UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om at oversende det talepapir, som blev brugt i det åbne samråd om udvisninger af nordiske statsborgere, til integrationsministeren

Udvalget har stillet mig en række spørgsmål om et juridiskregelsæt og praksis vedr. hjemsendelse af nordiskestatsborgere.Da der synes at herske en række misforståelser omregler og om, at praksis skulle have ændret sig, gør jeg idet følgende også rede for tidligere regeringers – det vilsige den socialdemokratiske regerings praksis.Det er nemlig sådan, at de regler og den praksis, der idag kritiseres af socialdemokraterne, er indført afsocialdemokraterne selv. Dog er der en del, der synes attale for, at tidligere socialdemokratiske ministre harudsendt flere, end jeg har.Da reglerne ikke har været drøftet tidligere i udvalget, erder god grund til, at det står klart, hvordan det er medregler og praksis, da det er min opfattelse, at juridiskopdatering er forudsætningen for en seriøs politiskdiskussion.Da der er tale om et åbent samråd, må jeg gå ud fra, atudvalget ikke ønsker en tilbundsgående redegørelse forde enkelte sager. Jeg er selvsagt afskåret fra at beskrivede enkelte sager, da der kan være tale ompersonfølsomme oplysninger.

Da der i min ministertid er tale om meget, meget få sager,der har været behandlet i ministeriet om hjemsendelse afnordiske borgere, betyder det også, at de ville være såmeget desto lettere at identificere, hvis jeg begyndte atbeskrive de meget få sager.Derfor kan jeg kun give nogle meget overfladiskeoplysninger om sagerne, da jeg jo netop ikke måidentificere de enkelte sager i et åbent samråd.Og så til besvarelsen af de enkelte samrådsspørgsmål:Det første samrådsspørgsmål er samrådsspørgsmål C oglyder:

Svar CDe nordiske landes samarbejde om de nordiskestatsborgere følger hovedsageligt af Nordisk Konventionom social sikring af 18. august 2003, som regulerernordiske statsborgeres ret til erhvervelse af ydelser,nemlig arbejdsløshedsdagpenge og pension fra et andetnordisk land end deres hjemland.Derudover regulerer Nordisk Konvention om socialbistand og sociale tjenester af 14. juni 1994 de nordiskestatsborgeres rettigheder ved ophold i et andet nordiskland, som de ikke er statsborger i. Heri omhandles bl.a.borgernes ret til modtagelse af offentlige ydelser tilforsørgelse under deres ophold.Det følger af konventionen om social bistand og socialetjenester artikel 7, at nordiske statsborgere under deresophold i et andet nordisk land har ret til at modtagesociale ydelser til forsørgelse.Denne ret til sociale ydelser udelukker dog ikke enhjemsendelse af borgerne.Det fremgår udtrykkeligt af artikel 7 i konventionen, atkonventionen udelukkende yder beskyttelse modhjemsendelse af en nordisk borgerenten fordiSide 5

-den pågældende har haft lovligt bopæl i landet i desidste tre år, eller-når det konkret vurderes, at en borger bør have lovtil fortsat at bo i landet uanset pågældendes behovfor sociale ydelser, på baggrund af pågældendesfamilieforhold, tilknytning til landet elleromstændighederne i øvrigt.

Svar DJeg kan indledningsvis oplyse, at sagsområdet har ført enlidt omtumlet tilværelse.I perioden fra 1991 til 1998 blev sager af denne karakterbehandlet i Socialministeriets departement.Den 1. juli 1998 blev kompetencen til at træffe afgørelseom hjemsendelse af nordiske statsborgere flyttet fraSocialministeriet til Den Sociale Sikringsstyrelse(Sikringsstyrelsen) med klageadgang til Ankestyrelsen.Såvel Sikringsstyrelsen som Ankestyrelsen varorganisatorisk underlagt Socialministeriet.Ved regeringsdannelsen i november 2001 blevBeskæftigelsesministeriet oprettet.Det blev samtidigt ved kongelig resolution af 27.november 2001 besluttet, at sager vedrørende lov omaktiv socialpolitik bortset fra kap. 10 og 10 a, §§ 22-29 og87 a i lov om retssikkerhed og administration på detsociale område, skulle overføres fra Socialministeriet tilBeskæftigelsesministeriet.Ved kongelig resolution blev sagsområdet pr. 1.september 2007 flyttet fra Sikringsstyrelsen tilSide 8

Udlændingeservice med Integrationsministeriet somklagemyndighed.Jeg kan oplyse, at det af de papirer, som jeg har kunnetfinde, fremgår, at der ikke er tale om en ny praksis påområdet.Hjemsendelse af nordiske statsborgere under henvisningtil manglende forsørgelsesgrundlag var allerede regulereti lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik oginden da i lov om social bistand.Som jeg har kunnet få det oplyst om dette område, somaltså både har hørt under socialdemokratiskesocialministres ansvarsområde herunder Henrik DamKristensens, så traf Sikringsstyrelsen fra 1998 og tiludgangen af 2002 beslutning om ca. 100hjemsendelsesafgørelser og de fleste af disse sagervedrørte nordiske statsborgere.Jeg har oplysninger fra et tværministerielt udvalg. Men dader er tale om et åbent samråd, er jeg afstået fra et størreefterforskningsarbejde om enkeltsagerne, da jeg erafskåret fra at omtale dem i et åbent samråd.I perioden 2004 til 31. august 2007 traf Sikringsstyrelsen33 hjemsendelsesafgørelser, men jeg ved ikke, om detogså vedrører EU borgere.

Der foreligger ikke opgørelser over antallet afhjemsendelsesafgørelser for perioden 2002 - 2004.I perioden ultimo september 2007 til august 2010, altså ien periode på knapt 3 år har Udlændingeservice truffetafgørelse om i alt 14 sager.13 af de 14 af sagerne er blevet påklagetIntegrationsministeriet.De 14 sager har jeg fået oplyst vedrører 1 finne, 1nordmand, 7 svenskere og 5 islændinge.Ministeriet har hjemvist 2 af de påklagede afgørelser tilUdlændingeservice til fornyet behandling.4 afgørelser er blevet omgjort.Så er der 7 sager tilbage.Integrationsministeriet har stadfæstet 5 afgørelser.2 klagesager er fortsat verserende.For så vidt angår ministeriets 5 stadfæstelser kan jegyderligere oplyse, at 3 af stadfæstelserne beroede på enkonkret vurdering af sagens omstændigheder.

2 af stadfæstelserne skyldtes, at de pågældende klagereunder ministeriets sagsbehandling frivilligt var udrejst.Da der er tale om et åbent samråd, kan jeg som nævntikke i øvrigt komme nærmere ind på indholdet af dekonkrete sager.Jeg skal dog ikke undlade at anføre, at jeg er megetoverrasket over oppositionens tilgang til dettesagsområde, da blandt andre Socialdemokraternesnuværende integrationsordfører selv har siddet i spidsenfor området tilbage i perioden 2000-2001, da hr. HenrikDam Kristensen var socialminister.Som det er fremgået, traf de relevante myndighederunder det daværende Socialministerium – også i periodenop til regeringsskiftet i november 2001 – afgørelser omhjemsendelse.

Svar ESe det er jo et spørgsmål, der svarer til følgendespørgsmål. Hvorfor slog du din mor ihjel.Jeg synes, det er uværdigt at oppositionen optræder påden måde. Der ligger i spørgsmålet en påstand, somfalder tilbage på spørgeren selv.Som sagt den praksis, der også føres i dag, blev indførtunder en socialdemokratisk regering.I min ministertid har Integrationsministeriet altså truffetafgørelse om hjemsendelse i siger og skriver 5 sager,medens to er verserende.Det, der undrer mig er, at oppositionen så useriøst errendt med en halv vind.Men det, der undrer mig endnu mere er, at der altså erpolitikere i andre nordiske lande, der ikke mener, at manvil modtage egne statsborgere i et antal af et par stykkerom året.Jeg kan desuden oplyse, at jeg i et brev til nordisk rådden 26. maj har oplyst, at der ikke er tale om en nypraksis, og at jeg ikke finder, at der i den nordiskekonvention er tale om et forbud mod hjemsendelse, menSide 13

at der stilles en række krav til, hvornår hjemsendelse kanske.Ministeriet har endvidere i to skrivelser gjort rede forreglerne overfor foreningen Norden.Praksis på området har altså ikke ændret sig.Som jeg lige har nævnt, blev reglerne flittigt anvendt ogsåunder tidligere regeringer.Jeg skal understrege, at den danske praksis er i fuldoverensstemmelse med artikel 7 i den NordiskeKonvention om social bistand og sociale tjenester af1994.Jeg kan endvidere henvise til, at den danske praksis harværet prøvet ved Højesteret i 2001.Højesteret fastslog dengang lovligheden af hjemsendelseaf en islandsk statsborger.Retsgrundlaget var dengang den dagældendebistandslovs § 4, stk. 1.Højesteret fastslog, at en afgørelse om hjemsendelse afnordiske statsborgere ikke alene har den konsekvens, atden pågældende ikke har ret til hjælp efter loven.

Svar FI Danmark følger vi dansk lovgivning.Danmark har som nævnt haft denne lovgivning megetlænge og helt tilbage i den tid, hvor vi under densocialdemokratisk ledede regering havde bistandslovensom ansvarsområde.Reglerne om hjemsendelse af nordiske statsborgere medbehov for vedvarende forsørgelse i lov om aktivsocialpolitik er i fuld overensstemmelse med NordiskKonvention om social bistand og sociale tjenester fra1994. Dette er bekræftet af Højesteret i 2001.Og som nævnt har Danmark benyttet den mulighed forhjemsendelse, der ligger i den nordiske konvention, iganske mange år og under skiftende regeringer.Jeg er ikke nærmere bekendt med praksis i de øvrigenordiske lande. Jeg forholder mig til dansk lovgivning, ogtil at den mangeårige danske praksis på området er ioverensstemmelse med den nordiske konvention.Jeg finder det rigtigt at holde fast i de gældende danskeregler for at sikre det danske sociale system modudnyttelse.

Jeg lægger samtidig stor vægt på, atUdlændingemyndighederne i de konkrete sager tagerhensyn til blandt andet familieforhold og tilknytning tilDanmark, hvilket både fremgår af den nordiskekonvention fra 1994 og lov om aktiv socialpolitik.Man synes i øvrigt i debatten at glemme, at depågældende ikke får et indrejseforbud, såfremt deoverholder myndighederne påbud om udrejse. De vilderfor kunne genindrejse og bosætte sig i Danmark påny, såfremt de igen opfylder betingelserne herfor.

Spørgsmål GMener ministeren, at det er godt for det nordiskesamarbejde, og for samarbejdet mellem ministre ogparlamentarikere, når ministeren nægter at møde NordiskRåds Medborger- og Forbrugerudvalg? Samtidig bedesministeren uddybende begrunde, hvorfor hun ikke harønsket at mødes med det relevante udvalg i Nordisk Rådom sagen?

Svar GJeg har givet udførlige skriftlige svar på de spørgsmål,der er stillet af Nordisk Råds Medborger- ogForbrugerudvalg om sagen.Jeg kan for det første henvise til det danske bidrag til densamlede nordiske besvarelse fra marts i år af detoprindelige spørgsmål om de nordiske landes regler ogpraksis for udvisning og hjemsendelse de seneste 10 år(E3/2010).For det andet svarede jeg den 26. maj 2010 skriftligt pånogle uddybende spørgsmål fra udvalget (E11/2010).Sagen er således fuldt oplyst. Reglerne om hjemsendelseaf nordiske statsborgere med behov for vedvarendeforsørgelse i lov om aktiv socialpolitik er i fuldoverensstemmelse med Nordisk konvention om socialbistand og sociale tjenester fra 1994. Og der er heller ikketale om en ny praksis. Praksis har været fulgt underskiftende regeringer.Jeg har sådan set forsøgt at få en dialog med detpågældende udvalg i nordisk råd, men det virker ikke somudvalget overhovedet er interesseret i dialog.

