger der ingen finansiering med forslaget. Man vil gerne bruge 80 mio. kr. ekstra, men man anviser ikke, hvor man vil finde pengene. Det er klassisk socialdemokratisk politik, men det er hverken klogt eller hensigtsmæssigt.

Så alt i alt kan Det Konservative Folkeparti af alle de her mange årsager ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Nu skal jeg nok skåne reserveordføreren for Det Konservative Folkeparti, som ikke er hovedordfører på det område her, selv om det ikke at være ordfører jo sjældent forhindrer hr. Rasmus Jarlov i at udtale sig om mangt og meget både vedrørende uddannelse og økonomi. Det, der faldt mig for brystet, var, at han sagde, at det er et usympatisk forslag, vi er kommet med. Det må jeg så forstå sådan, at han synes, det er usympatisk, at der er 200 mennesker, som gerne vil uddanne sig i en periode, hvor virksomheder er lukket helt ned, hvor deres eksistensgrundlag er væk – det er MAN Diesel & Turbo, det er Lindø. Her findes der håndværkere, som har arbejdet i en årrække med smedens hånd, og de vil gerne bruge muligheden for at dygtiggøre sig inden for en branche, hvor alle siger, at der er behov for arbejdskraft i fremtiden. Tænk sig, det synes Det Konservative Folkeparti og hr. Rasmus Jarlov er usympatisk. Det har jeg noteret.

Så er det ordføreren.

Man skal forstå det, jeg har sagt, på den måde, som jeg har sagt det. Man skal ikke forstå det på sin egen selvopfundne måde. Når jeg sagde, at jeg fandt forslaget usympatisk, gav jeg også en begrundelse for det, og det var ikke den, som hr. Bjarne Laustsen lige forsøgte at lægge mig i munden.

Jeg synes ikke, jeg skal gentage det, men jeg nævnte jo bl.a., at jeg ikke synes, det er særlig sympatisk, at man går ud og bruger 80 mio. kr., som man ikke har nogen finansiering for. Det er sådan set hovedkritikken af forslaget – og ikke alt det andet, som hr. Bjarne Laustsen sagde.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Når man er ordfører, kan man bruge sin tid på meget. Man kan også bruge sin tid, som hr. Rasmus Jarlov gjorde det, på at gentage de tal, som ministeren havde med i sin tale. Det er en ret, man har, men det er jo dybest set spild af tid.

Det, der er interessant, er, at hvis de her 200 mennesker får lov at vælge noget andet – for de kan så ikke få en maskinmesteruddannelse, synes hr. Rasmus Jarlov, nej, det skal de ikke have – betyder det så ikke det samme for statsbudgettet, hvis det er sådan, at de bare går hen og vælger en anden uddannelse, og den koster det samme? Og hvis det endelig er sådan, har vi jo tilbudt, at vi kunne sætte os sammen og finde pengene blandt globaliseringsmidlerne fra 2006. Altså, alle døre står åbne.

Er det bare, fordi man af ideologiske årsager er blevet enige om, at der altså skal være et loft over, hvor mange maskinmestre vi vil uddanne i dette land? Det må jo være sådan, man har tænkt det.

Så er det ordføreren.

Jeg føler mig ikke rustet til at gå ind i en længere diskussion for og imod forslaget, i og med at jeg åbent vil erkende, at jeg ikke har sat mig ind i det. Jeg er blevet kaldt ned i salen for at oplæse en ordførertale, så jeg kan jo henvise til ministeren, som sidder her, og som sikkert vil være ganske villig til at tage den diskussion. Og jeg vil tro, at der er en stor sandsynlighed for, at ministeren ligger på samme linje som Det Konservative Folkeparti, så der kan man nok få et godt svar.

Det vil så vise sig. Tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er fru Anne Marie Geisler Andersen.

Den radikale ordfører kan heller ikke være til stede, så jeg skal redegøre for Det Radikale Venstres holdning.

I Det Radikale Venstre er vi dybt forundret over, at regeringen ikke for længst har imødekommet erhvervets ønske om at øge optaget på maskinmesteruddannelsen. I andre sammenhænge diskuterer vi med stor alvor konsekvenserne af mangel på arbejdskraft og ikke mindst mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her har vi et erhverv, som allerede i dag mangler arbejdskraft og forudser svære problemer som følge af regeringens passivitet. For en beskeden merbevilling kunne vi helt konkret og håndfast imødegå en konkret væksthæmmende mangel på arbejdskraft. Derfor bakker vi op om forslaget.

Vi køber nok ikke helt finansieringsbetragtningerne, men er helt parate til at finde de 20 mio. kr., som forslagsstillerne angiver forslaget koster om året. Derfor opfordrer vi regeringen til hurtigst muligt at udarbejde et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, som sikrer den nødvendige omprioritering til fordel for et øget optag på maskinmesteruddannelsen. Da regeringen ikke vil give tilsagn herom, er vi klar til at stemme for forslaget.

Tak til den radikale ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Tak for debatten, og først og fremmest tak til Det Radikale Venstre og SF, som helt utvetydigt giver opbakning til forslaget. Det er jo fint, for det er jo også en besvarelse på nogle af de spørgsmål og udfordringer om, hvad det er, vi skal leve af i fremtiden. Det er jo helt tydeligt, at de to partier har en uddannelsespolitisk dagsorden, der er værd at forfølge, og også er villige til at betale regningen, når det gælder. Det samme er vi jo helt selvsagt i Socialdemokratiet.

