Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en pulje til genoprettelse af nedlagte valgsteder.

Af Rasmus Prehn (S) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Indenrigs- og sundhedsministeren.

Hvis nogen er i tvivl om, hvem det er, der vil bureaukratisere og centralisere, indskrænke det lokale selvstyre og blande sig mere og mere i kommunernes anliggender, skal de bare læse dette forslag. Det pålægger regeringen at oprette en særpulje på 5 mio. kr. til genopretning af nedlagte afstemningssteder og opretning af nye afstemningssteder.

Men hvis man forestiller sig, at forslaget bliver vedtaget og der bliver givet penge til genopretning af afstemningssteder i en kommune, må man regne med, at det så sker med henblik på, at netop denne kommune skal genoprette et ganske bestemt antal afstemningssteder, og så må det jo samtidig være sådan, at de ikke kan nedlægge andre afstemningssteder; de skal spørge i ministeriet, hvis de overhovedet vil ændre på deres afstemningssteder. Vi får altså en dyne lagt ned over kommunerne, så de nu også i en så udpræget lokal sag som spørgsmålet om, hvor man kan stemme, skal spørge på Slotsholmen.

Jeg vil minde om, at det altså er kommunalbestyrelsen, som tilrettelægger valgene. Det er kommunalbestyrelsen, der udnævner valgbestyrelsen, sørger for lokaler, trykning af stemmesedler, opslag, rekruttering og instruktion af valgtilforordnede osv. Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, hvor afstemningsstederne skal placeres, og hvor mange der skal være, og det er der en god grund til, for det er jo den enkelte kommune, der har kendskabet til de lokale forhold og har erfaringerne fra de tidligere valg. Hvorfor skal der være embedsmand i Indenrigsministeriet, som skal sidde og kloge sig i, hvordan borgerne gerne vil stemme i 98 kommuner? Det har vi heldigvis ikke mandskab til, og det skal vi heller ikke have.

Jeg kender et eksempel på en kommune, som har sammenlagt afstemningssteder, fordi vælgergrundlaget ikke var til stede. Samtidig er der blevet oprettet større og bedre afstemningssteder og mobile valgbusser, og de nye afstemningssteder har gode parkerings- og handicapforhold, og der er mulighed for i fremtiden at anvende it-udstyr, helt i tråd med ministeriets anbefalinger. Jeg ser ingen grund til, at staten blander sig i et ønske fra en kommunalbestyrelse om at nedlægge et afstemningssted, hvis vælgergrundlaget ikke er til stede, og hvis man har en model, som man mener er bedre for borgerne.

Regeringen har tiltro til, at kommunerne selv kan forvalte deres økonomiske ressourcer og etablere afstemningssteder, hvor deres erfaringer viser at det er mest hensigtsmæssigt. Skulle der være en enkelt kommune, som mener, at den ikke har råd til at opretholde et afstemningssted, ja, så er der altså en særtilskudspulje til vanskeligt stillede kommuner, hvorved man også kan klare det problem.

Så regeringen er ikke bare imod forslaget; vi synes, hvis jeg må sige det, at det er et af de dårligste forslag, vi nogen sinde har set.

Tak, formand.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Det er hårde ord, ministeren er ude med at sige her, og jeg synes nok, at det er lidt slående at opleve, at regeringen har gjort det til et selvstændigt mål at centralisere og styre tingene fra Slotsholmen; man vil bestemme stort set alt ned i mindste detalje, det gælder f.eks. sanktioner på beskæftigelsesområdet, og selv i forhold til parkering vil man bestemme alt ned i mindste detalje.

Fra oppositionens side kommer vi så med en fremstrakt hånd, som er et tilbud om hjælp til nogle kommuner, for der er kommuner, som er så pressede på økonomien, at de har været nødt til at lukke flere valgsteder, end de måske har haft lyst til at lukke, men de har lukket dem af rationelle hensyn, og sådan er der opstået den situation, at nogle vælgere for at komme hen at stemme og tilbage igen måske skal køre 15 km hver vej, hvilket vi af erfaring ved kan have en negativ virkning på folks valgdeltagelse. Men når vi så kommer med sådan et positivt forslag, en fremstrakt hånd, skal vi høre fra ministerens side, at det er os, der vil detailstyre. Det er mildest talt hyklerisk.

Bør man ikke gøre noget ved det danske demokrati, når man kan se, at valgdeltagelsen er gået ned fra 76 pct. til nu 65 pct. i gennemsnit ved de kommunale valg, og at der er en sammenhæng mellem antallet af valgsteder, og hvor meget folk deltager? Bør vi ikke stå vagt om det danske demokrati og sikre, at der er valgsteder, så folk kan komme frem?

Ministeren.

Lad os sige, at puljen bliver oprettet. Så skal Indenrigsministeriet have embedsmænd til at sidde og vælge mellem de 27 ansøgninger, der måske kommer, om at få del i denne pulje til bevarelse af et lokalt valgsted eller oprettelse af et nyt; så skal embedsmændene have et lokalkendskab; de skal kende begrundelsen; de skal måske tage ud og se på åstedet eller i hvert fald bede om oplysninger fra kommunerne om, hvor mange der stemte det ene og det andet sted. Og hvad bygger man antagelsen på, altså antagelsen om, at en lidt større afstand til valgstedet påvirker valgdeltagelsen? Hvad bygger man det på?

Jeg kan lige forestille mig alle de studier, som man skal sidde og foretage på Slotsholmen for at fordele sølle 5 mio. kr. Det er da et centralistisk og bureaukratisk forslag, som imidlertid har den gode sidegevinst, at det dokumenterer, at det altså er Socialdemokraterne, der er det danske bureaukratiske parti, ikke regeringspartierne, som man ellers normalt prøver at påstå.

Hr. Rasmus Prehn.

Ja, det er tydeligt for enhver, at ministeren virkelig er nødt til at træde vande i det her spørgsmål og kommer med alle mulige udenomsfortællinger for at bortforklare, at regeringen ikke kan støtte det her positive forslag. Det er jo ganske ubureaukratisk. Vi kan se, at det faktisk ikke er særlig dyrt at holde et valgsted kørende. Men når kommunerne er så pressede, som de er, på grund af regeringens nulvækstpolitik, har de været nødt til at kigge hele vejen rundt. De har været nødt til at komme rundt i alle hjørner med sparekniven for at spare penge. Nogle steder, hvor man har lukket valgsteder, giver det mening. Ministeren selv er inde på, at hvor der er to valgsteder i umiddelbar nærhed af hinanden, kan man lave et bedre sted med bedre forhold til handicappede. Fint nok! Men i enkelte kommuner har man været nødt til at nedlægge nogle valgsteder, så folk kommer til at skulle køre uhensigtsmæssig langt. Det rammer altså nogle af dem, der er gangbesværede, det rammer nogle af dem, som ikke har egen bil, og det rammer nogle af de grupper, som i forvejen måske er tilbøjelige til ikke at stemme. Der er det, vi kommer med en fremstrakt, demokratisk hånd med tilbud om at hjælpe de kommuner.

Der lægges op til, at det altså er 150 valgsteder, vi kan opretholde for de her 5 mio. kr.; det er jo relativt billigt med de valgsteder. Derfor vil det være meget nemt for selv ministeren at være med til at bevilge de penge med den her udstrakte hånd, så man kan komme de her kommuner, der har været nødt til at lukke valgsteder, til undsætning. Vi skal have en høj valgdeltagelse, ikke en lav.

Ministeren.

Forslaget forudsætter jo, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets embedsmænd er i stand til at vurdere, om det nu er et nedlagt valgsted i Aalborg eller et nedlagt valgsted i Præstø, som skaber det største problem for vælgerne. Det kræver lokalkendskab, det kræver, at man laver spørgeskemaer, hvor alt muligt skal oplyses, og det kræver jo, at man også generer kommunerne med spørgsmål.

Man skal lige tænke på, hvor hurtigt fordelingen af 5 mio. kr. kan gå op i bureaukrati, for ikke at sige hat og briller, og jeg gad nok vide, om Kommunernes Landsforening overhovedet vil have dette forslag. Normalt vil Kommunernes Landsforening jo ikke have noget fra staten undtagen penge; i dette tilfælde tror jeg ikke engang de vil have pengene, for det vil bureaukratisere det område, som de selv altid suverænt har truffet beslutninger på, og de har jo ikke gjort det dårligere, end at Danmark har en af verdens højeste valgdeltagelsesprocenter.

Tak til ministeren. Så er det fru Sophie Løhde som Venstres ordfører.

Jeg vil gerne lægge ud med at understrege, at vi i Venstre naturligvis fuldt ud støtter bestræbelserne på at sikre, at vi fortsat har en høj valgdeltagelse i Danmark ved kommunal- og folketingsvalg nu såvel som i fremtiden. Af flere grunde kan vi dog ikke støtte det her beslutningsforslag fra Socialdemokraterne, og foruden ministerens ganske glimrende gennemgang af, at afstanden over et par kilometer ingen eller ganske begrænset effekt har på valgdeltagelsen, i hvert fald ifølge den nyeste valgfaglige forskning, er der et par andre elementer, jeg gerne vil trække frem.

For det første hviler forslaget jo på et udgangspunkt om at bruge nogle penge, som ganske enkelt ikke findes, i hvert fald ikke i S og SF’s finanslovforslag, som er underfinansieret med et eller andet tocifret milliardbeløb, selv om man i strid med tidligere løfter drejer skatteskruen endnu en gang. Men bortset fra det, hvis vi bare her i dag for sjovs skyld legede, at de her penge fandtes i den virkelige verden, og dermed at S og SF’s plan var finansieret i stedet for at være underfinansieret, er det åbenbart nu gået hen og blevet ægte socialdemokratisk politik, at der skal være central styring af noget af det, som man må sige klokkeklart ligger inden for det lokale, kommunale selvstyre. Jeg gad egentlig godt at vide, om hr. Rasmus Prehn kunne finde en eneste socialdemokratisk borgmester, som synes, det er en god idé, hvis vi fra Christiansborg skal sidde og detailstyre, hvor der skal laves valgsteder, og hvor der ikke skal laves valgsteder, ud fra alle mulige forunderlige kriterier og andet.

