Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
962833_0001.png
962833_0002.png
962833_0003.png
962833_0004.png
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
28. februar 2011Lovafdelingen2010-792-1538BBO41592
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som Folketin-gets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til justits-ministeren den 25. november 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraMartin Henriksen (DF).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 92 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik (Alm. del):

”Vil ministeren venligst oplyse, hvor mange anerkendte is-lamiske trossamfund, der er i Danmark, samt oplyse, hvilkeinternationale islamiske organisationer de islamiske trossam-fund i Danmark har oplyst at have tilknytning til (i Familie-styrelsens ansøgningsskema til ansøgninger om godkendelsesom trossamfund). Desuden bedes ministeren redegøre for,hvordan disse oplysninger har påvirket justitsministeriets af-gørelser i de konkrete sager og oplyse, om det indgår i vurde-ringen af et trossamfund, om trossamfundet eller søsterorga-nisationer til dette har været medvirkende til at indskrænkereligionsfriheden for andre, indskrænke frihedsrettigheder,indskrænke kvinders rettigheder mm. i og uden for Dan-mark.”

Svar:

Justitsministeriet kan oplyse, at godkendelse af trossamfund uden forFolkekirken i dag varetages af Justitsministeriet (Familiestyrelsen). Førden 1. december 2007 hørte området under Kirkeministeriet.Kriterierne for at godkende et trossamfund fremgår af forarbejderne tilægteskabsloven.Det fremgår af kirkeministerens besvarelse af spørgsmål nr. 11 fremsat iforbindelse med Folketingets behandling af ægteskabsloven (Folketings-tidende 1968-69, tillæg B, sp. 1927-30), at anerkendelse af et trossam-fund:”...i første række [vil] afhænge af samfundets størrelse, og omdette har en så fast organisation, derunder også uddannelses-anstalter for præster, at der kan haves sikkerhed for samfun-dets fortsatte beståen og forsyning med præster, hvem det kanoverdrages at udføre kirkelige handlinger, navnlig dåb og æg-tevielse, med borgerlig retsvirkning. Her vil det som anført ien tidligere skrivelse fra kirkeministeriet ‘navnlig være af be-tydning, om vedkommende trossamfund tilhører et af de storeverdenssamfund’.”Yderligere formulerede kirkeministeren i sin besvarelse af spørgsmål nr.12 vedrørende lovforslaget en række krav, som et trossamfund skal op-fylde for at blive godkendt:
2
“... det vil være en forudsætning for at meddele [...] bemyn-digelser, at der er tale om et egentligt trossamfund i dette ordssædvanlige betydning – altså ikke blot en religiøs ‘bevægel-se’ eller en religiøs eller filosofisk forening, men en sammen-slutning eller forsamling (et religionssamfund), hvis primæreformål er gudsdyrkelse (kult) efter en nærmere udformet læreog ritus. Dette vil blive påset, første gang en præst eller me-nighedsforstander inden for et ikke-anerkendt trossamfundsøges bemyndiget til at forrette vielser. Det vil naturligvis til-lige blive påset, at der i trossamfundet intet læres eller foreta-ges, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden,samt at trossamfundet har en sådan organisation, at der findeslovligt valgte repræsentanter, som på trossamfundets eller deenkelte menigheders vegne kan fremsætte begæring om, at eneller flere af samfundets præster eller menighedsforstanderebemyndiges til at forrette vielser. Ligeledes vil det ved hen-vendelse til politiet blive søgt oplyst, om der foreligger ufor-delagtige oplysninger om den foreslåede vielsesforrettersvandel. Eventuelt vil der også kunne blive tale om at fordretilvejebragt vandelsattester og om at søge attestanternes tro-værdighed bekræftet af politiet. Det må endvidere godtgøres,at den pågældende, hvis han ikke er dansk, har lovligt opholdher i landet, og at han – af hensyn til afgivelse af pligtmæssi-ge indberetninger til myndighederne – er det danske sprogmægtig i skrift og tale.”Kriterierne for godkendelse fremgår i dag af ”Vejledende retningslinjer”,der er udarbejdet af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund.Af retningslinjerne fremgår bl.a., at det betragtes som en forudsætningfor godkendelse, at godkendte trossamfund i lighed med det øvrige sam-fund respekterer menneskerettighederne, navnlig religions- og trosfrihed,herunder retten til at skifte religion eller til at fravælge religiøs tilknyt-ning.Udvalget blev nedsat i 1998 med den opgave at være rådgiver for Kirke-ministeriet i sager om godkendelse af trossamfund og menigheder udenfor Folkekirken. Udvalgets medlemmer er udpeget som uvildige sagkyn-dige og besidder kompetencer inden for religionshistorie, religionssocio-logi, teologi og retsvidenskab.En ansøgning om godkendelse som trossamfund indgives til Familiesty-relsen, der herefter videresender sagen til Det Rådgivende Udvalg vedrø-rende Trossamfund.
3
Når udvalget har behandlet en ansøgning om godkendelse som trossam-fund, indstiller udvalget til Familiestyrelsen, om ansøgningen bør imøde-kommes. Familiestyrelsen træffer herefter afgørelse.Ved vurderingen af, om en ansøger (trossamfund) kan betragtes som etegentligt trossamfund har det betydning, om ansøgeren tilhører et af destore verdenssamfund, jf. ovenfor. Spørgsmålet om, hvorvidt en ansøgerhar forbindelse til en international organisation eller en moderorganisati-on stilles derfor for at kvalificere vurderingsgrundlaget og lette udvalgetsbehandling af ansøgningen. Det i spørgsmålet omtalte ansøgningsskemaer udarbejdet af Familiestyrelsen for at støtte op om dette.I den periode, hvor Justitsministeriet (Familiestyrelsen) har varetaget om-rådet, er 3 islamiske og islam-inspirerede trossamfund godkendt i over-ensstemmelse med ovenstående retningslinjer og efter indstilling fra DetRådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund. Som det fremgår, følgerdet bl.a. af de vejledende retningslinjer, der er udarbejdet af udvalget, atdet betragtes som en forudsætning for godkendelse, at godkendte tros-samfund i lighed med det øvrige samfund respekterer menneskerettighe-derne, navnlig religions- og trosfrihed, herunder retten til at skifte religi-on eller til at fravælge religiøs tilknytning.I den ene sag har trossamfundet oplyst, at trossamfundet er tilknyttet mo-derorganisationen MFR Denmark, Muslim Council of Denmark. I de 2andre sager har trossamfundene ikke angivet at have tilknytning til eninternational organisation eller moderorganisation.Justitsministeriet kan oplyse, at det fremgår af Familiestyrelsens hjem-meside, at der er 23 godkendte islamiske og islam-inspirerede trossam-fund (nogle med tilhørende menigheder) og menigheder i Danmark.
4