Udvalget for Videnskab og Teknologi (UVT) Alm. del

Samling: 2010-11 (1. samling)

Spørgsmål 225

Ministeren bedes oplyse, om ministeren vil overholde nedenstående 7 principper i forbindelse med udarbejdelsen af en bekendtgørelse om krav til information om samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr: 1. Brugeren skal ikke kunne spises af med en generel erklæring og en henvisning til browserens cookieindstillinger. 2. Hjemmesideudbyderen skal i en let tilgængelig tabel gøre rede for indhold og funktionalitet af hver enkelt cookie, dens formål, virkemåde og varighed. 3. Hvad angår 3. parts cookies, der har med media at gøre, skal disse specificeres fuldt ud. Hvis formålet ikke alene har med det tekniske ærinde - for eksempel betaling, indkøbskurv eller lignende at gøre, men helt eller delvist anvendes til usaglig indsamling og formidling af adfærdsdata, skal brugeren tilbydes en mulighed for at gennemføre sit ærinde lige så enkelt som før, og uden at disse egenskaber kobles til. Det skal ske uden omkostninger for kunden. 4. Brugeren skal dels kunne tage stilling til hjemmesidens cookiepolitik på én gang, dels kunne folde cookies ud, så brugeren godkender hver cookie for sig. 5. Hvad angår 3. parts cookies, hvor for eksempel et flyselskab stiller brugeren om til et hotelbookingbureau, skal brugeren informeres om hver anvendelse af cookies - og uden brug at browserens cookieindstillinger forhindre yderligere videregivelse af informationer til mediebureauer og lignende. 6. Da cookies er en neutral teknik, bør sorteringen af tilfælde ske efter en vurdering af, hvor dyb en krænkelse cookien eller tilsvarende udgør. Det fremgår allerede af bekendtgørelsesudkastet, at nogle cookies er harmløse/tekniske og som sådan fritaget for informationspligten. I den anden ende indgår cookies i fremgangsmåder, som må karakteriseres som dybe indgreb i privatlivet. Der skal arbejdes konsekvent med udbygning af viden om og typologisering af, hvad cookies bruges til. 7. Hjemmesideudbyderens generelle cookieanvendelse skal altid fremgå synligt på udbyderens første hjemmeside.
Dato: 27-05-2011
Status: Endeligt besvaret

Endeligt svar

Dokumentdato: 24-06-2011
Modtaget: 24-06-2011
Omdelt: 27-06-2011

UVT alm. del - svar på spm. 225, fra videnskabsministeren

M-besvarelse af UVT spm. 225 [DOK1910915] (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 27-05-2011
Modtaget: 27-05-2011
Omdelt: 27-05-2011

MFU spm. om overholdelse af 7 principper ifm. udarbejdelsen af en bekendtgørelse om krav til information om samtykke ved lagring af og adgang til oplysninger i slutbrugerens terminaludstyr, til videnskabsministeren

Spørgsmål 225 på UVT alm. del (pdf-version)
Html-version