Det er ikke længe siden, at hr. Rasmus Prehn i et socialdemokratisk oplæg skrev: »Mens velfærdsrettighederne sikrer alle borgere et anstændigt basisniveau i velfærden, sikrer frihedsrettighederne mindre centralisme og statsstyring, og at kommunerne får mere frihed i deres opgaveløsning.«

Hvad er det så, Socialdemokraternes kommunalordfører foreslår her i dag? Jo, det er mere centralisme, mere statsstyring og mindre kommunal frihed. F.eks. står der i bemærkningerne til forslaget, at kommuner, der får penge fra puljen, kun skal kunne nedlægge valgsteder efter en konkret tilladelse fra indenrigs- og sundhedsministeren. Helt ærligt, hvis ikke det er udtryk for centralisme, så ved jeg snart ikke hvad. Men jeg vil godt kvittere for opfindsomheden i Socialdemokratiet. Al respekt for den til enhver tid siddende indenrigsminister, men jeg synes godt nok, det er meget centralistisk, hvis vi går hen og synes, det er en opgave for ministeren at sidde og styre og tilrettelægge, hvor der skal være valglokaler. Den slags har vi i Venstre fuld tillid til at man lokalt kan tage en debat om. Det er ikke altid, man vil være enige lokalt, der vil være forskellige hensyn, der vil være forskellige prioriteringer, men vi har tilliden til, at de, der har de bedste forudsætninger for at kunne tage den debat, nu engang er kommunalbestyrelserne og borgerne lokalt. For det er nemlig lokalt, at man har de bedste forudsætninger for at kunne tage stilling til antallet af valgsteder i kommunen, hvad der skal være af geografiske hensyn, om der er mange landdistrikter i kommunen, hvor de skal ligge, hvor mange mobile valgbusser der skal etableres, hvad man kan gøre for måske at aktivere nogle frivillige, som kører rundt og samler brevstemmer osv. osv.

Endelig må jeg jo for det tredje tilføje, at det altså også er en anelse skævt at foreslå at oprette en pulje, hvor de, der nedlægger flest valgsteder, så også er dem, der ifølge forslaget kan få tildelt flest midler, fordi de jo så ifølge forslaget vil have det største behov. Det er måske ikke ligefrem det bedste incitament, som man kan finde på, men det er så en mindre detalje. Men vi kan i Venstre i hvert fald ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Venstre plejer jo at have meget travlt med at tale om, at borgeren skal være i centrum, at det er borgerens rettigheder, der er vigtige, borgernes rettigheder til f.eks. at kunne deltage ved valg. Derfor synes jeg, det er sørgeligt, når vi har et forslag, der netop handler om at sikre, at der ikke er nogen borgere, der får for langt til deres valgsted, at partiet Venstre både med sine ministre og nu også med sin ordfører bruger al taletiden på at tale systemsnak, at tale om, at det er kommunerne, der skal sørge for det, at det ikke er staten, at embedsmændene ikke kan finde ud af det, det er for centralistisk.

Hvad med at tage udgangspunkt i borgerne? Den borger, som kan have op til 15 km til sit valgsted, som ikke har egen bil, og som måske ikke er i stand til at cykle eller tage bussen derhen, er jo den borger, der bliver ramt. Hvorfor er det, vi ikke skal give ham eller hende en hjælpende hånd? Hvorfor kan Venstre ikke unde den enkelte borger, der gerne vil deltage i et valg, men som har for lang afstand, at der kommer en udstrakt hånd fra samfundet, og at samfundet siger: O.k., kommunen har begået en fejl, nu laver vi et valgsted, så du kan komme hen at stemme?

Ordføreren.

Man er som borger i Danmark altid sikret muligheden for at kunne deltage i en valghandling. Kommunerne også forpligtet til, hvis man f.eks. er dårligt gående, er ældre og måske sidder i kørestol eller andet og ikke kan komme frem, at sørge for, at man så kommer ud og kan brevstemme. Det er jo hele fundamentet for den måde, vi har indrettet os på. Men det er altså udtryk for centralisme af værste skuffe, at man i ramme alvor mener, at det er en knaldgod idé, at alle mulige embedsmænd på Slotsholmen skal sidde og finde ud af, hvor der skal være valgsteder og andet. De har jo de ringeste forudsætninger for at kunne tage udgangspunkt i de lokale behov.

Derfor er det, at vi netop sætter borgeren i centrum, når vi siger, at det er de demokratisk valgte lokalpolitikere, som vi har i Danmark, og som man jo kan skifte ud hvert fjerde år, når der er kommunalvalg, som er dem, der kender egnene bedst og ved, hvad der er for nogle særlige udfordringer i de pågældende kommuner, og hvor det er, man måske kan have behov for at sætte ekstra ind med mobile valgbusser osv. osv. At tro, at vi har bedre forudsætninger for at kunne tage de beslutninger herinde på Christiansborg, er ikke alene naivt, det er simpelt hen udtryk for noget tæt på den værste form for centralisme, man kan forestille sig, hvis man i ramme alvor mener, at man er bedre til det som folketingsmedlem eller som minister.

Hr. Rasmus Prehn.

Vi gør os ikke nogen forestillinger om, at det er os herinde, der ved bedst. Vi har faktisk meget tillid til, at man kan finde ud af mange ting i kommunerne. Sagen er bare den, at den nuværende regering jo netop har kørt så hård en kurs over for kommunernes økonomi, at alt det gode, som fru Sophie Løhde står og taler om nu, og som kommunerne skal have lov til at prioritere, er de faktisk i stort omfang blevet frataget på grund af regeringens centralistiske kurs.

På den baggrund er der nogle kommuner, der er kommet til at lukke flere valgsteder, end hvad der giver mening – så mange valgsteder, at nogle får for langt hen til deres valgsted. Og der er det at vi i stedet for at tale systemsnak, som Venstres ordfører gør, skal tale om den enkelte borgers adgang til at kunne vælge. Og det er rigtigt, er man handicappet, er der mulighed for at få hjælp osv., men vi ved jo også godt, at der er en årsagssammenhæng imellem, hvor langt der er til valgstedet, og hvor stor valgdeltagelsen er.

Derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, at partiet Venstre ikke vil være med til at give en udstrakt hånd til lokaldemokratiet, en udstrakt hånd til den enkelte borger, sådan at vi sikrer den højest mulige valgdeltagelse. Jeg forstår simpelt hen ikke, at man ikke vil være med til at række hånden ud mod lokaldemokratiet. Er der ikke en grænse for, hvor langt der skal være til et valgsted?

Ordføreren.

Den udstrakte hånd til lokaldemokratiet ligger jo netop i, at vi har tillid til lokaldemokratiet. Vi har tillid til, at man lokalt har de bedste forudsætninger for at kunne tage de nødvendige hensyn og træffe de beslutninger, der skal træffes. Så er det ikke altid, at man lokalt vil være enige i de beslutninger. Der er sikkert nogle borgere i den ene ende af kommunen, der vil synes, at valgstedet burde ligge et andet sted, end det, nogle byrådspolitikere måske har besluttet, men det jo dér, man har forudsætningerne for at beslutte. Jeg vil gerne læse et lille stykke op af hr. Rasmus Prehns eget forslag, for der blev jo gjort meget ud af fra ordførerens side, at det ikke er sådan, at man vil styre fra centralt hold. Der står jo sort på hvidt her, at ministeren kun skal kunne give tilladelse til, at kommunerne kan nedlægge andre valgsteder efter en konkret tilladelse fra indenrigs- og sundhedsministeren, og udvælgelsen af ansøgninger, der skal imødekommes, skal foregå efter kriterier, der vægter kommunens valgdeltagelse, geografi, befolkningstæthed og økonomiske forhold, og endelig står der noget om antal og placering af valgsteder.

Jeg synes, det er meget interessant, hvis vi skal have sådan en ny spidskompetence hos et kontor ovre på Slotsholmen med mennesker, som skal have ekspertise i, hvor alle valgstederne i Danmark ligger, og dermed skal være bedre, end man er lokalt. Som sagt tror jeg ikke, (Første næstformand (Mogens Lykketoft): Fru Meta Fuglsang) at hr. Rasmus Prehn kan finde en eneste socialdemokratisk borgmester, der støtter det her.

Fru Meta Fuglsang for en kort bemærkning. Korte bemærkninger – og det siger jeg til både spørgere og svarere – er på 1 minut.

Fru Meta Fuglsang.

Tak. Det, der får mig til at komme med en kort bemærkning, er, at jeg synes, at der bliver brugt rigtig meget energi på et forslag, som jeg egentlig betragter som et forholdsvis lille forslag om et lille hjørne. Jeg synes ikke, at den der energiudladning, der ligger i det fra Venstres ordførers side, står mål med det her.

Jeg skal bare spørge, om Venstres ordfører i ramme alvor mener, at det her er centralisme af værste skuffe, og at det er centralisme, der er uhørt? Når man tænker på den lovgivning, som ordførerens parti, som er regeringsparti, har været med til at gennemføre – og her taler jeg om lovgivning om parkeringsafgifter, om halvårsregnskaber, om besøgsrestriktioner på plejehjem og om en postlov, der kræver, at man bliver visiteret i kommunen for at kunne få båret sin post op, hvis man ikke selv kan gå på trapper – vil jeg spørge: Er det her så centralisme af værste skuffe i forhold til det, regeringen har præsteret?

Ordføreren.

Jeg vil meget gerne forsøge at dæmpe min energi, hvis det kan tilfredsstille ordføreren fra Socialistisk Folkeparti videre ud i dagen. Det kan godt være, at det ikke er centralisme af værste skuffe, men så må det være bureaukrati af værste skuffe; det skriver jeg i hvert fald gerne under på. Og jeg anerkender fuldt ud, at vi i Venstre og Socialistisk Folkeparti har et meget forskelligt udgangspunkt i forhold til begrebet frihed. Frihed for os består ikke i en frihed for ministeren til at kunne pålægge og beslutte alle mulige mærkelige ting, eller at der er frihed til at kunne opkræve og plukke borgerne for lige så mange skatter, p-afgifter og andet, som man har lyst til.

I det konkrete tilfælde – og jeg synes også, at det er et lille forslag – består det altså i at have tilliden til, at man lokalt er bedre til at træffe beslutningerne, end vi 179 folketingsmedlemmer er i stand til det.

Fru Meta Fuglsang.

Det betragter jeg som en bekræftelse af, at på det her punkt kan kommunerne godt selv forholde sig til, hvad der er bedst lokalt, men når det handler om parkeringsafgifter, kan man ikke selv forholde sig til det. Når det handler om at sørge for, at folk får post bragt op, hvis de ikke selv kan gå på trapper, er det heller ikke godt nok. Hvis det handler om at finde ud af, hvilken aktiveringsform der er bedst for de borgere, der er i kommunen, kan kommunen heller ikke selv finde ud af det; det skal staten også blande sig i. Hvis det handler om, at man skal lave budgetopfølgninger i kommunerne, er det ikke nok, at kommunerne selv laver budgetopfølgninger; så skal der være halvårsregnskaber.

Alt det kan de ikke selv finde ud af, men lige præcis det her kan de godt finde ud af. Det er så det, jeg forstår.

Ordføreren.

Ja, man kan jo næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man tænker på alle de mange håndtag og skruer, som Socialistisk Folkeparti har været med til at præsentere nu her i et udspil om, hvad man vil gøre over for kommunerne, og hvem der skal under administration, og dermed om, hvem man selv synes man skal styre her fra Christiansborg ned i mindste detalje.

Nej, og frihed for os består ikke i friheden til, at borgerne skal betale hvad som helst for at kunne holde hvor som helst. Friheden består i, at kommunerne altid, hvis vi skal tage parkeringsafgifterne som eksempel endnu en gang, kan beslutte at etablere parkeringsafgifter ud fra trafikale hensyn, men der må bare også være grænser for, hvad det er for en frihed, man kan inddrage fra borgerne og dermed også fra borgernes pengepung.

Men jeg synes, det lyder– og jeg går også ud fra, at det er derfor, at Socialistisk Folkeparti ikke står som medforslagsstiller til det her forslag – som om man selv i SF anerkender, at det her alligevel er for langt at gå.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det er jo i og for sig ganske underholdende, at man kan få så stor en debat ud af et så relativt lille og beskedent beslutningsforslag, 5 mio. kr. Socialdemokraterne har i dagens anledning svunget sig helt op på den store klinge i skikkelse af hr. Rasmus Prehn, som nu gør sig til fortaler for, at der er et kæmpe demokratisk underskud i det danske valgsystem. Derfor synes Socialdemokraterne, at de vil give 51.000 kr. til hver kommune, for så er det hele løst. 51.000 kr. gange 98 er 5 mio. kr., og det er den pulje, som man ønsker at afsætte, hvis det her forslag bliver vedtaget.

Så er det, man skal spørge sig selv: Jamen hvad ville virkningen være, hvis vi vitterlig gjorde det her, for Dansk Folkeparti kan sådan set godt støtte intentionen i det. Vi ønsker ikke, at man skal nedlægge valgsteder, men vi tror bare ikke på, at det her forslag vil åbne et eneste valgsted mere i landet.

Når jeg siger det, er det netop med baggrund i det store formynderi, der vil blive med det, det store embedsapparat, som skal sættes i gang: de mange medarbejdere, som skal sidde og pinde og pinde i ansøgninger fra kommuner, som så skal sidde og udforme ansøgninger, sikkert på en eller anden blanket, hvor der står, hvad der skal dokumenteres og besvares forud for, at man kan få relativt få kroner til et valgsted i den individuelle kommune.

Kommunerne skal, hvis de får bidrag fra de her 5 mio. kr., skrive under på, at de forpligter sig til ikke at nedlægge andre valgsteder i kommunen, uden at de har fået en tilladelse, en bemyndigelse, fra den til enhver tid siddende indenrigsminister i Danmark. Allerede her ved vi jo, at det går fuldstændig ud over al sund fornuft, og jeg synes egentlig, at vores kollega her i Folketinget, fru Sophie Løhde, gjorde klart opmærksom på, at med alle de forskellige emner, som man kan gå ind og diskutere, geografi, befolkningstæthed, økonomi i kommunen osv., er der mange, mange ting, som kunne gøre sig gældende.

Vi skal jo også have nogle folk ud og undersøge tingene netop for at få det her lokale kendskab til, hvorfor det lige er, at man i Uggerby vil nedlægge valgstedet. Det er jo ikke sikkert, at en minister, som sidder i København og ikke til daglig færdes i Uggerby eller i Nordjylland, vil være i stand til at give en helt klokkeklar, saglig og veldokumenteret behandling af en sådan ansøgning. Men det er jo altså det, der lægges op til i det her beslutningsforslag fra Socialdemokraterne.

I Dansk Folkeparti synes vi faktisk, at det illustrerer ganske fint, hvad det er, borgerne og kommunerne kan se frem til, såfremt der skulle ske det uheldige, at Socialdemokraterne kom til at lede en regering her i Danmark, i det danske land, for det her er jo i den grad smagsdommeri. Det betyder, at man vil give relativt få kroner til kommunerne, mod at de skal bruge en masse tid og ressourcer på at dokumentere og dokumentere og beskrive og beskrive. Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti er noget, der giver noget som helst sagligt belæg for at tro, at valgdeltagelsen af den grund skulle blive højere.

Jeg har noteret mig, at der i bilagene til forslaget er en oversigt over, hvordan det er gået med stemmeprocenten ved kommunalvalg i Danmark siden kommunalvalget i 1970. Der kan man se, at i 1970 var den 72,6, og 4 år senere var den 62,9. I 2009, altså ved det seneste kommunalvalg, var valgdeltagelsen 65,8 pct., og det vil sige, at den faktisk var højere, end den var ved kommunalvalget i 1974. I 1985 var den 69,8 pct., og i 2005 var den 69,5 pct. Selvfølgelig vil en valgdeltagelse kunne gå op, og den vil kunne gå ned.

Man kan også se, at ved valget i 2001, hvor vi havde folketingsvalg samtidig med amtsrådsvalg og byrådsvalg, havde vi en kommunal valgdeltagelse på 85 pct. Så man kunne også vælge at bruge det ræsonnement, at alle valg skal slås sammen, for så kommer der flere hen og stemmer. Men det er jo ikke sikkert, at borgerne føler sig mere oplyst af den grund, altså fordi de skal stemme på tre eller fire forskellige blanketter på en gang. Det kunne være, de bare kom, fordi de gerne ville stemme til det ene af valgene, og så tog de det andet med. Derfor er der faktisk mere sund fornuft i, at man holder valgene adskilt. Det giver en større fokus på de enkelte valg, og det giver en større fokus på de enkelte kandidater og de enkelte partier, og på, hvad forskellen egentlig er på de politiske partier.

Hvis vi kigger på antallet af steder i Danmark, hvor man kan afgive sin stemme, så kan vi se, og det anerkender jeg fuldt ud, at der har været et fald. Men det, man skal se på, er, hvad der er kommet i stedet. Altså, vi kan tage et eksempel, og det er så fra Frederikssund Kommune, som i øvrigt er socialdemokratisk ledet. Der har man jo valgt at nedlægge en lang række afstemningssteder. Det var en fuldt enig kommunalbestyrelse, som stemte for det. Men samtidig er man gået ind og har kigget på, hvad man kunne gøre bedre for at sikre brevstemmeafgivning, hjælp til at få de ældre mobiliserede med kørselsordninger, så de kan komme hen til valgstederne, og der er nogle steder, hvor man fokuserer på mobile afstemningsbusser osv.

Så man kan jo ikke bare sige, at det hele er skidt. Jeg synes faktisk, at vi har styr på netop det her område, og jeg vil gerne appellere til, at det også fremadrettet skal være de enkelte kommuner og de enkelte valgbestyrelser i kommunerne, som står med opgaven og med ansvaret for netop det her område.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Tusind tak til Dansk Folkeparti. Jeg har jo efterhånden gjort det lidt til en vane i de her debatter at starte med at rose hr. Hans Kristian Skibby for hans indlæg. Det vil jeg så også gøre i dag, for jeg synes, at det var rigtig dejligt at høre, at Dansk Folkeparti sådan set har sympati for den tanke, at der skal gøres noget ved valgdeltagelsen, og at man også godt kan se det problematiske i, at nogle får for langt hen til deres valgsted. Når folk har op til 15 km, er det alligevel for langt i forhold til, hvad man synes er rimeligt. Så tusind tak for det, vil jeg sige til hr. Hans Kristian Skibby. Det er positivt.

Resten af talen bliver så brugt på at tale en hel masse om, hvorfor det bliver bureaukratisk, og hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Altså, der kommer en hel masse systemsnak, i stedet for at man sætter borgeren i centrum. Den sidste tredjedel af talen blev brugt på at fortælle, hvad man så kunne gøre i stedet for, men hvad man så alligevel ikke skal gøre, fordi det også er en dårlig vej at gå. Det, jeg savner nu, er at høre: Hvad er det, Dansk Folkeparti har at tilbyde de mange vælgere, der nu har utrolig langt til deres valgsted, fordi kommunerne er blevet tvunget i knæ økonomisk og derfor har været nødt til at lukke valgsteder? Hvad er Dansk Folkepartis tilbud til de vælgere, der gerne vil hen at stemme?

Ordføreren.

Jamen undskyld. Jeg er selvfølgelig glad for at blive rost, men min tale tog udgangspunkt i de relativt mange bemærkninger, som der er skrevet til det her beslutningsforslag af Socialdemokraterne og ordføreren på forslaget. Som overskrift står der »Puljens udformning«, og så er det så skitseret, hvordan man vil lægge en masse kriterier ind og en masse bemyndigelse ind til den til enhver tid siddende indenrigsminister. Det er jo ikke systemsnak. Det er en politisk debat ud fra det skriftlige materiale, som selv samme kommunalordfører for Socialdemokraterne har valgt skulle være vigtigt.

Jeg går ud fra, at det, der står i bemærkningerne til forslaget, er noget, der er vigtigt. Ellers giver det jo ingen mening, at hr. Rasmus Prehn synes, at det skal stå der. Jeg må gå ud fra, at det er noget, man har skrevet, fordi man mener det. Der står klokkeklart – man behøver ikke engang en juridisk embedseksamen for at kunne finde ud af det – at der vil være en kæmpe bemyndigelse til den til enhver tid siddende indenrigsminister, som skal sidde og pinde ud, om de i Uggerby skal nedlægge eller ikke nedlægge et afstemningssted.

Så siger jeg, at det da er helt hen i vejret og helt ude i hampen. Det er bedre at udnytte det kommunale selvstyre. Det er bedre at sikre, at de lokale kommunalbestyrelser, som nedsætter et udvalg, som sidder som valgbestyrelse, selvfølgelig har styr på, hvorhenne der skal være afstemningssteder i en kommune, frem for at man skal sidde inde på Slotsholmen eller andre steder og pinde det ud. Det er sådan set det, som jeg synes er det helt grundlæggende i den her debat.

Hr. Rasmus Prehn.

Der er ikke noget svar på, hvad Dansk Folkeparti vil gøre for at hjælpe de mange borgere, der nu har meget langt til deres valgsted. Ikke et eneste svar havde Dansk Folkeparti på, hvad Dansk Folkeparti vil gøre for dem, der nu har 15 eller 20 km hen til deres valgsted.

Til gengæld bruger Dansk Folkeparti al taletiden på systemsnak. Og det er, fordi vi har skrevet noget i vores tekst, hvor vi prøver at forklare, hvordan man kan administrere det her. Dansk Folkepartis kritik er så, at det, vi har skrevet, er klokkeklart, det står klart, og man behøver ikke en juridisk embedseksamen for at forstå det. Nej, det er meget simpelt, det er meget nemt at administrere, og så er der jo ingen grund til at bruge tiden på at tale om det. Tal dog om, hvad man kan gøre for at hjælpe borgerne i stedet for, for det, vi har skrevet, er, som Dansk Folkepartis ordfører selv siger, klokkeklart, og man behøver ikke en juridisk embedseksamen for at forstå det. Så er det jo nemt at administrere.

Ordføreren.

Jamen jeg vil sige, at jo mere ordføreren begynder at argumentere for sit beslutningsforslag, jo mere galt går det, det er man altså nødt til at indrømme. Jeg synes simpelt hen, at det er nogle utrolig dårlige argumenter, der kommer for dagen.

Jeg vil sige til hr. Rasmus Prehn, at de her 5 mio. kr. er 51.000 kr. til Københavns Kommune, det er 51.000 kr. til Frederikshavn Kommune osv. – det er 51.000 kr. til hver kommune, hvis vi omregner det i kommuner.

Så spørger jeg: Hvis man bare kigger på en kommune som min egen, som måske har et budget på 4 mia. kr. om året, hvor er det så lige, det helt store incitament til, at kommunens byråd, borgmester og valgudvalg osv. skal sidde og være interesseret i at bruge en masse ressourcer på at søge om at få 51.000 kr.? Det vil simpelt hen gå op i papirarbejde og være papirpenge, det vil gå op i hat og briller og ikke andet.

Derfor tror jeg på, at det er bedre at vise tillid til dem, der nu er valgt ind i byrådene. Det er det, vi gør i Dansk Folkeparti. Vi har faktisk tillid til vores egne folkevalgte byrådsmedlemmer rundtomkring i kommunerne. Men det har hr. Rasmus Prehn åbenbart ikke til sine egne.

Tak til ordføreren. Så er det fru Meta Fuglsang som ordfører for SF.

Så vil jeg da starte med en serviceoplysning, nemlig, at S og SF er to forskellige partier, som arbejder med forskellige forslag, og i den her sammenhæng er det S, der er kommet med et forslag. Det er bare til almindelig orientering, at vi ikke er en fusion, men to forskellige partier. Til gengæld er vi rigtig gode til at arbejde sammen, og det består jo netop i, at man har hver sit og så arbejder sammen om at blive enige om noget fælles.

Jeg synes, at den debat, der har været om det her beslutningsforslag, tager lidt overhånd, og den kommer også til at handle om nogle andre ting end det, man sådan lige kan læse af forslaget. Vi er jo ikke i tvivl om, at det er rigtig vigtigt, at så mange som muligt deltager i demokratiet og deltager i samfundslivet og dermed også deltager i valg, folketingsvalg og kommunalvalg. En del af grundlaget for at kunne det er selvfølgelig, at det er nemt at komme til at stemme, det er nemt at have adgang til et valgsted, ligesom der er en række andre ting, som det vil være rigtig godt at have.

Det er jo nemt at blive til grin, det er jo nemt at stå heroppe og sige, at det også er dumt, fordi for det ene og for det andet, i stedet for at tage udfordringen op og sige, at vi er enige i, at det er vigtigt, at folk deltager i det demokratiske liv, og det her kan være en af de ting, der er, og vi vil så gerne komme med flere forslag til, hvad man kunne gøre for at fremme deltagelsen i det aktive demokratiske liv. Jeg synes, at det ville klæde de partier, som nu står heroppe og synes, at det her er tåbeligt, at man i stedet for sagde: Vi tager udfordringen om, at folk skal deltage i de valg, der er, op.

Jeg synes, at det er imponerende, at der i en regering, der har indført så detaljeret lovgivning for kommunerne, er partier, ordførere, der står her og kalder det her centralisme af værste skuffe, betragter det her som detailstyring, når man ser, hvad der i øvrigt er kommet af lovgivning. Der er flere pointer. Den ene pointe er: kan og skal . Det er, at man kan søge en pulje, hvis man gerne vil have midler til at få økonomi til at opretholde f.eks. små valgsteder. Over for det står selvfølgelig »skal«-lovgivningen. Det man skal gøre, hvor man ikke selv kan vælge, om man vil gå ind i det eller ej, søge eller ej, men hvor man skal gennemføre en bestemt lovgivning. Det er den ene del af det.

Den anden del er det her med, at man stoler på kommunerne. Det er jo ikke rigtigt. Der har været ordførere heroppe, der repræsenterer partier, som ikke har tillid til, at kommunerne kan selv, som ikke respekterer det kommunale selvstyre, som har lavet det ene tiltag efter det andet for at begrænse det kommunale selvstyre på en lang række områder.

Jeg vil sige til den seneste ordfører, hr. Hans Kristian Skibby, at han har været med til at støtte et lovforslag, som giver indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte, på hvilke områder og i hvilken grad kommunerne skal konkurrenceudsætte, hvis de ikke selv gør det i en aftale. Hvorfor står man så her fra talerstolen og siger, at det ikke kan nytte noget, at man ikke stoler på kommunerne, man skal jo ikke bare give en minister bemyndigelse til at gøre det ene og det andet. Det kan man da godt. Det har man jo gjort tidligere. Så det er jo dobbeltmoral. Hvis man skal kalde det her af værste skuffe, er det dobbeltmoral af værste skuffe, når der står partier heroppe og siger, at man har tillid til kommunerne, og det her kan de godt selv finde ud af, når man ser en stribe forslag, der er kørt igennem, hvor man fjerner enhver selvbestemmelse fra kommunerne og totalt underminerer grundlaget for det kommunale selvstyre i en grad, som vi ikke har set tidligere.

Man kan selvfølgelig diskutere, om der skal være en pulje. Man kan diskutere, om det skal være 5 millioner, men jeg synes ikke, at man kan diskutere, at det er vigtigt at understøtte opretholdelsen af små valgsteder, og at det her så kan være en måde at gøre det på. Så synes jeg, at vi skal bidrage til at gøre diskussionen om det kommunale selvstyre lidt mere kvalificeret og bidrage til, at man faktisk laver en aktiv indsats for at sikre, at der er en understøttelse af valgdeltagelsen.

Vi kan støtte forslaget, og vi kan støtte, at man går ind og laver en understøttelse af valgdeltagelsen, og så håber vi, at det kan blive startskuddet til f.eks. at tage kommunerne alvorligt og f.eks. at understøtte, at man deltager i valg. Der er brug for en indsats, ikke bare med hensyn til om der er langt til valgstederne eller ej. Der er brug for en indsats for unge førstegangsvælgere, så man faktisk får gjort dem aktive i det her. Der er brug for en indsats over for dem, som holder op med at følge den politiske debat, fordi den bliver for uinteressant, og alt det kunne vi jo godt diskutere og være med til og så gøre det.

Så vi støtter forslaget her, og en del af mine kommentarer er jeg i øvrigt kommet med i bemærkningerne til en af de tidligere ordførere, så jeg stopper her.

Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg synes jo egentlig, at det er ganske interessant, at fru Meta Fuglsang bruger nærmest hele sin tid på at diskutere konkurrenceudsættelse i kommunerne under et beslutningsforslag, som har med noget helt andet at gøre, netop at man ønsker at give 51.000 kr. til hver af de danske kommuner. Det er sådan set det, der står i det her beslutningsforslag, nemlig at man vil lave en ramme, som kommunerne kan søge inden for på de her omtalte 5 mio. kr.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad er argumentet for at støtte det her forslag, som jeg kan forstå at Socialistisk Folkeparti gerne vil gøre, når der helt klokkeklart i bemærkningerne til det her forslag står, at det er et virvar af centralisme ud over alle grænser? Hvorfor er det lige, at SF er så fokuseret på, at det her skulle være en berigelse frem for det modsatte?

Ordføreren.

Vi støtter forslaget om, at man holder hånden under de små valgsteder. Vi ved, at kommunerne er økonomisk trængt, og det skyldes bl.a. en borgerlig regering gennem 10 år. Hvis det her kan understøtte, at man opretholder valgsteder, så man kan få en bedre valgdeltagelse, vil vi gerne støtte det. Vi har også sagt, at vi er åbne over for andre måder at gøre det på, men at vi principielt er enige i den dagsorden, som er på det her.

Den ordførertale, jeg holdt, handlede jo ikke om konkurrenceudsættelse. Den handlede om princippet om – princippet om – at man det ene øjeblik siger, at det jo ikke kan være sådan, at en minister bare kan bemyndiges til at gøre hvad som helst, vi skal have tillid til kommunerne, og så i øvrigt i andre diskussioner går ind og gør det, som man siger er forfærdeligt, nemlig at man giver en minister bemyndigelse til at gøre hvad som helst, hvis kommunerne ikke makker ret – en diametral modsætning af tillid til kommunerne. Det var sådan set den pointe, jeg påpegede, så selve princippet om, hvordan man behandler kommunerne, er faktisk noget, der optager mig ret meget som kommunalordfører. Jeg synes, at der er nogle partier i Folketinget, der ikke har ret meget at være stolte af på den konto.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Men den tillid, som Socialistisk Folkeparti har til kommunernes decentrale selvstyre, er jo også utrolig stor. Den er faktisk så stor, at vi ikke skal mere end et par måneder tilbage, hvor SF var ude at støtte, at man ville tvinge alle offentlige institutioner til at købe økologisk frugt. Man ville simpelt hen lave en centralistisk beslutning på Christiansborg om, at der skulle være økologisk frugt på plejecentre, i daginstitutioner, til børnenes mad på skolerne og alle andre steder, hvor der var offentlige institutioner, som havde indkøb af frugt. Hvorfor ikke lade det være decentralt også?

