Det næste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere.

Af Manu Sareen (RV) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2011).

Forhandlingerne er åbnet. Justitsministeren.

Dette beslutningsforslag har til formål at pålægge regeringen allerede i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage andre nødvendige administrative foranstaltninger for at gøre det muligt for danske fodboldklubber på divisionsniveau at indsamle og også udveksle oplysninger om kendte uromagere, som har taget del i nogle grovere fodboldrelaterede uroligheder eller gentagne gange har gjort sig skyldige i alvorlige brud på reglementer på stadioner. Forslaget lægger op til, at uromagerne skal kunne registreres i op til 2 år, og at de registrerede personer skal orienteres om indsamling og videregivelse af oplysningerne. Klubberne skal kunne føre bevis for de ulovligheder, som har ført til registreringen.

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at regeringen jo deler forslagsstillernes ønske om, at vi skal bekæmpe uro i forbindelse med fodboldkampe. Det tror jeg sådan set vi alle sammen er enige om. Det skal være sådan, at man trygt kan gå til fodboldkamp, og at man kan tage sine børn med til fodboldkamp og regne med, at det bliver afviklet i fred og ro, så man kan nyde kampen uden at frygte noget, heller ikke efterfølgende. Men når det er sagt, vil jeg også gerne slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Jeg skal om et øjeblik komme tilbage til, hvorfor vi ikke kan støtte det.

Men indledningsvis her i debatten vil jeg godt minde om, at selv om man måske ud fra mediebilledet nogle gange får det indtryk, at Superligaen er kendetegnet ved uroligheder, så har vi faktisk i Danmark i bund og grund en god fankultur og en god fodboldkultur blandt tilskuerne, og langt de fleste tilskuere til fodboldkampe er jo fredelige mennesker, som dyrker deres fritidsinteresse, uden at de begår ulovligheder eller på anden måde laver ballade. De vil simpelt hen bare gerne se en god fodboldkamp og hygge sig med det. De mange tiltag, som både myndigheder og klubber har iværksat gennem årene, har jo også medvirket til at fastholde den gode kultur omkring vores fodboldkampe.

Når det er sagt, er det klart, at vi ikke skal acceptere, at en begrænset gruppe fodboldtilskuere – hooligans, om man vil – optræder på en måde, som er til gene og nogle gange ligefrem til fare for de mange andre tilskuere, som altså ønsker at følge deres hold på fredelig vis. Og det er jo netop grunden til, at der allerede er og fortsat vil være stor fokus på problemet med hooliganisme fra myndighedernes side, herunder særligt fra politiets side. Det gav jeg også klart udtryk for under et samråd i Retsudvalget den 7. april om netop hooliganisme. Som jeg også var inde på under det samråd, er der i de senere år iværksat en lang række initiativer på det her område.

Lov om sikkerhed ved bestemte idrætsbegivenheder, den såkaldte hooliganlov, blev vedtaget af Folketinget for lidt over 2½ år siden. Lovforslaget var baseret dels på anbefalinger fra Rigspolitiets arbejdsgruppe om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark, dels på oplysninger fra en række andre lande, herunder navnlig Storbritannien. Hovedelementet i loven er en karantæneordning, hvor politiet, når betingelserne er opfyldt, kan meddele personer en generel karantæne mod at opholde sig i nærheden af bestemte idrætsbegivenheder, herunder fodboldkampe, samt alle kampe, hvor der deltager hold fra superligaen eller fra 1. eller 2. division.

For at sikre, at meddelte karantæner kan håndhæves, giver loven også politiet mulighed for at videregive oplysninger til fodboldklubberne om, hvilke personer der er meddelt en generel karantæne, når det er nødvendigt af hensyn til retshåndhævelsen. Ifølge Rigspolitiet har 42 personer siden lovens ikrafttræden fået meddelt karantæne. Pr. 3. marts 2011 var 11 personer blevet sigtet for 22 overtrædelser af den udstedte karantæne.

