Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 111:

Forslag til folketingsbeslutning om afbureaukratisering og forenkling af ansøgning om boligstøtte.

Af Thomas Jensen (S) m.fl.

(Fremsættelse 01.04.2011).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Med beslutningsforslaget lægger forslagsstillerne op til, at Folketinget skal pålægge regeringen at tage en række konkrete initiativer til at effektivisere og afbureaukratisere boligstøtteområdet senest ved starten af næste folketingsår. Efter forslagsstillernes opfattelse er boligstøttereglerne så bureaukratiske og ansøgningsprocedurerne så omstændelige, at dette dels giver anledning til mange fejl i ansøgningerne, dels medfører, at flere borgere slet ikke får ansøgt om ydelsen. Sidstnævnte omstændighed kan ifølge bemærkningerne til beslutningsforslaget udledes af en SFI-rapport fra 2008 om tvangsudsættelser, hvor det blev konstateret, at kun 50 pct. af de udsatte lejere havde ansøgt om boligstøtte. Forslagsstillerne mener på den baggrund, at en del af udsættelserne ville kunne afværges, hvis ansøgning om boligstøtte blev forenklet.

Jeg er for så vidt ikke uenig i, at boligstøttereglerne trænger til et eftersyn, men jeg er ikke enig i timingen. Jeg vil i den forbindelse henvise til, at boligstøtteområdet er et af de ydelsesområder, der skal overgå til administrationen hos Udbetaling Danmark efter etableringen i efteråret 2012. For at understøtte en sikker drift og korrekt og rettidig udbetaling til borgerne har det været en forudsætning for regeringen, at overførelsen af området til Udbetaling Danmark skal ske med udgangspunkt i de nuværende sagsbehandlingssystemer og på et materielt uændret regelgrundlag. Derfor skal regelforenklingen og forenklingen af procedurer kun forberedes med henblik på implementering et stykke tid efter overførelsen til Udbetaling Danmark.

Det samme gælder med hensyn til automatisering af indkomstberetningerne, som forudsætter grundlæggende ændringer af indkomstidentifikation, dokumentationskrav, omregningsprocedurer og andet. Regeringen er også enig i, at eIndkomstregisteret skal anvendes til mere digital sagsbehandling, men dette skal indføres, så det passer i forhold til etableringen af Udbetaling Danmark. Efter overførelsen af området til Udbetaling Danmark vil regeringen således arbejde for at forenkle regler og procedurer på området med henblik på at opnå en enklere og mere automatisk administration af boligstøtteområdet. Set i lyset heraf finder jeg det hverken nødvendigt eller hensigtsmæssigt at pålægge regeringen at tage konkrete initiativer på boligstøtteområdet allerede i det kommende folketingsår, inden overførelsen af administrationen sker til Udbetaling Danmark.

Med hensyn til SFI-rapporten fra 2008 om huslejeudsættelser, som der er henvist til i bemærkningerne til beslutningsforslaget, vil jeg gøre opmærksom på, at undersøgelsen viste, at ca. 40 pct. af de udsatte lejere var lønmodtagere. Det må på den baggrund formodes, at en del af disse borgere slet ikke er i kontakt med de kommunale myndigheder, som ellers efter retssikkerhedsloven har pligt til at råde og vejlede og til at behandle ansøgninger om spørgsmål om hjælp i forhold til alle muligheder for støtte efter den sociale lovgivning.

Det fremgår af SFI-rapporten, at der ikke er en enkelt bagvedliggende forklaring på, hvorfor lejere udsættes af deres bolig. Det er typisk et sammenfald af flere uheldige faktorer, der er årsagen til udsættelsen. SFI-rapporten har allerede dannet grundlag for en række initiativer, der skal forebygge udsættelse. Det drejer sig bl.a. om almene boligorganisationers pligt til at underrette kommunen senest ved oversendelse af en sag til fogedretten, forlængelse af lejelovens påkravsfrister fra 3 dage til 2 uger og udvidelse af mulighederne for flyttehjælp, men også andet. Disse initiativer betyder, at kommunen bliver opmærksom på borgere, der er i en vanskelig situation, uanset om borgerne i forvejen modtager ydelser fra kommunen.

Jeg tvivler på, at en forenklet ansøgningsprocedure i sig selv vil få flere med lave indkomster til at søge boligstøtte, men jeg er som sagt helt enig i, at området bør forenkles, og at det bør ske snarest muligt. Af de grunde, som jeg har nævnt her i min tale, indstiller regeringen altså, at beslutningsforslaget forkastes.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak til ministeren for den grundige gennemgang af forslaget. Men jeg må jo så også sige, at jeg ikke er enig med ministeren i, at det bare skal hældes ned ad brættet. Det er jo sådan, at vi har fremsat det her forslag, fordi vi i en lang årrække har hørt fra den borgerlige regering, at den gerne ville lave regelforenkling. Der var en storstilet kvalitetsreform i 2007, og da sagde man før valget, at nu skulle der virkelig ske noget og man skulle imødekomme de offentligt ansatte.

Efter valget må man sige at det hele faldt lidt til jorden igen. Da arkitekten bag det hele, nemlig statsministeren, der jo er tidligere indenrigsminister, blev statsminister, lovede han på Venstres landsmøde, at nu skulle der virkelig gøres noget. Det fik jo KL til at trække i arbejdstøjet, og man spillede ud med de ting, som faktisk ligger til grund for det her beslutningsforslag. KL sagde, at det var de ting, man kunne gøre, og da vi hos Socialdemokraterne læste det forslag, tænkte vi jo: Åh, bare det kan blive gennemført. Men der er nu gået 2 år, regeringen har ikke taget initiativ til det endnu, og nu hører vi så, at vi skal vente til 2012.

Mener ministeren ikke, at det ligger lige for? Vi har mulighederne for de tekniske løsninger og for at implementere dem løbende, efterhånden som registersamkøringer bliver muligt. Er det ikke muligt for ministeren i dag at sige, at vi skal imødekomme og lette ansøgningsprocedurerne for de boligstøttesøgende?

Ministeren.

