UVT, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om kommentar til, at bankerne i modsætning til IT- og Telestyrelsen ikke mener, at NemID er sikker nok til at identificere borgere i forhold til hvidvaskningsloven, jf. Computerworld.dk den 28. januar 2011, til videnskabsministeren

Svar på spørgsmål 118 (alm. del):I brev af 2. februar 2011 har udvalget efter ønske fra Yildiz Akdogan (S) stilletmig følgende spørgsmål:Spørgsmål 118:”Hvad er ministerens kommentar til, at bankerne i modsætning til IT- og Telesty-relsen ikke mener, at NemID er sikker nok til at identificere borgere i forhold tilhvidvaskningsloven, jf. Computerworld.dk den 28. januar 2011?”Svar:Jeg tillader mig at henvise til min besvarelse af spørgsmål 116 og udtalelse ind-hentet fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, som har ressortansvaret for finans-sektoren.Herudover vil jeg gerne citere fra en meddelelse af 28. januar 2011 på Finansrå-dets hjemmeside med overskriften ”NemID er sikker ID”:”Det fremgår i nogle medier, at bankerne ikke betragter NemID som en sikkeridentifikation, og at det er derfor, at bankerne fortsat kræver billedlegitimation afderes kunder.Det er ikke tilfældet.NemID er en sikker digital signatur, som kan anvendes i den løbende kommuni-kation med bankerne, det offentlige osv. NemID er en helt klar landvinding, somletter de administrative byrder for både befolkningen, det offentlige og bankerneog overalt, hvor NemID kan anvendes.Når bankerne forlanger at se billedlegitimation og lignende af kunder, når de op-retter et kundeforhold, skyldes det, at bankerne skal efterleve hvidvasklovens reg-ler om identifikation og legitimation af deres kunder. Disse krav er videregåendeend de krav, der gælder for at få NemID.Hvidvaskloven pålægger bankerne strenge krav til identifikation af deres kunderog til efterkontrollen. Bankerne er ansvarlige for dokumentationen (billedlegiti-mation) og skal kunne fremvise dokumentationen senere over for Finanstilsynet

og i givet fald bagmandspolitiet. Bankerne prioriterer kravene til legitimation afderes kunder højt for at leve op til hvidvaskloven.Hvidvasklovens legitimationsregler er fastsat internationalt med sigte på at for-hindre hvidvask og finansiering af terrorisme samt at lette politiets efterforskningheraf ved eksempelvis at forlange grundlaget for kundeforholdet udleveret. Detteer et helt andet og videregående sigte end kravene til oprettelse af NemID.Hvidvaskloven stiller også differentierede legitimationskrav på baggrund af enrisikovurdering. I visse tilfælde skal der stilles krav om supplerende legitimation,fx NemID i tilknytning til billedlegitimation. Bankerne skal også undervejs i kun-deforløbet i visse tilfælde kræve en ajourføring af den allerede viste legitimation,hvis banken finder behov herfor efter reglerne i hvidvaskloven.Det skal understreges, at så snart banken har opfyldt hvidvasklovens særlige le-gitimationskrav ved oprettelse af kundeforholdet, så kan kunderne kommunikeremed deres bank og underskrive over for banken med NemID.Så der er slet ikke tale om, at NemID ikke er sikker.”Side2/2