Sideløbende med hooliganlovens ikrafttræden iværksatte politiet et nationalt koncept for indsatsen ved fodboldkampe, den såkaldte fodboldhåndbog. Fodboldhåndbogen adresserer bl.a. politiets fremtræden og synlighed i forbindelse med fodboldkampe, og et af de overordnede formål med konceptet er netop at tydeliggøre politiets rolle som tilskuernes, herunder også de potentielle ballademageres, medspiller snarere end modspiller – alt sammen, naturligvis, uden at det går ud over politiets evne til at sætte hurtigt og effektivt ind, hvis en konfliktsituation udvikler sig.

De foreløbige erfaringer med indsatsen er gode, men det udelukker naturligvis ikke, at indsatsen kan blive bedre. Fodboldhåndbogen er derfor for tiden ved at blive nærmere evalueret og revideret af en arbejdsgruppe under Rigspolitiet.

Ved siden af muligheden for at fastsætte karantæner efter hooliganloven har politiet fået mulighed for at registrere uromagere med en særlig aktualitetskode i Kriminalregisteret. Meningen med en sådan registrering er at øge politiets opmærksomhed på den pågældende. Registreringen vil samtidig kunne medvirke til at sikre et kvalificeret grundlag for en eventuel senere vurdering af, om der er anledning til, når betingelserne i loven er opfyldt, at meddele den pågældende en karantæne. Aktuelt er 313 personer ifølge Rigspolitiet registreret som uromagere i Kriminalregisteret.

Ud over politiets indsats på området har fodboldklubberne også individuelt indført ordninger, der som supplement til hooliganloven kan medvirke til at opretholde ro og orden i forbindelse med afviklingen af fodboldkampe. Ordningerne indrettes og administreres af klubberne selv, men naturligvis deltager politiet aktivt i drøftelser med klubberne om sikkerhedsmæssige forhold, og politiet vil i den forbindelse også kunne komme med gode ideer til klubbernes egne overvejelser. I forhold til disse supplerende tiltag er det dog væsentligt, at klubberne har mulighed for selv at tilrettelægge de tiltag, som i lyset af de lokale udfordringer er bedst egnede til at supplere reglerne i hooliganloven.

De her tiltag på området, som vi har gennemført, ser faktisk ud til at virke. De seneste tal fra Rigspolitiet viser nemlig en generelt faldende tendens i antallet af anholdelser og sigtelser i forbindelse med afviklingen af større fodboldkampe. Samlet set er det da også Rigspolitiets overordnede opfattelse, at politiet ikke aktuelt mangler redskaber i indsatsen mod hooliganisme, ligesom Rigspolitiet heller ikke i øvrigt finder, at der er umiddelbart behov for yderligere generelle tiltag på det her område.

Det er bl.a. på den baggrund, at regeringen ikke kan støtte det fremsatte beslutningsforslag om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for selv at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere. Hertil kommer, at man ved udformningen af hooliganloven nøje overvejede, hvad konsekvensen af at have begået et strafbart forhold på et stadion skulle være, og man overvejede også nøje, hvilke oplysninger der var behov for at udveksle, og hvordan denne udveksling burde finde sted.

Så efter min opfattelse er der på nuværende tidspunkt i hvert fald ikke anledning til at ændre på den vurdering, som blev foretaget i forbindelse med hooliganloven, og som jeg nævnte, er det politiets vurdering, at hooliganloven allerede har haft en positiv virkning, selv om den ikke har været i kraft i lang tid. Derfor mener jeg ikke, at der på nuværende tidspunkt er et konkret og et vigtigt behov for at indføre den mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om hooligans, som er foreslået i beslutningsforslaget.

Men at hooliganloven tilsyneladende virker efter hensigten, betyder jo ikke, at vi ikke fremadrettet skal være meget opmærksomme på det her område. Rigspolitiet følger derfor også udviklingen ganske nøje og arbejder løbende med at udvikle indsatskoncepter osv. Samtidig deltager Rigspolitiet løbende i drøftelser med bl.a. DBU og Divisionsforeningen om eventuelle nye supplerende tiltag.

