Jeg vil gerne takke for debatten og især takke SF og Radikale, som støtter intentionen i forslaget.
Jeg synes jo, det er afgørende, at alle trods alt har sagt, at man ikke ønsker, at der er mennesker, der dør på gaden i Danmark.
Så er vi jo nået et stykke vej.
Det har også været godt med dem, der i de sidste par vintre har gjort en stor indsats for at råbe højt – det er jo det, der har afstedkommet ændringen – så vi i dag heldigvis kan sige, at ingen partier mener, at nogen skal dø på gaden i Danmark, at man derfor nu har lov til at lukke folk ind, og at der også er sat lidt penge af til at sikre, at ingen dør på gaden.
Det er jo fint, og det er selvfølgelig det allervigtigste, at vi får sikret det.
Men det er ikke nok.
Vi ønsker jo heller ikke, at vi har et land, hvor der sidder mange mennesker på gaden og tigger, og at folk går rundt og har det elendigt i vores land, og derfor bliver vi nødt til at finde ud af:
Hvad skal vi gøre?
Mange har peget på, at det er et EU-problem, og at der skal findes en løsning på EU-plan.
Det er vi alle sammen enige om.
Det var jo et kæmpeproblem, at man efter omvæltningen i Østeuropa oplevede, at der kom en kæmpefattigdom, en ekstrem fattigdom, i en del af Europa.
Man lukkede dem ind i EU, man åbnede for fri bevægelighed.
Man åbnede, for meningen er, at man skal flytte rundt på arbejdskraften, så man kan underbyde på løn- og arbejdsvilkår og få presset lønningerne ned, men man gjorde intet for at finde ud af:
Hvad gør vi så med de mennesker, der flytter rundt, hvis de ikke er i arbejde?
Hvordan sikrer vi, at vi faktisk tager hånd om dem?
Hvad gør vi med de enorme forskelle, der er?
Hvad gør vi for at få sikret, at vi også får løftet levestandarden?
Altså, den langsigtede løsning er selvfølgelig, at vi får løftet levestandarden, så folk ikke flytter til andre lande i håb om, at de kan tjene mere på at sidde og tigge der eller få et eller andet elendigt betalt arbejde, som de ikke kan få i deres hjemland, hvor det ofte er umuligt at få et arbejde.
Men indtil vi får den langsigtede løsning igennem – og det kan jo godt tage mange år – hvad gør vi så?
Det er jo det, der er den store udfordring.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det forslag, vi her fremsætter om transitrum, er udviklet i Københavns Kommune, der også har skrevet til regeringen for at prøve at spørge, at man ikke kunne oprette et sådant transitrum, fordi København jo er den kommune, der mærker problemet mest, og fordi det er det, som man der kan se ville kunne være en god mulighed for at kunne gøre noget, for at kunne tage sig af de mennesker, der kommer hertil.
Det hjælper ikke noget, at man bare kører dem ned til grænsen og sætter dem af der og siger:
Så kan du selv finde hjem og klare dig selv.
Så kommer der bare nye, eller folk kommer tilbage.
Derfor er ideen at have et transitrum, sådan at støder man på nogen på gaden eller på herberger eller andre steder, så kan man hjælpe dem med at komme hen til transitrummet.
I transitrummet hjælper man med at finde ud af, hvordan de kan komme tilbage til deres hjemland, og man har et samarbejde med nogle organisationer i hjemlandet, så man kan sikre, at de ikke bare kommer tilbage for så at blive sendt af sted igen, men at de faktisk kommer tilbage med nogle muligheder for at indgå i noget arbejde, i forskellige projekter eller andet.
I Wien har man ud fra samme princip i flere år haft et børnehjem til børn, der er ofre for menneskehandel.
Her sikrer man, at de her børn ikke bare bliver sendt ud af landet, f.eks.
tilbage til Rumænien, som mange af dem kommer fra, og at de så ender på gaden dér eller bliver handlet igen, men at de faktisk kommer tilbage til en tilværelse med en fremtid.
Det gør, at der i dag næsten ikke mere kommer nogen af disse børn til Wien, fordi bagmændene ved, at folk, når de ser, at der sidder et barn og tigger på gaden, så tager hånd om barnet og får det hen på det børnehjem, hvor man tager sig af det, fordi de ved, at der faktisk bliver taget ordentligt hånd om det her barn, det her menneske.
På samme måde håber vi jo, at der, hvis man får lavet et transitrum, hvor der bliver taget ordentligt hånd om de mennesker, der kommer, så også vil være en interesse fra herbergernes side, fra gademedarbejderes side og fra borgere i almindelighed, sådan at de, når de ser et menneske, som de tror kunne have brug for transitrummet, så også prøver at hjælpe dem derhen, så de kan få en ordentlig hjælp til at komme tilbage til deres hjemland og få en tilværelse dér.
Hr.
Martin Henriksen mener jo, at det i høj grad vil være kriminelle, der kommer til Danmark, og kriminelle, der vil ønske at gøre brug af sådan et transitrum.
Jeg har meget svært ved at se, hvorfor kriminelle skulle have en interesse i at være i et transitrum, hvor formålet er, at man skal tilbage til sit hjemland, hvis det, de kriminelle skulle være kommet hertil for, var at lave kriminalitet.
Det er jo lidt svært, hvis man sidder inde i et transitrum.
Tværtimod tror vi faktisk på, at det kan hjælpe til at modvirke det, fordi man kan komme tilbage og få en anden tilværelse, og fordi man, hvis det viser sig, at man er blevet handlet hertil, så kan få noget afklaring af den situation og kan få udredt, om man
er
offer for menneskehandel, og at man så kan få den hjælp og den støtte og de rettigheder, som man har krav på som offer for menneskehandel.
Jeg forstod ikke helt den konservative ordførers problem i forhold til transitrummet.
Jeg kunne forstå, at den konservative ordfører mener, at man kun må være der én nat.
Det er jo ret svært, fordi det kræver, at der så er nogle medarbejdere, der kan arbejde ekstremt hurtigt med at finde ud af, hvor det er, man kommer fra, hvad det er, man kommer tilbage til, og hvordan man kommer hjem.
Altså, bare det at få bestilt nogle billetter og andet – hvis ikke meningen er, at folk bare skal køres til grænsen og slippes løs i Tyskland eller Sverige, men at man faktisk skal have dem tilbage til deres hjemland – vil altså kræve nogle flere dage og dermed også nogle flere overnatninger.
Så derfor er vores ønske, at folk skal hjem, så hurtigt det kan lade sig gøre.
Det er ikke meningen, at det skal være et sted, hvor man kan bo i lang tid i Danmark, mens man arbejder eller andet.
Det er meningen, at man kommer der med henblik på at blive sendt tilbage til det land, man kom fra, men med noget, man bliver sendt tilbage til, og det er det, som vi faktisk tror i et vist omfang ville kunne afbøde problemerne, indtil man får gennemført den langsigtede løsning.
Noget helt andet er så, at vi i forbindelse med de mange, der bliver hentet hertil af arbejdsgivere og får arbejde, jo synes, at man burde sikre, at arbejdsgiverne tager ordentligt hånd om dem.
Altså, når vi oplever, at folk bliver indlogeret i store fabrikshaller, hvor de kan sove, og man så kan gå ud og hyre dem som daglejere eller andet, så er det jo ikke de vilkår, vi ønsker de skal have i Danmark.
Derfor burde man jo også tage fat i de arbejdsgivere, der hiver folk hertil på den måde, og sørge for, at disse folk får en ordentlig behandling.
Det er jo ikke meningen, at disse mennesker skal fylde op på herberger eller andet.
Det er meningen, at arbejdsgiverne skal sørge for, at der er en ordentlig indkvartering til dem, eller skal sørge for at betale dem en ordentlig løn, så de selv kan finde en ordentlig indkvartering, og det er noget af det, vi gerne vil opnå ved at sikre en ordentlig indsats mod social dumpning, som vi også tror vil kunne afhjælpe en del af det her problem.
Men jeg er som sagt glad for opbakningen fra SF og fra Radikale, og jeg håber, at vi kan arbejde videre med, hvordan vi så kan gøre det rent praktisk.
Jeg håber også, det kan lykkes os at overbevise Socialdemokraterne om, at det altså er et problem, som vi er nødt til at gøre noget ved, og som vi ikke bare kan afvente at EU finder en løsning på, og at man vil være åben over for den løsning, som Københavns Kommune foreslår, nemlig transitrum.