For det første vil jeg sige til hr. Thomas Jensen, at hr. Thomas Jensen faktisk ikke behøver have så frygtelig meget tålmodighed, inden han vil se en ret stor afbureaukratiseringsaftale – forhåbentlig – komme til verden, og det er i øvrigt noget, som hr. Thomas Jensens parti også har deltaget i arbejdet omkring, nemlig på beskæftigelsesområdet. Det er faktisk sådan, at vi i morgen – forhåbentlig – har nogle af de sidste forhandlinger om en afbureaukratiseringsreform, som betyder afbureaukratisering for 200 fuldtidsansatte i kommunerne, og hvis man kigger på det sådan rent beløbsmæssigt, i kroner og øre, vil man se, at det svarer til afbureaukratisering for 93 mio. kr. Så det er ret meget.

Når det lige præcis er spørgsmålet om boligstøtte, der skal afvente, vil jeg for det andet sige, at det jo er på grund af den aftale, der ligger om Udbetaling Danmark. Men jeg mener faktisk ikke, hr. Thomas Jensen kan sige, at jeg har hældt det ned ad brættet – jeg tror, det var det udtryk, hr. Thomas Jensen brugte – for jeg har sådan set slet ikke hældt det ned ad brættet. Jeg har bare sagt, at det lige nu passer lidt dårligt, at timingen er dårlig, men jeg er faktisk helt enig med hr. Thomas Jensen i, at vi skal have kigget på, om vi ikke også kan forenkle de her regler. Det tror jeg godt vi kan, og jeg tror endda godt, vi kan gøre det i fællesskab.

Hr. Thomas Jensen.

Nu lyder det jo flot med regelforenkling og med, at vi bare kan se frem til de kommende dage, for så kommer det helt store show fra regeringen. Men det skal jo også være godt, og vi er tit blevet skuffet. Jeg tror også, der er mange offentligt ansatte, der er blevet rigtig, rigtig skuffet efter kvalitetsreformen, fordi de ikke rigtig har følt, at de der flotte ord blev fulgt op med konkret handling. Og det er også derfor, vi fremsætter det her forslag, for vi mener jo, at regeringen sidder på hænderne på det her område.

Når det kommer til det, ministeren siger om, at man skal vente til 2012 på at få indført et nyt system, vil jeg bare sige, at det jo er noget, som vi fra Socialdemokraternes side ikke er med på. Det er jo igen noget centralistisk noget, ligesom vi så det med skattecentrene. Vi bevæger myndighederne væk fra borgerne, og jeg kan godt se, at der bliver store, store problemer for f.eks. pensionister, som gerne vil have mulighed for at gå op og lige få hjælp til f.eks. at søge om boligstøtte. Og der er mit spørgsmål så her:

Mener ministeren virkelig, at vi ved at centralisere det her og ved at vente 2 år imødekommer de folk, der måske har lidt svært ved at læse og skrive, og de pensionister, som f.eks. gerne vil have en hjælpende hånd lokalt i deres kommune? Er det det, vi kan se frem til, eller vil ministeren her i dag garantere, at man også ude lokalt fortsat kan have en hjælp til at søge om boligstøtte?

Ministeren.

Altså, for det første vil jeg da gerne lige understrege, at det jo ikke er fra regeringen, hr. Thomas Jensen skal vente det helt store show, som han benævnte afbureaukratiseringsreformen. Nej, det er skam også fra hr. Thomas Jensens eget parti, for det er nemlig noget, vi allerede har forhandlet på plads – næsten – og hr. Thomas Jensens eget parti er jo med. Så det er skam ikke regeringen, og der er ingen grund til at være skuffet, for hr. Thomas Jensens parti har selv været med.

Omkring hele Udbetaling Danmark og Udbetaling Danmarks centre vil jeg for det andet sige, at det må hr. Thomas Jensen jo ligesom gøre op med sit kommunale bagland. For det er jo netop sådan, at det er Kommunernes Landsforening, som den her aftale er indgået med – i øvrigt med en socialdemokratisk formand – som går ind for disse centre i Udbetaling Danmark. Men det vil jo fortsat være sådan, at der også er muligheder for at få hjælp og vejledning nærpå i borgercentrene.

Men i forhold til alle de ting, der rent objektivt set kan udbetales på baggrund af cpr-numre, arealets størrelse og andre ting, er det jo helt tosset, at man skal bruge tid på det i kommunerne, og så kan man i stedet frigøre nogle hænder, noget arbejdskraft, til at tage sig af andre ting. Det er det, der ligger bag hele ideen om Udbetaling Danmark, og som Kommunernes Landsforening – som jo endda har en socialdemokratisk formand – også bakker op om.

Så den der uenighed må hr. Thomas Jensen altså selv tage med sit kommunale bagland; det tør jeg slet ikke rode mig ud i.

Tak til ministeren. Fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Socialdemokraterne foreslår i dette beslutningsforslag at afbureaukratisere boligstøtteområdet ved yderligere digitalisering og samkøring af registeroplysninger. Det vil ifølge Socialdemokraterne gøre det lettere for udsætningstruede borgere at få den boligstøtte, de eventuelt er berettiget til. Forventningen er, at afbureaukratiseringen således vil mindske antallet af udsættelser.

I Venstre er vi meget optagede af at mindske antallet af udsættelser. Udsættelser er ikke kun et problem, fordi de udsatte borgere havner i en ustabil og ubehagelig boligsituation i form af enten hjemløshed eller ophold i en midlertidig bolig, udsættelser medfører også store sociale og økonomiske problemer. De udsatte risikerer f.eks. at få større gæld, de mister et netværk, og deres børn skal skifte skole og mister venner og kammerater. Derfor er det vigtigt for Venstre at arbejde for at mindske antallet af udsættelser.

Af den grund er jeg også glad for, at vi i Venstre har været med til at give kommunerne en lang række redskaber, der tilsammen sikrer en forebyggende hjælp til de udsætningstruede borgere. Vi har f.eks. været med til at udvide muligheden for at få flyttehjælp. Vi har været med til at give mulighed for beboerindskudslån, selv om et tidligere lån ikke er tilbagebetalt. Vi har været med til at pålægge kommunerne en særlig forpligtelse til at overveje administration af kontanthjælp og social pension, hvis en borger ikke har betalt sin husleje og åbenlyst ikke er i stand til at styre sin økonomi.

