Spørgsmål nr. 407:

”Hvad kan ministeren oplyse om erfaringerne fra Tyskland, når det gælder sammenhængenmellem opførelsen af stormoskéer og udbredelsen af ekstremisme? Spørgsmålet stilles påbaggrund af artiklen i Kristeligt Dagblad den 17. maj 2011 ”Store moskéer kan reducere risi-koen for ekstremisme”.

Svar:

Den tyske islamforsker Riem Spielhaus argumenterer i den omtalte artikel for, at opførelsenaf store moskéer kan medvirke til at reducere risikoen for islamisk ekstremisme, hvis opfø-relsen af sådanne moskéer sker på den rigtige måde og ledes af de rigtige mennesker.Ifølge de oplysninger, som ministeriet er i besiddelse af, baserer Riem Spielhaus sin konklu-sion på en undersøgelse af moskémiljøet i Hamburg. Denne undersøgelse har det imidlertidikke været muligt for ministeriet at fremskaffe. Der kan imidlertid henvises til en række artik-ler m.v. om to af de omkring 80 større tyske moskébyggerier.Det drejer sig henholdsvis om Merkez Moskéen i Duisburg og Ehrenfeld Moskéen i Køln.Begge disse byggerier er grundlagt af den samme organisation - paraplyorganisationen Tyr-kisk Islamisk Union for Religiøse Anstalter (DITIB) - hvilket afspejler, at hovedparten af Tysk-lands over 3 millioner muslimer har tyrkisk oprindelse.Merkez Moskéen blev indviet i oktober 2008 og var på daværende tidspunkt den største mo-ské i Tyskland med et areal på 2.500 kvadratmeter og plads til over 1000 mennesker. Denfremhæves i dag i nogle artikler som et lærebogseksempel på, hvorledes opførelsen af nyemoskéer kan foregå, og hvorledes de ansvarlige muslimske organisationer og ledere børagere i forhold til det omkringliggende samfund.

Mange iagttagere hæfter sig således ved, at menigheden bag Merkez Moskéen fra projek-tets begyndelse insisterede på at have en høj grad af finansiel gennemsigtighed, på at etab-lere dialog og samarbejde med såvel forenings- og forretningslivet i byen som de politiskepartier i byrådet samt på at vinde bred opbakning og sympati fra lokalbefolkningen.Menigheden roses for at have lagt økonomien i projektet åbent frem for offentligheden og forundervejs at have afholdt en række borgermøder, hvor interesserede fik mulighed for at stillekritiske spørgsmål og give udtryk for deres eventuelle skepsis og bekymringer i forhold tilmosképlanerne.Ligeledes bemærkes det, at moskéen blev åbnet for ikke-muslimske trosretninger, såledesat dens lokaler i dag for eksempel bruges i forbindelse med kristne højtider, til undervisnings-formål og møder, og at moskéen lægger hus til en række tværreligiøse aktiviteter, herunderen fælles ceremoni for børn ved skoleårets begyndelse med deltagelse af præster fra alle destore religioner.I nogle artikler omtales det således som ”Duisburg-modellen”, hvorefter opførelsen af storemoskéer under bestemte omstændigheder kan få en positiv indvirkning på integrationen afmuslimer, herunder være med til at forhindre polarisering og marginalisering.I modsætning til moskébyggeriet i Duisburg har planen om at opføre en ny stor moské iKøln-bydelen Ehrenfeld fra begyndelsen været stærkt kontroversiel. Byggeriet af moskéen,forventes at stå færdig i 2013 og vil blive den absolut største i Tyskland med en kapacitet på2.000- 4.000 personer.Flere iagttagere har peget på, at problemet i forhold til mosképrojektet i Køln netop har væ-ret, at det har manglet den åbenhed, gennemsigtighed og vilje til dialog og samarbejde, derkarakteriserede projektet i Duisburg.Kritikerne påpeger således, at lokalsamfundet ikke er blevet inddraget i processen omkringmoskébyggeriet, hvilket, efter deres opfattelse, har svækket projektets folkelige opbakning.Samtidig fremhæves det, at der fra starten var en del uklarhed vedrørende finansieringen afbyggeriet, herunder ikke mindst hvem der stod bag opførelsen af moskéen.Disse forskelligartede forløb vedrørende opførelsen af de to største moskéer i Tyskland viserbehovet for åbenhed om sådanne projekter.Som jeg læser artiklen i Kristeligt Dagblad, er det da også først og fremmest denne positivegevinst ved byggerier af (store) moskéer, som forskeren gør opmærksom på.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 407

(alm.del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S).

Spørgsmål nr. 407:

Svar: