Det næste punkt på dagsordenen er:

24) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 112:

Forslag til folketingsbeslutning om at gøre sproget på offentlige hjemmesider og i offentlige breve, vejledninger, formularer og lign. mere forståeligt for borgerne.

Af Rasmus Prehn (S) og Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der har ordet, er videnskabsministeren.

Det er en absolut grundregel for enhver offentlig myndighed, at skal man servicere borgere og virksomheder så godt som muligt, må man kommunikere så klart som muligt. Det ligger regeringen meget på sinde, at offentlige myndigheder, statslige så vel som kommunale, altid yder den bedst mulige service for borgerne, og det er selvfølgelig også tilfældet i denne sag.

Regeringen er enig i, at det er vigtigt at kommunikere klart og præcist til borgerne. Det er det faktisk svært at være uenig i. Skal vi sikre, at digitaliseringen af Danmark giver gevinst og effektivitet og vækst, og det skal vi, skal løsningerne være intuitive og sproget let at forstå, ellers vælger brugerne dem fra.

Netop derfor har regeringen taget en række initiativer, der skal højne kvaliteten af det offentlige sprogbrug. Jeg kan f.eks. nævne den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen sammen med KL og Danske Regioner er ved at lægge sidste hånd på. I strategien vil vi lægge stor vægt på effektiv digital dialog med borgerne. En del af forslaget til strategien går på, at kommunikation til borgerne skal ske i et sprog, der er enkelt og let at forstå.

Et andet eksempel er den fælles offentlige borgerportal, den der hedder borger.dk, hvor det gode, klare sprog er meget højt prioriteret. Resultatet er, at 9 ud af 10 borgere synes, at teksterne på borger.dk er skrevet i et letforståeligt sprog. Endelig vil jeg nævne vigtigheden af borgernes mulighed for vurdering og kommentering af sprog og indhold.

I mit arbejdsprogram, »Digitale veje til vækst«, bliver det derfor understreget, at brugere skal involveres aktivt i udviklingen af digitale løsninger. I juni holder Videnskabsministeriet og it-branchen også en innovationscamp, hvor borgere bliver involveret i udviklingen af selvbetjeningsløsninger, og inden for kort tid vil borgerne også få mulighed for at kommentere på artikler og løsninger på borger.dk. Brugertest, involvering af borgere via borgerpaneler og borger- og brugertilfredshedsundersøgelser er nogle af de redskaber, vi bruger for at gøre borger.dk endnu bedre.

Vi har også lagt en strategi for, hvordan vi med de sociale medier involverer borgerne og får vigtig viden om vores kommunikation og brugervenlighed. På den måde sikres det, at løsningerne er nemme at bruge og de opfylder brugernes behov, også når det gælder forståeligt sprog.

Nu er al kommunikation jo ikke digital, og brugervenlig formidling og godt sprog skal selvfølgelig også gælde i breve og afgørelser osv. I vejledningen til forvaltningsloven bliver det da også meget tydeligt understreget, at offentligt sprogbrug i skrivelser skal være enkelt og præcist med korte og klare sætninger, og at fagudtryk bør undgås. Med andre ord findes reglerne og retningslinjerne i forvejen, så det er ganske enkelt en ledelsesopgave at sørge for, at de også bliver fulgt i praksis.

Disse og mange andre eksempler viser, at regeringen og offentlige myndigheder tager opgaven med borgerkommunikation alvorligt. I det hele taget har vi i regeringen noget svært ved at genkende det dystre billede, oppositionen tegner, når det gælder borgernes opfattelse af offentlig kommunikation.

De seneste tal fra »Bedst på Nettet« -undersøgelsen viser, at knap 84 pct. af brugerne i en undersøgelse med 29.390 deltagere mener, at teksterne på offentlige hjemmesider er skrevet i et klart og letforståeligt sprog. Det er da ikke så ringe endda. Men naturligvis skal vi hele tiden bestræbe os på at blive endnu bedre.

Det fremsatte beslutningsforslag indeholder fire konkrete forslag. Det første drejer sig om, at man skal omformulere offentlige tekster på hjemmesider, i breve m.v. Regeringen kan ikke genkende behovet for en samlet plan, som det foreslås her. I den nye fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som regeringen, KL og Danske Regioner som sagt aktuelt udarbejder forslag til, er der et betydeligt fokus på en effektiv dialog med borgerne, hvor de digitale tilbud til borgerne skal være brugervenlige.

Det indgår i forslaget til strategien, at kommunikation med borgerne skal ske i et sprog, der er enkelt og let at forstå. Arbejdet med godt sprog og kommunikation er i øvrigt en løbende proces, der foregår decentralt i alle offentlige myndigheder. Det er ikke en opgave, der kan eller bør løftes ved stram styring fra centralt hold.

Det andet forslag handler om oprettelse af en hjemmeside, hvor borgere kan give tips om svært sprog i offentlige tekster. Vi er bestemt enig i, at borgerne skal have mulighed for at kontakte offentlige myndigheder med forbedringsforslag. Det er der heldigvis allerede rig mulighed for. Der er tydelige kontaktmuligheder på offentlige hjemmesider, og i stigende grad kan borgerne kommentere og vurdere tekster direkte på siden.

At oprette en særlig hjemmeside er at skyde langt over målet og kan kun føre til en overflødig og bureaukratisk administration uden gavnlig effekt. Borgerne kan allerede i dag via hjemmesiderne kontakte de relevante myndigheder, hvis de mener at noget kan forbedres. Det vil med forslaget ikke blive nemmere for borgerne, og det vil samtidig kræve opbygning af en særlig central visitationsenhed, der skal sende tips videre til de relevante myndigheder.

Det tredje forslag er, at der skal udarbejdes en ny vejledning til offentligt ansatte om klart og forståeligt sprog. Sprogvejledninger kan bestemt være nyttige. Derfor findes der på den fælles offentlige borgerportal, borger.dk, da også allerede netop en skrivevejledning om klart og forståeligt sprog i offentlige tekster. Det er en vejledning, der er til fri afbenyttelse, og derudover skal man ikke glemme, at offentlige myndigheder i stigende omfang udarbejder egne sprogpolitikker.

Som nævnt vil der altså også være fokus på klart og forståeligt sprogbrug i selvbetjeningsløsninger i den kommende fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Her er der jo planer om, der skal være en vejledning til myndighederne, en vejledning i, hvordan der skabes brugervenlige selvbetjeningsløsninger og kommunikeres i klart sprog. Vi ser derfor intet behov for en ny fælles vejledning.

Det fjerde punkt i beslutningsforslaget går ud på, at man vil forpligte stat og kommuner til at prioritere uddannelsen af deres ansatte i forhold til at kunne kommunikere klart og forståeligt. Regeringen ønsker ikke at forpligte stat og kommune på en bestemt efteruddannelsespolitik. Vi mener, at uddannelse skal ske efter behov og ad frivillighedens vej.

Der findes talrige uddannelsestilbud for statslige og kommunale medarbejdere. Senest har jeg hørt om Aarhus Kommune, der netop har haft en række medarbejdere på efteruddannelse i bl.a. klart sprogbrug, og jeg ved også, at KL har holdt kurser for godt 4.500 kommunale medarbejdere. På kurserne skal medarbejderne lære de forskellige selvbetjeningsløsninger at kende og lære, hvordan borgerne gives den bedste betjening i borgerservicecentre m.v. I flere tilfælde giver kurserne også adgang til, at medarbejderne får revideret sproget på hjemmesiderne, sådan at borgernes behov for klart sprog og information bliver tilgodeset i højere grad. Man kan altså godt finde ud af det ude i virkeligheden, uden at vi her fra Christiansborg blander os.

Overordnet set mener regeringen, at den centrale handlingsplan for sprog i den offentlige sektor i bedste fald vil være nytteløs og i værste fald vil betyde mere af det, regeringen arbejder for at begrænse, nemlig bureaukrati og bøvl. Der er ikke grund til at udarbejde en central plan for nogle initiativer, der allerede foregår decentralt og i nærheden af borgerne.

På den baggrund indstiller regeringen, at beslutningsforslag B 112 afvises.

Tak. Der er et kort spørgsmål fra hr. Rasmus Prehn.

Jamen jeg vil først og fremmest gerne takke ministeren for at dele interessen for det her område og også være enig i, at det er vigtigt med et klart og tydeligt sprog fra det offentliges side. Det er vi meget glade for fra socialdemokratisk side at ministeren er engageret i. Det er også sådan, jeg oplever ministeren i det arbejde, ministeren foretager sig.

Når vi alligevel kommer med det her forslag, er det jo, fordi vi er bekymrede over, at der faktisk stadig er for meget offentligt volapyk, selv om man mange steder gør det rigtigt godt.

Når det er sådan, at man i en undersøgelse foretaget af Randi Skovbjerg Sørensen fra 2010 – undersøgelsen, der hedder »Svære ord 2010« – kan konstatere, at det er under halvdelen af danskerne, der forstår de offentlige breve, de får, er det altså bekymrende. Så selv om man gør rigtig mange gode ting mange steder, kunne jeg godt tænke mig at høre, om man ikke skal være mere ambitiøs, end man er nu, når en undersøgelse som den her viser det her uhyggeligt høje tal.

Ministeren.

Nu skal jeg ikke stå her og være kæk og lege med sproget, men undersøgelsen er netop en undersøgelse af svære ord, og svære ord er svære .

Jeg synes, at det er mere interessant sådan generelt at høre forslagsstillerne om, hvor deres dokumentation egentlig er for, at det offentlige sådan generelt kommunikerer i et uforståeligt sprog. Jeg synes bestemt, at man sagtens kan finde eksempler på det, og det er rigtig uheldigt. Men sådan den grundlæggende dokumentation for, at der er et problem, mangler jeg at få fra spørgerne.

Hr. Rasmus Prehn.

Men der er netop mange svære ord i de skriftlige henvendelser, borgerne får fra det offentlige. Det er ikke sjældent, at man støder på ord som kondemnable forhold, apostille , solidarisk hæftelse eller andre ord, som man selvfølgelig kan slå efter og finde ud af hvad betyder, men som for mange kommer til at virke fremmedgørende og afmagtsskabende. Det er derfor, at vi fra socialdemokratisk side synes, at så er det altså vigtigt at få en offensiv sprogpolitik.

Det er jo sådan med sprogpolitik, at det er noget, der kommer på banen, så gør man en hel masse ved det, og så går der nogle år, og så falder man lidt tilbage til de gode, gamle ord, og så bliver det svært at forstå igen. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Er tiden ikke inde til igen at give det gode, klare, offentlige sprog et løft?

Ministeren.

Som jeg nævnte, er det jo allerede fastsat i forvaltningsloven, at det offentlige skal skrive klart og forståeligt.

Skulle der være brug for inspiration, vil jeg da henvise til en meget spændende hjemmeside www.sproget.dk, der i den grad angiver og virkelig inspirerer til, hvordan man kan kommunikere klart og tydeligt. Så jeg synes ikke, at det at forholde sig til sproget er noget, man skal gøre en gang imellem, det skal man gøre hele tiden. Det sikrer forvaltningsloven, og der er som nævnt inspirationskilder.

Tak til ministeren. Så går vi over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Troels Christensen, Venstre.

Socialdemokratiet og Enhedslisten foreslår her med B 112 at gøre sproget på de offentlige hjemmesider og i offentlige breve, vejledninger, formularer og lignende mere forståeligt for borgerne. Intentionen om, at det offentlige skal skrive i et forståeligt sprog til borgerne og til virksomhederne, er vi selvfølgelig i Venstre meget, meget enige i. Men vi mener dog ikke, at det er noget, man sådan skal lovgive særskilt for.

