Tak til ministeren, og tak til ordførerne for taler og kommentarer til det her beslutningsforslag.
Beslutningsforslaget handler dels om noget socialpolitik, hvor Socialdemokraterne vil sikre, at lejerne får en lettere adgang til at opnå den boligstøtte, som de efter lovens bogstav er berettiget til, dels om afbureaukratisering, hvor vi Socialdemokrater mener, at vi skal bruge skattekronerne mest rationelt, så de offentligt ansatte ikke skal bruge arbejdstiden på unødvendigt papirarbejde og dokumentationskrav ved administration af boligstøtten.
Vedrørende det socialpolitiske er anledningen til det her enkle forslag, at vi Socialdemokrater arbejder målrettet på at forebygge, at lejere kommer i den ulykkelige situation, at de ikke kan betale huslejen og derefter bliver tvangsudsat af lejeboligen.
Vi ved jo fra SFI's undersøgelse af årsagerne til tvangsudsættelser, at halvdelen af de lejere, som bliver tvangsudsat af deres lejemål på grund af manglende huslejebetaling, ikke modtager boligstøtte, ikke nogen form for boligstøtte.
Her er det så nærliggende at tro, at lejere, som ikke har så mange penge, og som derfor ikke kan betale deres husleje, ligger på et indkomstniveau, som gør, at de ville være berettiget til boligstøtte.
Alligevel er det altså halvdelen af de her tvangsudsatte lejere, som ikke modtager støtte, og her mener vi det er relevant at se på, hvad der kan være årsagen til, at de her lejere, som har ret til støtte, ikke får ansøgt og ikke får tildelt boligstøtte.
Når man selv har prøvet at ansøge om boligstøtte, ved man jo, at der ligger en lang række dokumentationskrav på det her område, og her mener vi at man snildt via nogle registersamkøringer kan lette ansøgningsprocessen for den enkelte lejer og sikre, at lejeren kan få opfyldt den ret, lejeren måtte have til boligstøtte.
Ud over det socialpolitiske sigte er der jo også hele sigtet om afbureaukratisering.
Ud over at gøre det lettere for borgerne at få opfyldt rettigheden om tildeling af boligstøtte sigter forslaget samtidig på, at det offentlige bliver afbureaukratiseret på det her område.
Allerede med regeringens såkaldte kvalitetsreform forud for folketingsvalget i 2007 kom regeringen jo med en masse flotte ord, som efter valget viste sig at være et stort bluffnummer, hvor regeringen havde stukket blår i øjnene på de offentligt ansatte.
Regeringen havde bildt de offentligt ansatte ind, at regeringen ville være interesseret i dem, og bagefter kunne man jo se, at det, der blev kaldt en kvalitetsreform, ikke indeholdt lige så meget flot politik, som den indeholdt flotte ord før valget.
Men så skete der jo det i 2009, at da arkitekten bag alt det bureaukrati, som VK-regeringen har opbygget, hr.
Lars Løkke Rasmussen, var blevet statsminister, sagde han kort efter sin tiltræden på Venstres landsmøde i maj 2009, at målet var at begrænse skemaer, bureaukrati og procesregler i det offentlige.
Og så erkendte statsministeren, at der var ting, man havde styret for stramt.
Det fik jo straks Kommunernes Landsforening ved den daværende formand og Venstremand, Erik Fabrin, til i Berlingske Tidende at sige:
»Nu mangler vi så bare at få omsat ord[e]ne til praksis, men eftersom løftet både kommer fra statsministeren og Lene Espersen (K) har jeg stor tiltro til, at vi nu får løsnet op på det jerngreb , som regeringen har holdt os i«.
Videre hed det fra Erik Fabrin:
»Både Fogh og Lars Løkke har haft store ambitioner på borgernes vegne, men Lars har med sin erfaring nok en større forståelse for, hvad der er muligt at levere og med hvilke instrumenter man leverer bedst«.
I dag må Erik Fabrin være meget skuffet over statsministeren.
Han må være meget skuffet over den manglende vilje fra statsministerens side til at rydde op efter sig og også en manglende vilje til at lytte til Erik Fabrin og KL.
For KL spillede nemlig ud med et forenklingskatalog med hele 82 konkrete forslag, herunder en top fem-liste af forslag, hvor et af dem var forenkling af boligstøtteområdet.
Men desværre er der endnu ikke sket noget konkret, som borgerne har kunnet mærke på det her område.
De her top fem-forslag er ikke blevet iværksat endnu, på trods af at der, da debatten gik højt i 2009, kom en undersøgelse fra FTF, som havde spurgt 1.600 offentligt ansatte, hvad de syntes om bureaukratiet i den offentlige sektor.
Og der kom man frem til, at 84 pct.
af de her 1.600 adspurgte sagde, at de brugte alt, alt for meget tid på bureaukrati, og at det gik ud over den tid, de havde sammen med borgerne til at yde service til dem.
Så det taler virkelig for, at der både af socialpolitiske og bureaukratiske årsager er grund til at vedtage et forslag som det, vi behandler her i dag.
