UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om fordelingen af ph.d.-studerende mellem hovedområderne, til videnskabsministeren

I brev af 22. december 2010 har udvalget efter ønske fra Rasmus Prehn (S) stilletmig følgende spørgsmål:Spørgsmål 90:Vil ministeren sammenholde de overordnede politiske hensyn til, atforskningsmidler gives efter kvalitative parametre med den overgangsfrekvensfra kandidat til ph.d.stipendiat i 2009, som der er på de forskellige hovedområder,hvoraf det jf. rapporten "Videnskab og vilkår - DJØF og universiteterne",fremgår, at det humanistiske hovedområde og det samfundsvidenskabeligehovedområde havde en overgangsfrekvens på henholdsvis 6,1 pct. og 4,4 pct.,mens overgangsfrekvensen på henholdsvis det natur og teknisk videnskabeligehovedområde var 36,4 pct. og for det sundhedsvidenskabelige område 37,6 pct.

Svar:Der har hidtil været stor politisk opbakning til, at basismidler til forskningfordeles til universiteterne på grundlag af væsentlige uddannelses- ogforskningsindikatorer. 50-40-10-modellen er netop et udtryk for dette ønske.Samtidig kan universiteterne – som med de øvrige basismidler - frit disponerebasismidlerne til forskning på tværs af fx fag og hovedområder. Det betyder fx, atuniversiteterne i forbindelse med ph.d.-optaget ikke er forpligtet på,hvilke midlerde ønsker at anvende for at nå måltallet. Universiteterne kan således fritprioritere, inden for hvilke faglige områder, optaget skal ske, og hvilke midler(basismidler kontra konkurrencemidler) og hvor mange, de ønsker at anvende tilat nå måltallet for ph.d.-optaget – blot det samlede måltal for universitetet nås.Men dette ændrer naturligvis ikke ved, at der fra politisk side netop medglobaliseringsaftalen i 2006 var et ønske om, at et øget ph.d.-optag særligt skulleske inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, IT og sundhedsvidenskab.Overgangsfrekvenser fra kandidat til ph.d.-uddannelse er således både et produktaf den politiske prioritering og universiteternes og det private arbejdsmarkedetsfaktiske efterspørgsel efter forskeruddannede inden for de forskelligehovedområder.

I Videnskabsministeriets status for ph.d.-området fra oktober 2010, er derudarbejdet en prognose for, hvor mange nyuddannede ph.d.er universiteterne harbehov for at ansætte med henblik på at kunne dække universiteternes og denprivate sektors efterspørgsel efter forskeruddannede. Konklusionen er, at der ertilstrækkelige nyuddannede ph.d.er til, at universiteterne kan få besat detforventede antal adjunktstillinger, og den private sektor kan ansætte et betydeligtantal nyuddannede ph.d.er.Generelt er antallet af ph.d.er beskæftiget i den private sektor fordoblet i perioden1999 til 2009, svarende til en stigning på 1.900 ph.d.er. Af stigningen på 1.900ph.d.er, som er beskæftiget i den private sektor, vedrører 90 pct. ph.d.er, som eruddannet inden for teknisk videnskab, naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Iforhold til humaniora og samfundsvidenskab konkluderes også, at der ikkeforventes at være et særligt problem omkring generationsskiftet på humaniora ogsamfundsvidenskab. Således forventes, at ca. 600 VIP på humaniora ogsamfundsvidenskab går på pension i perioden 2008 til 2015, mens der i sammeperiode forventes ca. 2.500 nye ph.d.er på området.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling