Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 11:

Forslag til folketingsbeslutning om særlig beskyttelse af tjenestedyr i funktion og erstatningskrav for vold, drab m.v. på tjenestedyr i funktion.

Af Marlene Harpsøe (DF) m.fl.

(Fremsættelse 28.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er justitsministeren.

Det beslutningsforslag, vi nu skal behandle, vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der får den virkning, at bl.a. vold og drab på dyr i politiets eller i forsvarets tjeneste ikke længere straffes som hærværk, men som drab m.v. på tjenestedyr i funktion med en straf på fængsel i indtil 6 år. Lovforslaget skal derudover sikre, at der i disse sager automatisk bliver rejst et erstatningskrav over for gerningsmanden.

I bemærkningerne til lovforslaget er der bl.a. henvist til sagen om en politihund, som blev skudt under en politiaktion i forbindelse med et røveri i august sidste år.

Der skal ikke herske tvivl om, at regeringen ligesom forslagsstillerne mener, at der bør skrides hårdt ind over for personer, der begår voldelige overgreb på dyr og herunder også mod dyr, der er trænet til at bistå politiet i bestræbelserne på at sikre lov og orden i vores samfund. Det afgørende er efter min opfattelse, at gerningsmanden i alle tilfælde får en passende straf for den misgerning, der er begået.

Det er desuden vigtigt, at den skadelidte får økonomisk erstatning for det tab, der er lidt, og det vil jeg vende tilbage til lige om lidt. Men det er min klare opfattelse, at de regler, der gælder i sager om drab m.v. på politihunde og lignende, er fuldt tilstrækkelige for at sikre den straf.

Det er jo korrekt, som det anføres i beslutningsforslaget, at drab på hunde og andre dyr som udgangspunkt straffes efter straffelovens regler om hærværk. Drab på politihunde vil på grund af den høje økonomiske værdi, som politihunde jo repræsenterer, i de fleste tilfælde kunne straffes som groft hærværk efter straffelovens § 291, stk. 2, hvor strafferammen er op til 6 års fængsel.

I den konkrete sag, som er omtalt i det, der vel ligger til grund for beslutningsforslaget, blev der netop rejst tiltale efter bestemmelsen om groft hærværk, og den tiltalte, som under sagen blev fundet ansvarlig for at have skudt og dræbt politihunden, blev af retten idømt 6 års fængsel for bl.a. groft røveri, trusler mod politiet og groft hærværk. En bestemmelse som den, der beskrives i beslutningsforslaget, vil altså ikke betyde, at strafferammen i den slags sager ændres i forhold til i dag.

Voldelige overgreb mod politihunde og lignende vil efter de gældende regler også kunne straffes efter dyreværnsloven, hvis dyret i forbindelse med overgrebet har været udsat for smerte, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. Så altså drab på politihunde og andre dyr vil efter omstændighederne også kunne udgøre et brud på de detaljerede regler, som vi har for aflivning af dyr, og som skal sikre, at aflivning af dyr sker på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde.

Selv om det altså – og det kan jeg sådan set godt forstå man umiddelbart tænker – kan virke lidt koldt, at drab m.v. på dyr som udgangspunkt bliver straffet efter reglerne om hærværk, mener jeg, at dyreværnsreglerne sikrer, at dyr også juridisk set behandles som levende væsener og ikke kun som ting.

For at illustrere det sammenspil mellem reglerne vil jeg henvise til en konkret sag fra 1995. Her var en mand tiltalt for at have druknet en politihund i et forsøg på at undgå anholdelse efter undvigelse fra et fængsel. Manden blev under straffesagen både kendt skyldig i overtrædelse af bestemmelserne om groft hærværk i straffelovens § 291, stk. 2, og for overtrædelse af dyreværnslovens regler. I den sag blev det betragtet som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen var begået under undvigelse fra et fængsel, og at gerningen havde medført betydelige lidelser for hunden. Retten fastsatte straffen til 30 dages hæfte, som i dag svarer til ubetinget fængsel i 30 dage.

Som det fremgår af sagen, kan der i forbindelse med fastsættelse af straffen for voldelige overgreb mod dyr lægges vægt på den lidelse, som er forvoldt dyret, og på de øvrige omstændigheder, som gerningen er begået under. Det kan f.eks. være, at overtrædelsen er begået under flugt fra politiet eller i forbindelse med en anden kriminel handling.

Så selv om sagen her er over 10 år gammel, illustrerer den meget godt, at de gældende regler faktisk tager hensyn til, at der er tale om overgreb mod levende væsener, og om overgrebet er begået i forbindelse med en anden kriminel handling.

Jeg kan derudover oplyse, at den pågældende hundefører i sagen blev tilkendt 45.000 kr. i erstatning for sit tab. Erstatningen blev fastsat ud fra en ganske grundig opgørelse af hundens værdi.

Det bringer mig til det næste punkt i beslutningsforslaget, nemlig forslaget om, at der i sager om drab på politihunde og lignende automatisk skal rejses krav om erstatning. Jeg forstår jo udmærket godt baggrunden for beslutningsforslaget, og jeg er fuldstændig enig i, at en vigtig del af opgøret med sådan en forbrydelse jo netop ligger i, at gerningsmanden skal betale en erstatning.

Erstatningen kan være ganske betydelig, når det gælder politihunde, fordi politihunde jo ofte har gennemgået en omfattende træning for at kunne udfylde den funktion, som de har i tjenesten. Nogle hunde bruges desuden som avlshunde og kan også i den forbindelse have en særlig værdi.

Erstatningskravet kan allerede efter de gældende regler rejses under straffesagen. I praksis foregår det på den måde, at anklagemyndigheden i relevant omfang vejleder den forurettede om muligheden for at kræve erstatning, og hvis den skadelidte ønsker det, tager anklagemyndigheden som udgangspunkt erstatningskravet med, når sagen skal for retten.

Så efter min mening er det ikke nødvendigt at indføre en ordning, hvorefter man i sådan nogle sager om drab på politihunde og lignende automatisk skal rejse et erstatningskrav. Det kan også være en uhensigtsmæssig ordning, fordi der kan være sager, hvor der ikke er grundlag for at tilkende erstatning, f.eks. fordi der ikke er lidt et påviseligt tab. En automatisk ordning bryder i øvrigt også med den grundlæggende regel om, at erstatningskrav kun skal fremsættes, hvis den skadelidte ønsker det.

I den aktuelle sag, der er omtalt i beslutningsforslaget, har statsadvokaten oplyst, at der under sagens behandling i byretten ikke bliver nedlagt påstand om erstatning for hunden. Sagen er nu anket, og eventuelt krav om erstatning vil derfor kunne rejses under sagens behandling i landsretten.

Det vigtigt, at sager om bl.a. drab på politihunde bliver håndteret korrekt af anklagemyndigheden, og derfor vil jeg bede Rigsadvokaten om at gøre politikredsene opmærksom på, at der i sådanne sager som udgangspunkt bør rejses tiltale for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om groft hærværk på grund af den høje værdi, som politihunde repræsenterer, og at der desuden bør rejses tiltale for overtrædelse af dyreværnsloven, hvis det vurderes, at handlingen har påført dyret lidelse.

Derudover vil jeg bede Rigsadvokaten om at sikre, at anklagemyndigheden altid er opmærksom på spørgsmålet om erstatning i sådanne sager. Med sådan en indskærpelse fra Rigsadvokatens side mener jeg at vi går ganske langt for at sikre, at sager om drab m.v. på dyr, der fungerer i tjeneste, rent faktisk også får den opmærksomhed, som de fortjener. Men endnu mere vigtigt er det naturligvis, at de gældende bestemmelser allerede sikrer en passende straf og mulighed for erstatning i sådanne sager.

Så altså samlet set mener jeg, at der ikke er behov for at indføre særlige bestemmelser vedrørende drab m.v. på hunde og andre dyr, der anvendes i politiets og forsvarets tjeneste, som det er beskrevet i beslutningsforslaget. Regeringen kan altså med andre ord ikke støtte forslaget.

Tak til justitsministeren. Der er ønsker om korte bemærkninger fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg vil starte med rette en tak til justitsministeren først og fremmest for en tale, som jeg synes kom rigtig godt rundt i hjørnerne i lovgivningen om den her slags sager. Jeg var også glad for at høre det sidste, som justitsministeren var inde på, nemlig det her med, hvad justitsministeren egentlig vil gøre, hvor justitsministeren bl.a. vil rette henvendelse til Rigsadvokaten.

Men så til et spørgsmål, for det skal selvfølgelig ikke være ros det hele. Det er det jo sjældent her i Folketinget. Jeg ærgrer mig da som ordfører for Dansk Folkeparti over, at justitsministeren ikke vil medvirke til at ændre lovgivningen, så der altså kommer en særlig beskyttelse af tjenestedyr i funktion. Justitsministeren er jo selv inde på det, for justitsministeren siger, at det godt kan virke koldt.

Jeg har fået flere henvendelser fra borgere og hundeførere, som også finder det her med, at de har en polititjenestehund, som bliver udsat for vold, og at det så straffes som hærværk, meget grænseoverskridende. Kan justitsministeren ikke godt sætte sig ind i den situation, at det kan være meget krænkende for ens retsfølelse?

Ministeren.

Jeg forstår godt, og det sagde jeg også i mit indlæg, at man synes, det lyder sådan lidt koldt, men det er nu engang straffelovens terminologi, og jeg synes, at det skal ses i sammenhæng med dyreværnsloven.

Går vi tilbage i tiden, før vi fik dyreværnsloven og dens generelle bestemmelser om måden, hvorpå man skal værne om dyr, var det jo sådan, at dyrene var fuldstændig tingsliggjorte. Der var det sådan, at man kun så på dyrene som nogens ejendom, og hvis de ikke var nogens ejendom, var det sådan set lige meget. Der var det alene hærværksdelen, som man var optaget af. Der blev det betragtet sådan, at dyr var nogens ejendom, og hvis de var det, kunne der iværksættes nogle sanktioner, hvis man f.eks. dræbte dyrene eller skadede dem.

Så har vi fået hele dyreværnslovgivningen, og det har jo betydet en fuldstændig anderledes tilgang til det rent juridisk, fordi vi nu ser dyrene som væsener, og i dyreværnsloven er det sikret, at der ikke kun er den kolde, nøgterne bestemmelse som i straffeloven, men også er bestemmelser, der sikrer, at det bliver straffet, hvis man påfører dyr smerte osv.

Fru Marlene Harpsøe.

Men justitsministeren ved jo også godt, at der er forskel på at begå dyremishandling eller vanrøgt efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, og begå groft hærværk og blive straffet for det efter straffeloven. Der er faktisk op til 5 års fængsel til forskel, i hvert fald når det handler om dyremishandling i førstegangstilfælde.

Jeg synes jo, at det kunne være dejligt, hvis vi her fra salen i dag kunne sende et signal også ud til politiet om, at de tjenestedyr, som de har, rent faktisk yder en kolossal god indsats for Danmark ved at opretholde ro og orden og hjælpe til i tiltrængte situationer med at jage forbrydere og det ene og det andet, ved at sige, at vi laver en særlig paragraf i straffeloven, hvor tjenestedyr i funktion er særligt beskyttede. Er justitsministeren ikke med på at ændre straffeloven, så de altså får en særlig beskyttelse, så det ikke bare er noget, der straffes efter dyreværnsloven, som altså kan give en meget lavere straf end den, man kan få for groft hærværk efter straffeloven?

Ministeren.

Det er nok fremgået af min konklusionen på mit indlæg, at det er jeg ikke med på. Jeg synes, de muligheder for at straffe og de strafferammer, som jo efterlyses af forslagsstillerne, allerede er i straffeloven. Når jeg før nævnte dyreværnslovgivningen, var det på grund af den diskussion, som fru Marlene Harpsøe rejste om det lidt kolde i udtrykket hærværk i forhold til dyr.

Men at lave en ny bestemmelse i straffeloven ændrer ikke ved den straf, der kan tilkendes, når der foreslås en strafferamme på 6 år. Derfor mener jeg, det er ufornødent at ændre det. Det kan måske også føre til andre vanskelige grænsedragninger, hvis man siger, at der en særlig regel for tjenestedyr i funktion. Hvad så med tjenestedyr, der ikke er i funktion? Og sådan kunne man blive ved. Så jeg synes sådan set, at vi har indrettet os tilfredsstillende, som lovgivningen er i dag på det område.

Tak til justitsministeren. Så går vi til ordførerrækken. Den første er hr. Karsten Nonbo som ordfører for Venstre.

Jeg må indrømme, det er noget svært at tilføre debatten noget nyt efter den grundige redegørelse fra justitsministeren, og jeg tror ikke, at formanden sådan vil pålægge os at udfylde taletiden. Så jeg vil nøjes med at sige, at vi afviser det her forslag klart.

Det er jo sådan, at straffeloven hedder den borgerlige straffelov, og det er ikke, fordi den er lavet af højrefløjen, det er, fordi den er lavet for borgere, om borgere og til borgere og ikke til dyr. At putte en særlig paragraf ind, nemlig § 237 b, om den, der dræber dyr, hvor den anden er om den, der dræber mennesker, finder jeg ikke nogen egentlig grund til. Det er vel et spørgsmål om den straf, de får for den forbrydelse, de har lavet. Skyder man og dræber en hund, uden den lider, så er det hunden, man har dræbt, og når ikke det er en borger, et menneske, er det pr. definition et dyr.

Vi må sige, at man bliver sigtet for menneskehandel, hvis man handler med mennesker, som foregår indimellem, men man bliver ikke sigtet for at handle med dyr. Det er derfor, vi adskiller det, der står i den borgerlige straffelov, og det, der f.eks. står i dyreværnsloven. Det er jo rigtigt, som justitsministeren siger, at er det sådan, at man afliver dyret, hvor dyret lider, så er det ud over at være groft hærværk også en overtrædelse af dyreværnsloven, og der er altså ret vide strafferammer for begge dele.

Så vi føler os i Venstre helt dækket ind af den straf, der kan gives, og for mig er det i hvert fald ikke sådan, at vi behøver at disneyficere dyrene og gøre dem til halve mennesker, for det er altså dyr.

Til det med at beskytte dem særligt, fordi de er i funktion, vil jeg sige, at en hund egentlig er gladere, når den er i funktion, den har det meget, meget bedre, end når den ikke er i funktion, så på den måde kan den have et godt liv. Er det sådan, at den har været trænet og har været velplejet osv., så er erstatningen også større, og dyret har ikke lidt mere, kan jeg så trøste med.

Så vi afviser forslaget. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe, værsgo.

Tak til hr. Karsten Nonbo, som mente, at det er svært at tilføje noget nyt (Karsten Nonbo (V): Det lykkedes!), men som ellers, synes jeg da, udfyldte sin taletid meget godt, ud over at vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er ærgerlige over den melding, som man kommer med her fra Venstres side. Venstre taler om den borgerlige straffelov, og man kan for så vidt være enig.

Men hvad så med den borgerlige retsfølelse? Mener hr. Karsten Nonbo ikke, at det er krænkende for borgernes retsfølelse, når et drab på en politihund eller slag med en jernstang i hovedet på en politihund f.eks. bliver udført? Er det ikke krænkende?

Ordføreren.

Jo, det er det da så absolut. Det er ikke alene krænkende, det er også strafbart, og det er derfor, der straffes. Og hvad vi kalder det bagefter, når hunden er død, er hunden nok ligeglad med. For mig er det vigtigste, at den, der laver de formastelige overgreb, bliver straffet – og i mine øjne jo hårdere, jo bedre. Så det er vi helt enige om. Men jeg står ikke bagefter med tårer i øjnene og synes, at »hærværk« er for koldt et udtryk at bruge, når man begraver sin lille hund og der så står »død på grund af hærværk«. Det kan man jo bare lade være med.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg ved ikke, om det var et forsøg på at være sjov. Jeg synes i hvert fald ikke, det var morsomt, og det er jeg ret sikker på at den hundefører, der mistede Kayo tilbage i august 2009, heller ikke ville synes var særlig sjovt.

Men når det så er sagt, vil jeg da gerne have hr. Karsten Nonbo til at anerkende, at der er forskel på at blive straffet med op til 6 års fængsel for groft hærværk efter straffeloven og så blive straffet for dyremishandling, som jo i førstegangstilfælde giver op til 1 års fængsel efter § 28, stk. 1, i dyreværnsloven. Er det ikke en meget, meget stor forskel? Er der ikke tale om dyr, når de er i politiets tjeneste, som rent faktisk bruges til nogle utrolig gavnlige formål, og som altså bidrager til, at der kan opretholdes ro og orden i vores samfund, og altså er til fuld nytte for vores land?

Ordføreren.

Jo, men derfor er vi jo egentlig også glade for, at vi har den der hærværksparagraf, hvorefter de kan idømmes op til 6 års fængsel. Havde vi ikke haft den, var de kun blevet idømt op til 1 års fængsel efter det, der blev oplyst af ordføreren for forslagsstillerne. Derfor burde ordføreren for forslagsstillerne jo egentlig være glad for, at vi kan knytte groft hærværk til det, for det er med til, at vi kan forhøje straffen. Så jeg synes, at ordføreren for forslagsstillerne ønsker et, men argumenterer for det modsatte.

Der er også ønske om en kort bemærkning fra fru Karen Hækkerup.

Det er, fordi jeg ikke kan nære mig, når Venstres ordfører siger, at man skal straffes, og helst så hårdt som muligt – jo hårdere, jo bedre, tror jeg var ordførerens udtryk.

Så tænkte jeg, hvis nu man skulle kaste nogle beregninger ind i det her lille spørgsmål: Statsministeren har været ude at sige, at han ikke synes, man skal give strafrabat. Når man skal idømmes en straf, skal der ikke være rabat, bare fordi man har begået flere forhold. Det var et af de store slagnumre ved Venstres landsmøde. I den sag her, som vi nu omtaler, er der altså blevet idømt straf for røveri, for trusler, for vold og for hærværk – altså drabet på den her hund – hvilket i alt gav en straf på 6 år.

Kan Venstres ordfører ikke sige, hvad der i forhold til Venstres politik ville have været en rimelig straf for den her forbrydelse?

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstod spørgsmålet rigtigt. Men hvis vi tager sagen her med hunden, der blev mishandlet, så den døde, er der to paragraffer eller love for samme forseelse. Det andet er nok noget, der er lavet af flere gange, altså der ligger på hinanden følgende – jeg tror nok, det ligesom er tre særskilte forbrydelser. Hvis ikke jeg fik svaret korrekt, er spørgeren velkommen til at vende tilbage.

Tak til hr. Karsten Nonbo. Så er det fru Karen Hækkerup som ordfører.

Jeg har stor forståelse for, at Dansk Folkeparti har fremsat det her forslag. Jeg har selv været på besøg i Farum på hundeskolen og talt med nogle af de hundeførere, som træner deres hunde. Jeg har været med ude at se dem træne, jeg har talt med dem, og jeg har hørt på de bekymringer, de har i forhold til deres arbejde.

Jeg synes, det er vigtigt at pointere, at man skal finde balancen i den her sag. Den balance går på, at hunden er menneskets bedste ven, og de politihunde, som er i funktion, indgår i politihundeførernes familier. Det er hunde, som de er sammen med 24 timer i døgnet, og som skal kunne omstille sig fra det ene øjeblik at sidde derhjemme på børneværelset og få sat diadem og plastikøreringe på og det næste øjeblik kan blive kaldt ud til at skulle finde en senildement, der er gået fra hjemmet, eller være i nogle meget voldelige optøjer, hvor der bliver kastet med sten mod politiet. De her hunde er meget trænet, de er meget sammen med deres hundeførere, og derfor er det selvfølgelig også en stor smerte, når de går bort. Det synes jeg vi bliver nødt til at anerkende.

Når det så er sagt, må der også være en grænse, for hunde er ikke mennesker. Når Dansk Folkeparti fremsætter et forslag, hvor de kræver en strafferamme på 6 års fængsel, synes jeg ikke, at jeg kan være med. Jeg vil sådan set meget gerne være med derhen, hvor jeg vil tale om, at jeg synes, det er mærkeligt, at udtrykket hærværk er det, der bliver brugt, men det ændrer ikke ved, at den strafferamme, jeg synes vil være den rimelige at anvende, ikke vil ligge over det, der er det væsentlige i gældende lov. Så selv om vi har et udtryk, som jeg sådan set medgiver godt kan virke forkert, synes jeg, at straflængden er inden for rimelighedens grænse.

Jeg vil sige, at vi i Danmark har nogle af verdens dygtigste hundeførere, og vi har nogle af de dygtigste politihunde, som man har trænet på en anden måde, end man gør i mange andre lande. Det viser sig bl.a. ved, at de danske politihunde bliver hidkaldt, når man har sager, man ikke kan løse. I eksempelvis Norge har man haft hidkaldt danske politihunde, som har været oppe at hjælpe med at opklare sager.

Jeg synes derfor, at det er vigtigt at udtrykke forståelse for hundeførerne, men omvendt vil jeg sige, at de hundeførere, jeg selv talte med, da jeg var i Farum og med ude at se dem træne, ikke ønskede, at drab på hunde skulle straffes ligeværdigt med eksempelvis drab på mennesker, eller at det skulle takseres til 6 års fængsel.

Derfor vil jeg sige, at jeg synes, det er vigtigt, at vi anerkender det tab, som politihundeførerne lider, og at vi måske også bør overveje, om man kan finde en anden formulering, men jeg bakker op om den strafferamme, det ligger inden for, og er ikke interesseret i at hæve den.

Fru Marlene Harpsøe for en kort bemærkning.

Først tak til fru Karen Hækkerup fra Socialdemokratiet for hendes forståelse for det her forslag. Som vi også er inde på i det her beslutningsforslag, som vi i Dansk Folkeparti har fremsat, sammenligner vi jo ikke mennesker med dyr. Det er vi inde på i det her forslag. Jeg vil bare gerne lige først og fremmest høre fra fru Karen Hækkerup, om hun har noteret sig det, for det virker ikke sådan, når ordføreren taler heroppe fra talerstolen.

En anden ting er, at fru Karen Hækkerup mener, at den nuværende strafferamme er rimelig. Vi beder jo i vores forslag sådan set heller ikke om at få skærpet straffen, for vi anerkender sådan set, at man i dag kan blive straffet med op til 6 år i fængsel for groft hærværk, hvis man slår en politihund ihjel, fordi den netop har en rigtig høj værdi. Det, vi så mener, er, at det ikke er rimeligt, at det skal betegnes som groft hærværk. Vi vil gerne have, at det skal straffes med op til 6 års fængsel som en særlig beskyttelse af tjenestedyr i funktion. Så strafferammen laves der ikke om på. Hvad vil ordføreren sige til det?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg har formuleret mig uheldigt, i forhold til om man sammenligner mennesker med dyr. Jeg synes, der er forskel på, om det er en politihund, der bliver dræbt, eller om det er mennesker, der bliver skudt efter, og jeg synes, det er for meget at indføre den strafferamme, som Dansk Folkeparti gerne have, selv om jeg anerkender, at for de politihundeførere, som arbejder med de her hunde, er det selvfølgelig nogle væsener, som er tæt på dem, og som også er tæt på deres familier, som de er sammen med hele tiden. Men jeg synes, at det vil være forkert at følge Dansk Folkepartis forslag.

Fru Marlene Harpsøe.

Betyder det med andre ord, at Socialdemokratiet så mener, at en strafferamme på 6 års fængsel for groft hærværk er for høj? For det er sådan, jeg hører ordføreren, nemlig at man rent faktisk mener, at strafferammen for groft hærværk, som jo i dag kan give op til 6 års fængsel, hvis man f.eks. slår en politihund ihjel, altså er for høj, og at man ønsker at sætte den ned?

Ordføreren.

Som der står i forslaget: Efter straffelovens § 291, stk. 1, straffes den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Det ser jeg ingen grund til at ændre ved.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg har ikke været oppe at besøge hundene på skolen, men jeg havde faktisk lejlighed til at møde årets politihund her for et par uger siden i Herning. Der er jo ingen tvivl om, at der er et meget tæt bånd mellem en politimand og den hund, han har, og at han af et oprigtigt hjerte også føler mange ting for det her dyr og selvfølgelig også er optaget af, at det ikke kommer til skade. Jeg har selv haft hund, og derfor tror jeg også, at jeg meget godt kan sætte mig ind i de følelser, der kan være over for sådan et dyr.

Jeg synes faktisk, der er noget sympatisk i det her lovforslag. Jeg kan af samme grunde som fru Karen Hækkerups ikke støtte det. Jeg synes, strafferammen lyder lige lovlig voldsom. Men jeg må så også sige, at jeg faktisk synes, at der i den gældende lovgivnings paragraffer især er to ting, som ikke afspejles. Punkt 1: Der er tale om et angreb på myndighederne, når man går efter at skade hunden. Det synes jeg godt at man på en eller anden måde kunne indikere lidt bedre i lovgivningen, end det er indikeret i dag. Punkt 2: Det skurrer i mine ører, når man omtaler vold mod dyr som hærværk. Jeg synes ikke rigtig, at det passer med de fleste menneskers forhold til de dyr, som fungerer som kæledyr i dag. Så jeg synes faktisk, at vi skulle bestræbe os på at finde en anden betegnelse, der dækker det lidt bedre. Jeg har ikke umiddelbart et godt forslag, men jeg synes, at vi skulle sætte os ned bagefter og tale sammen om, hvordan man i en beretning kunne skrue det her sammen, eller i udvalgsarbejdet på en eller anden måde få afklaret det.

Jeg tror, det var ordene fra SF. Altså, overordnet er vi positive. Vi kan ikke støtte lige præcis det forslag, der ligger her, men vi er meget interesserede i at indgå i en eller anden form for beretning eller gå videre med det i udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Kurt Scheelsbeck.

Tak for det. I Det Konservative Folkeparti tilslutter vi os naturligvis, at dyr i menneskers varetægt skal have den bedste omsorg og de bedste betingelser. Det gælder for vores familiedyr, det gælder for produktionsdyrene, og det gælder naturligvis også for politiets tjenestedyr.

Dette beslutningsforslag drejer sig netop om tjenestedyr, som i funktion kommer til at lide overlast – enten ved slag eller andre og måske grovere former for vold. Det drejer sig om, at regeringen skal pålægges, at vold mod tjenestedyr ikke må sammenlignes med hærværk, men skal betegnes som vold med en strafferamme på op til 6 års fængsel. Endvidere lægger beslutningsforslaget op til, at der automatisk skal rejses en erstatningssag mod skadevolderen.

