Svar

Til brug for besvarelsen af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitiks spørgsmål nr. 9har Integrationsministeriet indhentet bidrag fra Justitsministeriet.Ekstremisme og radikalisering er et alvorligt samfundsproblem, der skal håndteres ogforebygges. Radikalisering og ekstremisme er ikke alene undergravende for den enkelte, dertilslutter sig radikale og ekstremistiske holdninger, men også ødelæggende forsammenhængskraften og trygheden i samfundet.Regeringen fremlagde på denne baggrund handlingsplanen, ”En fælles og tryg fremtid”, frajanuar 2009, der sigter på at forebygge ekstremisme og radikalisering.Integrationsministeriets indsats for forebyggelse af ekstremisme og radikalisering tagerudgangspunkt i denne handlingsplan. Handlingsplanen indeholder en række initiativer, dersigter på at styrke det demokratiske fællesskab og modvirke ekstremistiske holdningerblandt unge.Integrationsministeriets indsats har en bred og forebyggende karakter og er ikke rettet modbestemte etniske miljøer. Integrationsministeriet har dog som led i den forebyggende indsatsmod ekstremisme og radikalisering også haft fokus på de dansk-somaliske miljøer.

Justitsministeriet har til brug for deres bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 9. indhentet enudtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:”1. Politiets Efterretningstjenestes efterforskninger har vist, at en række herboendepersoner er involveret i eller på forskellig vis yder støtte til terrorrelaterede aktiviteter ibl.a. Somalia. Tendensen ses også i andre europæiske lande, og der er eksempler påpersoner, som gennemgår en islamistisk radikalisering og rejser til konfliktzoner for atdeltage i eller bidrage til militant træning samt terror- og kamphandlinger.Radikalisering kan i terrorsammenhæng defineres som den proces, hvor en person istigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler i etforsøg på at opnå et bestemt ideologisk mål.Radikalisering er ikke udelukkende et islamistisk fænomen, men kan også foregå iandre ekstremistiske miljøer.

2.

I de senere år er der set eksempler på ”home grown” ekstremister, dvs. personer,der er født og opvokset i Vesten, har gennemgået en radikaliseringsproces og harvendt sig mod det omgivende samfund.Disse ekstremister indgår ofte i netværk, som har fået en social funktion for denenkelte. Radikaliseringsprocesser finder ofte sted inden for sådanne netværk.Netværkene er ofte karakteriseret ved at være løst strukturerede, bestående af ungetypisk mellem 16 og 25 år, som er født eller vokset op i Danmark. De unge ser ofte sigselv som en del af et globalt islamistisk netværk i mange tilfælde med en dagsorden,hvor vold spiller en central rolle.Netværkene relaterer sig tit til både lokale og globale problemstillinger. Det indebærer,at internationale hændelser også kan have betydning for disse gruppers ageren ogideologiske overbevisning. Netværkene lader sig ofte inspirere af kendte islamistiskeideologer, hvis budskaber bl.a. gengives på islamistiske hjemmesider.Netværkene kan på den ene side være meget lukkede i organiseringen af deresaktiviteter og mødes i det skjulte i privat regi. På den anden side kan netværkene ogsåofte være udadvendte med hensyn til at udbrede deres budskaber og kan væremoraliserende om religiøs adfærd over for deres øvrige omgangskreds.

3.

Motivationsfaktorer for at tilslutte sig radikale islamistiske budskaber er ofte mangeog komplekse. Det kan være sociale og kulturelle problemstillinger såsomidentitetsproblemer, afstandstagen til forældrenes liv og religiøsitet. Det kan ogsåvære konflikter med de etablerede religiøse ledere, som efter nogles opfattelse ikkehar været i stand til at forholde sig til det omgivende vestlige samfund, som de ungebefinder sig i.Netværkene kan være sammensat enten af personer med samme etnisketilhørsforhold eller på tværs af etniske skel og med forskellige baggrunde, herunderogså unge, der konverterer til islam. I islamistiske netværk kan de enkelte medlemmerSide 2

spille forskellige roller, dog uden at disse roller nødvendigvis er veldefinerede. Der erofte ikke nogen udpræget hierarkisk struktur, men der kan ofte være én i gruppen,som har en højere status, f.eks. på grund af viden om islam.I et netværk drives radikaliseringsprocessen ofte fremad af en såkaldt radikalisator,som giver vejledning i religiøse og politiske spørgsmål. Radikalisatoren er oftest enperson, der har direkte kontakt med personer, som gennemgår radikaliseringen. Derkan dog også være tale om mere indirekte kontakter, f.eks. via internettet.Der er eksempler på, at en radikalisator udser sig en person, som kan indoktrineres tilat indgå i eller støtte et terrornetværk eller en -gruppe. En radikalisator kan udvælgeen person med særlige kompetencer, alt efter om målpersonen planlægges at skulledeltage aktivt i et terrorangreb, anvendes til støttefunktioner, f.eks. dokumentfalsk oghvidvaskning af penge, eller som ”talentspejder” og radikalisator for andremålpersoner.Der er også eksempler på, at personer, der er modtagelige over for radikalesynspunkter, selv spiller en aktiv rolle og opsøger radikalisatoren. For internetbrugerekan det f.eks. komme til udtryk i besøg på bestemte hjemmesider, hvor spørgsmål oghenvendelser om religiøse og politiske emner besvares af mere eller mindreselvudråbte religiøse autoriteter. Radikalisatorens rolle kan således være vejledendeog drivende, men initiativet og aktiviteten kan også komme fra den radikaliserede selv.

4.

For så vidt angår det somaliske miljø i Danmark bemærkes, at de fleste herboendesomaliere er indrejst i løbet af 1990’erne og dermed primært erførstegenerationsindvandrere, som er rejst hertil som voksne eller store børn. Det harbetydet, at de i større omfang end andre flygtninge- og indvandrergrupper indgår ifællesskaber, der overvejende består af andre somaliere. Den stærke somaliskeklanstruktur har desuden bevirket, at somaliere i Danmark ofte vil gruppere sig efterdisse klanstrukturer.I det somaliske miljø i Danmark er der personer, som har forbindelse til den militanteislamistiske gruppe Al-Shabaab, der siden 2006 har udført militante aktiviteter ibestræbelserne på at sikre en islamisk stat i Somalia. Gruppen har yderligere offentligterklæret sin støtte til al-Qaida, ligesom al-Qaida flere gange offentligt har udtrykt sinstøtte til de militante islamisters aktiviteter i Somalia.

5.

Politiets Efterretningstjeneste gennemfører løbende en række initiativer med henblik på atforebygge radikalisering i bl.a. det somaliske miljø i Danmark. De forebyggende initiativergennemføres i samarbejde med relevante myndigheder og organisationer mv. og i dialogmed repræsentanter for religiøse og etniske, herunder somaliske, lokalmiljøer.”Der kan i den forbindelse henvises til Integrationsministeriet og Justitsministeriets besvarelseaf spørgsmål nr. 6 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 9

UUI alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen Jespersen.

Spørgsmål 9

Svar

2.

3.

4.

5.