Som ministeren også var inde på, er det jo sådan, at man i forvejen i de vejledninger, man har til forvaltningsloven, kræver, at der bliver skrevet og kommunikeret klart og forståeligt. Der ligger nogle forslag fra forslagsstillerne her, og det, som vi sådan set er mest uenige i, er det forslag, der har at gøre med, at der skal oprettes en speciel hjemmeside, altså sådan en klagehjemmeside eller brokhjemmeside – klagehjemmeside må vi hellere kalde det – hvor borgerne så, efter at de har fundet ud af, at der er noget, de ikke kan forstå, skal hen og finde den side og plotte sig ind på den og så svare der. Det tror vi ikke rigtigt er noget, som har nogen gang på jorden.

Man skulle prøve at forestille sig, hvordan de, der så skal forvalte den her hjemmeside, skal finde ud af at fordele de forskellige klager i forhold til de her hundredvis af hjemmesider. Hvordan skal de så gøre det? Der er jo meget forskel på de enkelte hjemmesider – om det er en hjemmeside på et universitet, der henvender sig til de studerende, eller om det er en hjemmeside til en børnehave. Man har jo hver sin målgruppe, og derfor tror jeg, at det er svært at gå ind centralt og finde ud af, hvordan et klart og præcist sprog skal være over for den målgruppe, som man har.

Ministeren var også inde på, at vi har den her digitaliseringsstrategi, hvor det her jo også er et meget, meget væsentligt element.

Så er forslagsstillerne jo også inde på det med uddannelse, og der er vi også fuldstændig på linje med ministeren. Altså, vi kan jo ikke gå ind og styre videreuddannelse. Det må jo helt klart være et ledelsesansvar at finde ud af, hvor meget man skal prioritere af videreuddannelse på det her felt. Hvis man sidder som leder i en forvaltning og har ansvar for selve kommunikationen, så finder man jo ud af det.

Jeg kan ikke lade være med her til sidst at komme med en lille historie fra min tid som borgmester i en lille kommune, hvor vi havde en halvtidsmedarbejder, der stod for al hjemmeside og al it-kommunikation. På trods af den her halvtids HK-medarbejder lå vi rent faktisk i de år, som jeg husker det, nr. 3 og nr. 4 og nr. 3 igen som bedst på nettet. Vi kom ind og blev hædret. Jeg kom som borgmester ind sammen med den her dame, der stod for det, og som var rævestolt. Hun var hverken journalist eller noget som helst, hun havde bare det samme synk som borgerne, var i øjenhøjde med dem og kunne skrive klart og tydeligt. Og det var vi jo rævestolte over ude i Hashøj Kommune, altså at vi kunne blande os med de der store, fine kommuner, hvor man havde et helt kontor, der havde med det at gøre.

Så det er individuelle hensyn, og det er ledelsesansvar, det handler om. Vi er enige i intentionen, men vi vil ikke være med til central styring. Venstre kan ikke tilslutte sig B 112.

Sproget er en forunderlig ting – det har det med at blive sværere jo højere uddannelse, man har.

Men nu er det hr. Rasmus Prehn for et kort spørgsmål. Hr. Troels Christensen bedes blive stående.

Venstres ordfører giver udtryk for, at vi vil sidde herinde på Slotsholmen og så simpelt hen fjernstyre, hvordan offentligt ansatte skal undervises i sprogbrug. Jeg kunne godt tænke mig at høre Venstres ordfører: Hvor er det i beslutningsforslaget, at det fremgår? Jeg står her med forslaget, og der ser det ud, som om vi skriver, at man skal prioritere uddannelse.

Hvad er det, Venstre har imod, at man prioriterer uddannelse i sprogbrug, så folk kan blive lige så dygtige som den halve dame i Hashøj?

Ordføreren.

Vi har slet ikke noget imod, at man prioriterer det. Vi mener bare ikke, at vi centralt kan gå ind og lave nogle vigtige og mere nødvendige prioriteringer end det, som den enkelte leder, som har ansvaret ude på den enkelte institution, kan gøre. Det har vi meget svært ved at forestille os. Så derfor: Lad det være centralt.

Men det er godt, vi har debatten. Den eneste måde, man kan sikre, at vi får et ordentlig klart sprog, er fokus, fokus, fokus og hele tiden at være opmærksom på det. Det er vi helt med på, men vi skal ikke ind og lave lovgivning herindefra. Jeg tænker også omkostningsmæssigt: Hvad med DUT-krav? Der skal jo ikke ret meget til, før kommunerne er klar, hvis det er noget, vi kommer og beder om herindefra. Nej, det er ikke nogen god idé.

Hr. Rasmus Prehn.

Det glæder mig meget, at Venstre er enig i, at det er en god idé at få fokus på det. Det er jo også en del af intentionen med vores beslutningsforslag her, nemlig at sætte fokus på det, fordi vi synes, det er bekymrende, når der er så mange, der har svært ved at forstå de tekster, der kommer fra det offentlige. Derfor vil vi gerne have fokus på det. Kunne den hjemmeside, som Venstre kritiserer at vi foreslår, ikke være et sted, hvor man netop kunne skabe debat om og skabe fokus på det offentlige sprog og få illustreret, hvad der er godt sprog, og hvad der er dårligt sprog?

Jeg kommer til at tænke på forvaltningshøjskolen. Der har de sådan en lang gang, og der har de hængt nogle eksempler op på breve, der er lidt kryptisk formuleret, og når man går ned ad den gang, bliver man inspireret til, hvordan man ikke skal skrive. Det er sådan set det, der er tanken med den her hjemmeside. Er det så dårlig en idé at sætte fokus på det? Altså, Venstre er jo enig i, at der skal sættes fokus på problemet. Hvorfor så ikke have en hjemmeside, der sætter fokus på det?

Ordføreren.