Et andet forslag, som SF jo er kommet med, er, at der skal være et forbud imod, at man på offentlige institutioner må udlevere postevand på plastikflasker. Det er sådan nogle ting, som man går meget op i hos Socialistisk Folkeparti. Det er noget, man gerne vil lave forbud imod, det er noget, man gerne vil diktere fra Christiansborg at sådan skal det foregå ude i kommunerne.

Jeg synes godt nok, at der er nogle, der går i meget, meget små sko her i Folketingssalen.

Ordføreren.

Jeg får sådan en deja-vu-agtig oplevelse, når jeg hører det her, for det her er nogle emner, vi også har diskuteret i andre sammenhænge, når vi har diskuteret andre lovforslag og beslutningsforslag.

Jeg har tidligere sagt, og jeg gentager det gerne en gang til til ære for hr. Hans Kristian Skibby, at det er klart, at vi også har en holdning til, hvad vi skal bestemme centralt og decentralt. Men der er en forskel på, hvad det er, vi mener der skal bestemmes centralt og decentralt. Vi siger til gengæld, at kommunerne ikke skal have tvungen konkurrenceudsættelse. Vi siger, at kommunerne ikke skal have så meget detailkontrol og så meget afrapportering. Vi siger, at kommunerne godt selv kan finde ud af at lave en aktivering. De skal ikke adfærdsstyres på detailstyring omkring refusionsopgørelser eller afregninger. Vi har sagt, at kommunerne selv kan finde ud af en lang række punkter, hvor regeringspartierne og Dansk Folkeparti ikke vil være med.

Så selvfølgelig er vi uenige, så lad os da diskutere den politiske forskel, så folk kan se, hvad de får af kommunalt selvstyre med den ene og den anden regering. Det synes jeg ville være rigtig interessant. Det er bare ikke noget, der hører hjemme under det her beslutningsforslag, men jeg tager gerne debatten i et andet forum.

Tak til SF's ordfører, så er det hr. Rasmus Jarlov som konservativ ordfører.

Tak. De Konservative kan ikke støtte beslutningsforslaget. Det går ud på, at Socialdemokraterne vil lave en pulje på 5 mio. kr., som landets 98 kommuner skal søge for at få penge til at genoprette nedlagte afstemningssteder til folketings- og kommunalvalg. Det er et helt håbløst forslag, og jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte argumentationen.

Men jeg vil egentlig starte positivt og sige, at intentionen om at få stemmeprocenten op selvfølgelig er anerkendelsesværdig. Det er jo dejligt, at Socialdemokraterne støtter demokratiet, ligesom det er dejligt, hvis de går ind for andre gode ting. Men det undskylder ikke, at man kommer med et så ubehjælpsomt forslag som det, vi behandler her i dag.

Problemerne er ganske mange. For det første er der ikke anvist nogen finansiering. Det er 5 mio. kr. ekstra, man vil bruge, og som man vil finansiere ved højere skatter. Nogle af de tidligere talere har bagatelliseret den her pris på 5 mio. kr. – det er jo ikke noget særlig stort beløb. Det er, som om man mener, at pengene falder ned fra himlen. En pris på 5 mio. kr. svarer faktisk til, at en produktiv borger skal bruge 9 år af sit liv på at arbejde uafbrudt, fordi venstrefløjen lige har fået en fiks idé. 9 år af sit liv skal en håndværker arbejde, fordi venstrefløjen vil trykke ja under en afstemning. Som en anden farao vil man med et vink med sin højre pegefinger tvinge en borger til at arbejde for sig i store dele af vedkommendes liv, fordi man simpelt hen ikke har respekt for borgernes tid og penge. Man mener sig så klog, at man kan tillade sig at bruge 5 mio. kr., fordi man lige har fået en indskydelse, som man næppe har brugt meget mere end et par minutter på at overveje. Jeg synes, det er fantasiløst, at løsningen, hver gang man står over for et problem, er, at man vil udskrive en check, og det må jeg tage dyb afstand fra.

Det er også centralisering, som flere andre ordførere har været inde på. Hr. Rasmus Prehn mangler åbenbart fuldstændig tillid til vores kommunalbestyrelser, med hensyn til at de kan træffe de gode beslutninger ude i kommunerne. Noget som det, der er så oplagt en beslutning, som skal træffes ud fra et lokalkendskab til demografien og til, hvor borgerne bor henne, og hvilke steder i kommunerne der er oplagte at bruge som afstemningssteder, vil man nu beslutte her på Christiansborg, hvor vi fuldstændig mangler det lokalkendskab. Det er ikke hensigtsmæssigt, at den slags beslutninger skal træffes centralt i stedet for decentralt ude i kommunerne, hvor man har den nødvendige indsigt til at træffe bedre beslutninger.

Så er det også ekstremt besværligt administrativt. 98 kommuner skal søge en pulje på 5 mio. kr., hvilket jo altså giver 51.000 kr. i gennemsnit til hver kommune. Alene det administrative system, vi skal sætte op, for at vi kan uddele så små beløb, gør, at der er et kæmpestort tab af velstand ved at lave sådan et system. Vi skal afholde os fra at lave alle de her små puljer. Det er ikke hensigtsmæssigt, at vi – for lige at hejse et flag og markere en mærkesag, nemlig at vi går ind for demokrati – finder på, at vi skal lave en pulje her på så stort et beløb for den enkelte borger, men så lille et beløb i de store budgetter, som kommunerne arbejder med.

Så alt i alt må jeg give ministeren ret i den meget hårde afvisning, som kom. Jeg synes også, det er et meget dårligt forslag.

Hr. Rasmus Prehn for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er meget sørgeligt at høre den konservative ordfører svinge sig op i lianerne for at argumentere mod det her. Det handler om noget meget fundamentalt i vores samfund, nemlig demokratiet. Vi kan se, at der er en tendens til faldende valgdeltagelse, og vi kan se, at det er hundredvis af valgsteder, der bliver lukket, fordi regeringen jo med Det Konservative Folkeparti har lavet en nulvækstpolitik, der gør, at man er presset helt i bund på økonomien.

Der kommer vi med et meget konkret, hjælpsomt forslag, der kan gøre, at det i hvert fald ikke er det, at der er langt til valgstedet, der gør, at man ikke deltager. Det er et meget ubureaukratisk forslag. Det er 5 mio. kr. Det er altså mindre end 1 kr. pr. borger i Danmark, der skal bruges på det her område. Det er et meget lille beløb, der skal bruges, men det har stor betydning for demokratiet. Alt det her med, at den enkelte medarbejder skal arbejde så og så længe, er jo det rene snak. Vi har et fællesskabssamfund, hvor man betaler til fællesskabet.

Vi er mere end 5 millioner indbyggere i Danmark, og det giver altså en betaling for det her på mindre end 1 kr. pr. borger. Til gengæld kan det opretholde nogle valgsteder, som vi ved er vigtige for vores demokrati, for vores folkestyre. Jeg synes, det er udenomssnak i stedet for at komme ind til kernen: Hvad vil Det Konservative Folkeparti gøre, for at vi ikke langsomt får lavere og lavere valgdeltagelse?

Ordføreren.

Det er den holdning, som hr. Rasmus Prehn giver udtryk for her, som gør, at vi har et stadig stigende udgiftstryk i Danmark: Herregud, 1 kr. pr. borger, det er jo ingenting, det kan vi da bare lige beslutte; vi har en god sag her, og den stemmer vi lige igennem. Det gør man igen og igen. Man har simpelt hen ikke respekt for, at det faktisk er ganske mange ressourcer, når man lige udskriver en regning på 5 mio. kr., fordi man på en eller anden korridor ude på Christiansborg har fået en fiks idé og man har snakket med en journalist om, at man nok kan få lidt omtale, hvis man rejser den her sag. Jeg synes, det er mangel på respekt for samfundets ressourcer, at man så letsindigt udskriver checks.

Så vil jeg i øvrigt bare sige, at der ikke er noget belæg for at sige, at det er på grund af nedlæggelse af valgsteder, at valgdeltagelsen ved sidste kommunalvalg var relativt lav. Der har jo været tale om en enlig svale. Den laveste valgdeltagelse, vi har haft, var i 1974, hvor der var en valgdeltagelse på 62,9 pct., og så har den i 2001 ellers været helt oppe at ringe på 85 pct.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen den konservative ordfører har fuldstændig ret i, at der jo er mange forskellige forklaringsmønstre til, at der er lav valgdeltagelse.

Men der er altså valgforskere, der peger på, at det, at der er længere til valgstedet, kan have en negativ indvirkning. Hr. Kasper Møller Hansen, der er valgforsker ved Københavns Universitet, og hr. Ulrik Kjær, der er kommunalforsker, har netop kritiseret det, at kommunerne i så stort et omfang lukker valgsteder – der er jo i de her år i hundredvis af valgsteder, der lukkes – det har altså en negativ effekt. Vi ved fra store undersøgelser fra USA, at det, at der er meget langt til et valgsted – nu ved jeg godt, at der dér er større afstande – har en negativ indvirkning. Der skal vi passe på at vi ikke kommer derud, hvor vi bare accepterer, at der pludselig er 15 km og 20 km hver vej til et valgsted.

Det er derfor, vi fra socialdemokratisk side rejser et advarselsflag og kommer med det her forslag om, at det er mindre end 1 kr. pr. borger, der skal til, for at man kan opretholde nogle enkelte valgsteder der, hvor det giver allermest mening. Selvfølgelig kan der være steder, hvor man godt kan lægge noget sammen, fordi det er mere hensigtsmæssigt. Men i forhold til de steder, hvor der virkelig er langt, og hvor det kommer til at afskære nogen fra at deltage, at der er så langt, er det, vi siger: Skulle man ikke komme med en udstrakt hånd? Og der synes jeg stadig væk vi mangler at høre det konservative bud på, hvad man vil gøre for at kæmpe for, at vi har et stærkt demokrati med en høj valgdeltagelse.

Ordføreren.

Jeg tror, at det, der er allervigtigst for, at der er en høj valgdeltagelse, er, at vi har en respekt omkring det politiske system, og at borgerne kan se, at det faktisk gør en forskel, at man dukker op og stemmer på nogle politikere. Man opnår det modsatte, når man udviser mangel på respekt for borgernes penge, når man kører populisme på enkeltsager, og når man går ind og tager nogle beslutninger i Folketinget, som hører hjemme ude i kommunerne. Det relevante sted at rejse det her problem er ude i landets kommunalbestyrelser, hvor Socialdemokraterne er så talrigt repræsenteret. Det er der, man træffer beslutningerne. Hvis der er nogen problemer i forhold til, at der er for langt til nogle valgsteder, så må man tage hånd om det ude i kommunerne.

Det giver ikke mening, at vi skal sidde i Folketinget eller i ministeriet og tage stilling til, hvor de enkelte lokale valgsteder skal være. Det er mangel på respekt for det lokale demokrati. Der er en grund til, at vi har et kommunalt led, og det er, at de kender de lokale forhold og derfor er bedst i stand til at træffe lokale beslutninger.

Tak til den konservative ordfører. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører for De Radikale.

Tak. Det Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, og det kan vi ikke af den simple grund, at det er vores opfattelse, at spørgsmålet om afvikling af valgene, herunder spørgsmålet om valgstederne og valgstedernes indretning og en række praktiske forhold i den forbindelse, hører hjemme i kommunerne, og at det efter vores opfattelse er sådan, at kommunerne sagtens kan varetage det. Vi synes derfor, at forslaget er overflødigt, og vi synes ikke, at det er Folketingets opgave at forholde sig til, hvordan man skal indrette sig praktisk i forbindelse med afvikling af valgene. Det er kernekommunal kompetence, og det bør det også fortsat være.

Argumentet i forslaget om, at man sammenligner valgene i 2005 og 2009 på valgdeltagelsen, har der allerede været lidt debat om, og jeg er enig med dem, der har sagt, at det er en alt for simpel sammenligning at lave, for der er en lang række andre forhold, der er afgørende for, hvorfor der er henholdsvis høj og lav valgdeltagelse for forskellige typer af valg, herunder også ved kommunalvalgene. Det er desforuden sådan, at det i forbindelse med nogle af de tal, der har været bragt frem, er sådan, at der har været sammenfald mellem folketingsvalg og kommunalvalg, og derfor har det givet udslag i helt andre procenter end det, man har set på andre tidspunkter. Så vi mener simpelt hen ikke, at man kan lave den sammenligning. Hvis man tog sammenligningen alvorligt og tog samtlige vælgere fra de valgsteder, som er nedlagt – der er jo som oftest tale om meget, meget små valgsteder med måske 100 eller 200 vælgere – kunne det ikke på nogen måde forklare forskellen på valgdeltagelsen fra 2005 til 2009, så det er naturligvis andre forhold, der ligger til grund.

Så som sagt kan vi ikke støtte beslutningsforslaget, og jeg må sige, at jeg også ærgrer mig en lille smule over, at det er blevet bragt op, for det har jo desværre givet indenrigs- og sundhedsministeren anledning til at gå op på talerstolen og sige, at det er et af de dårligste forslag, han nogen sinde har set, og han burde ikke have haft lejlighed til og mulighed for at stå op at sige det. Men jeg kan selvfølgelig godt forstå, han siger det, jeg synes så bare, han skal kigge lidt på den hårde konkurrence, der trods alt er på det felt; den er meget stor, både blandt beslutningsforslagene og lovforslagene.

Tak til ordføreren. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Enhedslisten synes, det er fornuftigt at se på, hvordan vi styrker demokratiet i Danmark. Det er faktisk en meget stor udfordring, vi står over for. Herunder synes vi også, det er meget rimeligt i et demokrati at sige, at der ikke skal være for langt til et valgsted. Det her er jo et ret begrænset forslag, der giver kommunerne mulighed for at søge nogle penge til at opretholde nogle valgsteder, som ellers ville blive nedlagt, eller genoprette nogle nedlagte valgsteder. Det synes vi kan være fornuftigt nok.

Den store udfordring for at få flere borgere til at deltage i demokratiet, herunder også stemme ved valgene, er jo at sikre, at man har noget at stemme om; det er jo at sikre, at man reelt har en indflydelse på, hvad der foregår, og hvilke beslutninger der bliver taget, altså at det faktisk gør en forskel, om man går hen og stemmer eller ej; at det gør en forskel, hvilke partier der sidder med magten i kommunerne, for det afgør, hvilke beslutninger der kan blive truffet i kommunerne.

Derfor er det afgørende, hvis vi gerne vil sikre en større deltagelse i demokratiet, at vi meget hurtigt får et nyt flertal og får genoprettet det kommunale selvstyre, som Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i de seneste 10 år har gjort, hvad de kunne, for at undergrave. Vi har jo set den ene lov efter den anden, som i den grad har undergravet mulighederne for, at man selv i en kommune kan træffe beslutninger og selv kan lave afvejningerne af, hvad man ønsker skal ske i sin kommune. Det værste, man har lavet, ud over de mange meget forfærdelige kontroller og centralistiske love, man har gennemført, er jo den økonomiske spændetrøje, man har spændt kommunerne ind i. Hvis kommunerne ikke lever op til det diktat, som regeringen og Dansk Folkeparti er kommet med, i forhold til hvor mange penge der må bruges ned på decimaler, så får de dummebøder af regeringen og Dansk Folkeparti.

Det vil sige, at kommunerne i dag ikke står og har en diskussion med borgerne om, hvordan de skal udvikle sig, men i en række kommuner står de i en diskussion om, hvilken lovgivning det er, som de ikke skal overholde, for ikke at risikere at få dummebøder. Vi oplever, at man i en masse kommuner ikke kan overholde minimumstimetallet i folkeskolen, og at man har skåret så dybt ned på vuggestuer og børnehaver, at der er nogle steder, hvor der i vuggestuerne kun er 1 voksen pr. stue med 20 børn, så vedkommende derfor ikke er i stand til at skifte ble på et barn, der har behov for det, for så ville vedkommende skulle efterlade de andre børn alene.

Vi hører om ældrepleje, hvor man ikke længere kan regne med at få gjort rent særlig tit eller komme i bad særlig tit. Der bliver virkelig skåret. Der er handicappede, der mister den hjælp, der er fuldstændig nødvendig for dem, hvis de skal deltage i samfundslivet. Der er den ene lovgivning efter den anden, hvor man ikke lever op til det krav, der er stillet, alene for at undgå at få dummebøder, som regeringen og Dansk Folkeparti åbenbart deler ud med stor glæde.

Det vil sige, at hvis vi skal sikre, at borgerne igen begynder at interessere sig for det kommunale demokrati, skal vi have fjernet de ordninger, og så skal vi have sikret, at borgerne faktisk har indflydelse og kan diskutere med de lokale politikere, hvad det er for en kommune, de ønsker at have; hvad det er for en velfærd, de ønsker at have i deres kommune. Hvor er det, vi vil satse på udvikling? Hvordan ønsker vi økonomien skal være sammensat i vores kommune?

Det er det, vi tror på skal til, hvis vi skal have en stærkere valgdeltagelse og et stærkere demokrati. Folk skal reelt have indflydelse, og så skal det ikke være kommunalpolitikere, der bare sidder og udfører diktater fra regeringen og Dansk Folkeparti, fordi de ellers vil få dummebøder.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Grunden til, at jeg beder om ordet, er, at når Enhedslistens politikere her i Folketinget går op i beat og begynder at diskutere demokrati og borgerinddragelse, så synes jeg altid, det er værd sådan lige at spidse ørerne lidt. For jeg tænker altid på, at netop Enhedslisten jo har en ganske flot tradition for ikke at have demokrati. Der er partiliste, man stiller op på partiliste. I Østjylland, hvor jeg er valgt f.eks., er det hr. Per Clausen, der er nr. 1. Så er der ti andre kandidater, de har ikke en kinamands chance for nogen sinde at blive valgt til Folketinget med de nuværende meningsmålinger, fordi Enhedslisten centralistisk har besluttet, at spidskandidaten skal have alle listestemmerne. Så spørger jeg fru Line Barfod: Synes fru Line Barfod ikke, man kunne starte den her demokratibevægelse i egne rækker frem for at gå herned og gøre sig klog på alle mulige andres demokratibegreber?

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig klar over, at hr. Hans Kristian Skibby mener, at partilister er det mest udemokratiske, der findes i denne verden, og at det er langt værre end at lave total detailstyring af kommunerne og give dem dummebøder for ikke at overholde de økonomiske rammer, som regeringen og Dansk Folkeparti kræver, herunder at foretage de nedskæringer på ældrepleje osv., som regeringen og Dansk Folkeparti mener der skal til.

Men i Enhedslisten har vi altså den opfattelse, at det er det enkelte parti, der vælger, hvilke kandidater man vil opstille. Vi ønsker, at vores medlemmer skal have størst mulig demokratisk indflydelse på, hvilke medlemmer i partiet der bliver opstillet, og derfor har vi en urafstemning, hvor alle vores medlemmer kan deltage og stemme om, hvilke medlemmer af partiet der skal opstilles Folketinget. Det synes vi er den mest demokratiske måde at gøre det på.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jamen jeg kender jo godt grammofonpladen fra fru Line Barfod, men jeg vil gerne spørge allerførst så: Har fru Line Barfod tal på, hvor mange procent af Enhedslistens samlede vælgermasse der egentlig er medlemmer af partiet? For det, der er årsagen til, at man gør det, er, at man gerne centralistisk i partiet vil styre, hvem der skal ind og sidde på Christiansborg og have indflydelse. Det kan man ikke overlade til vælgerne. Det ender jo faktisk med, at måske 3 pct. af dem, der stemmer på Enhedslisten – jeg slynger bare et tal ud, jeg kender det ikke, men det kunne være 3 pct. af Enhedslistens stemmer – også er medlemmer af Enhedslisten. De andre 97 pct. er ikke medlemmer af Enhedslisten; de afskæres fra deres demokratiske rettighed til, at den, de har stemt personligt på, selvfølgelig er den, der skal vælges og repræsentere partiet her på Christiansborg. Det er jo det, der sådan set er det helt grundlæggende. Mens man står hernede som Enhedslistepolitiker og diskuterer demokrati og der bliver sagt, at der skal være større reel indflydelse til vælgerne – det sagde fru Line Barfod ordret – så har man selv et parti, som åbenlyst, både indirekte og på alle mulige andre måder, er udemokratisk.

