Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 100:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre forhold for forsørgere på erhvervsuddannelserne.

Af Marianne Jelved (RV), Christine Antorini (S), Karsten Hønge (SF) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2011).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren.

Det her er jo et beslutningsforslag, som Folketinget har behandlet tidligere eller i hvert fald har behandlet dele af. Det er sådan, at der nu i forhold til det forslag, der blev behandlet i 2009, er kommet et tredje element til, som vedrører barselydelse til elever i skolepraktik.

Det er jo sådan, at beslutningsforslaget består af tre dele. Lad mig kort redegøre for regeringens synspunkter i forbindelse med de tre dele.

Vedrørende den første del er det sådan, at det er et grundlæggende princip i SU-loven, at SU gives til ulønnede i uddannelse. Det princip gælder også ved tildeling af lån, som forslaget lægger op til. Elevernes løn- og arbejdsvilkår, når de er ansat hos en arbejdsgiver, er så også reguleret gennem kollektive overenskomster. Regeringen har ikke tænkt sig at ændre ved dette grundlæggende princip og kan er ikke støtte den del af forslaget.

Vedrørende punkt 2, som jo drejer sig om elevlønnen, er det sådan, at elevlønnen ikke er fastsat ved lov. Det er sådan, at erhvervsuddannelsernes § 55, stk. 2, alene sikrer, at lønnen til elever med uddannelsesaftaler mindst svarer til den elevløn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Det er en del af det danske erhvervsuddannelsessystem, at elevernes løn- og arbejdsvilkår, når de er ansat hos en arbejdsgiver, er reguleret af kollektive overenskomster. Hvis forslaget vedtages, vil der derfor være tale om et lovindgreb i de kollektive overenskomster. Det vil regeringen ikke være med til, og derfor kan vi heller ikke støtte den del af beslutningsforslaget. Jeg noterer mig også i dag, at LO er ude med lignende synspunkter, nemlig det, som der bliver givet udtryk for af LO's uddannelsespolitiske sekretær Ejner Holst i det meget kendte medie Altinget, hvor han jo giver udtryk for nogle af de samme bekymringer, som jeg selv har.

Det tredje element er jo så, at elever på erhvervsuddannelser, som er i skolepraktik, skal sikres en barselydelse. Det er jo efter gældende regler sådan, at det er muligt at få skolepraktikydelse under barsel, når skolen giver tilladelse til fravær i forbindelse med barsel. Undervisningsministeriet har tilkendegivet over for skolerne, at det er ministeriets standpunkt, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel, i samme omfang som elever med uddannelsesaftaler har ret til.

Så med baggrund i de tre elementer kan regeringen ikke støtte det beslutningsforslag, der er fremsat.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om undervisningsministeren har en holdning til, om det er rimeligt, at enlige forsørgere i skolepraktik på erhvervsuddannelser skal stilles meget ringere end studerende, som vælger en gymnasial uddannelse. Og jeg hørte kun undervisningsministeren afvise forslaget, at ministeren ikke brød sig om det, men synes ministeren, at der er en reel problemstilling? Og hvis ministeren synes det, hvad vil ministeren så gøre ved det?

Ministeren.

Ja, i forhold til de tre elementer, der er fremlagt her i dag, er regeringen jo imod dem, men der kan da være dele af elementerne, som man godt kan undersøge nærmere. Det er jeg da sådan set også villig til, hvad angår visse dele.

Fru Christine Antorini.

Det kunne være nyttigt, hvis ministeren bare var en anelse mere præcis. Synes ministeren, at det er rimeligt, at der er en så stor forskel på behandlingen af unge, der vælger en erhvervsuddannelsesvej og bliver gravide og går på barselorlov, og unge, der vælger en SU-støttet vej? Og hvis ministeren ikke mener, at det er rimeligt, at der er den forskelsbehandling, hvad vil ministeren så konkret foreslå som alternativ til de forslag, der ligger her fra oppositionen?

Ministeren.

Det, jeg konkret vil gøre, er at sige, at det beslutningsforslag, der er fremsat, kan regeringen ikke støtte i den form, det har nu, ud fra det, jeg har argumenteret for.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg tror, at ministeren er den mest fåmælte minister, jeg har mødt. Det er meget lidt, vi kan få svar på.

Hvis man nu ser på en parallelisering imellem SU-modtageres mulighed for at låne og erhvervsuddannelsesunges manglende mulighed for at låne, vil jeg sige, at det at låne jo ikke er det samme som at gå ind på et overenskomstmæssigt område. Punkt 1: Kunne ministeren overveje en vej ud dér?

Punkt 2: Man kan jo sagtens løse problemet med at løfte indkomsten for en forsørger på en lav elevløn ved at have et særligt bidrag, som ikke kommer fra arbejdsmarkedets parter, men kommer fra en af statens kasser. Kunne ministeren overveje den løsning?

Det her handler jo om at give de unge nogle rimelige muligheder for også at gøre deres uddannelse færdig, så de ikke må stoppe og gå på kontanthjælp.

Ministeren.

Jeg kan bekræfte, at ministeren måske i dag er lidt mindre talende end normalt. Det skyldes, at der sidder 300 og venter på mig ved et arrangement, som jeg skal til. Det er der selvfølgelig ikke noget at gøre ved, men det er måske derfor, at jeg er knap så uddybende i forbindelse med det, jeg siger, af respekt for, at jeg har en aftale om at være der. Men lad det være.

I forhold til det beslutningsforslag, der ligger her, synes jeg jo, at det afgørende element i hele spørgsmålet om at diskutere det, jo er, at man ønsker at tage et opgør med den danske model gennem et af elementerne. Og det er sådan set også grunden til, at jeg ikke synes, at det giver særlig meget mening at diskutere beslutningsforslaget, for regeringen er imod.

Fru Marianne Jelved.

Skal jeg så være meget åben og positiv over for ministeren og forstå det på den måde, at ministeren vil prøve at finde andre løsninger på den her ulige situation, som faktisk forhindrer unge i at gøre deres uddannelse færdig – altså andre løsninger?

Ministeren.

Ja, jeg er sådan set åben over for at diskutere andre løsninger. Det er jo ikke sådan, at jeg ikke kan se, at der kan være nogle udfordringer, men den løsning, der er skitseret i beslutningsforslaget, er jeg imod.

Tak til ministeren. Hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Tak, hr. formand. Venstre kan ikke støtte forslaget, som det ligger her. Som forslaget ligger her, vil forslagsstillerne pålægge regeringen at gribe ind i en kollektiv overenskomst. Jeg havde ellers det indtryk, at et bredt flertal anerkendte principperne for løndannelsen på det danske arbejdsmarked, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der gennem en overenskomstforhandling bl.a. aftaler rammerne for elevlønnen.

Lad mig fortælle en historie, en oplevelse fra min tid som nyvalgt folketingsmedlem. Jeg blev sammen med andre nyvalgte inviteret op på LO-Skolen ved Helsingør som en slags introduktion om fagbevægelsens rolle i det danske samfund. Det var LO, der inviterede, og jeg husker tydeligt Harald Børstings ord om, at det danske arbejdsmarked til enhver tid har det bedst, såfremt man fra Folketingets side forstår at respektere parterne på arbejdsmarkedet. Og det skulle nok forstås på den måde, at der var noget, parterne forhandlede på arbejdsmarkedet, og der var noget, som Folketinget skulle tage stilling til, og jeg er sikker på, at Harald Børsting mente, at løn- og arbejdsforhold var noget, man nok selv skulle finde ud af. Det sjove ved historien var, at dette møde på LO-Skolen fandt sted lige før en stor offentlig konflikt, så opsangen til de nyvalgte politikere var en opsang til venstrefløjen, der ville diktere vilkårene i overenskomsten helt uden om parterne på arbejdsmarkedet og på den måde fratage arbejdstagerne den mulighed, de nu engang havde for at gøre brug af deres kampskridt. Utroligt, men sandt.

I forslaget hedder det, og jeg citerer: » ... enlige forsørgere på erhvervsuddannelserne får samme økonomiske vilkår som forsørgerne på de videregående uddannelser.«

Jamen elev- eller praktiklønnen fastsættes som mindstelønnen efter en forhandling mellem parterne i overenskomster og varierer derfor fra uddannelse til uddannelse. Det vil sige, at de laveste begyndelseslønninger for elever på erhvervsuddannelserne er på ca. 8.400 kr. pr. måned, og at de højeste slutlønninger er på knap 18.000 kr. pr. måned. Nogle ville vinde, andre ville tabe. Hvor skal niveauet ligge?

Det er en af grundene til, at Venstre ikke kan støtte forslaget. Ministeren redegjorde på en meget sprudlende måde for de enkelte elementer i beslutningsforslaget, og jeg kan ikke tilføje yderligere omkring de andre elementer. Men Venstre afviser forslaget.

Fru Marianne Jelved for en kort bemærkning.

Jeg er lidt ærgerlig over, at Venstres ordfører ikke kan læse dansk. Altså, det er jo ganske klart, at det, der er ambitionen, er, at for de unge, der har valgt en erhvervsfaglig uddannelse, og som i løbet af deres uddannelse bliver gravide og bliver forsørgere, og som er på elevløn i noget af tiden, er elevlønnen jo meget varieret i forhold til SU. Det, vi har gjort i forslaget her, er jo at sige, at de skal have det samme økonomiske niveau, som man har, hvis man er på SU. Og hvis de har en elevløn på tredje år, der er højere end SU for forsørgere, skal de selvfølgelig ikke have noget tilskud, de skal bare have fyldt op – jeg tror, det er den formulering, der er brugt. Når de er på det laveste niveau, f.eks. på 8.000 kr., skal der fyldes op, til de når det niveau med dobbelt SU-klip, som forsørgere på SU har. Det er meget enkelt, og det er ikke i den forstand for at gøre forskel.

Men det, jeg lige skal spørge Venstres ordfører om, er, om ikke Venstre selv kan bidrage med forslag til, hvordan vi løser den her opgave, for sidste gang vi behandlede det her, var alle partier enige om, at vi skulle finde løsninger på det.

Ordføreren.

Sidste gang det her blev behandlet, er vistnok nogle år siden; det var i hvert fald, lang tid før jeg kom i Folketinget.

Jeg tror også, det hører med til historien, at hvis man i dag er enlig forsørger og får elevløn, jamen så har man jo også mulighed for at få adgang til det særlige børnetilskud til uddannelsessøgende forældre, som gives efter lov om børnetilskud, og for at få forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Så der er jo mere, der skal indregnes i det regnestykke.

Men jeg vil da gerne sige, at hvis vi kunne blive præsenteret for en mere konkret model, jamen så er det da noget, vi kan tale om.

Fru Christine Antorini for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne følge op på det, for jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre overhovedet har gjort sig forestilling om, hvad Venstre vil gøre for at rette op på den ulighed, for jeg er ærlig talt lidt i tvivl om, hvad det er, Venstre siger.

Venstre siger, at de afviser den her model. Det er fair nok. Men synes Venstre, at der er et problem? Synes Venstre, at det er et problem, at der er så stor ulighed for unge forsørgere, der vælger erhvervsuddannelsesvejen, ved at de får væsentlig mindre i støtte? Vi ved, at det betyder noget for deres mulighed for at kunne gennemføre deres erhvervsuddannelse. Synes Venstre, det er et problem? Og hvis Venstre synes, det er et problem, hvad vil Venstre så gøre ved det?