Der skal naturligvis skrides hårdt ind over for vold og drab på dyr, og sådan er det heldigvis også i den gældende lovgivning. Efter straffelovens § 291, stk. 2, vil drab på hunde og andre dyr blive straffet efter lovens regler om groft hærværk. Drab på politihunde kan, som vi allerede har hørt her, føre til, at det bliver straffet med op til 6 års fængsel. Endvidere kan der, som vi også har hørt, hvis dyret lider anden form for overlast, straffes efter dyreværnslovens bestemmelser.

Der er med andre ord i dag en fuldt ud dækkende mulighed i gældende lovgivning for at skride hårdt og konsekvent ind over for personer, der udsætter tjenestedyrene for overlast. I den konkrete sag, som ligesom er baggrund for beslutningsforslaget, nemlig drabet på politihunden Kayo, blev der jo netop, som vi også har hørt, rejst tiltale efter bestemmelsen om groft hærværk.

En ny lov om beskyttelse af tjenestedyr i funktion ville derfor ikke have ændret på den straf, som den pågældende forbryder fik. Erstatningskravet vil altså allerede efter de gældende regler blive rejst under en straffesag. Når vi allerede i eksisterende lovgivning har, kan man sige, opfyldt intentionerne i det beslutningsforslag, som vi behandler her, mener jeg ikke, at vi skal lovgive alene med afsæt i den symbolske værdi i at lovgive.

Jeg er, som det fremgår, helt på linje med forslagsstillerne, når det gælder om at beskytte dyr, som politiet benytter. Men jeg er også som nævnt nu af den opfattelse, at gældende lovgivning allerede sikrer en passende strafferamme for vold mod tjenestedyr, og Det Konservative Folkeparti kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til den konservative ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Nu er det jo nogle år siden, jeg sidst har været i nærkontakt med en politihund, og jeg vil i øvrigt heller ikke lade mine oplevelser dengang influere synderligt på mine synspunkter i dag. Jeg vil bare sige, at det, jeg foretog mig, ikke nærmede sig dyremishandling.

Men jeg vil godt sige, at i grunden synes vi i Enhedslisten, at der kunne være meget fornuft i at se på, om de hunde, der bruges i forsvarets og politiets tjeneste, har brug for en særlov under dyreværnsloven. Det er jo sådan, at vi har dyreværnsloven til at beskytte dyr i almindelighed, og for en lang række af de dyr, som f.eks. bruges som produktionsdyr eller på anden måde udsættes for en særlig udnyttelse af mennesker, har vi nogle særlove. Disse særlove handler dog ikke så meget om at forsvare dyrenes eftermæle, når de er døde, som om at sikre, at de har et ordentligt liv, mens de lever.

Jeg synes da, man godt kunne overveje, om der er brug for en lov, som beskytter hunde, der arbejder i politiets tjeneste eller fungerer som politihunde, mod, at myndighederne anvender dem og bruger dem og sætter dem ind i situationer, hvor de risikerer at blive stressede, blive bange, få tåregas i øjnene osv. En sådan lovgivning tror jeg faktisk ville være rigtig fornuftig, og det ville jo være en måde til at beskytte disse hunde mod at lide unødig overlast. Her omtaler jeg kun den overlast, som politiet direkte er ansvarlige for at hundene bliver udsat for, for det er klart, at jeg ikke kunne drømme om at antyde, at politiet skulle have noget som helst ansvar for, hvad andre mennesker, selv om de lige så vel som hunde kan blive bange, forskrækkede og stressede, kunne finde på at gøre i den situation.

En sådan særlov synes jeg faktisk godt man kunne overveje, og så ville man jo tage afsæt i dyrevelfærdslovgivningen og derfor undgå den lidt filosofiske debat, som i hvert fald bevæger sig ud over det niveau, jeg plejer at beskæftige mig med, og som handler om, hvorvidt vi nu skal menneskeliggøre hundene. Det synes jeg er rigtigt at man ikke skal, men vi har gode muligheder for at gøre noget ved det.

Den anden relevante problemstilling, som man kunne tage op her, er jo spørgsmålet om, hvorvidt vores samlede straffesystem er fornuftigt og hensigtsmæssigt indrettet. Er det rigtigt, retfærdigt og i overensstemmelse med befolkningens retsfølelse, at hærværk straffes langt voldsommere, end hvis man mishandler dyr? Hærværk straffes måske endda i nogle tilfælde hårdere, end hvis det går ud over mennesker, og det kan man jo godt diskutere. Men jeg tror, det ville være fornuftigt at gøre det i en sammenhæng, hvor man gennemgik hele straffeområdet med henblik på at se, hvordan sammenhængen er mellem straffe på forskellige områder. Jeg kunne i hvert fald godt frygte, at hvis man gennemførte en generel forhøjelse af straffen for overtrædelse af dyrevelfærdslovgivningen, ville det efterfølgende blive brugt af nogle til at sige, at når man straffer så hårdt for at gøre det ved et dyr, kan det jo ikke passe, at man ikke straffes langt hårdere for at gøre det ved et menneske. Så har vi ligesom gang i det, vi kender lidt for godt.

Det sidste, jeg vil sige til beslutningsforslaget her, er, at der jo ikke sker noget ved at kalde det symbolpolitik, for det anerkendes jo i bemærkningerne til beslutningsforslaget. Den strafferamme, der er i dag, er sådan, at man kan komme op på at få 6 års fængsel, hvis det kan rubriceres som hærværk, at man slår et dyr, der ikke er noget værd, om jeg så må sige, ihjel. Så kan det kun være efter dyrevelfærdsbestemmelserne, og mit indtryk er, at hvis man kun slår dyrene ihjel og ikke mishandler dem først, får man svært ved at komme op på 1 år.

