Spørgsmål 50

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor en kandidatuddannelse tager 2 ½ år, nårkandidatdelen kun er normeret til 2 år, således er f.eks. den sundhedsfaglige kan-didatuddannelse normeret til to år, men man kræver desuden, at man tager etsuppleringskursus af ½ års varighed forud for starten på kandidatuddannelsen,også selvom der er tale f.eks. om en studerende, der har en afsluttet ergoterapeut-uddannelse, der netop er een af de uddannelser, som kandidatuddannelsen natur-ligt skulle være overbygning på, man kræver endda 15.000 kr. for dette oversky-dende kandidathalvår.Ministeriet for Videnskab

Svar

Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område (cand.scient.san.) ernormeret til 2 år (120 ECTS-point) og er tilrettelagt for studerende, der enten hargennemført en forskningsbaseret bacheloruddannelse inden for det sundheds- el-ler naturvidenskabelige fagområde eller har gennemført en mellemlang videregå-ende sundhedsuddannelse suppleret med den ½-årige suppleringsuddannelse (30ECTS-point).Kandidatuddannelsen udbydes efter reglerne om heltidsuddannelse, jf. universi-tetslovens § 4, stk. 1, nr. 2, hvilket vil sige med fuldt statstilskud og ingen delta-gerbetaling. Suppleringsuddannelsen udbydes efter reglerne om deltidsuddannel-se, jf. universitetslovens § 5, stk. 1, nr. 3, hvilket vil sige med deltagerbetaling ogdelvis statstilskud.Aarhus Universitet har siden 1997 og Syddansk Universitet siden 1998 væretgodkendt til at udbyde den 2-årige kandidatuddannelse og i tilknytning hertil en1-årig suppleringsuddannelse, der bl.a. havde til formål at introducere studerendemed en mellemlang videregående sundhedsuddannelse til forskningsbaseret ud-dannelse.Som opfølgning på universitetsloven fra 2003 og som følge af opkvalificeringenaf de mellemlange videregående sundhedsuddannelser til professionsbachelorerblev suppleringsuddannelsen omlagt til et ½-årigt forløb fra 2005, idet universite-terne mente, at der fortsat var behov for et suppleringsforløb for studerende meden mellemlang videregående sundhedsuddannelse. Samtidig fik også KøbenhavnsUniversitet godkendelse til at udbyde kandidatuddannelsen og suppleringsuddan-nelsen.Suppleringen skal sikre, at studerende med forskellige sundhedsfaglige professi-onsbacheloruddannelser ved indgangen til kandidatuddannelsen har samme fagli-ge niveau, og at kandidatuddannelsen har et højt fagligt slutniveau, også af hen-syn til en efterfølgende ph.d.-uddannelse.

I forbindelse med omlægningen af suppleringsuddannelsen fra et 1-årigt forløb tilet ½-årigt forløb aftaltes det samtidigt, at der skulle igangsættes en evaluering afbehovet for suppleringsuddannelsen. Evalueringen blev foretaget af DanmarksEvalueringsinstitut (EVA), der afgav en rapport i februar 2010.Evalueringen viser, at der i en årrække frem fortsat vil være behov for supple-ringsuddannelsen, hvis et højt fagligt niveau på kandidatuddannelsen skal fast-holdes, og at 30 ECTS-point i omfang er tilstrækkeligt. Behovet for supplerings-uddannelsen kan dog ændre sig i takt med, at de nye studieordninger på de sund-hedsfaglige professionsbacheloruddannelser bliver fuldt implementeret. De nyestudieordninger har haft virkning for de studerende, der er startet på professions-bacheloruddannelserne pr. 1. september 2009. Studieordningerne betyder bl.a., atde studerende får mulighed for at vælge at gennemføre udvidede metodekurser,og at de bliver undervist i og arbejder med akademisk skrivning og informations-søgning.Videnskabsministeriet vil derfor følge op på behovet for suppleringsuddannelsen,når de nye studieordninger for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannel-ser er fuldt implementeret, og når et tilstrækkeligt antal sundhedsfaglige profes-sionsbachelorer efter indførelsen af de nye studieordninger har gennemført densundhedsfaglige kandidatuddannelse.Ministeriet for VidenskabTeknologi og Udvikling

Spørgsmål nr. 50 stillet af Udvalget for Videnskab og Teknologi den 25. no-

vember 2010 til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling (alm. del)

Spørgsmål 50

Svar