Ordføreren.

Jeg synes også, det er et problem, hvis vi begynder at gribe ind i den danske model. Jeg synes faktisk, at det her er noget, som arbejdsmarkedets parter må tage stilling til. Og så synes jeg, at arbejdsmarkedets parter måske bør komme med et udspil til, hvordan man kan sørge for, at unge mennesker ikke falder fra, fordi de pludselig bliver forsørgere midt i deres uddannelse. Men det er ikke noget, som jeg vil gå ud og pålægge arbejdsmarkedets parter. Jeg er sikker på, at arbejdsmarkedets parter måske har nogle løsningsmodeller, som vi bør kigge på, inden vi fra Christiansborg begynder at blande os i en kollektiv overenskomst.

Fru Christine Antorini.

Det er lige præcis derfor, at jeg spurgte Venstres ordfører, om Venstre overhovedet synes, at det er et problem. Jeg må lytte mig til, at Venstre godt kan se, at det ikke er helt rimeligt, at der er så stor forskel på det. Hvis man er en ung enlig forsørger eller er i en skolepraktikordning og bliver gravid og skal have barselorlov, får man langt mindre end en ung, der er på en SU-ordning. Jeg må forstå det sådan, at Venstre anerkender, at det er et reelt problem.

Venstre vil så ikke pålægge arbejdsmarkedet flere byrder, og derfor spørger jeg en gang til: Er Venstre åben for at kigge på nogle andre modeller, der kan ændre den ulighed? Venstre var parat til det, da det sidst var oppe til drøftelse. Jeg medgiver, at det er en ny ordfører, og det er også en ny minister, men jeg går ud fra, at Venstre har den samme politik på det her område, som dengang beslutningsforslaget var fremme for et par år siden.

Ordføreren.

Der er da ingen tvivl om, at Venstre er interesseret i at kigge på alle de modeller, der kan være med til at gøre det nemmere og eventuelt mere smidigt. Men jeg vil også gerne i samme åndedrag sige, at Venstre altså ikke griber ind i den kollektive overenskomst.

Det undrer mig lidt, at Socialdemokratiets ordfører ikke vil overlade det her til arbejdsmarkedets parter. Man vil gerne parkere landets økonomiske politik hos arbejdsmarkedets parter, men det her lille spørgsmål, som indgår i en kollektive overenskomst, har man ikke mod til eller tør ikke at overlade til dem. Det stiller jeg mig faktisk lidt uforstående over for.

Tak til ordføreren. Fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokraterne.

Da Socialdemokraternes ordfører, hr. Carsten Hansen, ikke har mulighed for at være til stede, vil jeg på hr. Carsten Hansens vegne oplæse ordførertalen.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Enhedslisten foreslår, at forsørgere på erhvervsuddannelserne, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og enlige forsørgere på erhvervsuddannelserne skal have samme økonomiske vilkår som forsørgere på de videregående uddannelser. Det foreslås, at forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og enlige forsørgere, der modtager elevløn, får samme lånemuligheder som SU-modtagere, og at forsørgeres elevløn mindst skal ligge på niveau med SU'en til forsørgere.

Det foreslås endvidere, at elever på erhvervsuddannelserne, som er i skolepraktik, skal sikres en barselydelse. Forslaget er en genfremsættelse, men dog er forslaget om at sikre elever på erhvervsuddannelserne en barselydelse nyt i forhold til det, der tidligere er fremsat.

I erhvervsuddannelserne får en elev SU under grundforløbet og løn på hoveddelen, og det betyder, at hvis man er forsørger eller enlig forsørger, oplever man en stor lønnedgang, når man går fra grundforløb til hovedforløb. En enlig forsørger på grundforløbet får i dag 10.972 kr., og med SU-lån kan beløbet komme op på 15.184 kr. for forsørgere på grundforløbet. På hoveddelen får eleverne løn, og her kan lønnen variere fra 8.000 til 14.000 kr., og det kan for en forsørger betyde, at han/hun kan miste halvdelen af sit forsørgelsesgrundlag, når han/hun overgår til hovedforløbet.

Denne forskelsbehandling er helt urimelig, og skal vi nå vores målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse, er en ligestilling nødvendig, ellers risikerer vi at støde unge, der ønsker sig en erhvervsuddannelse, ud.

Derudover ønsker vi at ligestille forsørgere på erhvervsuddannelserne med forsørgere på SU-berettigede uddannelser, så de får samme lånemuligheder som SU-modtagere. Vi vil også sikre en barselydelse til skolepraktikelever, da de ikke har den mulighed i dag.

Det fremgår af dagens medier, at både fagbevægelsen og arbejdsgiverne skulle være imod ordningen med at give elever, der er forsørgere, samme vilkår som andre unge i uddannelse med SU, og at de betragter det som et indgreb i den såkaldte danske model i forhold til overenskomster m.v. Selv om den danske model nogle gange kan være lidt svær at danse med, bekender vi os til den. Der er flere, der har spurgt til det her, så vi kan godt sige med det samme, at det gør vi, og det betyder også, at vi er villige til at se på, hvorledes vi finansierer dette forslag. Men det skal stå helt klart, at vi ikke kan acceptere den forskelsbehandling af elever, der modtager SU, og elever i erhvervsuddannelserne. Det drejer sig om ca. 3.600 elever, der på baggrund af denne forskelsbehandling risikerer at måtte opgive deres uddannelse, og da ikke på grund af manglende færdigheder, men alene på grund af dårlig økonomi.

Derfor vil Socialdemokraterne gerne understrege, at der skal findes en løsning på dette problem i samarbejde med parterne. Vi er villige til at kigge på andre finansieringsmodeller, men problemet skal løses. Det er simpelt hen ikke rimeligt, at unge, der vælger erhvervsuddannelsen, er så meget ringere stillet end unge, der er på en SU-finansieret uddannelse.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Måske er det de 12 minutter, der skal finansiere det her forslag, det er ikke til at vide. Tværtimod er der slet ikke uddybet, hvordan man vil finansiere det her beslutningsforslag, og det synes vi er rigtig ærgerligt, fordi Dansk Folkeparti er et økonomisk ansvarligt parti, og fordi vi rent faktisk interesserer os for, at de forslag, der fremsættes, især når det koster en hel del penge, også følges af en økonomisk plan for, hvordan man vil finansiere det, men det fremgår ikke af det her forslag.

Så synes jeg, det var rigtig, rigtig ærgerligt, at det ikke var den sædvanlige ordfører på området fra Socialdemokratiet, der var på talerstolen her lige før. Vi har jo en såkaldt gentlemanaftale her i Folketinget, der går ud på, at hvis man oplæser en tale for en anden ordfører, stiller vi andre ikke spørgsmål til pågældende. Jeg var på vej ned på min plads igen, da jeg opdagede, at fru Christine Antorini gik herop, men jeg ville meget gerne have haft svar på, hvad det er, vennerne i fagforeningerne egentlig siger til forslaget om, at Folketinget skal ind at blande sig i elevernes løn. Men det må ordføreren så være svar skyldig på.

Det her forslag omhandler tre ting: punkt 1, at forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og enlige forsørgere, der modtager elevløn, får samme lånemuligheder som SU-modtagere, punkt 2, at forsørgeres elevløn mindst skal ligge på niveau med SU’en til forsørgere, og punkt 3, at elever på erhvervsuddannelserne, som er i skolepraktik, skal sikres en barselydelse.

I forhold til punkt 1, nemlig det at give enlige forsørgere mulighed for samme lånemuligheder som SU-modtagere, er det jo noget, som vi i Dansk Folkeparti har foreslået i forbindelse med SU-forhandlingerne, og det glæder mig selvfølgelig, at en lang række partier i Folketinget her i dag bakker op om det forslag, og jeg håber, det også er noget, man vil sige ved forhandlingsbordet, for det er i hvert fald noget, som vi i Dansk Folkeparti er optaget af at få igennem. Når det så er sagt, foregår forhandlingerne om SU’en jo ikke her i salen, men omkring forhandlingsbordet, og jeg håber da også, at man fra de forskellige partiers side her i dag vælger at fremlægge de forslag ved forhandlingsbordet, hvis man egentlig mener noget med det.

Punkt 2 i forslaget, som omhandler, at elevlønnen for forsørgere skal ligge på niveau med SU’en til forsørgere, er et sympatisk forslag, men vi deltager jo ikke i Folketinget i forhandlingerne om løn og overenskomstaftaler på det danske arbejdsmarked. Det er andre parter, som af egen fri vilje gerne selv vil klare det, og der er en stærk tradition i Danmark for, at vi i Folketinget ikke blander os i, hvad fagforeningerne og arbejdsgiverorganisationerne forhandler om, og heller ikke i, hvilket resultat de kommer frem til. Men det vil man altså fra venstrefløjens side bryde med, og gad vide, hvad vennerne i fagforeningerne egentlig synes om det. Men det skal så siges, at der jo er en mulighed for at få en højere elevløn, det kræver bare, at man forhandler sig frem til et resultat om dette, og det er jo arbejdsmarkedets parter, der skal forhandle sig frem til det resultat, det er ikke Folketinget.

Punkt 3 i forslaget omhandler elever, der i skolepraktik skal have udbetalt en barselydelse i forbindelse med graviditet og barsel. Det er også et sympatisk forslag, men igen, hvad så med finansieringen? I beslutningsforslaget står der blot, at pengene skal findes på finansloven. Det er et meget vidt begreb, det er simpelt hen for ukonkret, og det er jo meget, meget nemt at fremsætte beslutningsforslag, der koster penge, her i Folketingssalen uden at anvise, hvor pengene kommer fra, og det bliver bare tom luft. Især i de her tider, hvor Danmark har været igennem en økonomisk krise og der sidder vigtige mennesker i Finansministeriet p.t. og forhandler om, hvordan Danmarks økonomiske forhold i 2020 skal være, er det altså af ypperste vigtighed, at man, når man fremsætter forslag, så også kan finde pengene til dem. Jeg håber i hvert fald, at man i forbindelse med den her behandling i Folketingssalen vil prøve at afklare, hvor man vil finde pengene henne. Det er i hvert fald af afgørende betydning for os i Dansk Folkeparti, at man finder frem til et resultat der.

Vi afviser forslaget med de bemærkninger, som jeg her har fremsat.

Tak. Jeg tror ikke, der er korte bemærkninger. Jo, jeg så navnet før på min skærm, men det blev slettet. Fru Christine Antorini for en kort bemærkning; jeg tænkte det nok.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om Dansk Folkeparti virkelig vil gå ud og sige til unge, der vælger en erhvervsuddannelse, og som er enlige forsørgere: Ved du hvad, ja, du er enlig forsørger, vi synes bare, det er helt i orden, at du skal have meget mindre i forsørgelse, fordi du har valgt en erhvervsuddannelse, end hvis du vælger en gymnasial uddannelse.

Vil Dansk Folkeparti gå ud og sige til unge, som ikke har kunnet finde en ordinær praktikplads, men som har fået en skolepraktikplads for at kunne blive færdige med deres erhvervsuddannelse, og som bliver gravide og skal på barselorlov: Ved du hvad, det er bare synd, du får simpelt hen ikke de samme muligheder som unge, som vil være på en anden SU-finansieret uddannelse? Det må jo være konsekvensen af det, som fru Marlene Harpsøe står og siger.