Jeg tvivler bare på, at man ligesom kan få folk til at gå ind på den hjemmeside, når de sidder i nuet og har problemer med at forstå det. Så tror vi meget mere på den der Web 2.0-teknologi, som nogle jo allerede har sat på deres hjemmeside, så de kan gå ind og kommentere sprogbrugen, allerede mens de er der. Så vi vil hellere have en udvikling af det, så man kan svare her og nu, men vi er enige om, at vi skal have fokus på det her område. Det er utrolig vigtigt, at vi kan forstå hinanden myndigheder, virksomheder og borgere imellem.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål. Så går vi videre i ordførerrækken, og det er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Ligesom den forrige ordfører er også Dansk Folkeparti selvfølgelig interesseret i, at vi til stadighed har nogle kommuner og andre institutioner i offentligt regi, som selvfølgelig har det som en kerneopgave at sørge for, at den information, som er vigtig at få ud til borgere og virksomheder i Danmark, er så let forståelig som overhovedet muligt. Det, man så samtidig skal holde sig for øje, er selvfølgelig også, at man skal acceptere nogle af de grundlæggende præmisser og udfordringer, der er i det. Nogle gange er det jo formuleringer, som tager udgangspunkt i juridisk lovgivning og andre steder, og det betyder, at man er nødt til at lave henvisninger til eksakte ting i dansk lovgivning. De henvisninger vil alt andet lige nogle gange give nogle udfordringer med at sørge for, at en sproglig tekst er så forståelig som overhovedet muligt.

Selve forslaget, som Socialdemokraterne og Enhedslisten så er blevet enige om at fremsætte sammen, er ikke et forslag, som Dansk Folkeparti kan støtte i den form, som det ligger her. Det er det ikke af flere årsager. Vi synes sådan set langt hen ad vejen, at det, som vi er vidne til fra de to respektive partier, er en form for misforstået godhed. Man har sådan set et ganske godt og fornuftigt mål, men virkemidlerne og værktøjerne er de helt, helt forkerte. Det svarer simpelt hen til at sende en frisørsaks med en vvs-mand ud for at reparere på vand, der fosser ud af en termostat. Sådan er det jo.

De bemærkninger, som der ligger til det her forslag, er nogle, som simpelt hen vil give kommunerne mange, mange nye udfordringer: Man vil tvinge kommunerne til at omformulere deres hjemmesidetekster. Man vil tvinge kommunerne til at lave standardbreve. Man vil påtvinge kommunerne øget vejledning i, hvordan formularerne skal være. Og så vil man oven i købet også sige, at der skal oprettes en hjemmeside, hvor borgerne kan gå ind og give tips til det offentlige om, hvor svært sproget er i offentlige tekster. Jeg har meget stor tiltro til borgerne her i Danmark, men jeg tror ikke, at ret mange af dem, der sidder og kigger på et brev, de har fået, eller kigger på en hjemmeside, straks vil google sig frem til, hvad de dog skal gøre ved det, og hvor de skal gå hen. Jeg tror, de vil vælge at gå til kommunen med det. Ganske logisk. Hvis de har fået et brev fra Horsens Kommune eller Vejle Kommune, vil de selvfølgelig vælge at gå derhen, hvor budbringeren har siddet og skrevet den henvendelse osv.

Ud over det foreslår forslagsstillerne, at der skal udarbejdes en ny vejledning til alle offentligt ansatte i et mere klart og forståeligt sprog. Det vil så også betyde, at folk skal have en form for vejledning i, hvordan de skal håndtere det her. Det betyder kursustid osv. Og så skal staten og kommunerne forpligtes til at prioritere uddannelse af deres ansatte i at skrive et klart og forståeligt sprog. Det tror jeg – eller det vil jeg faktisk sige at jeg ved – er noget, som alle kommuner har fuldt ud styr på den dag i dag. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at nogle kommuner har alt for godt styr på det. Der er nogle kommuner – det er måske forståeligt nok – som simpelt hen informerer meget mere, end de overhovedet burde.

Til den kommentar vil jeg gerne komme med et eksempel. Det drejer sig om en rigtig god og sund socialdemokratisk ledet kommune, Aarhus, hvor man faktisk, siden hr. Nicolai Wammen tiltrådte som borgmester, har ansat dobbelt så mange kommunikationsmedarbejdere i kommunen, så nu har Aarhus Kommune 44 informationsmedarbejdere ansat til at give informationsservice. Det er således dobbelt så mange, end de havde under den tidligere Venstreborgmester i kommunen. Det har så medført, at de kan se frem til, at de skal finde 23 mio. kr. ekstra årligt på kommunens budget til at give løn til de her mange nye medarbejdere. Det betyder i øvrigt også, at de kunne have haft ansat 25 hjemmehjælpere i stedet for at have brugt pengene på det her øgede antal informationsmedarbejdere.

Noget, man synes er meget vigtigt, og som man har kigget meget på i Aarhus, er jo, at man giver folk en god service. Man vælger så at sende informationsfolk og folk i borgerservice på kursus i f.eks. polsk, således at når en polak kommer og henvender sig på kommunekontoret, kan han selvfølgelig få sin service fra den danske stat på polsk. Så når jeg henvender mig på rådhuset i Krakow, forventer jeg, at jeg dér kan blive betjent på dansk. Men sådan er det jo ikke i virkelighedens verden, og sådan skal det sådan set heller ikke være. Der vil jeg gerne komme med den påstand, at nogle kommuner faktisk er gået for langt i forhold til et fromt og hjerteligt ønske om, at man gerne ville sikre en god og effektiv information. Det har simpelt hen taget overhånd, når en kommune som Aarhus vælger at opgradere med dobbelt så mange ansatte siden sidste kommunalvalg. Det synes vi ikke er den vej man skal gå. Vi synes hellere, at man i kommunerne skal have fokus på, at informationerne selvfølgelig skal være så korrekte som overhovedet muligt og så forståelige som overhovedet muligt, men de skal også være i en passende mængde. Der tror vi nogle kommuner er blevet lidt for flittige.

Med de ord kan vi ikke støtte det fremsatte forslag.

Tak til ordføreren. En kort bemærkning fra hr. Rasmus Prehn.

Dansk Folkepartis ordfører kommer noget vidt omkring her. Jeg vil gerne indledningsvis glæde mig over, at ordføreren erklærer sig enig i, at der et problem, som der skal gøres noget ved.

Der, hvor ordføreren så ikke er enig, er med hensyn til hvad for nogle værktøjer der skal bruges. Der bruger ordføreren så det her billede med et vandrør eller en termostat, hvor der løber vand ud, og man så sender en blikkenslager ud med en saks. Det virker selvfølgelig tosset, hvis det er det, man gør, det kan jeg godt se.

Men hvad for nogle værktøjer er det, Dansk Folkeparti foreslår? Hvad skal man gøre, når det rent faktisk er sådan, at under halvdelen af danskerne forstår de skrivelser, de får fra det offentlige? Altså, ordføreren erkender jo, at der er et problem her – hvad for nogle værktøjer er det så, Dansk Folkeparti foreslår? For hvis det fosser ud med vand, skal man så bare sidde derhjemme og sige: Vi har nok ikke det rigtige værktøj, så vi bliver bare hjemme, og så kan vandet bare blive ved med at fosse ud?

Hvad er Dansk Folkepartis forslag så?

Ordføreren.

Jeg synes jo egentlig, at ministeren var inde på nogle af de helt klare ting i det. Altså, vi har en årlig måling, der hedder »Bedst på Nettet«, hvor man går ind og foretager en landsdækkende måling af, hvordan den videndeling, der foregår inden for det offentlige, opleves. Der viser det sig jo, at 83,7 pct. af brugerne mener, at teksterne på hjemmesider osv. faktisk er skrevet i et klart og letforståeligt sprog. Det er så baseret på 29.390 personer, som har svaret på den her brugerundersøgelse.

Sådan nogle ting vidner jo altså om, at det ikke står så skidt til, som Socialdemokraterne måske ligefrem ønsker at det skal stå til. Jeg synes jo måske, at man nogle gange skulle prøve at glæde sig over, at der faktisk er nogle ting, der lykkes, frem for, om jeg så må sige, at male fanden på væggen i stedet for.

Jeg synes, det er et grundlæggende problem, at kommunerne har ansat for mange medarbejdere i informationsafdelingerne, for jeg mener faktisk, at man overøser borgerne med informationer, kampagner og jeg ved ikke hvad. Derfor er der nogle steder, hvor man er nødt til at sætte denne informationsbølge lidt i bakgear. Jeg tror, det ville være en klar forbedring, at man ikke overøste folk med unødige informationer, men derimod kun tog det, der var nødvendigt.

Det er også en af årsagerne til, at vi har valgt at lave regelforenkling og tvinger kommunerne til at offentligegøre færre ting i trykte medier.

Hr. Rasmus Prehn.

Jamen fra socialdemokratisk side vil vi gerne sammen med Dansk Folkeparti glæde os over de ting, der går godt, og det er rigtigt, som ministeren var inde på, at der er mange initiativer, som er rigtig gode, og vi kan rose de mennesker, der er ansvarlige for dem, for, at det er et flot arbejde, og at det er godt gået.

Men når der er en undersøgelse fra 2010, der viser, at under halvdelen af danskerne forstår en række af de ord, som det offentlige bruger ofte, er Dansk Folkeparti så ikke enig i, at det er et problem? Hvis man får et brev fra det offentlige og ikke forstår nogle af de ord, der bruges, så giver det en afmagtsfølelse. Er det så ikke noget, vi skal gøre noget ved? Er det ikke noget, vi har et ansvar for at gøre noget ved?

Ordføreren.

Jo, og det synes jeg faktisk også at jeg gav klart udtryk for. Men svaret er ikke at give dem endnu flere informationer, og svaret er heller ikke at tvinge kommunerne til at sende folk på endnu flere kurser, at overbebyrde kommunerne med endnu flere vejledninger, at overbebyrde kommunerne med endnu flere lovkrav om, at de skal være tilsluttet en bestemt hjemmeside, og at de skal omformulere alle deres hjemmesidetekster, standardbreve, vejledninger, formularer og lignende, som der står helt klart præciseret i bemærkningerne til det forslag, som vi står og behandler i øjeblikket.

Det er sådan set også det, som Socialdemokraternes ordfører, hr. Rasmus Prehn, har været inde på i denne debat i dag. Jeg synes jo faktisk, der står ganske klart, hvad det er, man ønsker fra forslagsstillernes side, og det er simpelt hen at skyde gråspurve med Boforskanoner.

Tak til ordføreren. Hr. Karl H. Bornhøft som ordfører for SF.

Tak. Jeg skal på vegne af vores ordfører, fru Meta Fuglsang, gøre opmærksom på følgende:

I SF er vi ikke i tvivl om, at den problemstilling, der er baggrunden for forslaget her, er reel, ganske reel. Officielle sider og dokumenter kan være svært tilgængelige, men det kan skyldes både et unødig kompliceret sprog og så sandelig også et regelsæt, der enten er uklart eller voldsomt kompliceret. Derfor vil vi også gøre opmærksom på, at lige præcis på det sidste område er der et stort potentiale for forbedring. Og hvis der er nogen, der tror, at vi igennem de sidste 10 år er blevet afbureaukratiseret og har fået lettere tilgængelige tekster fra regeringen, tror jeg altså, at de tager fejl. Der er et betragteligt forbedringspotentiale.

Den løsning, der peges på i forslaget her, er jo så rettet mod den sproglige del. På nogle områder er der altså faktisk gjort en stor indsats for at forbedre sproget, så det bliver mere enkelt og dermed mere tilgængeligt for borgerne, men det er vigtigt at slå fast, at det givetvis kan gøres bedre, men det er der også en del mennesker, der arbejder med.

SF synes nu, at der må være andre og mere smidige måder at arbejde med det her emne på end at sætte regeringen i gang med handlingsplaner på området. Vi mener faktisk godt, at det kan lade sig gøre på anden måde. Der er uden tvivl brug for, at vi arbejder med sprogkulturen, og det arbejde støtter vi faktisk gerne fremover. Vi vil meget gerne være med til at kigge på, hvordan det kan gøres. Vi finder altså faktisk, at det er vigtigt, at det sker inden for rammerne af de enkelte områder i den offentlige sektor og med basis der, og så finder vi jo som sagt, at det er vigtigt, at det også sker så ubureaukratisk som muligt.

Tak til ordføreren. Det må være hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Det er jo altid en særlig spændende opgave at få at diskutere kommunalpolitiske anliggende her i Folketingssalen. Jeg kan nemlig hver eneste gang være sikker på, at hr. Hans Kristian Skibby har en ny historie fra en socialdemokratisk ledet kommune, hvor de har begået en række fejl. Jeg vil gerne sige til hr. Hans Kristian Skibby, at jeg altid sørger for at sende det videre til de lokalafdelinger, vi har i områderne, for at gøre dem opmærksomme på, at der er noget, som de muligvis har overset, som de må gribe ind over for og klage over.

I det her tilfælde vil jeg gerne sige om Aarhus Kommunes voksende anvendelse af kommunikationsmedarbejdere, at jeg dog er vidende om, at vores byrådsmedlem i Aarhus allerede har givet udtryk for, at hun synes, det er en forkert anvendelse af ressourcerne. Jeg er faktisk ikke sikker på, at de alle sammen er ansat for at sikre, at de breve og henvendelser, der bliver sendt ud til borgerne, er letforståelige. Jeg har et indtryk af, at så vel den socialdemokratiske borgmester som også nogle borgerlige rådmænd har et meget stort behov for at have nogle kommunikationsmedarbejdere, der kan forklare, at alle de nedskæringer, de gennemfører, slet ikke er nedskæringer, men i virkeligheden næsten er forbedringer. Det er i hvert fald en udfordring, som hr. Hans Kristian Skibby har været med til at skabe for Aarhus Kommune, at de er nødt til at komme med den slags bortforklaringer.

Men lad det bare være en bemærkning til hr. Hans Kristian Skibby om, at jeg altid med stor interesse følger de indlæg, han kommer med, for der sidder ganske rigtigt mange rundtomkring i byrådene, der begår fejl, og som godt kunne trænge til lidt kritik. Af en eller anden grund går alt jo godt i hr. Hans Kristian Skibbys egen kommune, så der hører vi kun gode historier fra.

Jeg vil så bare sige om de synspunkter, der ellers er kommet frem her, at man siger, at det går godt. Det går i hvert fald ikke så skidt, som vi skriver i forslagene. Det kan jo godt være. Om et glas er halvt fyldt eller halvt tomt er jo bestemt til at diskutere, når der kun er tale om, at det kun er 50 pct., som ofte har svært ved at forstå de ord og begreber, der indgår i skrivelser fra det offentlige. Når det kun er 50 pct., der har svært ved det, er glasset jo halvt fyldt, fordi halvdelen af befolkningen ingen problemer har. Det er jo rigtig godt for dem.

Jeg kan sagtens tro på, at det har været værre tidligere. Det tror jeg sådan set på. Det er måske noget nyt, at vi for alvor synes, det er rigtig vigtigt, at alle mennesker faktisk forstår de henvendelser, der kommer fra kommunerne og fra offentlige myndigheder, så de ved, hvad de har med at gøre.

Jeg synes også, det er bemærkelsesværdigt, at de i SKAT, på trods af at de har haft skiftende Venstremænd som minister, alligevel har gennemført nogle af de initiativer, som vi foreslår her. Der har de faktisk haft rigtig stort held med at få bedre resultater med hensyn til folks forståelse af, hvad der står i de henvendelser, som folk får fra SKAT. Jeg synes jo, at hvis SKAT kan gøre det, de skriver, forståeligt, så burde andre myndigheder også kunne det, selv om jeg indrømmer, at vi efterhånden har fået en arbejdsmarkedslovgivning, som er endnu mere indviklet end skattelovgivningen, men jeg synes alligevel, at det må være muligt.

Det er lidt svært med kritikken, for den har jo varieret lidt mellem, at det foregår i forvejen, og at det ville være frygtelig ressourcekrævende. Og jeg kunne forstå på Venstres ordfører, at det ville have den særlige charme, at det ville give kommunerne flere penge. Tak for tippet. Jeg havde sådan set helt overset, at dette var endnu et snedigt forsøg på at flytte penge fra staten til kommunerne, men hvis det er sådan, det er tænkt af hr. Rasmus Prehn, øger det jo kun vores støtte til forslaget, vil jeg sige. Det, der er problemet her, er, at det jo er vanskeligt at tage det helt alvorligt, når det både er enormt ressourcekrævende og vil kræve rigtig mange ekstra ressourcer, og når det så i øvrigt foregår i forvejen. Et eller andet sted må man ligesom vælge, om det er det ene eller det andet, man synes er problemet.

Til gengæld tror jeg, at sandheden nok er den, at det i en vis udstrækning foregår i forvejen, og at det er rigtigt, at der er nogle steder, hvor man arbejder med det, og at man nogle steder, når man kigger på det her, ville sige i kommunen: Godt ord igen ovre fra København, men det har vi taget fat på, det har vi styr på, og det arbejder vi med; alle de forslag, I kommer med, er vi i gang med. Det er jo godt, for så skal man ikke gøre det to gange i hvert kontor, hvis man i forvejen er i gang. Det er nok at gøre det en gang.