Det er selvfølgelig en problemstilling, der kan være relevant, men så vidt jeg har forstået, er politihunde pr. definition meget værdifulde i kraft af det arbejde, de udfører. Derfor betyder det også, at hvis det går ud over en politihund, vil man som oftest kunne anklages for alvorligt hærværk, og så er der altså en strafferamme på op til 6 år. Det synes jeg sådan set er en rimelig hård straf at få, så jeg synes ikke, der i henhold til det, som handler om, hvor hård straf folk skal have for at begå den slags handlinger, er nogen grund til at stramme op.

Jeg deltager gerne i den moralske fordømmelse, når det handler om at udsætte dyr, som jo i hvert fald intet ansvar har for, at de er blevet anbragt i den situation, de er blevet anbragt i, for lidelse. Den fordømmelse deler jeg fuldt og helt, men jeg tror, vi skal lade det blive ved det og så sige, at vi har muligheder for straf på dette område, som nok kan opfylde det ønske og det krav, folk har om, at retsfølelsen bliver tilfredsstillet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Marlene Harpsøe.

Jeg er jo den sidste, der er på, så der er sikkert rigtig mange her, der er utrolig begejstrede for endelig nu at skulle høre min ordførertale. Det er jo sådan, at vi i Dansk Folkeparti har fremsat det her beslutningsforslag, ikke på grund af symbolpolitik, men fordi vi i Dansk Folkeparti er oprigtigt optaget af, at man rent faktisk laver en ændring her i forhold til den nuværende lovgivning.

Det var jo sådan tilbage i august 2009, at den 6 år gamle politihund Kayo dræbt af skud i forbindelse med en jagt på litauiske røvere i Aarhus. Røverne blev heldigvis fanget, og de er senere hen blevet dømt, men i forbindelse med at medierne dækkede den her sag, kom det frem, at drabet på polititjenestehunden blev straffet som hærværk, hvilket flere også har været inde på i forbindelse med debatten i dag. I den nuværende lovgivning betegnes tjenestedyr som en ting, og det betyder, at hvis man f.eks. skyder eller begår vold mod en politihund, sigtes man efter samme paragraf, som hvis man f.eks. havde begået omfattende hærværk eller lignende.

I Dansk Folkeparti finder vi det anstødeligt, at et drab på en politihund straffes som hærværk, og derfor har vi selvfølgelig også taget initiativ til det her beslutningsforslag i dag. Politiets tjenestedyr yder et værdifuldt og vigtigt stykke arbejde, det tror jeg ikke nogen af os kan være uenige om. Tjenestehundene har så at sige næse for kriminalitet og kan opsnuse kriminelle, narkotika og meget andet. De kan benyttes til at skabe ro ved demonstrationer, optøjer og lignende, men hundene bruges også til at finde f.eks. demente, som er forsvundet, eller et lig, der er gemt af vejen i en skovbund. Med andre ord bidrager politiets tjenestedyr til at opretholde ro og orden, og politiets tjenestedyr er en vigtig del af politiets arbejde med at opklare forbrydelser og fange forbrydere.

Tjenestedyrenes arbejde er prisværdigt, og i Dansk Folkeparti finder vi det derfor også utiltalende og forkert, at drab og vold mod disse dyr straffes, som var hundene ligegyldige materielle ting.

I et svar til Retsudvalget har justitsministeren oplyst, at man i 2009 registrerede 1 politihund, der blev skudt; 2 politihunde, der blev slået i hovedet med flasker; 2 politihunde, der blev slået i hovedet med jernstænger; 2 politihunde, som blev forsøgt kvalt ved halsgreb; og ca. 50 politihunde, der blev slået og sparket. Det er jo en utrolig voldsom og uacceptabel adfærd over for dyr i politiets tjeneste. Ofte er det jo også sådan, at det er politihundene, der sendes først i jagten på kriminelle og dermed skåner politibetjentene. Det så man også i det tilfælde fra Aarhus, hvor det netop var politihunden Kayo, der blev sendt først, og gud ske tak og lov for det, kan man sige, for ellers var det sandsynligvis en politimand, der i stedet var blevet skudt på.

I USA og Norge er der en særlig beskyttelse af tjenestedyrene, og i Danmark gør vi jo også en dyd ud af at interessere os for dyr og for, hvordan mennesker behandler dyr, for dyrene skal selvfølgelig behandles ordentligt, som De Konservative også var inde på.

I Dansk Folkeparti kæmper vi for højere straffe for dyremishandling, ligesom vi kæmper for et særligt dyreværnspoliti, og der kunne jeg da i hvert fald godt stikke den note ind her, at det da ville være dejligt, hvis man fra De Konservatives side også kunne være med på det, når man kæmper for, at dyrene skal behandles ordentligt. Men i dag er det så politiets tjenestedyr, det omhandler, og uanset om det er hunde eller heste i politiets tjeneste, synes jeg, at deres indsats skal anerkendes.

I Dansk Folkeparti mener vi, at Folketinget af hensyn til retsfølelsen bør ændre loven, så vold mod eller drab på politiets tjenestedyr straffes efter en særlig paragraf i straffeloven – det kunne også være dyreværnsloven – som giver disse dyr en særlig beskyttelse. Men af hensyn til respekten for anerkendelse af politidyrenes arbejde skal loven også ændres.