Dansk Folkeparti er helt ligeglad med, at der er så stor ulighed imellem unge, der vælger en erhvervsuddannelse, som er enlige forsørgere eller er på en skolepraktikordning, og andre. Dansk Folkeparti vil overhovedet ikke være med til at kigge på nogen modeller for, hvordan de kan ligestilles med unge på de gymnasiale uddannelser, og som står i en tilsvarende situation.

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at den socialdemokratiske ordfører overhovedet ikke har hørt et pløk af, hvad jeg har stået her og sagt på talerstolen. Jeg har netop sagt, at vi bl.a. er optaget af, at unge, der vælger en erhvervsudannelse – for at bruge fru Christine Antorinis formulering – rent faktisk kan gennemføre deres uddannelse, også selv om de gennemgår en barsel.

Der har vi i Dansk Folkeparti jo foreslået – og det har vi både lagt på bordet i medierne, jeg har sagt det her i dag, og jeg har sagt det ved forhandlingsbordet i SU-forligskredsen – at man, hvis man f.eks. er forsørger og går på en erhvervsuddannelse og man bagefter skal i praktik, så kan tage sit SU-lån med sig i praktikken. Det er noget af det, vi har foreslået, så jeg vil bare sige, at det ikke passer, når det er, fru Christine Antorini forsøger at mane et billede frem af, at vi ikke er optaget af forsørgernes forhold på erhvervsuddannelserne, for det er vi.

Det skal ikke være sådan, at det, at man bliver mor eller far og i det hele taget er enlig, skal være en belastning eller en forhindring for, at man tager en uddannelse. Vi skal tværtimod gøre, hvad vi kan for at støtte op om de mennesker, fordi de netop tager en uddannelse, for ellers er der stor risiko for, at de falder fra, og det duer bare ikke.

Fru Christine Antorini.

Skal jeg forstå det sådan, at det, som Dansk Folkeparti foreslår, er at finde penge fra SU-rammen til den her gruppe? Jeg har ikke set et sådant forslag, men det er jo interessant, at Dansk Folkeparti er åbne over for, at de skal have SU, mens de er der. Sagen er den, at de jo ikke kan tage deres SU med over, fordi det, når de er på hovedforløbet eller i skolepraktik, lige præcis er det, de falder ned i, nemlig at de ikke er på en SU-ordning. Det er derfor, vi er nødt til at kigge på en alternativ model, men det er jo nyttigt at høre, om det er et konkret forslag fra Dansk Folkeparti, at det skal SU-finansieres.

Så er det jo noget værre sludder, Dansk Folkeparti siger med, at det har noget at gøre med de 12 minutter, og her kommer jeg. Det, der står i beslutningsforslaget, er, at man kan kigge på AER-ordningen. AER-ordningen er jo den, der finansierer det, belønner de arbejdsgivere, som tager flere praktikelever, betalt af de arbejdsgivere, som ikke tager praktikelever. Det er jo bare for at sige, at der er en finansieringsmekanisme, som ikke har noget som helst med overenskomstforhandlinger og trepartsforhandlinger at gøre, men som er en mulighed for at understøtte, at man kan gennemføre en erhvervsuddannelse, der bygger på et vekseluddannelsesprincip. Og derfor siger vi, at AER-ordningen er en af ting, man kan kigge på, men vi er også villige til at kigge på andre modeller.

Ordføreren.

Altså, jeg kan i forhold til punkt 3 i forslaget bare henholde mig til, at der allersidst på side 3 i det beslutningsforslag, som vi behandler her i dag, står:

»Forslagsstillerne er enige om finansiering af denne del af forslaget over finansloven.«

Det er jo ret ukonkret, og det er det, jeg sætter spørgsmålstegn ved: Hvordan er det, man vil finde pengene? Vil man finde dem ved hjælp af de 12 minutter? Vi har ikke fået noget svar på det. Det er jo selvfølgelig også udmærket, at fru Christine Antorini går herop på talerstolen og læser en tale op for en anden, vi har ikke mulighed for at stille Socialdemokratiet nogen spørgsmål, og efterfølgende har Socialdemokratiets stand-in-ordfører mulighed for at stille spørgsmål til os heroppe på talerstolen. Det har jeg, kan man sige, som udgangspunkt ikke noget imod, men jeg finder det bare mærkværdigt.

Det er, som om man ikke rigtig er parat til, at vi andre her i salen har mulighed for at stille kritiske spørgsmål til Socialdemokratiet og deres finansiering af forslaget, for den del er faktisk vigtig for os i Dansk Folkeparti. Vi vil gerne tage ansvar for dansk økonomi, og nogle gange virker det bare, som om Socialdemokratiet ikke er enige eller ikke har den samme hensigt, som vi har i Dansk Folkeparti.

Der er altså mulighed for at stille de spørgsmål, man vil her i Folketingssalen, uanset om man er stand-in eller ikke er stand-in. Det skal lige understreges.

Men der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Der er mange sten på vejen med hensyn til at få flere til at begynde en ungdomsuddannelse, og bagefter møder mange unge forhindringer med hensyn til at gennemføre den uddannelse, de er begyndt på. Det, vi har på dagsordenen i dag, er strengt taget et lille både politisk og økonomisk problem, for det omfatter faktisk ikke ret mange mennesker. Men for de uddannelsessøgende på erhvervsuddannelserne, der med de nuværende regler møder den økonomiske mur ved graviditet, er det et stort problem, som vi bør løse hurtigst muligt.

De gravide studerende på de videregående uddannelser har jo som SU-modtagere mulighed for ekstra støtteordninger, men for SF er det altså ikke finere eller mere samfundsgavnligt at gå på universitetet end at tage en erhvervsuddannelse. Vi ved, at det har betydning for at fastholde de studerende, at der er ordentlige vilkår, hvis de kom i det, der i øvrigt er lykkelige omstændigheder, altså hvis det skulle ske, at den studerende blev gravid.

Frafaldet på erhvervsskolerne er jo alt for stort, og vi bør fjerne åbenlyse og urimelige forhindringer, for at de unge kan gennemføre deres uddannelse. Det kan såmænd være en stor nok udfordring i sig selv i at blive gravid, samtidig med at man uddanner sig. Og varerne på hylderne i butikkerne koster da vistnok det samme, uanset om man er studerende eller lærling, men lærlingen risikerer at miste halvdelen af sin indkomst, når uddannelsen fortsætter fra grundforløb til hovedforløb.

Aflønningen af eleverne er jo et tema, som forhandles mellem forbund og arbejdsgivere, og sådan skal det fortsat være. Vi ønsker at diskutere den nærmere udformning af reglerne med parterne, men resultatet skal være, at forskelsbehandlingen mellem studerende og lærlinge ophører. Finansieringen kunne eventuelt inddrage både AER og SU. Man kunne måske forestille sig særlige børnetilskud til unge gravide på erhvervsuddannelserne. Man kunne forestille sig oprettelsen af en særlig barselfond med tilskud fra både det offentlige og private arbejdsgivere. Mulighederne ligger foran os, men de nærmere regler skal aftales i en forhandling.

SF støtter også, at der indføres en særlig barselydelse for de elever, der er i skolepraktik.

Tak til ordføreren. Fru Charlotte Dyremose som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det er absolut for den enkelte unge, der forsøger at få økonomien til at hænge sammen samtidig med familieforøgelse og alt det andet, man skal have til at hænge sammen i den forbindelse, nattesøvn og alt muligt andet, et ganske alvorligt forslag, vi her behandler. Men det er altså også en lille smule underligt, må jeg sige, at læse det her beslutningsforslag og så høre en af medforslagsstillerne stå her og sige, at vi sandelig skal holde fast i, at det er arbejdsmarkedets parter, der regulerer det her område, samtidig med at man fremsætter det her beslutningsforslag. For det her er jo absolut et opgør med den model, og det går vi altså som Konservative ikke ind for.

Vi mener, at det skal reguleres af arbejdsmarkedets parter, fordi det faktisk er en rigtig god model, vi har på danske arbejdsmarked. Det handler ikke om, hvad der er fint eller ikke fint, det handler om, hvilke modeller der er for regulering af det her, og det er jo også derfor, at vi er meget bekymrede for den model, der ligger her, uanset at vi absolut anerkender, at det for den enkelte kan være en ganske stor økonomisk udfordring at få barn under uddannelse.

Problemstillingen er jo her, at hvis vi bare går ind så smukt og laver alle mulige ekstra tilskud – og lad mig lige starte med i den sammenhæng at sige, at det jo altså allerede er sådan, at der via den sociale lovgivning er mulighed for, at man får forskellige tilskud, der er børnetilskud til enlige forsørgere med uddannelse, der er boligstøtte, der er tilskud til dagtilbud og tilskud til enkeltudgifter og den slags, som jo altså ligger i den almindelige sociallovgivning, hvor man, hvis man netop ikke har en bestemt indkomst, så får mulighed for at få de her særlige tilskud til hjælp og støtte – hvis vi gør det sådan, at vi helt fast belønner de brancher, som ikke giver særlig høj elevløn, med et ekstra tilskud oveni, hvorfor skulle nogle brancher så tilskyndes til nogen sinde at give en elevløn, som kommer op på SU-niveau?

Vi kan sådan set godt stå her med de fine hensigter og tilkendegive, at vi også synes, det er hensigtsmæssigt og rimeligt, at man tænker på i sine overenskomster, at de her unge mennesker altså står i en særlig udsat situation. Og det er, som det tidligere har været nævnt, jo ikke særlig mange, så derfor er det måske heller ikke en uoverskuelig økonomisk udfordring i forbindelse med overenskomstforhandlingerne at løse det her problem. Men hvis vi begynder her at gå ind med en politisk gulerod, der gør netop det modsatte, altså giver en gulerod til dem, der ikke løser problemet, på bekostning af dem, der løser problemet, så får vi da ikke i fremtiden et overenskomstsystem, der fungerer hensigtsmæssigt.

Jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, om det nu er AER-pengene, der så godt kunne gå til det her, for må jeg ikke lige minde om, at AER-pengene jo sådan set samles ind og deles ud med det formål at sikre nok praktikpladser. Og der må man da i sandhed sige, at vi særlig i disse kriseår har haft en udfordring, som AER-ordningen jo skal være med til at løfte så godt som muligt, sådan så de her unge ikke risikerer at falde fra deres uddannelse, fordi de ikke kan få en ordentlig praktikplads.

Så jeg synes, at problemstillingen er ganske kompleks. Og nu ved jeg godt, at jeg sikkert lige om lidt bliver spurgt, at hvis jeg synes, det er et problem, hvad er så min løsning? Til det er der jo kun at sige, at det jo ikke er altid, man nødvendigvis har en god løsning, selv om man kan se et problem. Jeg kan godt se problemet, og jeg kan også godt se løsningen. Løsningen ligger hos arbejdsmarkedets parter, men problemet ved den politiske løsning og den der lyst og vilje til altid at gå ind og sige: Nu er vi som politikere voldsomt aktive, og nu skal der være handling, og nu skal I bare se, venner, er jo altså, at hvis vi først går ind og piller ved det her, så har vi altså en stor risiko for, at vi smadrer det system, som vi har på det danske arbejdsmarked, og som fungerer rigtig, rigtig godt. Og det vil jeg være utrolig betænkelig ved. Jeg tror også, det er derfor, at man i dagens aviser kan se nogle af venstrefløjens sædvanlige venner være noget bekymrede for det her forslag.

