UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om hvorfor ministeren frygter, at der bliver en stærk stigning i antallet af studerende, der ønsker studiekombinationer af bachelorstudier + kandidatstudier, hvis man fjerner de studerendes betaling for suppleringskurser, til videnskabsministeren

Spørgsmål 211:”Ministeren bedes uddybe, hvor ministeren frygter, at der bliver en stærk stigningi antallet af studerende, der ønsker (”en uoverskuelig skov af”) studiekombinati-oner af bachelorstudier + kandidatstudier, hvis man fjerner de studerendes beta-ling for suppleringskurser. Ministeren bedes endvidere redegøre for om der føruniversitetslovens ikrafttræden var en skov af suppleringskurser, eftersom derdengang ikke blev afkrævet betaling for suppleringskurser?”Svar:Universiteterne udbyder forskningsbaseret efter- og videreuddannelse i form afdeltidsuddannelse, og disse uddannelser finansieres m.v. efter reglerne i universi-tetsloven. Tidligere var disse uddannelser omfattet af lov om åben uddannelse(ÅU-loven), men de centrale bestemmelser fra denne lov, der er nødvendige foruniversiteternes opgavevaretagelse på dette område, blev indskrevet i universi-tetsloven fra 2003. Betegnelsen ”åben uddannelse” blev samtidig ændret til ”del-tidsuddannelse” i universitetsloven.Ved ændring af ÅU-loven i maj 2000 blev der åbnet mulighed for, at uddannel-sesinstitutionerne kunne udbyde suppleringsforløb med henblik på at opfylde ad-gangskrav på fx kandidatuddannelser, jf. ÅU-lovens § 2, stk. 2. Det følger af be-mærkningerne til bestemmelsen, at den skal medvirke til at sikre sammenhæng iuddannelsessystemet, sådan at der som åben uddannelse kan udbydes suppleren-de forløb, der får forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer til at hængesammen. Denne bestemmelse i ÅU-loven var en af de bestemmelser, der blevoverført til universitetsloven fra 2003, jf. denne lovs § 5, stk. 1, nr. 3.Uddannelsesstrukturen med selvstændigt optag til 3-årige bacheloruddannelserog 2-årige kandidatuddannelser blev indført i de fleste universitetsuddannelsertilbage i 1990’erne. Partierne bag universitetsloven fra 2003 var imidlertid enigeom, at denne studiestruktur skulle indføres i alle universitetsuddannelser, og sam-tidig skulle uddannelserne i øvrigt omlægges med henblik på at sikre en reel im-plementering af strukturen. Formålet hermed var bl.a. at give de studerende enlangt større fleksibilitet, både hvad angår afgangsniveau og kombinationsmulig-heder, og som opfølgning herpå blev bestemmelsen om supplering mellem bache-

lor- og kandidatuddannelsen som deltidsuddannelse (tidligere som åben uddan-nelse) udnyttet.Da universiteternes udbud af supplerende uddannelsesaktivitet med henblik på atopfylde adgangskrav til en kandidatuddannelse som deltidsuddannelse som nævntførst blev implementeret som opfølgning på universitetsloven fra 2003, har mini-steriet ingen konkret viden om denne aktivitet før universitetslovens ikrafttræden.Supplering mellem bachelor- og kandidatforløbet er studietidsforlængende ogudgiftsdrivende. Derfor mener jeg, at denne supplering bør reduceres mest mu-ligt, og deltagerbetalingen på disse forløb kan bidrage hertil. Det gælder både irelation til den måde, den studerende sammensætter sit bachelor- og kandidatfor-løb på, og den måde universiteterne tilrettelægger disse forløb på.

Ministeriet for Videnskab

Teknologi og Udvikling