SF's ordfører, hr. Karsten Hønge, havde været rundtomkring og fundet alle de positive citater, som erhvervslivet, store virksomheder, i Danmark er kommet med, og det var jo godt, og det skal jeg ikke bruge tiden på at gentage. Men jeg vil blot sige, at det jo er her, kæden er hoppet af for den borgerlige regering i Danmark. Det er jo helt underligt, at kerneområder som maskinmesterfaget og hele den branche, som jeg troede virkelig stod Det Konservative Folkeparti meget, meget nær, lader man fuldstændig hånt om.

Jeg ved ikke, hvad det er, der er sket, for selvfølgelig skal man have pengene til at passe, men det, at man lige pludselig kun henvender sig til én organisation for at spørge, hvor mange folk der er brug for af en bestemt slags, hører da vistnok til sjældenhederne. Man kunne lige så godt have ringet til Dansk Industri og til øvrige aktører inden for det her område og spurgt efter, hvor mange de tror skal bruges; så ville man have fået et andet tal.

Jeg tror jo heller ikke, at Rederiforeningen består af onde mennesker, der ikke synes, at der skal uddannes nogle maskinmestre. De har bare sagt, hvad de har behov for, det er bare alene dem. Men vi ved jo, at der er infrastruktur, energi, offshore og alle mulige forskellige ting, der skal laves, og at maskinmestre er et folk, der har en god uddannelse – der var nogle, der sagde: en populær uddannelse. Ja, ja, men der skal bestilles noget. Rigtig mange har også, hvad der ikke skal komme dem til skade, taget en faglig uddannelse som maskinarbejder – det er jo ikke det ringeste, man kan få her i livet – som de så vil bygge ovenpå; de har fået en viden, som de kan bruge på rigtig mange forskellige felter.

Derfor er det simpelt hen uklogt af regeringen og flertallet nu at afvise de her 200 unge mennesker. Jamen herregud, det er da ikke for Socialdemokratiet og for SF og for Det Radikale Venstres skyld – det er for de 200 menneskers skyld. Det er for skolerne, det er for hele uddannelsessystemet, og det er for det fremtidige erhvervslivs skyld, at vi har brug for at få fat i de her folk og få dem uddannet. Vi har dem jo allerede inde på skolerne, de skal bare have lov til at fortsætte.

Når vi så har den her diskussion om økonomien, er der grund til at gentage mit spørgsmål, og det håber jeg at ministeren vil svare på, for jeg kan høre, at flere af ordførerne er interesseret i at høre svaret: Er det ikke sådan, at hvis de her 200 mennesker bliver afvist på en uddannelse til maskinmester, er de i deres gode ret til at søge et andet sted hen og tage en uddannelse? Det er måske ikke deres ønskeuddannelse, det er måske heller ikke en uddannelse, der giver sikker beskæftigelse efterfølgende – og så er det mindre klogt – men i stedet for at gå ledige er det måske bedre, at de får en alternativ uddannelse. Men så koster det det samme antal kroner for samfundet. Er det ikke rigtigt, vil jeg spørge ministeren, at det er sådan, det er skruet sammen.

Derfor vil jeg selvfølgelig gerne have, at ministeren svarer på det, således at vi kan få at vide, hvad det her reelt koster, for der er blot tale om en omflytning. Og derfor kommer vi også til på lidt længere sigt at diskutere, om det er klogt, at hvert enkelt ministerium har sit eget uddannelsessystem, uden at det er koordineret med andre uddannelser i vores samfund, men det er en lidt anden snak. Nu har regeringen valgt at lave det her sammen med Dansk Folkeparti. Jeg synes ikke, at det er klogt.

Jeg synes, det er synd og skam, at man ikke er kommet længere, når oppositionen kommer og siger, at den gerne vil hjælpe regeringen med det her. Der har jo ikke været indbudt til en eneste forhandling om det. Vi vil gerne hjælpe til både med at bidrage til pladserne og til økonomien og det hele, men man vil ikke være med. Man siger bare: Jamen det har vi fundet ud af, og I skal ikke komme og belære os noget som helst om, hvad der er brug for, og hvad der er godt for de unge mennesker og for samfundet, det har vi ordnet. Jeg synes ikke, at det er klogt, vil jeg sige til ministeren.

Derfor vil jeg gerne endnu en gang opfordre til, også i forbindelse med udvalgsarbejdet her, at vi får en afklaring på det. Vi har kørt hårdt på med forskellige samråd, det vil vi gerne indrømme, men det er jo også, fordi vi vil have en afklaring på det her, for ellers kommer maskinmesterskolerne ud i en situation, hvor de skal afskedige folk, og det vil vi helst, helt ærligt, være fri for. Værst af alt er det for de 200 mennesker, som vi bringer i en situation, hvor de ikke kan komme videre med den uddannelse, som vi alle sammen ved der er behov for, også i fremtiden.

Jeg vil takke for de positive bemærkninger om forslaget og trods alt håbe på, at når der er nogle fra regeringen og Dansk Folkeparti, som har sagt, at det her er et sympatisk forslag, så må det jo være, fordi det ikke ligger dem helt fjernt, at folk uddanner sig. Vi sender tusindvis af job ud af landet hvert år i globaliseringens hellige navn, fordi vi ikke kan konkurrere med Asien og Kina osv. Vi har behov for viden inden for den petrokemiske industri og inden for meget andet, og de her folk vil blive efterspurgt i fremtiden. Vi har jo haft deputation efter deputation, der er kommet og har fortalt os nøjagtigt det, jeg prøver at sige her, bare med nogle andre ord.

Så jeg synes, at det er en sort dag for maskinmesteruddannelsen. Nuvel, der er flere, der gerne vil have den, og det er positivt. De gode, positive ting synes jeg vi alle sammen skulle arbejde videre med i stedet for at slå en succes ihjel.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Erhvervsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.