Så, altså, for kort at sammenfatte det: Der er og vil fortsat være fokus på det her område fra politiets side. Der er igangsat en række tiltag, herunder i tilknytning til hooliganloven, der bl.a. giver mulighed for at give uromagere karantæne og adgang til at registrere dem i Kriminalregisteret, og derudover har politiet udarbejdet fodboldhåndbogen, ligesom fodboldklubberne individuelt har indført ordninger, der skal medvirke til at sikre ro og orden ved fodboldkampe. Det er Rigspolitiets overordnede opfattelse, at der ikke aktuelt er et politifagligt behov for yderligere generelle tiltag af den foreslåede art.

Efter regeringens opfattelse skal der ganske tungtvejende grunde til, før man giver adgang til at udveksle personfølsomme oplysninger til private parter. På baggrund af politiets aktuelle vurdering af situationen er det regeringens opfattelse, at sådanne tungtvejende grunde ikke foreligger på nuværende tidspunkt. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til justitsministeren. Herefter er det Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

I 2008 vedtog vi her i Folketinget loven om sikkerhed ved idrætsbegivenheder, også kaldet hooliganloven, og loven giver jo, som justitsministeren har redegjort for i hovedtræk, mulighed for, at uromagere kan gives karantæne fra særlige idrætsbegivenheder, og politiet har mulighed for at videregive oplysninger om registrerede uromagere til autoriserede kontrollører. Det er jo en lov, der balancerer mellem på den ene side hensynet til en fredelig afvikling af en sportsbegivenhed og på den anden side hensynet til retssikkerheden. Loven er vedtaget med et bredt flertal her i Folketingssalen, men det er jo i hvert fald bemærkelsesværdigt, at netop forslagsstillerne til det beslutningsforslag, vi behandler i dag, undlod at stemme for lovforslaget.

Jeg står her med den daværende ordførers bemærkninger til lovforslaget, og jeg hæfter mig jo lidt ved, at det netop var spørgsmålet om retssikkerhed, der dengang var af afgørende betydning for De Radikale, og man kan da undre sig over, hvad der så har ført til, at man nu tilsyneladende har en anden opfattelse af situationen – men det er jo reelt nok, hvis det er tilfældet.

I Venstre er vi opmærksomme på tendensen til udvikling af hooliganisme, der har været i de seneste år, hvor den har været stigende, og vi har derfor støttet op om vedtagelsen af hooliganloven. Vi mener, at der har været behov for at indføre effektive foranstaltninger til at bekæmpe hooliganisme.

Beslutningsforslaget her lægger jo op til – hvad skal man sige – en mere lemfældig omgang med personfølsomme oplysninger, som er beskyttet af persondataloven, end der er i dag, og vi kan i Venstre ikke støtte, at divisionsklubber får mulighed for at udlevere og opbevare de her personlige oplysninger. Beslutningsforslaget bidrager jo ikke i sig selv med noget, som ikke allerede kan løses med den nuværende hooliganlov, men beslutningsforslaget giver derimod mulighed for, at andre personer end politiet kan videregive og opbevare personlige oplysninger, hvilket man med rette kan stille sådan lidt retssikkerhedsmæssige spørgsmål til.

Så, altså, vi finder i Venstre, at beslutningsforslaget vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, fordi det ikke er en offentlig myndighed, der varetager registeret. Når det ikke er en offentlig myndighed, der fører registeret, så vanskeliggøres kontrollen – og klager over registreringen – jo også på en sådan måde, at der kan komme spørgsmål i forhold til retssikkerheden.

Så vi kan i Venstre ikke støtte op om beslutningsforslaget, men vi vil godt anerkende den indsats, der er ydet fra politiets side, og den lovgivning, der ligger, siden hooliganlovens ikrafttræden i 2008. Man har jo, som justitsministeren var inde på, noteret et fald i antallet af frihedsberøvelser. Vi anerkender tillige, at der fortsat skal ydes en indsats til bekæmpelse af fodboldvold og hooliganisme, men vi ønsker ikke at gå på kompromis med retssikkerheden, som der her er lagt op til fra De Radikales side, og vi kan derfor ikke støtte forslaget med de ting, det indeholder. Jeg skal derfor meddele, at Venstres folketingsgruppe ikke kan støtte beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Peter Skaarup.