En dialog skal naturligvis foregå med udgangspunkt ireglernes indhold.Udvalget i nordisk råd har ikke på nogen måde ønsketdialog endsige, hvad det er, man i udvalget sagligt set erutilfreds med.Jeg har faktisk efterlyst besked om, hvad det er, man påoplyst grundlag er utilfreds med.Det har udvalget ikke ønsket at fortælle mig.Jeg har faktisk bedt udvalget fortælle mig, om udvalgetmener, at jeg har handlet i strid med bestemmelserne iNordisk Konvention om social bistand og socialetjenester.Den 1. september skrev jeg således til Nordisk RådsMedborger- og Forbrugerudvalg:”Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg har vedbrev af 2. juli 2010 inviteret mig i samråd den 22.september 2010 vedrørende de danske regler omhjemsendelser af ikke-danske nordiske statsborgere.Jeg ser ikke behov for at deltage i samrådet.Jeg kan i den forbindelse henvise til, atHelsingforsaftalen, undertegnet den 23. marts 1962 medSide 21

senere ændringer, hvori fastlægges rammerne for detnordiske samarbejde, ikke indeholder bestemmelser,hvorefter man som minister er forpligtet til at deltage isamråd eller møder, som Nordisk Råds fagudvalginviterer til.Jeg skal i øvrigt henvise til, at jeg i brev den 26. maj 2010har orienteret udvalget fyldestgørende om den danskepraksis om hjemsendelser af ikke-danske nordiskestatsborgere og dens overensstemmelse med NordiskKonvention om social bistand og sociale tjenester af1994.I brevet konkluderes det på baggrund af en gennemgangaf de relevante bestemmelser i udlændingeloven, lov omaktiv socialpolitik, Nordisk Konvention om social bistandog sociale tjenester og dansk praksis desangående, atdansk lovgivning og praksis vedrørende hjemsendelse afnordiske ikke-danske statsborgere er i fuldoverensstemmelse med artikel 7 i Nordisk Konvention omsocial bistand og sociale tjenester fra 1994.Såfremt Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalgmener, at jeg har handlet i strid med ovenståendebestemmelser, hører jeg gerne herom.”Jeg har ikke efterfølgende modtaget nogen henvendelsefra Nordisk Råds Medborger- og Forbrugerudvalg.

Jeg har heller ikke modtaget skriftlige henvendelser fra denordiske lande om sagen.Tværtimod har jeg selv rejst spørgsmålet på et møde mednordiske ministre i sommer.Jeg måtte forstå mødet på den måde, at mine nordiskekollegaer ikke har problemer med de få sager omhjemsendelse.Det ville da også være meget underligt, om regeringerikke ønskede at tage egne statsborgere tilbage.Men det er da klart, at hvis de nordiske regeringer overformig fremsætter ønsker om, at konventionen skal ændres,så vil jeg da indgå i en drøftelse med de andre nordiskeregeringer.Men et sådan ønske er ikke fremsat.Det er, hvad jeg kan oplyse om denne sag.Jeg ønsker Henrik Dam Kristensen held og lykke til, athan får sit ønske om at blive præsident for Nordisk Rådindfriet.Jeg er bare nødt til at sige, at hvis han vil bruge dennesag på at blive præsident for Nordisk Råd, så skal han

nok huske at gøre rede for sine egne gerninger i sin egenminister tid, før han retter angreb mod andre.Man kan sige, at han er den mest kyndige på denne sag,for han har for længst som minister fastlagt en praksis,som senere ministre har fulgt, dog tilsyneladende medden forskel, at han udsendte flere end den sølle håndfuld,jeg har udsendt.