Det, der står tilbage i dag, efter at vi har hørt, at ministeren og de borgerlige ordførere ikke ønsker at støtte det her forslag, er jo, at man ikke ønsker at imødekomme tanken om, at man kan spare skattekroner ved at lette de offentligt ansattes bureaukrati, som KL og FTF tidligere har anført at man let kunne gøre, og at regeringen heller ikke ønsker – og det er jo nok her, den egentlige årsag til, at man ikke støtter forslaget, ligger – at støtte, at de borgere, der egentlig har en rettighed, en ret til at få boligsikring, får den opfyldt.
Vi hørte f.eks.
Venstres ordfører fokusere på, hvad finansieringen til det her forslag var, og til det vil jeg sige, at det her forslag vil medføre en kæmpe besparelse på administrationen i den offentlige sektor, samtidig med at det jo ikke er et forslag, der giver nye rettigheder til borgerne, men et forslag, der har til formål at sikre, at borgerne får opfyldt den rettighed, de har til f.eks.
boligstøtte.
Men tak til ordførerne generelt, for der var jo noget positivt fra stort set alle, selv om jeg nok synes, at det fra ordførerne i den højre side af salen og fra ministeren var nogle ord, som ikke bliver fulgt op.
Der var nogle positive toner, i forbindelse med at man gerne ville begrænse bureaukratiet, men lad os nu se, om den Udbetaling Danmark, som regeringen har fået vedtaget med støtte fra Dansk Folkeparti, er noget, der lever op til det.
Jeg har min skepsis, for sådan en centralisme, som Udbetaling Danmark jo medfører, er noget, som fjerner servicen langt væk fra borgerne, og dermed tror jeg at nogle af de borgere, som gerne vil gå op i deres lokale kommune og få hjælp med forskellige ansøgninger, bliver ladt i stikken.
Her tænker jeg selvfølgelig især på mange af de pensionister, der er vant til at kunne gå op i den lokale kommune og få hjælp i servicecenteret, f.eks.
til ansøgning om boligydelse.
Så kan jeg konstatere, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, når de vil vente til 2012 eller derefter med at lave noget på det her område, ikke vil være med til at rykke hurtigt ud for at forebygge alle de tvangsudsættelser, som vi desværre ser hvert år.
Desværre ved vi jo, at antallet af tvangsudsættelser er steget støt siden 2002.
Fra at ligge på et niveau på 1.823 tvangsudsættelser i 2002 er det steget til et niveau på 4.382 tvangsudsættelser i 2010.
Bag hver enkelt tvangsudsættelse ligger der en tragedie, og vi ved, at i 43 pct.
af tvangsudsættelsessagerne er det børnefamilier, der bliver tvangsudsat.
Det er simpelt hen børnefamilier, som bliver trukket ud af deres sociale sammenhæng i det område, hvor de bor, og skal ud at finde en ny bolig et andet sted, som de har meget, meget svært ved at finde, fordi der er meget få billige og betalelige boliger.
Derfor vil jeg også knytte en kommentar til det, Venstres ordfører sagde, nemlig at man jo bare kan støtte det forslag om nybyggeri, som regeringen har fremsat her i Folketinget, og der vil jeg bare tørt konstatere, at regeringen har en kæmpe manko.
Der er et kæmpe efterslæb på nybyggeriet af almene boliger.
Man har slet ikke levet op til de prognoser, som Socialministeriet selv fremlagde tilbage i 2005, så der skylder regeringen rigtig meget.
Derudover har Venstre heller ikke haft mod til at støtte, at man ude lokalt i kommunerne kan føre en aktiv boligpolitik, hvor man f.eks.
ved salg af byggegrunde til under markedspris kan sikre, at boligforeningerne kan bygge boliger, der kommer til at ligge på et lavere slutlejeniveau, så vi dermed får bygget nogle billige, betalelige boliger, som de her lejere, der er tvangsudsætningstruede, kunne flytte over i.
Det har regeringen og Dansk Folkeparti ikke ønsket at støtte, når Socialdemokraterne har fremsat det her i Folketingssalen.
Jeg vil sige tak til ordførerne fra Radikale Venstre, SF og Enhedslisten for opbakningen til forslaget.
Der er tilslutning fra partierne til at gennemføre afbureaukratisering, og der er tilslutning til det her sociale sigte med at mindske antallet af tvangsudsættelser.
Det er jeg rigtig, rigtig glad for.
Der var nogle konkrete spørgsmål fra Radikales ordfører, fru Anne Marie Geisler Andersen, og jeg vil sige, at grunden til, at vi har fremsat det her om huslejeregisteret, simpelt hen er, at vi vil speede processen op, og det samme gælder også de pinde, som ordføreren taler om der er i forslaget.
Det er simpelt hen noget, som vi har set at dem ude hos borgerne, der ved noget om det, har fremført, nemlig KL, som har fremført, at de her områder var nogle, der kunne føre til afbureaukratisering og sikre, at vi fik en meget mere enkel boligstøtteansøgning, samtidig med at borgerne med langt større sandsynlighed ville kunne få gennemført en ansøgningsprocedure og ende med at modtage boligstøtte.
Så alt i alt er det et gennemarbejdet forslag, der har relevans og har udgangspunkt i de folk, der ved noget om det, nemlig dem ude i kommunerne.
Men tak til venstrefløjens ordførere og ordføreren for Radikale Venstre for at støtte forslaget.