I Dansk Folkeparti er vi meget positive over for det her forslag. Vi ser et stort behov for at sikre, at mennesker, der egentlig skal have en hyggelig søndag eftermiddag, når de f.eks. skal til fodbold med deres børn, kan få en fredelig og rolig dag i stedet for at blive udsat for mulige optøjer i forbindelse med de her fodboldkampe enten inde på stadion eller uden for stadion.

Der er jo desværre nogle, der har gjort det til en særlig sport, at når der skal være stor fodboldkamp, skal der også være stor slåskamp eller ødelæggelse eller ballade, ofte ledsaget af alkohol, og hvad der dermed kan følge af problemer. Det skal vi have gjort noget ved.

Der har heldigvis, som Venstres ordfører også var inde på, igennem tiden været igangsat en hel række initiativer for at stoppe hooligans, men der er brug for mere. Der er i det hele taget brug for, at man udstyrer klubberne og politiet med nogle bedre redskaber på den her front. Derfor venter vi selvfølgelig også på den evaluering, der er i gang hos Rigspolitiet, som justitsministeren sagde på et samråd i Folketingets Retsudvalg her for nylig.

Men derfor kan vi jo sagtens diskutere, hvad man kan gøre for at forbedre klubbernes mulighed for at bekæmpe de professionelle ballademagere, for det er jo i virkeligheden det, der er tale om. Det er professionelle ballademagere.

Justitsministeren siger så, at der heldigvis har været en positiv effekt af de initiativer, der er sat i gang, og det er da også glædeligt, at der måske har været knap så mange problemer i denne sæson, som der har været i tidligere år. Det, man så kan diskutere, er, om det kan hænge sammen med, hvilke klubber der er i den bedste række i Superligaen. Det kunne godt have en effekt, at f.eks. en af de store byers klubber ikke er med lige nu – men det ser den jo ud til måske at skulle være i fremtiden, så de konfrontationer, vi har set tidligere, kunne risikere at blusse op i yderligere omfang. Det er klart, at det er noget, vi er nødt til at tage bestik af.

Når De Radikale så foreslår, at man bedre skal kunne udveksle oplysninger, så ser vi bestemt positivt på det. Vi har også bemærket os, at Dansk Boldspil-Union og dens formand, Allan Hansen, har markeret sig i forbindelse med det her forslag og sagt, at de ønsker sig bedre værktøjer, sådan at – kan man sige – hjemmebanekontrollørerne kan udveksle de oplysninger, de har, med udebanekontrollørerne og på den måde sikre sig mod, at dem, der egentlig har fået forbud mod at få adgang til hjemmebanekampen, deltager ved udebanekampen og laver den ballade, de ikke fik lov til at lave ved hjemmebanekampen.

Så det er altså et vigtigt emne, vi skal tage fat på, og jeg synes, det tæller meget positivt i vægtskålen til fordel for forslaget, at den organisation, der organiserer fodbolden, nemlig Dansk Boldspil-Union, siger, at der faktisk er et stort behov for at gennemføre det her forslag.

Når vi ser på, hvad man ellers kan gøre, er det klart, at der i forbindelse med den høring, som Folketingets Retsudvalg og Folketingets Kulturudvalg havde for ikke så længe siden, og som samrådet i Retsudvalget for ikke så længe siden var en opfølgning på, jo kom en hel del fornuftige initiativer frem. En af de ting, vi kunne nikke genkendende til, var det, som FCK har foreslået og selv har indført, nemlig det såkaldte udebaneregister, hvor man registrerer sig som fan, når man skal være med til holdets udekampe.

Noget andet, der er vigtigt, er at se på, om de tilhængere, der bevidst laver ballade, også kan stoppes i forbindelse med kampe, der foregår i udlandet.

Et tredje emne, som vi ser med stor alvor på, er de meget lempelige sanktioner – hvis man overhovedet kan kalde det sanktioner – der er, når der tages sådan noget som romerlys med på stadion, hvilket jo er meget kritisk for familier, da børn kan risikere at blive ramt af romerlys under de her kampe. Derfor har man en nultolerance over for det, men virkeligheden er bare, at mennesker, der har romerlys med på stadion, ofte bare bliver afvist; de kommer ikke ind til kampen, men kan jo så komme søndagen efter og have romerlys med igen.

Så der er brug for en hel del forskellige initiativer. Vi kan kun støtte det initiativ, der er på banen her i dag fra Det Radikale Venstre. Så det kan vi godt samarbejde om.

Tak til ordføreren. Så er det SF's ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Jeg ville gerne have sagt en hel masse, men jeg nøjes med at sige, at jeg er enig med hr. Peter Skaarup i rigtig mange af de betragtninger, som han kom med her fra Folketingets talerstol.

Jeg vil også gerne rose det radikale initiativ. I SF vil vi meget gerne have, at klubberne medvirker noget mere til at forebygge, at der forekommer uroligheder, og vi er også ret afklaret med og vil gerne have, at der bliver grebet til skrappe midler for at få dem til at medvirke. Men omvendt betyder det så også, at vi må give nogle redskaber den anden vej.

Jeg synes sådan set, at det her forslag er udmærket. At der er nogle klare regler for, i forbindelse med hvad og hvornår man kan blive registreret, og at der er en klagemulighed og nogle klare regler for, hvordan man bliver slettet, hvis der er sket en uretmæssig registrering, synes jeg faktisk er meget bedre, end hvis der sker en uofficiel overlevering af sladder i gadekæret, hvor man informerer hinanden på kryds og på tværs ad uofficielle kanaler. Det her vil give en meget større retssikkerhed for den, som rent faktisk oplever at få karantæne fra et stadion i en periode.

Man kunne eventuelt lave det som et no hit-system, ligesom man har gjort på nogle diskoteker, hvor det altså er et fingeraftryk, som er afgørende for, om man kan komme ind eller ej, så de, der står i døren, faktisk ikke behøver at håndtere fortrolige og personfølsomme oplysninger. Så jeg er meget indstillet på, at vi finder en model for det.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, hr. Tom Behnke.

Fra De Konservatives side er vi meget enige i, at man skal have fokus på sikkerhed og tryghed, når vi taler om afvikling af fodboldkampe. Det er meget vigtigt, at det at gå til en fodboldkamp kan være en familiebegivenhed, hvor alle tager af sted og får en god dag ud af det, hvor man ser nogle spille fodbold og hygger sig imens, og at man kan gøre det uden risiko for, at man skal blive involveret i et eller andet voldeligt eller lignende, fordi der er nogle, der gerne vil lave ballade, ikke bare nede på græsplænen, hvor spillerne render rundt efter bolden, men også på tilhørerrækkerne og uden for stadion. Det er jo helt uhørt, at der er nogle, der har den holdning, at fodboldkampe skal bruges til at lave ballade – vel at mærke en ballade, der går ud over alle de andre helt almindelige fredelige mennesker, som bare gerne vil se fodbold.

Derfor er det vigtigt, at der er fokus på det her område, og det er også derfor, at regeringen tog initiativ til at få lavet det såkaldte hooliganregister, hvor politiet netop har mulighed for at skride ind, hvis der er nogle, der laver ballade, og i forbindelse med at de skrider ind, kan de sørge for, at de pågældende personer kommer til at stå i det såkaldte hooliganregister og i en periode, som så bliver fastsat fra det tidspunkt, får et forbud mod at komme til fodboldkampe. Det er endda så skrapt, at man end ikke må komme i nærheden af stadion i den periode, hvor man har forbud mod at komme der. Det er jo noget, der bruges, og som er effektivt.

Det, der er godt ved hooliganregisteret, er i forhold til retssikkerheden, for der er rent faktisk mulighed for en domstolsprøvelse. Der kommer man ikke bare til at stå i et register, fordi der er en kontrollør eller andre, der synes det. Man kommer til at stå der, fordi der ligger en konkret sag ved politiet, altså et strafbart forhold. Man kommer til at stå i registeret på politiets foranledning, og man kan få det prøvet ved domstolene. Hvis man mener, at man uberettiget er kommet i det pågældende register, altså hooliganregisteret, er der rent faktisk mulighed for en domstolsprøvelse.