Alle disse tiltag og flere til sikrer, at kommunerne så tidligt som muligt bliver opmærksomme på udsætningstruede borgere i en vanskelig økonomisk situation. På den måde kan vi forhåbentlig undgå udsættelser for en hel del borgeres vedkommende.

Disse redskaber blev aftalt i satspuljekredsen, men efterfølgende måtte ikrafttrædelsen udskydes, da Socialdemokraterne alligevel havde svært ved at beslutte sig for, om de nu var for eller imod denne forebyggende indsats. Derfor klinger det hult i mine ører, at Socialdemokraterne nu fører sig frem som de store varetagere af de udsætningstruede borgeres interesser og behov. Dette beslutningsforslag er da heller ikke specielt meget til gavn.

Vi har i Venstre forståelse for, at man ønsker at afbureaukratisere regler og procedurer samt digitalisere boligstøtteområdet, men desværre bærer udformningen af dette beslutningsforslag mest af alt præg af, at man ikke har sat sig ind i emnet. KL og regeringen indgik i sommeren 2010 en aftale om at samle dele af den objektive sagsbehandling i en ny myndighed ved navn Udbetaling Danmark. Boligstøtteområdet er et af de områder, som i efteråret 2012 skal overføres til Udbetaling Danmark. Dette skulle gerne sikre en mere ensartet og gennemskuelig sagsbehandling. Desuden skal overførelsen til Udbetaling Danmark ifølge aftalen med KL ske med udgangspunkt i de nuværende sagsbehandlingssystemer og -regler. Det giver derfor ikke mening at ændre i reglerne på boligstøtteområdet på nuværende tidspunkt. Så selv om ideen om afbureaukratisering er sympatisk, vil dette beslutningsforslag ikke gavne de udsætningstruede borgere.

Endelig har Socialdemokraterne ikke fremsat noget forslag til finansiering af forslaget. Hvis Socialdemokraternes vurdering er, at flere vil opnå boligstøtte, må det forventes, at udgifterne til boligstøtte stiger. Hvordan har Socialdemokraterne tænkt sig at finansiere dette?

På den baggrund må jeg sige, at Venstre ikke kan støtte beslutningsforslaget. Og da De Konservatives ordfører ikke kunne være her, skal jeg på vegne af De Konservative også sige, at De Konservative heller ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen.

Tak til fru Louise Schack Elholm. Det lyder jo meget flot, at Venstre virkelig vil arbejde for at nedbringe antallet af tvangsudsættelser. Jeg må bare sige, at succesraten ikke er så god. Venstre kom til magten i 2001, og i 2002 skete der så det, at der var 1.800 borgere, der blev tvangsudsat af deres bolig, og det tal er steget uafbrudt frem til 2010, hvor der var 4.382 lejere, der blev tvangsudsat, og heraf var næsten halvdelen familier med børn. Det er derfor, at vi fra Socialdemokraternes side skynder os at fremsætte det her forslag, for vi kan jo se, at halvdelen af dem, der bliver tvangsudsat, ikke får boligstøtte.

Så må jeg sige, at når jeg i dag hører Venstres ordfører sige, at Venstre virkelig går op i det her, kan jeg ikke forstå, at Venstre ikke bider til bolle, når forslaget nu bliver fremsat, og hurtigst muligt får løst det her problem, så vi sikrer os, at de folk, der måske har lidt svært ved at få søgt om boligstøtte, får lettet den proces, ved at man laver registersamkøring. Kan Venstre ikke godt se, at det er meget, meget vigtigt, hvis man skal følge de flotte ord op med handling, at vi får speedet processen op, så denne boligstøtteproces bliver fremskyndet, så antallet af tvangsudsættelser hurtigst muligt bliver nedbragt?

Ordføreren.

Jeg synes, det er meget vigtigt at have fokus på at hjælpe til at undgå så mange tvangsudsættelser som muligt. Det er jo også derfor, at vi i al den tid, vi har været i regering, har haft stort fokus på det her område.

Man må jo sige, at antallet af udsættelser aldrig har været opgjort, før den her regering kom til. Vi har jo ikke nogen tal for, hvor stort det var under SR-regeringen. Hvis vi ikke kan sammenligne med den periode, er det jo svært at sige, at det er blevet specielt højt. Man skal jo have et lidt andet sammenligningsgrundlag end bare det, at man synes, det er højt.

Det er vigtigt, at vi tager det her seriøst, og derfor har vi jo haft SFI til at undersøge meget nøje, hvad årsagerne har været til, at lejere bliver sat ud af deres bolig. Det førte jo til en stor aftale mellem satspuljepartierne, hvor Socialdemokraterne desværre til sidst alligevel ikke rigtig kunne beslutte sig for, om de var for eller imod, og vi derfor måtte udskyde ikrafttrædelsen. Der havde vi andre i hvert fald behov for at få lavet nogle initiativer, men Socialdemokraterne havde behov for betænkningstid. Derfor kan jeg ikke rigtig genkende det her billede. Det må jeg nok sige.

Hr. Thomas Jensen.

Socialdemokraterne har lagt en stribe forslag frem, som skal sørge for, at vi får nedbragt antallet af tvangsudsættelser. Vi fremsætter også hvert år i forbindelse med finansloven forslag om at afskaffe de lave ydelser, for vi ved udmærket godt, at det er, fordi der er stigende fattigdom i Danmark, og fordi der bliver færre og færre billige, betalelige boliger i Danmark, at der er færre og færre danskere, der har mulighed for at finde en bolig, hvor de med den indkomst, de har, har mulighed for at betale den husleje, der skal betales.

Det er også det, der fremgår af den rapport fra SFI, der hedder »Hvorfor lejere bliver sat ud af deres bolig«. Der fremgår det klart og tydeligt, at de lejere, der bliver tvangsudsat, har et langt lavere indtægtsniveau end de øvrige lejere. Det gælder også lejere, der er i arbejde. Det er simpelt hen the working poor, der også bliver tvangsudsat. Og det er jo noget, vi Socialdemokrater ikke vil have i Danmark.

