Spørgsmål nr. 190 fra Folketingets Udvalg for Videnskab og Tekno-

logi (Alm. del):

”Vil ministeren tage initiativ til, at der bliver formuleret enrække principper for retssikkerhed, proportionalitet og hånd-hævelseseffektivitet for indgreb, der kan anvendes der hvorretshåndhævelse ved kilden for ulovligheden ikke er mulig.(betalingsrestriktioner, browserfilter, dns-blokering)”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at det omhandlerindgriben i forhold til internetudbydere, der formidler adgang til internet-domæner (hjemmesider), hvorfra der begås lovovertrædelser.Justitsministeriet skal i den forbindelse mere generelt bemærke, at der erto grundlæggende hensyn, som trækker i hver sin retning, når der skaltages stilling til regulering af ulovligheder på internettet. På den ene sidemå der tages hensyn til, at et demokratisk samfund som det danske byg-ger på nogle helt grundlæggende og fundamentale principper om ytrings-frihed, herunder forbud mod censur. På den anden side må der tages hen-syn til de interesser, som krænkes i forbindelse med ulovligheder på in-ternettet, og som rejser et helt legitimt krav fra de ramte om, at der kanreageres effektivt fra myndighedernes side.Det er derfor også nødvendigt, at de nævnte hensyn grundigt opvejesimod hinanden, så den konkrete løsning på problemer i forhold til inter-nettet bliver så velafbalanceret som muligt.Den vægt, som de nævnte grundlæggende hensyn har i de enkelte tilfæl-de, vil være forskellig afhængig af det pågældende område. Det gældersåledes for lovovertrædelser begået på internettet, som for lovovertrædel-ser begået andre steder, at intensiteten i de håndhævelsesmuligheder, sommyndighederne har fået overladt, stiger i takt med alvoren af sagen. Detmå derfor også afhænge af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,hvordan reguleringen nærmere skal fastsattes. Det skal i den forbindelsenaturligvis sikres, at den pågældende lovgivning holder sig inden forrammerne i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonven-tion.

2.

Det skal i øvrigt bemærkes, at der i forhold til de internetudbydere, derformidler adgang til internetdomæner, hvorfra der foregår lovovertrædel-2

ser, allerede er taget udgangspunkt i nogle grundlæggende principper omretssikkerhed, proportionalitet og håndhævelseseffektivitet i forbindelsemed de lovgivningsinitiativer, der er taget.Med lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil (spilleloven) blev der indført enordning, hvorefter bl.a. en internetudbyder vil kunne straffes med bøde,hvis denne forsætligt eller groft uagtsomt formidler adgang til internet-domæner med ulovlige spil.Da internetudbydere normalt ikke har kendskab til, på hvilke internetdo-mæner der foregår ulovlige aktiviteter, vil spillemyndigheden efter ord-ningen informere udbyderne om, hvilke domæner der efter spillemyndig-hedens opfattelse indeholder ulovlige spilsystemer. Informationen vil ha-ve form af en henstilling, som det står internetudbyderen frit for, omdenne vil følge.Det forudsættes, at spillemyndigheden, inden der rettes henvendelse tilen internetudbyder, om muligt kontakter spiludbyderen med henblik på atgive spiludbyderen mulighed for at ophøre med den ulovlige aktivitet.I de tilfælde, hvor en internetudbyder har modtaget en henstilling af denomhandlede karakter, kan vedkommende undgå strafansvar ved at bloke-re adgangen til det pågældende internetdomæne.Afgørelsen af, hvorvidt der i det enkelte tilfælde er tale om et ulovligtspilsystem, der er formidlet adgang til, henhører under domstolene.Med lovforslag nr. L 118 om ændring af lægemiddelloven, som for øje-blikket er ved at blive behandlet i Folketinget, er der lagt op til en i vidtomfang tilsvarende ordning.Ordningen går nærmere ud på, at det ikke skal være tilladt for erhvervs-mæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester tilslutbrugere at formidle adgang til et internetdomæne, hvorfra der i stridmed nogle bestemte regler i lægemiddelloven forhandles lægemidler tilbrugerne. Ordningen gælder ikke, hvis internetdomænet er ejet af en tje-nesteyder (internetforhandler af lægemidler), som er etableret i et landinden for EU eller EØS.Baggrunden for lovforslaget er, at det kan være forbundet med en ganskebetydelig sundhedsrisiko for forbrugerne at indtage ulovlige lægemidler,3

der eksempelvis er indkøbt via en hjemmeside på internettet. I nogle til-fælde har det imidlertid vist sig overordentligt vanskeligt at bringe ulov-lig internetforhandling af lægemidler til ophør. Der er således eksemplerpå, at internetforhandlere bevidst har forsøgt at besværliggøre iværksæt-telsen af sanktioner over for de ulovlige aktiviteter ved formelt at etable-re sig i et tredjeland (dvs. i et land uden for EU/EØS), hvor mulighedernefor at håndhæve overtrædelser af dansk ret er yderst begrænsede.Ordningen vil skulle fungere på den måde, at Lægemiddelstyrelsen in-formerer de enkelte internetudbydere om hjemmesider, hvorfra der efterstyrelsens opfattelse foregår forhandling af lægemidler i strid med for-buddet. Denne information vil have karakter af en henstilling.En sådan henstilling fra Lægemiddelstyrelsen vil forudsætte, at der fore-ligger en klar overtrædelse af dansk ret, og at Lægemiddelstyrelsen harforsøgt at bringe de ulovlige aktiviteter til ophør ved at rette henvendelsetil hjemmesidens ejer med et påbud herom, eller hvor styrelsen har vur-deret, at en sådan fremgangsmåde vil være formålsløs, fordi det står klart,at hjemmesidens ejer ikke har tænkt sig at indrette sig efter dansk lovgiv-ning. Det forudsættes endvidere, at etableringen af en blokering af inter-netadgangen til hjemmesiden konkret må anses for et proportionalt ind-greb – eksempelvis på baggrund af en vurderet betydelig sundhedsfareved det produkt, der forhandles online på hjemmesiden.Internetudbyderen kan undgå at overtræde forbuddet ved at etablere enblokering af internetadgangen til den pågældende hjemmeside. Følgerinternetudbyderen derimod ikke henstillingen, vil styrelsen kunne indledeen retssag mod internetudbyderen, og det vil herefter være op til domsto-lene at afgøre, om der i det enkelte tilfælde er tale om en overtrædelse afforbuddet.Begge de nævnte ordninger er karakteriseret ved, at myndighedernes in-formation til internetudbyderne har karakter af en henstilling, som detstår internetudbyderen frit for at følge. Såfremt internetudbyderen vælgerikke at følge henstillingen, vil myndigheden skulle gå til domstolene forat få pålagt internetudbyderen at blokere adgangen til internetdomænet.Under en sag ved domstolene vil internetudbyderen være omfattet af deretsgarantier, der ligger i domstolsprocessen.Ordningerne er endvidere karakteriseret ved, at henstillingerne er subsi-diære i forhold til at tage skridt over for den, der foretager den ulovlige4

aktivitet. I det omfang det således er muligt at tage skridt for den direkteansvarlige for lovovertrædelsen (indehaveren af den pågældende hjem-meside), vil disse skridt således skulle foretages før en eventuel henstil-ling til internetudbyderen kan komme på tale.Endvidere gælder det almindelige proportionalitetsprincip, og myndighe-dernes henstillinger til internetudbydere skal derfor være et proportionaltskridt i forhold til den konkrete lovovertrædelse.De nævnte principper om retssikkerhed via domstolsprocessen, proporti-onalitet i forhold til den konkrete lovovertrædelse og håndhævelseseffek-tivitet ved målrettet at forhindre ulovlige aktiviteter til at nå ud til denbrede offentlighed vil også kunne anvendes i forbindelse med en eventuelkommende regulering på andre områder. Det vil dog stadig afhænge afen konkret vurdering i det enkelte tilfælde, hvordan reguleringen af detpågældende område nærmere skal fastsættes.