Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
1021709_0001.png
1021709_0002.png
1021709_0003.png
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
28. juli 2011Strafferetskontoret2011-792-1783AEC41384
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del), som Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til ju-stitsministeren den 19. juli 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraMarlene Harpsøe (DF).
Lars Barfoed/Ole Hasselgaard
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 456 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik (Alm. del):

”Vil ministeren medvirke til at gennemføre tiltag, der regi-strerer asylansøgere i Danmark via deres dna, således at detteregister kan bruges som et effektivt værktøj for politiet ogsamtidig hindre, at uønskede personer kommer til Danmarkog søger asyl?”

Svar:

Justitsministeriet har ud fra spørgsmålets formulering lagt til grund, atder tænkes på indførelse af obligatorisk dna-registrering af alle asylansø-gere i Danmark.Justitsministeriet kan i den forbindelse indledningsvis oplyse, at det cen-trale dna-profilregister er inddelt i en persondel og en spordel. Det følgeraf § 2, stk. 1, i lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister, at der iregisteret kun må optages oplysninger, der er af politimæssig betydning iforbindelse med personidentifikation.I registerets persondel må der ifølge lovens § 2, stk. 2, nr. 1, som ud-gangspunkt kun optages dna-profiler af personer, som er eller har væretsigtet for en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 årog 6 måneder eller derover. Derudover kan der optages dna-profiler afpersoner, der er eller har været sigtet for overtrædelse af straffelovens §235, stk. 2, som omhandler besiddelse mv. af børnepornografisk materia-le.Der må ikke herudover optages dna-profiler i registret. Der må såledeseksempelvis ikke optages dna-profiler af personer, som ikke har væretsigtet for noget strafbart.Det følger endvidere af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention, at enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sithjem og sin korrespondance. Ingen offentlig myndighed må således gøreindgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelsemed loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til dennationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske vel-færd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundhedeneller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.2
Obligatorisk dna-registrering af alle asylansøgere i Danmark vil efter Ju-stitsministeriets opfattelse formentlig være i strid med denne bestemmel-se.Dette kan navnlig udledes af en dom, som Menneskerettighedsdomstolenafsagde den 4. december 2008 i en sag mod Storbritannien.Baggrunden for sagen var, at man ved mistanke om et strafbart forhold iStorbritannien kunne opbevare fingeraftryk, celleprøver og dna-profilerfra den sigtede uafhængigt af, hvor alvorlig den pågældende lovovertræ-delse var, og uafhængigt af, hvor gammel den sigtede var. Opbevaringenaf materialet kunne desuden ske uden tidsbegrænsning, og der var kunbegrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet efteren frifindelse eller en påtaleopgivelse.Menneskerettighedsdomstolen fandt, at Storbritannien herved havdekrænket menneskerettighedskonventionens bestemmelse om ret til re-spekt for privatlivet. Begrundelsen for afgørelsen var bl.a., at man medreglerne om tidsubegrænset opbevaring af dna-profiler fra personer, derhavde været sigtet, men ikke dømt for noget strafbart, ikke havde ramt enrimelig balance mellem på den ene side hensynet til at opklare forbrydel-ser og på den anden side hensynet til privatlivet.Efter Justitsministeriets opfattelse må obligatorisk dna-registrering afasylansøgere som foreslået herefter også anses for uforeneligt med men-neskerettighedskonventionens artikel 8.
3