Derfor må jeg bare sige: Jeg tror, det er tredje gang, vi fremsætter et forslag her i Folketinget om helt konkrete tiltag til at nedbringe antallet af tvangsudsættelser, og alligevel vil Venstre ikke være med til at støtte det. Så de flotte ord fra Venstres ordfører kan vi desværre ikke bruge til så meget, når de flotte ord ikke bliver fulgt op af handling, nemlig ved at støtte sådan et forslag her, som kunne imødekomme tvangsudsætningstruede lejere.

Ordføreren.

Jeg må sige, at det er Socialdemokraterne, der ikke følger ordene op med handling. Når nu Socialdemokraterne taler om billige boliger, må man bare spørge, hvorfor Socialdemokraterne ikke har støttet byggeriet af almene boliger. Man har ikke stemt for eller været med i boligaftalerne, der sikrer byggeri af tusindvis af almene boliger. Det har man fuldstændig negligeret. Når vi kommer med forskellige initiativer til at afhjælpe, at folk bliver udsat af deres bolig, udsætter man ikrafttrædelsen, fordi man ikke har fundet ud af, om man virkelig vil støtte op om det. Så det kan godt være, at man står og siger en masse flotte ord, men hvor er handlingen? Vi mangler at se noget handling.

For Venstre er det vigtigt, at vi sikrer, at vi hjælper folk både til at komme ind på arbejdsmarkedet, hjælper dem med deres bolig og med at fastholde boligen. Det er jo derfor, vi har fået SFI til at lave de her undersøgelser om baggrunden for de her ting, så vi kan hjælpe lejerne. Så jeg synes nok, at Venstre gør en hel del ting, men jeg kunne måske savne lidt handling fra Socialdemokraterne.

Fru Özlem Cekic for en kort bemærkning.

Regeringen kan sagtens bestille en ny rapport. Rapporter fra SFI, som faktisk peger på årsagerne, har vi nok af, men så længe man ikke går ind og forholder sig til de konklusioner og anbefalinger, der kommer, er det bare endnu en rapport til vores bogreol. Når ordføreren fra Venstre står og siger, at vi kun har tal fra de sidste 8 år, og at vi ikke har flere år at sammenligne med, hvor langt skal vi så gå tilbage, før Venstre vil synes, det er et problem, at der er så mange mennesker, der bliver sat på gaden? 10 år? 20 år? 30 år?

Man må da forholde sig til, at 2010, som var EU's fattigdomsår, resulterede i, at regeringen skabte et rekordstort antal hjemløse. Det var konklusionen. Der har aldrig været sat så mange mennesker på gaden, som der blev i 2010. Og når der så kommer forslag her i Folketinget om, hvad man kan gøre i fællesskab, bliver der ikke lyttet. Hvad skal der til, før Venstre gider lytte til de forslag, der kommer?

Ordføreren.

Jeg er fuld af forundring – fuld af forundring. For det lyder jo, som om vi overhovedet ikke kommer med nogen tiltag, at vi bare bestiller rapporter uden at gøre noget. Det er jo fuldstændig forkert. Fuldstændig forkert. Vi fik jo bestilt en rapport, hvorefter vi lavede en satspuljeaftale, og ordføreren har selv været med til at indgå satspuljeaftalen, der gav kommunerne redskaber til at imødegå udsættelser, bl.a., som jeg nævnte i min tale – og det ville ordføreren have hørt, hvis ordføreren havde lyttet efter – muligheden for at kunne få et nyt lån og en mulighed for i højere grad at kunne administrere beboernes økonomi fra kommunernes side. Vi har jo lavet en række initiativer på baggrund af den sidste SFI-rapport.

Derfor er det også vigtigt, at vi hele tiden tager den her udfordring alvorligt, for en hvilken som helst udsættelse synes jeg da skal undgås. Vi skal da prøve at imødegå alle de udsættelser, vi overhovedet kan. Det er jo netop derfor, vi gør de her ting, det er derfor, vi sætter de her undersøgelser i gang.

Fru Özlem Cekic.

I modsætning til ordføreren har jeg faktisk været med til de forhandlinger. Nu, hvor ordføreren selv nævner lige præcis det eksempel, at det nu skal være muligt, at man kan gå ind og administrere borgernes kontanthjælp, vil jeg sige, at vi jo har påpeget flere gange under satspuljeforhandlingerne, at sanktioner mod kontanthjælpsmodtagere også er med til at gøre, at flere mennesker bliver hjemløse. I dag er det sådan, at hvis man misser en rudekuvert og ens kontanthjælp er under administration og man ikke kommer til et møde, så stoppes der for kontanthjælpen, samtidig med at der stoppes for betalingen af huslejen. Det ved beskæftigelsesministeren udmærket godt, vi har jo under forhandlingerne skrevet, at vi syntes, der var et hul i lovgivningen, man skulle lukke.

Derfor synes jeg, man er nødt til at forholde sig til, at det her problem kan regeringen ikke løse selv. Man er nødt til at lytte, når vi i fællesskab har en bekymring for, at over 4.000 husstande er blevet hjemløse. De er også hjemløse efter et år, 25 pct. af dem. Derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man skyder alle gode ideer ned, fordi man tror, at ens egne redskaber fungerer, når vi jo i 8 år har set, at de ikke fungerer. Tallene viser, at der for hvert år sættes rekord, med hensyn til hvor mange mennesker der bliver udsat.

Ordføreren.

Jeg forstår ikke, hvordan ordføreren både kan sige, at vi har lavet en aftale, hvor vi forbedrer mulighederne for at imødegå udsættelser, og så samtidig siger, at vi ingenting gør og ikke vil lave nogen aftaler. Selvfølgelig har vi lavet en aftale, hvori vi har lavet nogle initiativer, der skal imødegå udsættelser af lejere. Nu skal vi have en ny SFI-rapport, så vi kan undersøge, hvad problemet er på nuværende tidspunkt, fordi vi jo er interesserede i at løse udfordringerne.