Alt det her handler jo altså om retssikkerhed, og det synes jeg ligesom mangler i det forslag fra Det Radikale Venstre, som vi behandler i dag. Der mangler elementet retssikkerhed, for her lægger man altså op til, at private foreninger og private klubber, alt efter hvad de synes, skal kunne indføre folk i et register, som ikke bare gør, at vedkommende i en periode ikke kan komme på det pågældende stadion, men gør, at vedkommende ikke kan komme på noget som helst stadion i hele Danmark. Det er jo et meget voldsomt indgreb.

Man kan sige, at hvis det er sådan, at det er nødvendigt, kunne vi jo godt tillade det, men så må der være en domstolsprøvelse, og så er vi jo tilbage ved hooliganregisteret, som vi allerede har i dag. Så det, De Radikale ønsker med beslutningsforslaget her, er altså at tilsidesætte retssikkerheden og overdrage det til klubberne efter forgodtbefindende at føre folk ind og ud af det her register. Det synes vi ikke er retssikkerhedsmæssigt hensigtsmæssigt. Derfor kan vi ikke støtte forslaget her.

Man kan sige, at vi hver gang, hvor vi skal vurdere, om vi skal have en form for overvågning, om vi skal sørge for at lave nogle indgreb over for borgere, der ikke kan opføre sig ordentligt, står i et dilemma, for de indgreb skal ikke være mere vidtgående end højst nødvendigt. Der kan være situationer, hvor det er absolut nødvendigt, at vi skrider ind og gør noget effektivt. Men lige præcis i forhold til dem, der laver ballade ved fodboldkampe, hører vi jo fra dem, der har med det at gøre, nemlig politiet, at de nuværende redskaber, muligheder og lovgivning sådan set er ganske gode og sagtens kan bruges til at håndtere dem, der vil lave ballade.

Det, vi også har set, efter at hooliganregisteret er blevet indført, er, at det nødvendigvis ikke er sådan, at der med et fingerknips ikke længere er nogen, der laver ballade under fodboldkampe. Nej, det er sådan set rigtigt nok. Men det, der er en væsentlig forskel fra tidligere, er, at mange af de hardcore ballademagere holder sig i skindet og lader være med at lave ballade, fordi de ved, at det koster 2 års karantæne, hvis de bliver taget, hvor de ikke kan få lov til at komme til fodbold. Det synes jeg er ensbetydende med, at det hooliganregister, vi har lavet, faktisk fungerer efter hensigten. Der er nogle, der har påpeget, at der endnu ikke er så mange registreret i det pågældende hooliganregister, men de skal lige nå at lave noget, der er strafbart, og de skal lige nå at blive pågrebet, og så bliver de indført i registeret. Med tiden kommer det til at virke, og det, der som sagt er fordelen, er, at vi med hooliganregisteret altså har en domstolsprøvelse, og det vil sige, at der er taget hånd om retssikkerheden.

Det, man kan gøre ud over at have hooliganregisteret, er det, som man jo allerede gør i dag, og som der ikke er noget retssikkerhedsmæssigt problem i, nemlig at de forskellige fodboldklubber kan følge deres egne fans. Når de spiller på udebane, kan nogle af foreningsfolkene tage med og ligesom holde øje med, at deres fans opfører sig ordentligt, mens de er ude. Derudover gør politiet også det, at det lokale politi derfra, hvor en klub rejser ud i det ganske land, tager med og samarbejder med det tilstedeværende lokale politi om at holde øje med dem, der er ballademagerne. Og det fungerer sådan set ganske fint i dag.

Derfor vurderer vi ligesom justitsministeren, at der ikke er behov for, at vi gør det her, og da der ikke er behov for det, er der ingen grund til, at vi på det her område tilsidesætter retssikkerheden. Det er os imod, og derfor stemmer vi imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod.

Vi er alle sammen enige om, at vi ikke ønsker, at der skal være vold ved fodboldkampe. Vi ønsker, at fodboldkampe skal være noget, man kan gå til og have en dejlig oplevelse med, og noget, man kan tage sine børn med til, så de også kan få en god oplevelse. Så formålet er vi alle sammen enige om. Men vi forstår simpelt hen ikke, at Radikale Venstre fremsætter det her forslag.

Andre har været inde på de retssikkerhedsmæssige problemer, der ligger i det, men jeg synes også, det er værd at se på den forskning, der er, og de resultater, der viser, hvad det faktisk er, der virker, hvis man gerne vil have, at der skal være fredeligt i forbindelse med fodboldkampe. Og der kan man jo se, at det, der virker, er at have en dialogtilgang, at det faktisk virker, når man går ud og ansvarliggør nogle af de her mennesker. Det er det, DSB er lykkedes med; siden de uddannede nogle af deres folk i konflikthåndtering og har sørget for, at de laver aftaler, hver gang fansene skal med toget frem og tilbage, så har der ikke været problemer. Tidligere blev togene hærget, DSB-personalet var bange, nervøse, havde stort sygefravær osv., og det gik ud over de andre passagerer, men siden man lavede aftaler om, hvornår de kører med, og der er særlige vogne til dem, man hilser pænt på dem, personalet står og siger goddag til dem, så har der ikke været problemer.

Tilsvarende har politiet i Aarhus uddannet nogle betjente i, hvordan man håndterer fodboldkampe og andre større begivenheder, og de laver også her aftaler og sørger for at følge de her mennesker frem og tilbage til stadion og til de værtshuse, hvor de skal ind at drikke undervejs, eller hvad det nu kan være. Og det er lykkedes at håndtere det, så der ikke opstår kampe.

Jeg tror, det var i Spanien, man havde fodboldmesterskaber, og hvor forskningsresultater pegede på, at når det var det ene politikorps, der håndterede situationen, blev der stor ballade, og når det var det andet politikorps, som havde en anden tilgang til det, der håndterede situationen, blev der ikke ballade, selv om det var nøjagtig de samme fangrupper.

Det viser altså, at det har utrolig stor betydning, hvilken tilgang man har til det. Og jeg synes, det er den vej, man skal gå, fordi det faktisk virker, hvorimod de steder, man forsøger med at optrappe konflikterne, ja, der får man optrappet konflikterne, og så bliver der mere konfrontation, i stedet for at man gør en række af fansene ansvarlige. Der er jo mange fans, der er fans af en fodboldklub uden nødvendigvis at være voldelige, og som faktisk vil påtage sig et ansvar for at prøve at holde de andre i kort snor. Dem skal man tale op til og gøre ansvarlige for at sikre en ordentlig situation, og det gør man bedst ved at have en dialog med dem. Hvis man derimod skærer alle fansene over én kam og begynder at lave kontrolforanstaltninger i forhold til dem alle sammen og mistænkeliggør dem, ja, så får man dem på det modsatte hold, og så bliver der en konfrontation.

Derfor tror jeg altså, det er væsentligt, at vi styrker den tilgang, der handler om dialog, konflikthåndtering og ansvarliggørelse af fansene i stedet for at optrappe konflikterne.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lone Dybkjær ... Undskyld, det var lige en postgang for tidligt; det er selvfølgelig først ordføreren for Liberal Alliance, hr. Simon Emil Ammitzbøll. Undskyld.

Dette forslag indeholder vel, hvad man kan kalde en overraskelse, nemlig at Det Radikale Venstre ønsker at slække på retssikkerheden, øge overvågningen og udbrede personfølsomme oplysninger. Det er en kombination, jeg dog ikke har set fra den kant før, og heldigvis for det.

Jeg vil sige, at det er et forslag, der går i en helt anden retning end det, vi i Liberal Alliance ønsker skal ske på det her område. Vi synes, at hvis man endelig skulle gøre noget, kunne man måske stramme lidt op på den lovgivning, der er, og sørge for at gøre den endnu strammere end nu, med hensyn til hvornår folk kommer i diverse registre.

Her lægger man op til, at fodboldklubberne har mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om borgerne, og vi ønsker sådan set ikke at medvirke til, at disse virksomheder og foreninger har mulighed for at gøre det. Det vil give mindre beskyttelse, og vi synes, at det er meget bekymrende, at man gør det muligt for private i så stort et omfang at kunne udveksle personfølsomme oplysninger om borgerne.