Hr. Karsten Hønge for en kort bemærkning.

Det er jo for så vidt meget sødt at høre både De Konservatives og nu også Dansk Folkepartis ordførere være så fantastisk omsorgsfulde over for den danske model. Det er de partier, der ellers i andre sammenhænge jo ikke er så kede af at gribe ind i overenskomster og konflikter. Men på det her punkt, hvor det drejer sig om 3.500 unge, er det et principspørgsmål, at man under ingen omstændigheder overhovedet kan nærme sig arbejdsmarkedets parter. Det er de parter, som man jo bestemt ikke i andre sammenhænge er bange for at gå ind at sætte hegn omkring.

Hvis fru Charlotte Dyremose anerkender, at problemstillingen ligger der, hvis ordføreren anerkender, at her har vi altså at gøre med, at man jo fra statens side forholdsvis rundhåndet giver ud til de studerende på de videregående uddannelser, har ordføreren så ikke lyst til at forsøge vejen med at lave en forhandling med arbejdsmarkedets parter om, at man også bare tilnærmelsesvis kunne ligestille lærlingene på erhvervsuddannelserne? Man må altså anerkende udfordringen for de her 3.500 unge, som er i erhvervsuddannelserne, som ofte kan være truet af frafald af andre grunde, nemlig fordi de måske har en løsere uddannelsestilknytning, og at de i øvrigt er presset af arbejdstider, der kan være meget mere faste arbejdstider på erhvervsuddannelserne, end man har som studerende, så de har i forvejen en række udfordringer at kæmpe med i forhold til de studerende.

Ordføreren.

Vi er absolut altid åbne over for en dialog med arbejdsmarkedets parter om at forsøge at få løst problemet. Det er jo sådan set også det, vi et eller andet sted i den her debat vel lægger et ret klart signal til arbejdsmarkedets parter om, at det er noget, man mener der bør løses. Det, der så er diskussionen her, er så bare, om det er en god måde at løse det på. Det siger vi at vi ikke synes at det her er.

Hr. Karsten Hønge.

Det er jo et helt okaysynspunkt at have, at det ikke lige er den her måde, det skal løses på. Men kunne ordføreren så ikke bidrage til debatten med, hvordan man så kunne løse det? Jeg forsøgte på SF's vegne at antyde, at der kunne være andre løsninger eller måske kombination af løsninger, hvor man inddrager AER. Der er det simpelt hen ikke rigtigt, når fru Charlotte Dyremose siger, at AER specielt skal bruges til at oprette praktikpladser. Det skal det jo slet ikke.

Det bruges til alt mulig andet, refusion af lærlingeløn, medens man er på teknisk skole, oprettelse af praktikpladser i udlandet, alt muligt andet og alle mulige andre aktiviteter, så man kunne da godt forestille sig AER indgå i en model, måske sammen med statslige tilskud, måske oven i købet i en konstruktion med en særlig fond, der understøttede det her. Hvis ordføreren i stedet for bare at se problemerne, valgte vejen at sige, at her er der en udfordring, der skal løses, og vi gør det sammen med arbejdsmarkedets parter, og vi spiller positivt med, eventuelt i en AER-konstruktion, i stedet for bare at sige, at man ikke lige har svarene her og nu. Man vil ikke anerkende, at problemet er et påtrængende problem for de 3.500, som er fanget i at have en svær økonomi og også have en uddannelsessituation, der i øvrigt kan være betydeligt mere belastende end for de studerende, som man så til gengæld fra statens side giver betydelig bedre økonomiske midler.

Ordføreren.

Det er ganske nyt for mig, at det, at man giver tilskud til lærlingelønnen, ikke er med til at sikre et vist antal praktikpladser. Det er vist sådan nærmest formålet med det. Det gør det altså mindre omkostningsfuldt for virksomhederne at oprette de praktikpladser.

Så sagde jeg sådan set allerede i min tale, at nogle gange er det jo desværre sådan, at man godt kan se problemet, men når man lidt står et andet sted end der, hvor det problem kan løses, kan man ikke altid nødvendigvis byde ind med en god løsning. Vi lytter meget gerne. Som jeg også startede med at sige, er der absolut ingen som helst tvivl om, at der er en gruppe unge her, som står med ret store økonomiske udfordringer. Det anerkender vi absolut også, men det, vi har svært ved, er at komme med en løsning, som vi ikke frygter kan være med til at underminere det system, vi har på det danske arbejdsmarked. Det ville vi altså være frygtelig kede af.

Så kan jeg jo tilføje, at jeg måske er en lille smule undrende på linje med visse andre over, at det her kommer fra partier, som mener, at man kan sende opgaven med at finde 15 mia. kr. på det danske budget i udbud hos arbejdsmarkedets parter, men man kan ikke tiltro dem at løse den her opgave. Der ville jeg måske hellere have, at vi forsøgte at tiltro dem at løse den her lille opgave, der trods alt er inden for deres felt.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Forslaget er jo sådan set meget simpelt. Det handler om at få lige vilkår i uddannelsessystemet. Det handler om, at man ikke skal forhindres i at tage en uddannelse, fordi man vælger at få børn, hvis den uddannelse tilfældigvis er en faglig uddannelse. Det er ikke rimeligt, at forsørgere på uddannelser, hvor der er praktik, skal stilles ringere end forsørgere på uddannelser med SU. Det er jo ikke sådan, at det er billigere at købe bleer eller klapvogne, hvis man er i lære som frisør, end hvis man f.eks. læser dansk på universitetet.

Hvis regeringen mente deres 95-procents-målsætning seriøst, burde det jo være den mindste sag i verden at sørge for at fjerne de barrierer, der er i dag, for at man kan gennemføre en erhvervsuddannelse som forsørger. Det er ikke i samfundets interesse, at vi forhindrer unge, der tilfældigvis får børn, i at gennemføre deres erhvervsuddannelse. Det vil sige, at det undrer mig meget, at både V, K og O er så kritiske, som de er i den her debat. Jeg mener, at det burde være ligetil for os alle sammen at fjerne de her barrierer. Hvorfor skulle det dog være sådan, at man skal være bedre stillet, fordi man læser på universitetet og har børn, end hvis man er ved at tage en faglig uddannelse og har børn? Det burde vi kunne løse.

Tak til ordføreren. Ordføreren for forslagsstillerne, fru Marianne Jelved.

Jeg skal allerførst sige tak for behandlingen af beslutningsforslaget. Jeg har noteret mig, at alle partier og ministeren har anerkendt, at der er et problem eller en opgave, som vi måske skulle prøve om vi ikke kunne få løst. Ikke »måske«, men nu er det bare for ikke at provokere alt for meget. Men problemet anerkendes.

Det drejer sig om i størrelsesordenen 3.600 unge på erhvervsuddannelserne. Der er nogle forsørgere, som oppebærer elevløn, der i visse tilfælde er meget lav, når man er forsørger. Jeg er fuldstændig på det rene med – det er forslagsstillerne jo også – at vi taler om et overenskomstbelagt område.

Sidste gang, vi behandlede et tilsvarende forslag, blev jeg opfordret af den daværende undervisningsminister, hr. Bertel Haarder, til at opsøge arbejdsmarkedets parter og prøve at få dem til at interessere sig for den her sag. Og det gjorde jeg faktisk. Jeg har haft møder og korrespondance med Dansk Arbejdsgiverforening. Jeg har også henvendt mig til Dansk Industri, som dog ikke svarede på min henvendelse. Og så har jeg været til møde med Dansk Metal. Det har alt sammen været mægtig positivt, fordi også de parter anerkendte problemet, men de kunne bare ikke se, at det var muligt for dem at løse det over overenskomsten – eller de havde i hvert fald ikke vilje til det på det tidspunkt.

Derfor har vi genfremsat forslaget, fordi vi så er nødt til at prøve at finde andre veje. Vi kan ikke på den ene side sige, at vi går ind for 95-procents-målsætningen, og at vi skal gøre os rigtig meget umage med at få alle 95 pct. i mål, og så samtidig ikke interessere os for de ting, der blokerer for, at unge, som i virkeligheden kunne gøre deres uddannelse færdig, bliver forhindret i det, fordi de har andre vilkår end SU-modtagerne.

Vi har anerkendt problemet i SU-kredsen og fundet løsninger på det der, som kan fungere. Derfor kunne jeg opfordre ministeren til at prøve at indkalde partierne, så vi kunne prøve at være kreative sammen og finde nogle forskellige muligheder at undersøge i fællesskab. Det her drejer sig ikke om en fast ydelse. Det drejer sig om en supplering af en elevløn, der på et tidspunkt i den unges uddannelsesforløb er meget lav, hvis man også er forsørger. Det drejer sig om lånemuligheder, som svarer til SU-modtagernes. Og så er der en særlig problemstilling omkring skolepraktikelever.

AER-modellen har altså ikke været i stand til at samle, og det kan undre mig en lille smule, for de partier, som især afviste AER-modellen, altså Venstre og Konservative, har jo været med, dengang Anders Fogh Rasmussen blev statsminister, og som et af sine første forslag lagde en forlængelse af barselorloven til en 1-årig barselorlov frem i Folketingssalen. Der kunne man altså godt lovgive. Så jeg vil appellere stærkt til, at vi sammen også prøver at fremme arbejdsmarkedets parters interesse i at bidrage til en løsning på det her område. Det kunne jo være, at arbejdsmarkedets parter kunne være parate til at bidrage til, at man kunne løse låneopgaven, altså det, at de kan låne på samme måde, som SU-modtagerne kan, eller på anden måde kunne bidrage med ideer til, hvordan vi kan løse det her inden al for lang tid.

Jeg skal sige, at jeg ikke mener, at man underminerer det. Jeg var en lille smule ærgerlig over fru Charlotte Dyremoses lidt kritiske holdning til overhovedet at gå ind på det her område, fordi det jo var et overenskomstområde. Vi kan jo godt have supplerende sociale ydelser eller andre former for ydelser i særlige situationer, og der blev nævnt, jeg tror endda også af borgerlige ordførere herfra, at der er et særligt børnetilskud, og at der er boligstøtteordninger osv., som i givet fald skal ses i sammenhængen her.

Vi er helt åbne fra forslagsstillernes side over for at se på alle muligheder. Vi mener bare, at vi har en fælles opgave i Folketinget, alle partier og ministeren, i form af at finde en løsning. Det er ikke fair over for de unge, der bliver bragt i en situation, hvor de skal være forsørgere, at de har så ringe vilkår, at når de kommer op til det kommunale system, forvaltning, og beder om hjælp, får de at vide, at de skal holde op med at læse, og at de så kan få kontanthjælp. Det er simpelt hen den fattigste løsning overhovedet, og det kan vi ikke være bekendt.

Så en meget venlig appel til ministeren om f.eks. efter sommerferien, hvis ministeren stadig væk er minister efter sommerferien – det ved vi jo ikke, men i hvert fald er det en opfordring, ministeren kan lade gå videre til sin efterfølger – at vi skal løse et problem, som vi alle sammen har erkendt, og selvfølgelig findes der også løsninger på det, hvis vi vil. Det mener jeg bare er en forpligtelse. Vi må sætte os som mål, at det må vi gøre, inden der er gået et år.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.