Ordføreren.

Jeg har aldrig nogen sinde hørt om et parti, hvor det var vælgerne, der valgte, hvilke kandidater der blev opstillet for partiet. Tværtimod. Jeg kender jo ikke Dansk Folkepartis indre demokrati, men så vidt jeg har forstået, er det i høj grad partitoppen, der bestemmer i Dansk Folkeparti, både med hensyn til hvilke kandidater der bliver opstillet, og hvilken politik der i øvrigt skal føres også lokalt. Det er jo hvert enkelt parti, der selv vælger. I Enhedslisten har vi valgt, at vi synes, det er mest demokratisk, at alle medlemmer i Enhedslisten har indflydelse på, hvilke kandidater der bliver opstillet for Enhedslisten. Derfor har vi en urafstemning, hvor samtlige vores medlemmer har mulighed for at stemme på, hvilke kandidater det er, der skal opstilles for Enhedslisten. Sådan er der forskellige måder at lave demokrati på. Jeg har bare aldrig hørt om, at nogen, heller ikke hr. Hans Kristian Skibby, mener, at det er samtlige vælgere, der skal vælge, hvilke kandidater der skal være for det enkelte parti. Vi har ca. 5.500 medlemmer, og i de seneste meningsmålinger står vi til 4,8 pct. Jeg kan ikke lige her på talerstolen uden en lommeregner regne ud, hvor mange procent det er. Men jeg glæder mig da til at høre hr. Hans Kristian Skibby fortælle om, hvordan det er, at Dansk Folkepartis vælgere har indflydelse på, at det er hr. Hans Kristian Skibby, der er opstillet som folketingskandidat for Dansk Folkeparti, og ikke en anden.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.

Der er jo en vis tradition her i Folketingssalen for, at når man har et beslutningsforslag på og man skal op som forslagsstiller og replicere på det, der er blevet sagt, starter man med at takke for debatten. Det vil jeg naturligvis også gøre.

Andre gange, når jeg har haft beslutningsforslag på i salen, har takken været mere hjertelig, vil jeg gerne sige, for jeg synes, at det her emne, som er utrolig vigtigt for vores folkestyre, utrolig vigtigt for vores demokrati, burde lægge op til videbegær, engagement, diskussionslyst om, hvad vi kan gøre for at få endnu flere til at deltage i vores demokrati, og hvad vi kan gøre for at gøre vores folkestyre endnu stærkere. Der synes jeg altså lidt, at der var en tendens – og jeg vil sige, at ministeren lagde ud – til en ignorant, mavesur, visionsforladt attitude i forhold til den her debat.

I stedet for at tale om, hvad vi kan gøre for at styrke vores demokrati, gravede man sig ned i et hul og talte en hel masse om, at det ikke kunne lade sig gøre, at det var teknisk umuligt, at man ikke forstod, hvad det var, der stod, der var for mange bureaukrater osv. Hvor blev den gode demokratiske debat af? Vi havde en formiddag her, hvor vi kunne have diskuteret, hvad vi kunne gøre for, at demokratiet blev mere nærværende; hvor vi kunne have diskuteret, hvad vi kunne gøre for, at flere havde lyst til at engagere sig; hvor vi kunne have diskuteret, hvad vi kunne gøre, for at valgdeltagelsen igen blev utrolig høj i Danmark.

Jeg har som ung mand rejst rundt i verden og mødt andre folk, der har sagt, at de var så imponerede af det danske demokrati, for der var så høj en valgdeltagelse, og hos dem selv havde de en lav valgdeltagelse. Hvad gør I i Danmark? Hvorfor er I så gode til det med valgdeltagelse? Jeg har stolt kunnet fortælle om det danske demokrati, alt det gode, vi gjorde. Og så ser vi, at der er en tendens til nedadgående valgdeltagelse. Vi prøver fra socialdemokratisk side at sætte den dagsorden, at vi vil have valgdeltagelsen op og vi vil have flere til at engagere sig. Så skal vi have en debat her, hvor det kommer til at handle om mavesure selvmodsigelser, rakken ned på forslag – det dårligste forslag i Folketinget overhovedet osv. osv. Det synes jeg er ærgerligt, og det er trist, for emnet er alvorligt nok.

Sagen er jo den, at der i de seneste år efter strukturreformen er blevet lukket valgsted på valgsted. Det er flere hundrede valgsteder, der er blevet lukket. Borgere, der var vant til, at de kunne gå hen og stemme i deres lokale forsamlingshus, deres lokale skole, har nu 10, 15, 20 km hen til det valgsted, hvor de skal stemme. For travle børnefamilier, der har nok at se til, kan det være lige præcis det, der gør den forskel, at man ikke får stemt. Man vil måske gerne, man har siddet og set på tv, at det er afgørende at få stemt, men det, at man ikke kan få det til at passe ind i sin travle hverdag, hvor man skal nå hjem og hente børn osv., er så det, der gør, at man ikke får stemt. Det synes jeg er trist.

Vi har fra socialdemokratisk side fået borgerhenvendelse på borgerhenvendelse fra folk, der har sagt, at det er den forkerte udvikling, når man lukker valgsteder. Så er det selvfølgelig blevet sagt, om vi ikke bare kunne sige det til vores egne socialdemokratiske byrådsmedlemmer, og jo, det har vi faktisk også gjort fra socialdemokratisk side. Men det, man giver udtryk for her, er jo, at der er en centralisme uden mage her fra Christiansborgs side, hvor det er, at man helt ned i detaljen vil bestemme, hvad kommunerne må bruge penge på, og hvor det er, at de ikke bare kan prioritere selv, hvor der er nulvækst. Derfor er vi nødt til at spare hele vejen rundt, og derfor er vi måske også i et vist omfang, har kommunalbestyrelsesmedlemmerne sagt til os, kommet til at skære lidt for dybt i forhold til valgsteder.

Nu er beslutningerne blevet taget, de er svære at lave om. Der er det, vi siger, at lad os komme med et frisk forslag. Selv om det ikke lige nødvendigvis er vores arbejdsopgave her på Christiansborg, selv om det er noget, vi principielt set – og det medgiver jeg – mener er en opgave, der hører til ude i kommunalbestyrelsen, så kommer vi med et lille frisk forslag, et visionært forslag, noget, der sætter en dagsorden, noget, der rækker en hjælpende hånd ud, hvor vi siger: Kunne vi ikke bare hjælpe jer lidt med at få det her på plads igen? Det er en udvej fra den kattepine, kommunerne er blevet sat i, nemlig en lille pulje, som man kan søge fra, så man kan genoprette nogle af de valgsteder, der er blevet nedlagt ved en fejl.

Der er også valgsteder, der er blevet nedlagt, fordi det giver god mening. Det har ministeren jo ret i, f.eks. der, hvor man har to valgsteder i umiddelbar nærhed af hinanden, og så kan man lave det et sted, hvor der er bedre adgangsforhold, hvor det er nemmere at komme til, og hvor forholdene er bedre også for dem, der skal være valgtilforordnede. Fint. Men de steder, hvor man får 10, 15 eller 20 km hen for at stemme, er det problematisk, og der skal vi gøre noget for at opretholde valgstederne.

Så synes jeg, at det er interessant at høre, at man taler om, at det er centralisme, det er bureaukrati, og så alligevel, da Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby, skal sætte trumf på, så læser han op af forslaget og siger gudhjælpemig, at det står klokkeklart, og selv uden en juridisk embedseksamen forstår man det. Ja, vi skriver nemlig klart i Socialdemokratiet, der er ikke så meget at være i tvivl om her. Det er meget nemt at administrere. Det her er ikke tænkt som et bureaukratisk forslag, det er tænkt som en udstrakt hånd, så man meget, meget nemt og meget, meget overskueligt kan bevilge penge til et nyt valgsted.

Så bliver der sagt, at det kun svarer til 51.000 kr. pr. kommune. Ja, men prøv og hør: I mange kommuner er der måske et valgsted, der skal opretholdes, før det giver mening, og før det bliver den der hjælpende hånd. Der er også kommuner, der slet ikke har nedlagt valgsteder. I Albertslund Kommune, hvor vi har en dygtig, stærkt engageret socialdemokratisk borgmester, Steen Christensen, ville forvaltningen lægge op til at nedlægge et valgsted. Så sagde borgmester Steen Christensen, at det ville han ikke være med til, for lige præcis i det her område var der allermest brug for, at der var et valgsted, og så opretholdt han det valgsted i stedet for at lukke det.

Han synes, at det her forslag er godt, også selv om han ikke er i en af de kommuner, der kan få del i pengene, for han siger: Jeg tror, man er kommet til at lave en fejl i nogle af de kommuner, der har lukket flest, og derfor skal vi have en udstrakt hånd til dem, ikke af hensyn til borgmesteren, ikke af hensyn til kommunalbestyrelsen, ikke af hensyn til kommunen som sådan, men af hensyn til borgeren. Det er borgeren, der er i centrum, det er demokratiet, der er i centrum, det er det, der er det gode ved det her forslag.

Derfor er det sørgeligt og ærgerligt, at hele regeringsfløjen bruger deres kræfter på at tale det her forslag ned i et sort hul og kalde det bureaukrati i stedet for at have lidt mere tillid til sine egne medarbejdere. Når det er så klokkeklart og let at forstå, så selv uden en juridisk embedseksamen kan man forstå det, så tror jeg også, at Indenrigsministeriet sagtens kan administrere det her på en god måde og give den hjælpende hånd, der skal til for at sikre en høj valgdeltagelse og et stærkt demokrati.

Der er foreløbig to medlemmer, der har bedt om korte bemærkninger. Først er det hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jeg noterede mig jo, at hr. Rasmus Prehn nævnte, at det her var et af de mere visionære forslag fra Socialdemokraterne, og det vil jeg da gerne komplimentere, om end med slet skjult ironi, og sige, at det ikke tegner godt for de mange visioner, vi kan se frem til at blive præsenteret for, hvis Socialdemokraterne skulle vinde det kommende valg.