Til slut vil jeg sige, at en ændring af lovgivningen sender et rigtig godt signal om, at vi i Danmark ikke accepterer vold mod eller drab på politiets tjenestedyr, og at det i hvert fald ikke skal straffes, som var de en materiel ting.

Herudover kan vi ikke komme uden om, at tjenestedyrene repræsenterer en høj værdi. Det kan selvfølgelig være svært at angive en bestemt pris, altså hvor meget en politihund med oplæring, foder og dyrlægebesøg m.v. egentlig koster, for det opgøres ikke præcist hos politiet. Men vi kan jo ikke komme uden om, at det løber op i store summer. Og det bør være den kriminelle, mener vi, som betaler prisen for, at en politihund, der er blevet udsat for vold, kan komme til dyrlægen, ligesom det bør være den dømte, der bør afholde regningen for, at politiet kan oplære en ny politihund, hvis det er, at den kriminelle altså har dræbt en politihund.

Så derfor mener vi også i Dansk Folkeparti, at det skal sikres, at det er de kriminelle, som altså har begået vold mod eller har dræbt tjenestedyrene, som bliver gjort erstatningsansvarlige for det tab, som politiet lider i forbindelse med den pågældende kriminelle handling. Vi hørte så fra justitsministerens side, at det allerede er gældende, og jeg er egentlig glad for, at justitsministeren altså vil tage det op med Rigsadvokaten for at få det formidlet til anklagemyndigheden, for det indtryk, vi har fået i Dansk Folkeparti, er, at nok skal det ske, men at det i virkeligheden ikke bliver gjort. Det er det indtryk, vi har fået, når vi har talt med menige politibetjente og hundeførere. Det er altså ikke noget, der sker i virkeligheden.

Men jeg er glad for, at debatten her i dag i hvert fald får ministeren til at handle, om ikke hele vejen i forhold til lovforslaget, som er det, vi i Dansk Folkeparti selvfølgelig gerne vil have, men så i forhold til at gå til Rigsadvokaten med henblik på at få gjort anklagerne opmærksomme på, at der altså kan rejses krav om erstatning i sådanne sager.

Så er der også noget andet, man kan drøfte i forhold til erstatningen. Når der er gået en rum tid, bliver politihunden jo en politibetjents ejendom. Det bliver politibetjenten, som kommer til at stå som ejer af hunden, men da det faktisk er politiet som helhed, som langt hen ad vejen har stået for udgiften til oplæring og foder til politihunden, kan man spørge om, om det er nok med, at det kun er den nuværende ejer, som kan rejse det her erstatningskrav. Det synes jeg ikke det er. Politiet har jo først og fremmest haft en meget, meget stor udgift til indkøb af politihunden, til specialfoder, til opdræt, til hundeprøver, mentaltest, dyrlægebesøg og meget mere.

Vold mod ordensmagten er uacceptabelt, uanset om offeret er en politibetjent eller et dyr i politiets tjeneste. Dansk Folkeparti ønsker ikke at sammenligne dyr med mennesker, men ved at indføre en særlig beskyttelse i straffeloven for tjenestedyr i funktion anerkender vi altså tjenestedyrenes uundværlige funktion i vores samfund, ligesom vi sender et klart signal om, at man i Danmark ikke tolererer vold, drab m.v. på vores tjenestedyr.

Venstre var inde på det med, at straffeloven er en borgerlig lov. Men det ville da i hvert fald være glædeligt, hvis Venstre, nu hvor de ikke vil have det ind under straffeloven, ville kigge på, om det så ikke kunne komme ind under dyreværnsloven. Dansk Folkeparti mener ikke, at dyreværnslovens bestemmelser om dyremishandling er tilstrækkelige – her tænker jeg på § 28, stk. 1 – for de går jo ikke ind og tager hensyn på samme måde, som straffeloven gør, til den værdi, som politiets tjenestehund altså har.

Socialdemokraternes ordfører må jeg indrømme virkede, som om hun rodede lidt rundt i det, og hun ville ikke have, at strafferammen skulle sættes op, men syntes, at den nuværende strafferamme var rimelig. Det er jo sådan, at den nuværende strafferamme, som justitsministeren også var inde på, jo netop er sådan, at man kan få op til 6 års fængsel, hvis det er, at man altså straffes for drab på en polititjenestehund, efter straffelovens bestemmelser om det. Og det ændrer vi jo i Dansk Folkeparti sådan set ikke på. Vi siger stadig væk, at vi synes, at op til 6 års fængsel er rimeligt; vi mener bare, at det ikke skal hedde groft hærværk. Vi mener, at det altså skal være en særlig beskyttelse af tjenestedyrene.

Socialistisk Folkeparti synes jeg bidragede med noget positivt, og jeg kunne mærke på Socialistisk Folkeparti, at det nærmest skar dem i hjertet, at vold mod dyr bliver betragtet som hærværk, og vi drøfter i hvert fald gerne med Socialistisk Folkeparti, hvordan vi kan komme videre med den her sag.

Konservative var inde på, at dyr skal behandles ordentligt, og det er vi enige i; vi ser i hvert fald frem til udvalgsarbejdet.

Sluttelig takker jeg også justitsministeren for i hvert fald at tage aktion på nogle af de her ting, så der kommer noget information ud til politikredsene og anklagemyndigheden, således at vi kan få fokus skærpet på det her område. Tak.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse imod det, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.