Så jeg forstår overhovedet ikke, hvad det er, ordføreren her siger. Jeg synes, det ligger uden for al forståelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Vi har her et beslutningsforslag om boligstøtte. Dansk Folkepartis ordfører på området kan ikke være til stede, og derfor har jeg fået fornøjelsen af at få det her, selv om det ikke hører under mit normale område.

I Dansk Folkeparti er vi enige med forslagsstillerne i, at der er behov for en afbureaukratisering. Det er der på rigtig mange områder, og som beskæftigelsesministeren allerede har sagt, er vi i gang på arbejdsmarkedsområdet. Det kunne også være tiltrængt på mange andre områder, at man går i dybden og ser på, hvordan der kan afbureaukratiseres.

Vi kan godt se, at der er nogle problemer, og som det allerede er blevet sagt, er der også lagt op til, at når Udbetaling Danmark er på plads, skal man i gang med afbureaukratisering på det her område.

Forslagsstillerne taler også om et huslejeregister, der skulle vise, hvordan det ser ud. Jeg kan se, at forslagsstillerne også skriver, at det er i gang i forbindelse med Landsbyggefonden. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, for det har jeg ikke været inde over.

Vi kan også godt se, at mange af dem, der bliver udsat, ikke får boligstøtte. Det kunne jo være ...

Telefonsamtaler bør ikke føres her i salen.

Så er det ordføreren igen.

Tak, hr. formand. Det er altid rart, når formanden irettesætter en af sine egne. Det har jeg også prøvet, når jeg har siddet deroppe i stolen. Det er ikke altid lige populært, men det overlever vi nok, når vi sidder i formandsstolen.

Vi kan også godt i Dansk Folkeparti se, at der kan være behov for at se på, om vejledningen af dem, der kan få boligstøtte, er god nok. For som forslagsstillerne siger, er der rigtig mange, nemlig halvdelen af dem, der bliver sat ud, som ikke får boligstøtte. Det kunne jo være, at det var den vejledning, som de skal have fra deres sagsbehandler, der ikke er god nok. Vi synes, det ville være formålstjenligt at se på, om den vejledning, der er behov for, nu også kommer ud til dem, der har ret til at få boligstøtte. Det synes vi det ville være formålstjenligt at se nærmere på.

Men som det ligger her, kan vi desværre ikke støtte forslaget. Vi synes, der er rigtig gode intentioner i det, og som sagt forventer vi også, at der, når Udbetaling Danmark kommer i gang i 2012, bliver lavet en afbureaukratisering på området.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg tillader mig alligevel at stille et spørgsmål til Dansk Folkepartis ordfører, selv om det er en ordførertale, der er fremført på vegne af et gruppemedlem. Det drejer sig nemlig egentlig ikke helt om det her konkrete forslag.

Det er, fordi ordføreren kommer ind på det der med vejledning af ansøgere. Vi er jo klar over, at Dansk Folkeparti har støttet op omkring Udbetaling Danmark. Det, der bl.a. har været Socialdemokraternes skepsis omkring Udbetaling Danmark, er jo den der centralisering, hvor vi får lavet nogle administrative enheder, der ligger langt væk fra borgeren, f.eks. langt væk fra en pensionist, som gerne vil søge om boligydelse. Min og Socialdemokraternes skepsis drejer sig jo om, at den der pensionist, der er vant til at gå op på kommunen og få den her vejledning og få den her service, ikke i fremtiden, når vi får indført Udbetaling Danmark, kan få den service.

Derfor vil jeg spørge Dansk Folkepartis ordfører, nu når der bliver fokuseret på vejledning, om Dansk Folkeparti vil være garant i forligskredsen om Udbetaling Danmark for, at man fremover også vil kunne gå op på sin kommune som ældre og få hjælp og vejledning, når man skal lave sådan nogle ansøgninger her. Er det noget, Dansk Folkeparti kan garantere?

Ordføreren.

Som der er lagt op til i forbindelse med Udbetaling Danmark, er det sådan, at der, hvor der er behov for personlig service, kan man gå op til borgerservice i kommunen og få den vejledning og hjælp, man har behov for. Det ligger i aftalen om Udbetaling Danmark. Så det går jeg så sandelig ud fra at kommunerne lever op til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører kommer løbende nu, kan jeg se, og det er ordføreren for SF, fru Özlem Sara Cekic.

Der er mange grunde til, at man bliver hjemløs i dag. En af grundene er jo, at man kan være socialt udsat. En anden grund er jo – og det har vi prøvet at bokse med regeringen om hele sidste år, hvor det var EU's fattigdomsår – at man kan være fattig, at man ikke har råd til at betale sin husleje og det er svært at få enderne til at mødes, og der har det heller ikke hjulpet, at regeringen har indført fattigdomsydelser, som gør, at mennesker har svært ved at betale deres husleje. Det viser SFI-rapporten også. Der er en overrepræsentation af folk, der kommer fra kontanthjælpssystemet, som går hen og bliver hjemløse.

Når man ser på SFI-rapporten, kan man også samtidig se, at en fjerdedel af de mennesker, som mister deres bolig, også er boligløse og hjemløse efter et år. Det er jo selvfølgelig dybt, dybt bekymrende, fordi det bliver en måde at starte sin karriere som udsat på på gaden ved at bo hos venner og familie for at få hverdagen til at hænge sammen for sig selv, men også for ens børn.

En anden grund til, at folk bliver hjemløse, er jo kontanthjælpssanktionerne. De hårde sanktioner, der er på kontanthjælpsområdet, kommer jo også fra huller i lovgivningen, som vi tidligere har påpeget over for ministeren. F.eks. er det desværre sådan i dag, hvis kommunen administrerer ens kontanthjælp og man misser en rudekuvert, fordi postvæsenet ikke har leveret eller den er blevet smidt ind hos naboen eller man simpelt hen er så bange for rudekuverter som sindslidende, at man ikke åbner dem, så mister man jo retten til kontanthjælp. Det gør jo, at når kommunen samtidig administrerer boligudgiften, stopper de også med at betale huslejen. Vi har også påpeget, at der er der også nogle huller.

