Jeg vil godt takke forslagsstillerne for at have fremsat beslutningsforslagene, for der skal jo ikke være nogen som helst tvivl om, at seksuelle overgreb mod børn er noget af det mest modbydelige, der kan finde sted.
Det ligger også regeringen meget på sinde at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt i skoler, institutioner og deres fritidsaktiviteter.
Derfor glæder det mig også at se den brede opbakning til den obligatoriske børneattestordning, som regeringen indførte tilbage i 2005.
Man kan sige, at børneattestordningen fungerer efter hensigten, alene i de første 10 måneder af 2010 er der indhentet 205.393 børneattester, heraf har 52 været positive.
Børneattestordningen favner bredt.
Den dækker både kommunale nyansættelser af pædagoger i daginstitutionerne, den dækker vognmandens ansættelse af chauffører, som skal køre med børn, og den dækker beskæftigelsen af den frivillige træner i den lokale fodboldklub.
Vi skal sikre, at ordningen også fremadrettet indeholder den rette balance, så vi beskytter vores børn og unge uden at kvæle det frivillige engagement i foreningerne i administrativt bøvl og besvær.
Jeg har således stor sympati for de fremsatte beslutningsforslag.
Begge beslutningsforslag rejser dog nogle væsentlige problemstillinger, som det er vigtigt at få taget rigtigt hånd om.
Det er for det første vigtigt, at personkredsen bliver klart afgrænset.
Det er jo strafbart ikke at indhente børneattester, og derfor må der ikke være tvivl om, hvorvidt man som institution eller forening er forpligtet til at indhente en børneattest.
Umiddelbart er det uklart for mig i begge beslutningsforslag, hvor vidtgående udvidelsen af personkredsen skal være.
Jeg går ud fra, at det ikke er tanken, at alle danske ansatte skal være omfattet.
Kontakt med børn opstår jo, hvis en medarbejder tager sit barn med på arbejde, hvis et folketingsmedlem foretager rundvisning af en skoleklasse her i bygningen, eller hvis postbudet afleverer en pakke til et barn.
En bred udvidelse af ordningen vil altså medføre mange situationer, hvor indhentelse af børneattest ikke synes at ville give mening, men i stedet vil genere borgerne og virke som administrativt bøvl.
Jeg har sympati for at udvide ordningen til at omfatte alle ansatte på institutioner, foreninger m.v., hvor børn færdes, altså alle ansatte på skoler, fritidstilbud, foreninger, sportshaller osv.
Denne løsning vil kræve, at loven indeholder en klar afgrænsning, som sikrer en hensigtsmæssig ordning.
Det er en kompliceret afgrænsning at sikre den nødvendige balance i den omfattende personkreds.
En anden udfordring er, at en udvidelse vil medføre væsentlig øgede administrative byrder og udgifter for såvel foreninger, erhvervsliv, kommuner og Rigspolitiet.
De fremsatte beslutningsforslag tager ikke stilling til, hvordan en udvidelse skal finansieres, men det er selvfølgelig ikke pengene, der skal afgøre alt her, for her drejer det sig om at beskytte børnene.
Vi skal bare være opmærksomme på, at der godt kan ligge det i det, at både DUT-princippet kan blive ramt, og at der kan komme ekstra udgifter til f.eks.
Rigspolitiet.
For det tredje mener vi, at en eventuel udvidelse af børneattestloven kunne rejse spørgsmål i forhold til persondatareglerne.
Disse udfordringer skal vi have fundet løsninger på, inden vi udvider børneattestordningen.
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende ordning skal udvides til også at gælde eksisterende ansættelser.
Et krav om, at der skal indhentes børneattester på personer, som har været ansat i samme stilling før 2005, vil komme til at betyde, at en arbejdsgiver i visse tilfælde vil stå med en positiv børneattest uden at kunne gøre noget ved det, og hvad skal han så med den oplysning?
Hvis vi via loven fastlægger en pligt til at afskedige personer med en positiv børneattest, vil det være et brud med de grundlæggende aftalemæssige principper på arbejdsmarkedet, hvor afskedigelsesgrunde normalt reguleres i de kollektive overenskomster.
Hvis vi omvendt ikke regulerer, hvad konsekvensen af en positiv børneattest skal være, vil det være op til arbejdsgiveren at beslutte, hvad der skal ske.