Hr. Karsten Lauritzen, Venstres ordfører, sagde, at det er en mere lempelig omgang med personfølsomme oplysninger, end man har i dag, og der er jo ikke så meget andet at sige, end at det er en fuldstændig korrekt opfattelse af forslaget.

Jeg ser frem til, at ordføreren for forslagsstillerne vil uddybe, hvorfor man synes, at lige præcis det her område er så særlig farligt eller berører så grov en form for kriminalitet i forhold til så mange andre, at man netop her er villig til at slække mere på kravene til personfølsomme oplysningers udveksling, end man er i en række sager af mere alvorlig karakter. Det synes jeg nemlig er lidt mærkværdigt.

Liberal Alliance stemmer nej.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lone Dybkjær.

Jeg skal starte med at takke ordførerne. Jeg synes faktisk, at det har været interessant at høre, hvem der støtter forslaget, og hvem der ikke støtter forslaget. DF's ordfører var ved sidste forslag dybt bekymret over, at hun havde den samme holdning som De Radikale. Så vil jeg gerne sige, at jeg for mit vedkommende ikke er dybt bekymret over, at DF støtter det her forslag, som vi har fremsat. Jeg synes tværtimod, at det er fint.

Socialdemokratiet har desværre ikke været her, så vi kender ikke deres holdning, og derfor ved vi heller ikke, hvordan flertalskonstellationen ser ud. Men med den støtte, der har været, synes jeg dog, at det i hvert fald giver anledning til, at man får en drøftelse i udvalget, som måske kan føre os et skridt videre.

Det er jo også meget interessant, at der har været to forskellige synspunkter vedrørende det retssikkerhedsmæssige. SF's ordfører sagde, at SF støttede forslaget, fordi de i SF faktisk følte, at den retssikkerhedsmæssige situation blev bedre, ved at man ligesom havde en mere officiel tilgang til det, frem for at man havde en uofficiel udveksling af oplysninger. Det mener jeg sådan set er helt rigtigt. Altså, det, at man laver en registrering, behøver jo ikke betyde, at de pågældende ikke bliver oplyst om registreringen. Tværtimod har vi altid i Det Radikale Venstre været indstillet på, at hvis man var registreret et sted, fik man også selv at vide, hvad det var, man var registreret for. Det er et vigtigt retssikkerhedsmæssigt princip. Derfor kan man sige, at det, at der indføres en officiel registrering, jo altså også betyder, at folk ved, at de er registreret og derfor også kan forholde sig til det på den ene eller den anden måde. Så vi føler faktisk ikke, at retssikkerheden bliver svækket, ved at vi gør det her.

Så har jeg også noteret det, som justitsministeren sagde, nemlig at politiet ikke ønskede yderligere redskaber. Nej, det har vi jo hørt før, men det behøver ikke at betyde, at det nødvendigvis er det helt rigtige. Det, som også hr. Peter Skaarup var inde på til den høring – nu var jeg ikke selv til stede ved den – var jo, at der var nogle klubber, der ønskede det her, og det vil sige, at de altså åbenbart ikke er helt tilfredse med den eksisterende situation. Det er jo præcis det, der har været udgangspunktet for det her forslag, nemlig at der har været et ønske om, at der blev gjort noget mere, og at man syntes, at det her var en måde at gøre det på, som i og for sig ikke var specielt dramatisk.

Men igen vil det selvfølgelig fuldstændig afhænge af, hvordan det bliver gjort, og derfor er det heller ikke et lovforslag. Det er jo netop et beslutningsforslag, som kan danne grundlag for, at vi finder nogle metoder, som gør, at det bliver muligt at give klubberne et yderligere redskab, uden at vi sætter retssikkerheden over styr. Det er selvfølgelig noget, Det Radikale Venstre værner om, og det gør vi, hvad enten det drejer sig om det her eller det er i andre sammenhænge. Derfor er der sådan set ikke nogen manglende konsistens i det, vi foretager os, i hvert fald ikke efter vores egen opfattelse.

Men jeg skal sige tak for bemærkningerne. Vi ser frem til udvalgsarbejdet, og så er det så spørgsmålet, om vi ikke kan finde en eller anden mulighed for at komme et skridt videre i retning af det, som klubberne ønsker sig.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.