Svar:

Bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 13, blev indsat i udlændingeloven ved lov nr.427 af 9. juni 2004. Ændringen gælder for udlændinge, der har indgivet ansøgning om ellerer meddelt opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden den 1. juli 2004.Følgende fremgår af lovforarbejdernes bemærkninger til bestemmelsen (jf. Lovforslag nr. L171 af 20. februar 2004):”Det foreslås i§ 9, stk. 12, 1. pkt.,at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1,nr. 2, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 1, i tilfælde, hvor ansøgeren og en af ansøgerens forældreer bosiddende i hjemlandet eller et andet land, kun kan gives, såfremt ansøgeren har eller har mulig-hed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykket integration her ilandet.I§ 9, stk. 12, 2. pkt.,foreslås det, at betingelsen i den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, 1.pkt., ik-ke gælder, hvis ansøgningen indgives senest to år efter, at den herboende person opfylder betingel-serne i § 9, stk. 1, nr. 2, eller hvis ganske særlige grunde taler derimod.Bestemmelsen indebærer, at der som betingelse for familiesammenføring af børn i tilfælde, hvor barnetog en af barnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land, som udgangspunkt indføreset krav om, barnet har – eller har mulighed for at opnå – en sådan tilknytning til Danmark, at der ergrundlag for en vellykket integration her i landet. Kravet finder dog alene anvendelse, hvis ansøgnin-gen indgives senere end to år efter, at den herboende opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9,stk. 1, nr. 2.Formålet hermed er at modvirke, at forældre bevidst vælger at lade deres barn blive i hjemlandetsammen med en af barnets forældre, indtil barnet er næsten voksent, på trods af at barnet på et tidlige-

re tidspunkt kunne have fået opholdstilladelse i Danmark, for på den måde at opnå, at barnet får enopvækst i overensstemmelse med hjemlandets kultur og skikke og ikke i sin barndom præges af dan-ske normer og værdier.En vurdering af, om der er eller er mulighed for en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag foren vellykket integration her i landet, vil alene være relevant i situationer, hvor barnet og den ene afbarnets forældre er bosiddende i hjemlandet eller et andet land.I de tilfælde, hvor barnet alene har en af sine forældre, og hvor denne af forældrene opholder sig her ilandet, eller hvor begge forældre opholder sig her i landet, stilles kravet om tilknytning, der kan givegrundlag for en vellykket integration, således ikke. Tilsvarende gælder, hvor barnet indgiver en ansøg-ning om familiesammenføring sammen med den af forældrene, der opholder sig i hjemlandet, og hvordenne af forældrene meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring.Ved vurderingen af, om barnet har eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, atder er grundlag for en vellykket integration her i landet, skal udlændingemyndighederne inddrage samt-lige foreliggende oplysninger i sagen, der kan belyse barnets personlige situation.Der skal herved bl.a. lægges vægt på længden og karakteren af barnets ophold i de respektive lande,herunder om barnet har opholdt sig her i landet tidligere, og i givet fald i hvilket land barnet har haft ho-vedparten af sin opvækst, og hvor barnet har gået i skole. Der skal endvidere lægges vægt på, ombarnet taler dansk, og om barnet taler det sprog, der tales i barnets hjemland. Herudover skal der læg-ges vægt på, om barnet under sin opvækst i øvrigt er blevet præget af danske værdier og normer i ensådan grad, at barnet har eller har mulighed for opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grund-lag for en vellykket integration her i landet.Det vil – i sammenhæng med de øvrige elementer – tillige skulle tillægges en vis betydning, om denherboende af forældrene er velintegreret i og har en stærk tilknytning til det danske samfund.Det afgørende er det faktiske forhold mellem forældrene og barnet. Spørgsmålet om, hvem der formelthar forældremyndigheden, er derimod ikke i sig selv afgørende.I de tilfælde, hvor en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, indgivessenest to år efter, at den herboende person opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 2, er det efter denforeslåede bestemmelse i § 9, stk. 12, 2. pkt., ikke nødvendigt at vurdere, om ansøgeren herudoverhar eller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellykketintegration her i landet.Der vil endvidere i visse undtagelsesvise tilfælde kunne være ganske særlige grunde, der bevirker, atder må gives tilladelse til familiesammenføring af et barn her i landet, selvom barnet ikke måtte haveeller måtte have mulighed for at opnå en sådan tilknytning til Danmark, at der er grundlag for en vellyk-ket integration her i landet, og hvor ansøgning om familiesammenføring er indgivet mere end to år ef-ter, at den herboende person opfylder betingelserne efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2.Det vil være tilfældet, hvis en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2,indgives mere end to år efter, at den herboende person opfylder betingelserne i § 9, stk. 1, nr. 2, somfølge af barnets egen sygdom eller sygdom hos én eller begge af barnets forældre, eller hvor den her-boende af forældrene ikke på et tidligere tidspunkt har haft rimelig mulighed for at gøre sig bekendtmed barnets opholdssted.Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor der søges om familiesammenføring mindre end to år efter, at refe-rencen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, men hvor der meddeles afslag her-på på grund af manglende opfyldelse af forsørgelses- eller boligkravet, jf. udlændingelovens § 9,stk. 10, og hvor disse betingelser efterfølgende opfyldes.I tilfælde, hvor nægtelse af familiesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forplig-telser, skal kravet om tilknytning, der kan give grundlag for en vellykket integration, ikke stilles. For en