Den tredje grund, som Socialdemokraterne har stillet det her forslag på baggrund af, er jo, at der nu er så mange bureaukratiske regler, at det er svært at gennemskue de her ting som borger. Det gør jo selvfølgelig dybt indtryk på os, når 50 pct. af dem, der er blevet udsat for tvangsudsættelser, ikke havde søgt boligsikring. Vi ved også fra tal fra Den Sociale Retshjælp, at 30 pct. faktisk havde ret til boligsikring, men ikke havde fået det. Alt tyder jo på, at det er et område, som i den grad har brug for, at reglerne bliver kigget igennem, for vi kan ikke leve med, at der år efter år kommer nye tal, der viser, at der er flere og flere, der bliver sat på gaden. 2010 blev rekordåret med over 4.000 husstande. Bemærk, at det ikke er antal personer, det er antal husstande, så antallet af personer er langt, langt højere.

Vi støtter fuldt ud det her forslag. Vi synes, det er et rigtig godt initiativ, og vi har også sammen med Socialdemokraterne fremlagt et andet forslag, som også kan spille med i forhold til det her, nemlig, at vi ingen børnefamilier ønsker på gaden. Og vi vil også være med til at afskaffe de fattigdomsydelser, der gør, at man ikke har råd til at betale sin husleje.

Vi støtter jo selvfølgelig alle former for nye belysningsrapporter fra SFI, men for os er det rigtig vigtigt at understrege, at der ikke skal gå sport i at bestille de rapporter, uden at vi samtidig prøver at lytte til de forskere, der konkluderer på resultaterne af undersøgelserne. For hvis man ikke vil lytte og man ikke vil tage de råd til sig, er det jo spild af alles kræfter og ressourcer, at man bestiller rapporter, som kun skal bruges som pynt i bogreolen.

Indtil videre har SFI jo sagt, og det kan man også læse i rapporten, at der er en overrepræsentation af folk, som kommer fra kontanthjælpssystemet; der er bureaukratiske regler, som er et problem; der er mange mennesker, der bliver sat på gaden, som ikke havde søgt boligstøtte, eller som har problemer med at gennemskue reglerne.

Så synes jeg også, man er forpligtet til at lytte. Desværre har vi indtil videre ikke set en regering, som har været i stand til at lytte. Vi har jo siddet til mange forhandlinger. Regeringen vil jo f.eks. gerne indføre sådan noget symbolpolitik, med at nu skal folk tilmeldes PBS. Selv det har vi sagt ja til, selv om vi ved, at det jo ikke er, fordi folk ikke kan gå ned og tilmelde sig PBS, men det er, fordi de ikke har råd til at betale huslejen. Det er ikke, fordi vi ikke har vist velvilje til at have et samarbejde, men vi ønsker bare nogle grundlæggende forslag, som kan rykke, og som kan knække kurven i forhold til det antal mennesker, der bliver sat på gaden, for vi er meget, meget bekymrede.

Vi synes, det et rigtig godt forslag, der er kommet fra Socialdemokraterne, og det støtter vi.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, fru Anne Marie Geisler Andersen.

I Det Radikale Venstre er vi positive over for formålet med at afbureaukratisere ansøgningsprocessen til boligstøtte. Der er i dag rigtig mange regler og krav, og de kan være svære for den almindelige borger at finde rundt i i kontakten med det offentlige, og det bliver næppe lettere, hvis man tilhører gruppen af socialt udsatte borgere.

Som det har været nævnt, er der jo sket en voldsom stigning i antallet af tvangsudsættelser, og det er vores håb, at det kan være med til at reducere antallet, hvis vi sikrer, at de, der er berettiget til boligstøtte, også får boligstøtte. Forhåbentlig vil en forenkling af processen kunne medvirke til, at flere får søgt om boligstøtte.

Det giver fin mening, at dokumentationskravene ændres, så borgeren ikke behøver at fremvise lønsedler m.v. i forbindelse med ansøgningen, men blot kan oplyse deres forventede indkomst, og at beløbet så derefter reguleres, når man kender den faktiske indkomst. Umiddelbart virker det også fornuftigt, at der gives hjemmel til at indhente relevante oplysninger til sagsbehandlingen fra andre myndigheder – selvfølgelig efter samtykke fra borgeren. Det samme kan siges om at afskaffe kravet om partshøring i forbindelse med anvendelse af eIndkomstregisteret, når ydelsen ændres på baggrund af en automatisk opfølgning, hvis blot borgeren informeres om dette ved ansøgningen og har mulighed for at gøre indsigelse.

Til gengæld har vi lidt sværere ved at forstå, hvorfor etableringen af et digitalt huslejeregister er en del af forslaget, når det allerede er ved at blive etableret i samarbejde med Landsbyggefonden. Måske forslagsstilleren vil opklare dette efterfølgende. Ligeledes ville det være rart, om forslagsstilleren vil uddybe, hvorfor man netop har valgt disse fire pinde. Er der nogen undersøgelser, som har vist, at netop disse fire forhold skulle udgøre særlige barrierer i forhold til at søge om boligstøtte, eller hvad begrunder valget af disse fire pinde?

Men vi er positive over for forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, og det er hr. Per Clausen.

Det er blevet sagt her i debatten, at det her forslag næppe alene kan løse problemet med de mange udsættelser, der er af folk fra boliger, og det er jeg sådan set enig i. Jeg tror, at der, når det handler om at stoppe udsættelserne af familier fra vores boliger, er en række initiativer, der skal tages. Det vigtigste initiativ er nok i virkeligheden at sikre, at mennesker har en indtægt, der gør, at de har mulighed for at betale deres husleje, men det angribes jo grundlæggende et andet sted end i boligstøtteordningerne. Men når det er sagt, er vi i Enhedslisten positive over for det beslutningsforslag, der ligger her, for der er jo ikke nogen tvivl om, at når man har et system, som er indviklet og bureaukratisk, og hvor der stilles ganske mange krav til ikke bare, hvilken form for dokumentation man skal fremlægge, men også for, hvordan den skal fremlægges, i hvilken form den skal fremlægges osv., er det klart, at nogle mennesker falder fra, og nogle af de mennesker, der falder fra, er givetvis nogle af de mennesker, der har størst behov for at få boligstøtten. Det er vel også derfor, man kan konstatere, at der er en meget stor andel, nemlig omkring 50 pct. af dem, der bliver udsat, der ikke har søgt om boligstøtte. Det kunne godt føre til den konklusion, at man mente, at det nok skyldtes, at der var rigtig mange af de mennesker, der blev sat ud, der ikke var i en økonomisk situation, hvor de var berettiget til boligstøtte, men jeg tror, man skal være ret verdensfjern for at drage den konklusion.

Jeg tror i virkeligheden, man må erkende, at vi har opbygget et system, hvor der er ganske mange mennesker, som har svært ved at finde ud af alt det, man skal gøre, og der findes også rigtig mange mennesker, som ikke føler, at ting bliver meget, meget nemmere af, at man kan løse alle tingene digitalt, altså via internettet, men måske bare opfatter det som en yderligere vanskelighed. Derfor er vi meget positive over for de konkrete elementer, der indgår i det beslutningsforslag, som Socialdemokraterne har fremsat her.

Jeg skal ikke gøre mig klog på synspunkterne om, hvorvidt Socialdemokraternes beslutningsforslag er i utakt med en eller anden plan, som regeringen har lagt sammen med nogle andre, for det ved jeg ikke noget om. Jeg vil bare sige, at det undertiden kan være klogt også at komme med beslutningsforslag, der måske kan skubbe på det tempo, som regeringen har lagt i løsningen af de udfordringer, man står over for. Særlig når man taler om en problemstilling, der vedrører, at mennesker bliver sat ud af deres bolig, kan vi rolig sige, at det er der blevet talt rigtig meget om i rigtig mange år, uden at der er blevet gjort ret meget, der har virket.

Så set på den baggrund støtter Enhedslisten det beslutningsforslag, der ligger fra Socialdemokraterne her.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Thomas Jensen.

Tak til ministeren, og tak til ordførerne for taler og kommentarer til det her beslutningsforslag.

Beslutningsforslaget handler dels om noget socialpolitik, hvor Socialdemokraterne vil sikre, at lejerne får en lettere adgang til at opnå den boligstøtte, som de efter lovens bogstav er berettiget til, dels om afbureaukratisering, hvor vi Socialdemokrater mener, at vi skal bruge skattekronerne mest rationelt, så de offentligt ansatte ikke skal bruge arbejdstiden på unødvendigt papirarbejde og dokumentationskrav ved administration af boligstøtten.

Vedrørende det socialpolitiske er anledningen til det her enkle forslag, at vi Socialdemokrater arbejder målrettet på at forebygge, at lejere kommer i den ulykkelige situation, at de ikke kan betale huslejen og derefter bliver tvangsudsat af lejeboligen. Vi ved jo fra SFI's undersøgelse af årsagerne til tvangsudsættelser, at halvdelen af de lejere, som bliver tvangsudsat af deres lejemål på grund af manglende huslejebetaling, ikke modtager boligstøtte, ikke nogen form for boligstøtte.

Her er det så nærliggende at tro, at lejere, som ikke har så mange penge, og som derfor ikke kan betale deres husleje, ligger på et indkomstniveau, som gør, at de ville være berettiget til boligstøtte. Alligevel er det altså halvdelen af de her tvangsudsatte lejere, som ikke modtager støtte, og her mener vi det er relevant at se på, hvad der kan være årsagen til, at de her lejere, som har ret til støtte, ikke får ansøgt og ikke får tildelt boligstøtte.

Når man selv har prøvet at ansøge om boligstøtte, ved man jo, at der ligger en lang række dokumentationskrav på det her område, og her mener vi at man snildt via nogle registersamkøringer kan lette ansøgningsprocessen for den enkelte lejer og sikre, at lejeren kan få opfyldt den ret, lejeren måtte have til boligstøtte.

Ud over det socialpolitiske sigte er der jo også hele sigtet om afbureaukratisering. Ud over at gøre det lettere for borgerne at få opfyldt rettigheden om tildeling af boligstøtte sigter forslaget samtidig på, at det offentlige bliver afbureaukratiseret på det her område. Allerede med regeringens såkaldte kvalitetsreform forud for folketingsvalget i 2007 kom regeringen jo med en masse flotte ord, som efter valget viste sig at være et stort bluffnummer, hvor regeringen havde stukket blår i øjnene på de offentligt ansatte. Regeringen havde bildt de offentligt ansatte ind, at regeringen ville være interesseret i dem, og bagefter kunne man jo se, at det, der blev kaldt en kvalitetsreform, ikke indeholdt lige så meget flot politik, som den indeholdt flotte ord før valget.

Men så skete der jo det i 2009, at da arkitekten bag alt det bureaukrati, som VK-regeringen har opbygget, hr. Lars Løkke Rasmussen, var blevet statsminister, sagde han kort efter sin tiltræden på Venstres landsmøde i maj 2009, at målet var at begrænse skemaer, bureaukrati og procesregler i det offentlige. Og så erkendte statsministeren, at der var ting, man havde styret for stramt. Det fik jo straks Kommunernes Landsforening ved den daværende formand og Venstremand, Erik Fabrin, til i Berlingske Tidende at sige:

»Nu mangler vi så bare at få omsat ord[e]ne til praksis, men eftersom løftet både kommer fra statsministeren og Lene Espersen (K) har jeg stor tiltro til, at vi nu får løsnet op på det jerngreb , som regeringen har holdt os i«.

Videre hed det fra Erik Fabrin:

»Både Fogh og Lars Løkke har haft store ambitioner på borgernes vegne, men Lars har med sin erfaring nok en større forståelse for, hvad der er muligt at levere og med hvilke instrumenter man leverer bedst«.

I dag må Erik Fabrin være meget skuffet over statsministeren. Han må være meget skuffet over den manglende vilje fra statsministerens side til at rydde op efter sig og også en manglende vilje til at lytte til Erik Fabrin og KL. For KL spillede nemlig ud med et forenklingskatalog med hele 82 konkrete forslag, herunder en top fem-liste af forslag, hvor et af dem var forenkling af boligstøtteområdet. Men desværre er der endnu ikke sket noget konkret, som borgerne har kunnet mærke på det her område. De her top fem-forslag er ikke blevet iværksat endnu, på trods af at der, da debatten gik højt i 2009, kom en undersøgelse fra FTF, som havde spurgt 1.600 offentligt ansatte, hvad de syntes om bureaukratiet i den offentlige sektor. Og der kom man frem til, at 84 pct. af de her 1.600 adspurgte sagde, at de brugte alt, alt for meget tid på bureaukrati, og at det gik ud over den tid, de havde sammen med borgerne til at yde service til dem.

Så det taler virkelig for, at der både af socialpolitiske og bureaukratiske årsager er grund til at vedtage et forslag som det, vi behandler her i dag.

Det, der står tilbage i dag, efter at vi har hørt, at ministeren og de borgerlige ordførere ikke ønsker at støtte det her forslag, er jo, at man ikke ønsker at imødekomme tanken om, at man kan spare skattekroner ved at lette de offentligt ansattes bureaukrati, som KL og FTF tidligere har anført at man let kunne gøre, og at regeringen heller ikke ønsker – og det er jo nok her, den egentlige årsag til, at man ikke støtter forslaget, ligger – at støtte, at de borgere, der egentlig har en rettighed, en ret til at få boligsikring, får den opfyldt.

Vi hørte f.eks. Venstres ordfører fokusere på, hvad finansieringen til det her forslag var, og til det vil jeg sige, at det her forslag vil medføre en kæmpe besparelse på administrationen i den offentlige sektor, samtidig med at det jo ikke er et forslag, der giver nye rettigheder til borgerne, men et forslag, der har til formål at sikre, at borgerne får opfyldt den rettighed, de har til f.eks. boligstøtte.

Men tak til ordførerne generelt, for der var jo noget positivt fra stort set alle, selv om jeg nok synes, at det fra ordførerne i den højre side af salen og fra ministeren var nogle ord, som ikke bliver fulgt op. Der var nogle positive toner, i forbindelse med at man gerne ville begrænse bureaukratiet, men lad os nu se, om den Udbetaling Danmark, som regeringen har fået vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti, er noget, der lever op til det.

Jeg har min skepsis, for sådan en centralisme, som Udbetaling Danmark jo medfører, er noget, som fjerner servicen langt væk fra borgerne, og dermed tror jeg at nogle af de borgere, som gerne vil gå op i deres lokale kommune og få hjælp med forskellige ansøgninger, bliver ladt i stikken. Her tænker jeg selvfølgelig især på mange af de pensionister, der er vant til at kunne gå op i den lokale kommune og få hjælp i servicecenteret, f.eks. til ansøgning om boligydelse.

Så kan jeg konstatere, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, når de vil vente til 2012 eller derefter med at lave noget på det her område, ikke vil være med til at rykke hurtigt ud for at forebygge alle de tvangsudsættelser, som vi desværre ser hvert år. Desværre ved vi jo, at antallet af tvangsudsættelser er steget støt siden 2002. Fra at ligge på et niveau på 1.823 tvangsudsættelser i 2002 er det steget til et niveau på 4.382 tvangsudsættelser i 2010.

Bag hver enkelt tvangsudsættelse ligger der en tragedie, og vi ved, at i 43 pct. af tvangsudsættelsessagerne er det børnefamilier, der bliver tvangsudsat. Det er simpelt hen børnefamilier, som bliver trukket ud af deres sociale sammenhæng i det område, hvor de bor, og skal ud at finde en ny bolig et andet sted, som de har meget, meget svært ved at finde, fordi der er meget få billige og betalelige boliger.

Derfor vil jeg også knytte en kommentar til det, Venstres ordfører sagde, nemlig at man jo bare kan støtte det forslag om nybyggeri, som regeringen har fremsat her i Folketinget, og der vil jeg bare tørt konstatere, at regeringen har en kæmpe manko. Der er et kæmpe efterslæb på nybyggeriet af almene boliger. Man har slet ikke levet op til de prognoser, som Socialministeriet selv fremlagde tilbage i 2005, så der skylder regeringen rigtig meget.

Derudover har Venstre heller ikke haft mod til at støtte, at man ude lokalt i kommunerne kan føre en aktiv boligpolitik, hvor man f.eks. ved salg af byggegrunde til under markedspris kan sikre, at boligforeningerne kan bygge boliger, der kommer til at ligge på et lavere slutlejeniveau, så vi dermed får bygget nogle billige, betalelige boliger, som de her lejere, der er tvangsudsætningstruede, kunne flytte over i. Det har regeringen og Dansk Folkeparti ikke ønsket at støtte, når Socialdemokraterne har fremsat det her i Folketingssalen.

Jeg vil sige tak til ordførerne fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten for opbakningen til forslaget. Der er tilslutning fra partierne til at gennemføre afbureaukratisering, og der er tilslutning til det her sociale sigte med at mindske antallet af tvangsudsættelser. Det er jeg rigtig, rigtig glad for.

Der var nogle konkrete spørgsmål fra Radikales ordfører, fru Anne Marie Geisler Andersen, og jeg vil sige, at grunden til, at vi har fremsat det her om huslejeregisteret, simpelt hen er, at vi vil speede processen op, og det samme gælder også de pinde, som ordføreren taler om der er i forslaget. Det er simpelt hen noget, som vi har set at dem ude hos borgerne, der ved noget om det, har fremført, nemlig KL, som har fremført, at de her områder var nogle, der kunne føre til afbureaukratisering og sikre, at vi fik en meget mere enkel boligstøtteansøgning, samtidig med at borgerne med langt større sandsynlighed ville kunne få gennemført en ansøgningsprocedure og ende med at modtage boligstøtte.

Så alt i alt er det et gennemarbejdet forslag, der har relevans og har udgangspunkt i de folk, der ved noget om det, nemlig dem ude i kommunerne. Men tak til venstrefløjens ordførere og ordføreren for Radikale Venstre for at støtte forslaget.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.