UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 134: MFU spm. om, hvorvidt den daværende videnskabsminister i 2009 videregav og drøftede et svar på 30 spørgsmål med anklager mod Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom og medlemmer af dette for nepotisme, til videnskabsministeren

Svar på alm. del – spørgsmål 134I brev af 18. februar 2011 har udvalget efter ønske fra Per Clausen (EL) stilletmig følgende spørgsmål:Alm. del – spørgsmål 134:Kan ministeren bekræfte, at den daværende videnskabsminister i 2009 videregavog drøftede et svar på de 30 spørgsmål med anklager mod Forskningsrådet forSundhed og Sygdom og medlemmer af dette for nepotisme med en person udenfor ministeriet, jf. BT den 18. februar 2011?Svar:Sagsnr.11-10367717240681/1

Håndteringen af de såkaldt 30 anonyme spørgsmål og den efterfølgendekorrespondance har givet anledning til en del omtale af ministeriets håndtering afdisse dokumenter.Jeg vil derfor gerne give udvalget en lidt bredere orientering herom.Som svar på selve spørgsmålet kan jeg henvise til den beskrivelse af sagsforløbet,som blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside (http://vtu.dk/nyheder/andet-nyt/2011/de-anonyme-henvendelser-om-forskningsraad-i-2009) den 16. februar2011. Jeg kender ikke nærmere til det konkrete hændelsesforløb, som der spørgestil.For så vidt angår BT’s artikel af 18. februar 2011 kan jeg oplyse, at detpågældende dokument ikke indeholdt fortrolige oplysninger. Jeg henviserendvidere til min besvarelse af spørgsmål nr. S 1189.Jeg finder herudover anledning til at fremhæve, at en minister har en meget vidadgang til at bede sit embedsværk om at vurdere og kommentere ideer,synspunkter, spørgsmål m.v. vedrørende f.eks. den måde som lovgivningenadministrative regler eller organiseringen af et sagsområde er indrettet på, oguden at ministeren har pligt til at oplyse over for embedsværket, hvem dereventuelt måtte være inspirationen eller kilden til de pågældende ideer m.v.Der ligger bl.a. heri, at det vil være berettiget for embedsværket at følge op påministerens ønske og f.eks. udarbejde en skriftlig vurdering af sådanne ideer,

synspunkter, spørgsmål m.v., selvom embedsværket ikke ved, hvem de måttestamme fra.I den konkrete sag opfattede ministeriet de 30 anonyme spørgsmål somvedrørende lovgivningen. Lov om forskningsrådgivning m.v. var under revision,og evalueringspanelet havde allerede taget spørgsmålet om bevillingspraksis op.Dette spørgsmål er i øvrigt en gammel diskussion, jf. betænkning 1317/1996 omforskningsrådenes sagsbehandling m.m.De 30 anonyme spørgsmål blev ikke behandlet ud fra en antagelse om, at DetFrie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom havde administreret i strid med lov omforskningsrådgivning m.v., men om hensigtsmæssigheden af lovens mulighedfor, at siddende rådsmedlemmer kan søge om rådsbevillinger.Det kan i øvrigt nævnes, at en offentlig myndighed i en række tilfælde vil værebåde berettiget og efter omstændighederne forpligtet til at gøre »anonymehenvendelser« til genstand for sagsbehandling. Det kan f.eks. være nødvendigt afhensyn til en myndigheds tilsynsforpligtelse at undersøge påstande om kritisableforhold, som er fremsat i en anonym henvendelse.Uanset om en anonym henvendelse bliver realitetsbehandlet eller ej, bør denjournaliseres på lige fod med andre henvendelser.