Det er da rigtigt, at beskrivelsen af, hvad der skal ske, absolut er i den letlæselige udgave – jeg vil ikke sige pixiudgave, men det er tæt på; man kan i hvert fald godt forstå, hvad det er, Socialdemokraterne vil – men der er langt derfra og til at udmønte beslutningsforslaget, sådan at det dækker alle de forskellige grader, præmisser og begrundelser, alt det, der skal undersøges og vurderes, og det, der skal sendes frem og tilbage fra kommunerne til Indenrigsministeriet osv., hvor ministeren til sidst skal sidde med et blåt og rødt stempel. Det er hele den proces, der får os i Dansk Folkeparti til at sige, at der hopper kæden fuldstændig af for Socialdemokraterne.

Hr. Rasmus Prehn nævner også tillid, og der vil jeg gerne spørge, hvorfor Socialdemokraterne ikke har tillid til sine egne borgmestre. Socialdemokraterne er det parti, der har flest byrådsmedlemmer i hele Danmark, og de har formandsposten i KL. Har man så ikke tillid til, at partiets egne folkevalgte selvfølgelig sørger for, at der er tilpas med afstemningssteder i kommunerne?

Ordføreren.

Mange tak til hr. Hans Kristian Skibby for det gode spørgsmål. Ordføreren siger, at jeg skulle have givet udtryk for, at det var et af de mere visionære forslag – det sagde jeg ikke, jeg sagde, at det var et af de mange visionære forslag. Det er nemlig sådan, at socialdemokratiske forslag simpelt hen pr. definition er visionære, og der er rigtig mange af dem, og vi er glade for at præsentere dem her i Folketinget. Vi ville gerne have, at der var lidt mere engagement, når vi så skulle debattere dem, i stedet for at de bare bliver skudt ned. Men der er mange visionære forslag – det er sådan, det skal forstås.

Så siger hr. Hans Kristian Skibby, at det bliver et stort bureaukrati at skulle sidde og udvælge de kommuner, der søger om at få del i denne pulje. Men hr. Hans Kristian Skibby har tidligere i dag sagt, at det er så lille et beløb, at der slet ikke er nogen, der vil besvære sig med at ansøge, og at der derfor slet ikke kommer nogen ansøgninger.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Dansk Folkeparti mener: Vil det blive et problem at skulle skelne imellem, hvem der skal have, og hvem der ikke skal have, fordi der er så mange, der søger, eller er der overhovedet ikke nogen, der gider den her pulje, fordi det er noget pjat? Dansk Folkeparti er nødt til at beslutte sig for, om man vil angribe det ene eller det andet.

Med hensyn til det med tillid vil jeg sige, at vi har tillid til kommunerne, og det er også derfor, vi har spurgt dem, hvorfor de lukker valgsteder. De svarer: Vi lukker valgsteder, fordi vi er så presset på økonomien – kom og hjælp os. Det er derfor, vi hjælper.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Jeg må konstatere, at de byrådspolitikere, som hr. Rasmus Prehn taler med, ikke er de samme som dem, jeg taler med.

Vores byrådspolitikere er i hvert fald ikke så pressede i deres politiske arbejde, at de mener, at 51.000 kr. – de her fantastisk mange penge, som man oven i købet skal bruge penge på at ansøge om at få del i – til hver kommune, som hver især i hvert fald har store milliardbudgetter, simpelt hen skulle være lige det, der gjorde, at den enkelte kommune fik en langt bedre økonomi og ikke skulle gå med hatten i hånden, som hr. Rasmus Prehn påstår.

Det er det, der er det rene volapyk i det her forslag. Det giver simpelt hen ikke nogen mening at diskutere 5 mio. kr., set i forhold til at der er 98 kommuner, som skal deles om de 5 mio. kr. Det er sådan set det, der er hele pointen i det.

Det, man så gør fra forslagsstillernes side, er, at man kommer med en lang beskrivelse af, hvordan pengene skal udmøntes, f.eks. med hensyn til kriterierne for, hvordan man skal sende ansøgninger ind osv. Og så forventes det bagefter, at man inde på Slotsholmen skal sidde og vide, hvordan geografien er i Uggerby i Nordjylland, og vurdere, hvorfor det lige var, at det blev besluttet at nedlægge eller ikke nedlægge et valgsted et sted. Jamen det er adet, er ligger i forslaget. Det er jo, at man skal ind og vurdere hver enkelt ansøgning, hvis der ellers kommer nogen ansøgninger. Min påstand er så bare, at der ikke vil komme en eneste ansøgning.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at jeg spurgte Dansk Folkepartis ordfører meget præcist: Mener man, at problemet er, at der er så mange ansøgere, at det bliver et bureaukratisk problem, når der skal vælges ud, eller mener man, at der slet ikke er nogen, der vil søge?

Det, som hr. Hans Kristian Skibby så siger her i Folketinget, er, at det er begge dele. Det er både et problem, at der er så mange, der vil søge, at det slet ikke er til at finde ud af, og det er et problem, at der ikke er nogen, der vil søge. Altså, så giver det ikke rigtig nogen mening.

Sagen er den, at et typisk valgsted koster et sted mellem 20.000 kr. og 40.000 kr. – sådan et valgsted er ret billigt – så for de 51.000 kr., der er pr. kommune, hvoraf der jo er nogle, der ikke har nedlagt valgsteder, vil man snildt kunne opretholde et eller to valgsteder i nogle af de kommuner, der er berørt, og det vil de selvfølgelig gøre. Det vil være nogle ganske få udvalgte kommuner, der vil ansøge om det her, og så vil man kunne hjælpe, ikke kommunen, men de borgere, der har fået for langt til deres valgsted.

Det her forslag handler ikke om at hjælpe kommunen, det handler om at hjælpe borgeren og styrke demokratiet.

Hr. Rasmus Jarlov for en kort bemærkning.

Det virker, som om hr. Rasmus Prehn har misforstået, hvem der stiller spørgsmål til hvem. Det er jo os, der står nede i salen, der stiller spørgsmål til ordføreren på talerstolen, og ikke omvendt. Derfor vil jeg gerne spørge hr. Rasmus Prehn, om han har et bud på, hvor meget det her vil koste i administration. Der skal være en pulje på blot 5 mio. kr., og så skal 98 kommuner indsende ansøgninger centralt, som så skal behandles. Og man skal sætte sig ind i lokale forhold for at kunne vurdere, om ansøgningerne skal imødekommes eller ej. Hvad vil det koste i administration? Vil det koste over eller under 1 mio. kr. eksempelvis? Har hr. Rasmus Prehn et bud på det?

Ordføreren.

Det er jo altså slående. Vi har emnet demokrati; vi har emnet valgdeltagelse; der er mulighed for at lancere den ene spændende vision efter den anden, mulighed for at tale om, hvad vi gør for at få folkestyret revitaliseret, for at få flere til at deltage. Nu har Det Konservative Folkeparti så ordet, og det, man har på hjerte, er noget med administrationsomkostninger. Det skal nok være noget, der giver liv i kludene, noget, der vækker engagementet. Det skal nok være noget, folk mener er med til at øge valgdeltagelsen.

Nej, vi forestiller os naturligvis ikke, at administrationsdelen skal fylde så meget, at det svarer til 1 mio. kr. eller derover – overhovedet ikke. Vi forestiller os, at det er et beskedent beløb ud af det her, for vi ved, at det er nogle udvalgte kommuner, der har valgt at lukke mange valgsteder. Der er nogle valgsteder, som er i overskud i forhold til, hvad der giver mening valgdeltagelsesmæssigt, og som ligger i yderområder. De søger ind, og de kan så blive hjulpet med det her beløb. Det er ikke for at hjælpe kommunen, for dem har vi sådan set ikke ondt af i den her sammenhæng. De har lavet en fejlprioritering. Det er borgerne og de mennesker, der bor ude i de lokalsamfund, hvor valgstederne er nedlagt, vi vil hjælpe, og det er det, der er fokus på i forslaget her.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jeg synes jo, at det er meget naturligt, at man tager stilling til fordele og ulemper ved det forslag, som man behandler. Det er jo ikke sådan, at man, fordi man lige pludselig påberåber sig, at det handler om demokrati, så kan fremsætte et hvilket som helst forslag, uanset om det er administrativt ekstremt besværligt, ekstremt centralistisk, ikke efterspurgt og i øvrigt ikke finansieret, hvilket er udtryk for mangel på respekt for skatteborgernes evner til at generere penge, som man mener man bare kan bruge.

Jeg vil gerne spørge, om der er nogen kommuner, som har efterspurgt det her. For det, som virker lidt svært at forstå, er jo, at man ønsker at fratage kommunerne retten til at bestemme, hvilke afstemningssteder der skal være ude lokalt. Man ønsker, at den beslutning skal træffes centralt af ministeriet eller Folketinget. Er der nogen kommunalbestyrelser, der har bedt om det? For det er meget svært at se, at de skulle sidde og juble over, at de kunne få i gennemsnit 51.000 kr. og de i øvrigt først skulle igennem et administrativt helvede for at få del i de penge. Hvorfor har man fremsat det her forslag? Hvorfra kommer den efterspørgsel?

Ordføreren.

Som jeg efterhånden har prøvet at understrege nogle gange i min tale her, er efterspørgslen ikke så meget kommet fra landets kommuner, men den er kommet fra en række borgere. Der er simpelt hen borgere, der bor i bydele, landsbyer og andet, hvor man mister sit valgsted. De er dybt fortørnede over, at deres valgsted lukker. Jeg har fået en række borgerhenvendelser, bl.a. på Facebook. Nu skal jeg lade være med at læse navnene op, men den konservative ordfører er velkommen til at komme ned til min plads og se navnene på nogle af dem, der har responderet på den debat, som jeg har lagt op til på Facebook. Der er mange borgere, der siger, at de er meget bekymrede over, at deres valgsted nedlægges.

Det er sådan set af hensyn til borgerne og demokratiet, vi fremsætter det her forslag, ikke for at komme nogle kommuner til undsætning. Det vil vi også gerne i andre sammenhænge, men her synes vi faktisk, det er borgerne, der skal hjælpes, og derfor kommer vi med en udstrakt hånd til dem. Det ærgrer os, at Det Konservative Folkeparti ikke er på borgernes side i den her sammenhæng.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet starter igen kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).