Men jeg tror også, at der er mange steder, hvor man godt kunne trænge til inspiration til at komme videre med det her arbejde, og det her forslag er jo et forsøg på at beskrive, hvordan arbejdet kan blive inspireret fremadrettet. Der må vi jo så bare sige, at det er ærgerligt, at vi ikke kan komme igennem med det her beslutningsforslag omkring den her udfordring, som de står med i kommunerne. Til gengæld må vi så arbejde på, at der faktisk følges op på sådan en problemstilling, overalt hvor vi har mulighed for at øve indflydelse, og skulle der være en enkel ledig informationsmedarbejder i Aarhus, som ikke skal fortælle nye anekdoter for at forsvare håbløse rådmænds og borgmestres handlinger, så ville det være rigtig godt, hvis energien blev brugt på at forbedre kommunikationen til borgerne. Det burde jo så være muligt i Aarhus Kommune, uden at de behøver at ansætte flere mennesker, så det er ikke der, de mangler penge.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Rasmus Prehn.

Når jeg lige blev siddende nede ved min plads ved min computer et stykke tid, var det, fordi jeg lige skulle ind at tjekke den sidste nye opdatering på Berlingske Tidendes hjemmeside, hvor de har lagt vores forslag op. Der er det sådan, at man opererer med en afstemningsfunktion, hvor folk kan juble, smile, være kede af det osv. Til min store fornøjelse kan jeg se, at der nu er en klar føring til folk, der jubler over det her forslag. Der er faktisk 47 pct. af dem, der har læst artiklen, der jubler. Der er 9 pct., der smiler. Der er 30 pct., der keder sig over det. Der er 6 pct., der er kede af det, og så er der kun 9 pct., der raser over forslaget. Så samlet set er der altså en rigtig positiv reaktion på det her forslag, og afstemningen er et udtryk for, at det meget mere fører til, at folk jubler, end at de er kede af det, eller at de keder sig over det. Så Berlingske Tidendes hjemmeside, b.dk, er jo et meget godt eksempel på god kommunikation og på at være i direkte dialog med borgerne.

Det er også det, vi fra socialdemokratisk side sammen med Enhedslisten forsøger at være med det her forslag. Vi tager det nemlig alvorligt, når der er borgere, der henvender sig til os og siger: Vi har mange gange svært ved at forstå de breve, de tekster, der kommer fra det offentlige. Når vi tilmed kan se, at der også er empiri på området, der viser, at der er mange, der har svært ved at forstå dem, så tager vi det alvorligt og vil gerne gøre noget ved det.

Jeg vil gerne starte med at komplimentere ministeren, som jeg altid synes holder en meget klar, tydelig og letforståelig tale, og det er også en minister, som på de områder, ministeren arbejder med, virkelig gør en indsats for at sikre bedre sprog. Så stor tak for det. Vi kan jo sagtens bruge en masse kræfter her i Folketingssalen på at tale om alt det, der rent faktisk fungerer, alle de gode initiativer, som bl.a. ministeren kommer med. For der er ingen tvivl om, at de er der, men der er altså også steder, hvor der er plads til forbedringer.

Der synes jeg at det er et rimeligt krav fra os at sige, at vi må gå ind der, hvor der rent faktisk er plads til forbedringer, og gøre de ting, vi kan, for at lave nogle forbedringer. Der synes jeg vi har nogle helt konkrete forslag, som ikke er særlig omsiggribende, som ikke er særlig bureaukratiske, som ikke er særlig tvangsbetonede eller noget, men som er stille og rolige, konkrete, hjælpsomme krav, der kan flytte tingene i den rigtige retning.

Vi foreslår at igangsætte en plan – ikke en plan, hvormed man skal tvinge nogen, men hvormed man bare helt stille og roligt opfordrer de forskellige offentlige myndigheder til at gennemgå de hjemmesider, de har, for at se, om der nu er noget, der er for svært at forstå, og hvis der er det, så lave det om. Det synes vi faktisk kunne være en rigtig god idé at gøre. Når vi foreslår en hjemmeside, hvor man kan skabe noget debat om det offentlige sprog, hvor man kan lægge eksempler ind på godt og dårligt sprog, så tror vi, at det kan være med til at skabe den fokus, som også Venstres ordfører efterlyser. Jo mere fokus der er på det her område, jo bedre bliver vi. Det er derfor, vi foreslår netop sådan en hjemmeside, der kan skabe den fokus. For vi tror, at det kan være med til, at vi alle sammen bliver bedre.

Det samme gør sig også gældende med vejledningen. Det er jo ikke et udtryk for, at vi vil plage livet af de offentligt ansatte med endnu flere vejledninger, med endnu flere løftede pegefingre, hvilket Dansk Folkepartis ordfører, hr. Hans Kristian Skibby, nærmest fik det til at lyde som om. Nej, det er bare et spørgsmål om, at vi gerne vil opdatere den viden, der er på det område. Vi vil gerne have nogle af de gode fif og tricks, som der bl.a. er fra det gode arbejde, ministeren lægger i det her, skrevet ind i en vejledning, så vi er mest muligt opdateret. Hvis man allerede er godt i gang med det, er det måske kun en lille ekstra indsats, der skal laves, før vi kommer helt derhen, hvor det er en opdateret vejledning. Så lad os komme i gang med det.

Så vil vi ikke tvinge nogen til uddannelse, og vi vil ikke sidde herinde på Slotsholmen og detailstyre, hvilken undervisning man skal have. Vi skriver bare stille og roligt i vores forslag: Lad os nu sikre, at det bliver prioriteret. Er der offentligt ansatte, som arbejder med at kommunikere, så er det en god idé at få god uddannelse på det her område. Så der skal være plads til at prioritere det. Jeg synes, det er nogle forslag, som er ret ligetil at gå i gang med. Det er bare om at komme i gang, hvis man vil. Jeg fornemmer jo, at der her i Folketingssalen er meget stor interesse for området. Der er også enighed om, at vi skal være så gode som muligt på området. Er der svære ord, skal vi prøve at bruge mere enkle ord osv. Hvorfor så ikke sige ja til det her beslutningsforslag? Hvorfor så ikke tage imod den her idé?

Men nej, man vil hellere skyde det ned. Man vil hellere bruge kræfter på at sige, at det handler om tvang og bureaukrati. O.k., men så takker vi i hvert fald for den gode debat, vi har haft. Vi håber, at alene det, at vi har haft muligheden for at vende og dreje argumenterne her i Folketingssalen, er med til, at der er flere, der bliver opmærksom på, at det er en god idé. Det er et demokratisk mål i sig selv at skrive, så flest mulige forstår det. Det med, at man får fremmedgørende tekster fra det offentlige, hvor der er fremmedord, man ikke forstår osv., skal vi holde os væk fra. Vi må altid sørge for at skrive så klart og tydeligt som muligt. Ligesom ministeren gør det på forbilledlig vis, skal vi alle sammen lade os inspirere til at kommunikere klart og tydeligt. Så hvis ikke vi har fået andet ud af det her forslag, har vi i hvert fald fået sat den dagsorden, og det er vi rigtig glade for fra socialdemokratisk side.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby for en kort bemærkning.

Tak, hr. formand. Jeg tænkte bare lidt på, at der jo er det, at hr. Rasmus Prehn går og håber lidt på et regeringsskifte, og jeg tror ikke, at hr. Rasmus Prehn ville sige nej til en ministerpost, hvis jeg skal være helt ærlig, og det synes jeg heller ikke han skal. Men jeg synes måske, at hr. Rasmus Prehn så skulle overveje at sige nej til en spindoktor, for det klarer hr. Rasmus Prehn jo udmærket selv. For hvis man går ind og kigger på hr. Rasmus Prehns Facebook-hjemmeside i dag, kan man jo se, at hr. Rasmus Prehn for 9 timer siden anbefalede alle sine gode venner på Facebook en historie på Berlingskes hjemmeside, netop om volapyk på hjemmesider. Hr. Rasmus Prehn skrev til vælgerne: Kom ind og kig, gå ind og stem.

Nu har de haft 9 timer til det – de der socialdemokrater er jo lidt langsomme – og så er det lykkedes hr. Rasmus Prehn at få en rigtig god statistik. Det vil jeg gerne kvittere for. Hjertelig tillykke.

Ordføreren.

Man føler sig næsten afsløret her, stående på talerstolen. Sagen er bare den, for nu at være helt ærlig, at da jeg lagde det ud på Facebook, var der faktisk endnu flere, der jublede. Efterfølgende har jeg haft nogle rigtig dårlige venner på Facebook, der har fået det til at gå lidt ned. Så det er faktisk ikke udtryk for spin, men udtryk for, at der ude i den danske befolkning er en sund jubel over det her forslag. 47 pct. er alligevel noget.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Nu tror jeg, jeg vil bruge det ord, der står i hr. Rasmus Prehns indlæg på Berlingske Tidendes netavis, nemlig ordet volapyk. For det er det, der kommer ud af ordførerens mund også lige nu. Det er nok lige at skamrose den her fantastiske meningsmåling, som jeg synes er noget socialdemokratisk præfabrikeret i sin substans.

Jeg vil gerne spørge ordføreren om noget helt andet: Hvad synes en kommunalordfører for Socialdemokraterne egentlig om, når man nu har vundet borgmesterposten i Aarhus, at kommunen vælger at bruge 23 mio. kr. på at have kommunikationsmedarbejdere ansat? Synes ordføreren ikke, det var bedre med de her omtalte 25 hjemmehjælpere, hvis man bare valgte at gå ned på det niveau, der var, dengang man overtog magten fra Venstre i Aarhus? Hvis man bare gik ned på det niveau, kunne kommunen ansætte 25 nye hjemmehjælpere. Ville det ikke være dejligt?

Ordføreren.

For at starte med den her i øvrigt lødige undersøgelse, der er på Berlingske Tidendes netavis, vil jeg sige, at den jo faktisk er i en af de her blå aviser, som vi fra socialdemokratisk side ellers er meget skeptiske over for, og hvor vi mener der er en vis bias til fordel for højrefløjen. Men selv om det er en højreorienteret avis, måske en af de allermest højreorienterede aviser, som vi jo kritiserer den for at være, så er der faktisk et klart flertal af folk, der udtrykker jubel over vores forslag. Det glæder os, og det gør også, at vi måske ser med lidt mildere øjne på Berlingske Tidende.

Med hensyn til Aarhus og borgmester hr. Nicolai Wammen og de initiativer, han har taget med hensyn til informationsstrategi og ansættelse af medarbejdere osv., vil jeg sige det på den måde, at jeg tror, at man altid skal være meget påpasselig med at tro, at man får mere kommunikation ud af bare at ansætte nogle flere. Men jeg vil ikke stå og gøre mig til dommer her på Folketingets talerstol over, hvad man gør i den ene eller den anden kommune. Som i en række andre situationer her på Folketingets talerstol vil jeg sige, at det må være op til den enkelte kommune selv at vurdere, hvad man mener er rigtigt. Hvis man har en særlig strategi i Aarhus for at opprioritere kommunikation og information, skal man have mulighed for det. Der tror vi på det kommunale selvstyre. Der ville det være meget forkert at pålægge kommunen noget, jævnfør også den argumentation, som Dansk Folkeparti selv havde, om, at man ikke skal detailstyre, at man ikke skal have centralisme, og at man ikke skal pålægge kommunerne for meget. Vi har tillid til, at det finder kommunerne selv ud af at prioritere, og hvis man er gået for langt, er jeg sikker på, at man – jævnfør den kritik, Enhedslisten har rejst, af den pågældende beslutning – vil rette ind og skrue lidt ned for antallet af medarbejdere.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Kommunaludvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.