I forlængelse af UUI alm. del – spørgsmål 463 bedes ministeren redegøre for, hvordan det i afslaget på Bipjeet Kaurs ansøgning om humanitær opholdstilladelse er blevet vægtet, at Bipjeet Kaurs søn lider af en immundefekt, der gør, at han risikerer at dø af malaria, hvis han sendes til Indien. Spørgsmålet stilles i lyset af, at der jo normalt ved ansøgninger om humanitært ophold lægges vægt på ansøgerens personlige forhold, herunder om der foreligger en fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter, og om den pågældende kan modtage den fornødne behandling for sygdommen i sit hjemland. I tilfælde af, at ministeriet har vurderet, at Sehanjeets sygdom sagtens kan behandles i Indien, bedes ministeren redegøre for, hvilken vægt det generelt tillægges i ansøgninger om humanitært ophold, at en ansøgers – eller dennes barns – sygdom risikerer at blive forværret betragteligt ved hjemsendelse.
Dato: 11-08-2011
Status: Ikke besvaret