Som jeg har forstået det, er der tvivl om, hvorvidt en positiv børneattest, der ligger mere end 5 år tilbage i tiden, vil være en lovlig afskedigelsesgrund, særligt for en person, som ikke skal have direkte kontakt med børn.
Så her er altså et problem, som vi må se nærmere på.
Jeg er derfor umiddelbart noget skeptisk over for den del af beslutningsforslaget.
Hertil kommer så, at en sådan udvidelse vil medføre større administrative udgifter.
I bemærkningerne til SF's beslutningsforslag fremgår det, at en ændring af ordningen også bør medføre klare regler for Rigsadvokatens underretning til arbejdsgiver.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at hvis man udvider den kreds af personer, som arbejdsgiverne i forbindelse med nyansættelser har pligt til at indhente en børneattest på, vil det være nødvendigt at ændre også en række administrative forskrifter inden for Justitsministeriets område, herunder kriminalregisterbekendtgørelsen samt indberetningscirkulæret.
Konsekvenserne af sådanne ændringer bør overvejes på linje med de problemer, jeg allerede har nævnt, og derfor går jeg heller ikke ud fra, at SF forventer, at man kan være færdig inden jul, som forslaget egentlig forudsætter.
SF fremhæver også, at der bør oprettes bedre behandlings- og rådgivningstilbud til potentielle krænkere.
Som jeg læser beslutningsforslaget, er ønsket at sætte ind over for unge med en afvigende adfærd, inden de udvikler sig til voksne pædofile.
Regeringen er helt enig i, at det er vigtigt at sætte ind over for krænkeren så tidligt som muligt.
På satspuljen for 2008 er der derfor også afsat i alt 16,4 mio.
kr.
til gruppebehandlingsforløb for børn, der enten har været udsat for overgreb, eller som selv har en krænkende adfærd.
Derudover har regeringen etableret et videncenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn, kaldet SISO.
Her kan man få telefonrådgivning i sager og spørgsmål om seksuelle overgreb.
SISO tilbyder også kommunerne gratis konsulentbistand.
Vi har også iværksat Projekt JANUS, som er et center, der giver behandlinger specifikt målrettet børn, der krænker andre børn.
Og så har kommunerne etableret behandlingstilbud til unge krænkere i både København, Odense, Esbjerg og Århus, og det er tilbud, som jeg ved andre kommuner også vil benytte sig af.
Endelig ønsker SF, at der indføres en europæisk børneattest.
Der foregår for tiden forhandlinger i EU-regi om et nyt direktiv om bl.a.
bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn.
Direktivforslaget indeholder bl.a.
regler om udlevering af oplysninger om strafbare forhold i forbindelse med ansættelse af personer, der skal have regelmæssig kontakt med børn.
Direktivforslaget er under forhandling, og det er endnu for tidligt at sige noget sikkert om det endelige indhold af direktivet.
Det skal dog bemærkes, at samarbejdet om politi og straffeattest er blevet en del af det overstatlige samarbejde.
Det indebærer bl.a., at direktivforslaget om bekæmpelse at seksuelt misbrug af børn i dag er omfattet af det danske retsforbehold med den virkning, at Danmark ikke vil kunne medvirke til vedtagelsen, og at Danmark ikke vil blive omfattet af forslaget.
Man kan så spørge, om regeringen vil tage initiativ til, at Danmark trods retsforbeholdet bliver omfattet af direktivet, hvis det vedtages.
Her har justitsministeren over for mig oplyst, at han først og fremmest vil vente og se, hvad det endelige resultat af forhandlingerne bliver.
Først når han kender indholdet, vil Justitsministeriet nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist at gennemføre retsakten i dansk ret.
Jeg vil her til sidst igen takke forslagsstillerne for de fremsatte forslag til en ændring af børneattestordningerne.
Når jeg er kommet med alle disse påpegninger af problemer, er det ikke for at skyde det ned, for der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg har stor sympati for intentionerne i de fremsatte beslutningsforslag, men de rejser altså som nævnt en række væsentlige problemstillinger, som vi naturligvis er nødt at adressere grundigt, herunder også et spørgsmål om finansiering, om data, om arbejdsret og om personkreds, inden vi kan beslutte, hvordan ordningen fremadrettet skal se ud.
Det må vi arbejde med under udvalgsbehandlingen.