nærmere gennemgang af Danmarks internationale forpligtelser henvises til lovforslagets almindeligebemærkninger, afsnit 3.5.Det kan f.eks. være tilfældet, hvis barnet og den herboende person ellers henvises til at leve som fami-lie i et land, hvor den herboende person ikke har mulighed for sammen med barnet at indrejse og tageophold. Som eksempel kan nævnes en herboende person med opholdstilladelse som flygtning ellermed beskyttelsesstatus, som mere end to år efter, at den pågældende opfylder betingelserne efter ud-lændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, søger om at få et eller flere børn til Danmark, og hvor den herboendeikke har mulighed for at indrejse eller tage ophold med barnet eller børnene i hjemlandet eller et andetland.Herudover vil der kunne foreligge andre ganske særlige grunde, hvis det på grund af alvorlig sygdomeller alvorligt handicap vil være humanitært uforsvarligt at henvise den herboende forælder til at tageophold i et andet land, hvor den pågældende ikke kan tilbydes pasnings- eller behandlingsmuligheder.Hvor den herboende af forældrene har forældremyndighed over eller samværsret med mindreårigebørn bosiddende i Danmark, vil dette ligeledes kunne indebære, at der skal gives tilladelse til familie-sammenføring her i landet. Der vil i den forbindelse skulle lægges betydelig vægt på, om der er fastsatog rent faktisk udøves normalsamvær. Normalsamvær er ifølge oplysninger fra Civilretsdirektoratet ty-pisk hver anden weekend eller et omfang svarende hertil. Herudover fastsættes der typisk samvær énhverdag hver anden uge. For helt små børn er samværet dog af kortere varighed.Endvidere vil hensynet til barnets tarv efter FN’s børnekonvention kunne indebære, at der skal givestilladelse til familiesammenføring her i landet, uanset at tilknytningskravet ikke er opfyldt. Det vil ek-sempelvis kunne være tilfældet, hvor den af barnets forældre, der er bosiddende i hjemlandet, pågrund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap er ude af stand til at tage vare på barnet, eller hvor derforeligger oplysninger, der giver grund til at antage, at barnet i hjemlandet vil blive eller er blevettvangsfjernet fra den ene af forældrene.Tilsvarende vil være tilfældet, hvor den af barnets forældre, der opholder sig i hjemlandet, og hos hvembarnet har sin bopæl, gives tilladelse til ægtefællesammenføring her i landet med en person, der ikkeer en af barnets forældre, og hvor barnet ikke tidligere har haft et familieliv med den af forældrene, derstadig er bosiddende i hjemlandet. Det gælder ligeledes, hvor etablering af et familieliv med den afforældrene, der stadig er bosiddende i hjemlandet, må antages ikke at være muligt, eller hvor hensynettil barnet tarv taler imod at henvise barnet til at etablere et familieliv med den af forældrene, der stadiger bosiddende i hjemlandet.”

Det bemærkes, at litreringen af bestemmelsen blev ændret under Folketingets behandling aflovforslaget, idet der under udvalgsbehandlingen blev stillet forslag til den nugældende ud-lændingelovs § 9, stk. 10.Udlændingemyndighedernes praksis vedrørende udlændingelovens § 9, stk. 13, har fra lo-vens vedtagelse fulgt lovbemærkningerne.Ved administrationen af enhver bestemmelse vil der dog kunne opstå situationer, der ikke ertaget nærmere stilling til i lovbemærkningerne. Sådanne situationer er omtalt i ministerietsnotat af 2. juli 2007 om praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 13 (Mulig-hed for en vellykket integration), der også indeholder en beskrivelse af den administration afbestemmelsen, som er forudsat i lovbemærkningerne. Notatet blev sendt til udvalget den 6.juli 2007, jf. bilag 226 (2006/07).Ved notatet skete endvidere en justering af praksis efter bestemmelsen, idet der skete enlempelse af den hidtidige praksis efter bestemmelsen med en endnu større betoning af de

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr.

444, alm.del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (SF).

Spørgsmål nr. 444:

Svar: