Frem til omkring 2000-2001 var der nedsat en arbejdsgruppe, som skulle afdække, hvorvidt det var anbefalelsesværdigt at skabe nationalparker i Danmark.
Udvalget havde den tidligere konservative minister Niels Wilhjem i spidsen, og den korte udgave er, at udvalget anbefalede, at der skulle laves nationalparker i Danmark, og at det kunne være et udmærket instrument til udvikling af naturpolitikken.
Herefter gik diskussionen om nationalparker faktisk i stå i en årrække, og først i 2005-2006 blev den for alvor genoptaget, da vi blandt partierne her på Christiansborg åbnede en debat om at få gang i at etablere nationalparker i Danmark.
På det tidspunkt lancerede regeringen et udsagn om, at de kun ønskede en og højst to danske nationalparker, og det var egentlig mantraet i et godt stykke tid.
Det var på det tidspunkt, hvor miljøministeren hed Connie Hedegaard.
Det Radikale Venstre havde den opfattelse, at der fra starten skulle udpeges en håndfuld nationalparker, og der blev i løbet af det næste års tid forhandlet frem og tilbage om det.
Det endte heldigvis med, at vi fra starten udpegede en håndfuld danske nationalparker, for det betyder, at vi har fået erfaringer med forskellige typer natur og karakteristika for landskaber osv., når vi på et tidspunkt har fået de første fem i gang og kan begynde at kigge på, hvordan de fungerer.
Der var også dengang, og man kan høre nu her i dag, at det er der også nu, en diskussion om, hvorvidt selve nationalparkbegrebet i sig selv skal give anledning til, at vi får yderligere beskyttelse af de pågældende områder.
Hidtil har det, der har kunnet opnås enighed om, været, at selve nationalparklovgivningen ikke i sig selv pålægger restriktioner, men at nationalparker skal etableres på frivillig basis, og hvis der kommer restriktioner af forskellig karakter, er de en følge af anden lovgivning.
Det er det, der er opnået enighed om, og det var den fællesnævner, som vi i den forligskreds, der står bag nationalparkerne, kunne skabe.
Der står den sag nu.
Vi har så også været lidt rundt om, hvorfor vi endnu ikke er færdige med at få de fem nationalparker etableret, og det er vores klare opfattelse, at det er, fordi der er et til to partier, der er blevet ved med at træde på bremsen.
Det er lidt ærgerligt, men vi kan jo heldigvis, hvis man nu skal kigge på det halvfyldte glas i stedet for det halvtomme glas, glæde os over, at der er gang i et par nationalparker.
Erfaringerne fra de nationalparker, der er etableret eller er på vej til at blive etableret, er faktisk allerede gode.
Der er meget stor glæde og begejstring for nationalparkerne de steder, hvor de etableres.
Så på trods af at der i debatten er forskellige synsvinkler på, om nationalparklovgivningen skal være restriktiv eller ej, viser det sig faktisk, at nationalparkerne modtages med meget stor glæde.
Jeg og Det Radikale Venstre tror, at man skal se nationalparkerne som et udviklingsforetagende, der kører over rigtig, rigtig mange år, og jeg tror, at man hen over de næste årtier vil se, at nationalparkerne udvikler sig til også indholdsmæssigt at have en højere kvalitet og mere natur, men at det sker på frivillig basis.
Sådan har vi nu engang besluttet, at det skal foregå, og jeg tror, at man skal sige, at nøgleordet i den sammenhæng er tålmodighed.
Når det er sagt, skal jeg så sige om det beslutningsforslag, der ligger her i dag fra Socialdemokraterne, at vi helt grundlæggende er positive over for beslutningsforslaget.
Jeg har tidligere på mit partis vegne været ude at foreslå, at vi påbegyndte arbejdet med at udpege yderligere fem danske nationalparker, og at vi får sat navne på dem og får lagt en tidsplan for, hvornår de kan etableres, og på den måde får inddraget endnu flere af de danske naturtyper.
Jeg har også i den forbindelse nævnt, at det nødvendigvis må være sådan, at der i næste runde gerne skulle være mindst en og gerne to marine nationalparker.
Det er præcis det, Socialdemokraternes beslutningsforslag lægger op til, altså at man tager hul på den del af det.
Jeg vil såmænd gerne udvide det til også at diskutere yderligere nationalparker på land, men det ændrer ikke ved, at vi er fuldstændig enige både i den tankegang og i det indhold, der ligger i forslaget her.
Vi mener, at det er et rigtig godt forslag.
Vi mener, at der er brug for at få taget hul på den debat så snart som muligt, og vi er også sikre på, at vi i det danske demokrati kan diskutere os frem til, hvordan man kan lave marine nationalparker, så de fremmer den tanke, der også ligger i det her forslag, nemlig at de er med til at sikre nogle bestemte naturtyper til havs, som vi har brug for at få sikret for fremtiden.
Så vi er helt afgørende positive.
Vi er helt med på, at den her sag skal diskuteres betragteligt videre, og vi vil under alle omstændigheder bakke op om den også i udvalgsarbejdet.