INDHOLDSFORTEGNELSE1.2.2.1.2.2.2.3.2.4.3.3.1.3.2.3.3.3.4.4.5.5.1.5.2.Indledning .................................................................................................................... 3Grænsepassage ............................................................................................................. 5Krisestyring: kortsigtede foranstaltninger.................................................................... 5Kontrol af ydre grænser ............................................................................................... 7Ensartet forvaltning af Schengensamarbejdet.............................................................. 8Forebyggelse af ulovlig indvandring ........................................................................... 9Retten til at rejse og bosætte sig i et område uden indre grænser .............................. 10Organiseret mobilitet.................................................................................................. 10En konsekvent politik for tredjelandsstatsborgeres mobilitet, herunder visa ............ 11Velforvaltet lovlig indvandring.................................................................................. 12Et rummeligt samfund ved integration af indvandrere .............................................. 13International beskyttelse til personer i nød ................................................................ 14Migration og eksterne forbindelser efter krisen ......................................................... 15En samlet migrationsstrategi ...................................................................................... 15EU og det sydlige Middelhavsområde i partnerskab på længere sigt ........................ 16

Begivenhederne i det sydlige Middelhavsområde skaber håb om et bedre liv for millioner afmennesker i EU's nærhed og om større respekt for menneskerettighederne, mangfoldighedenog retsstaten og om social retfærdighed. Som det ofte er tilfældet med demokratiske opstande,kan de også medføre omvæltninger og usikkerhed på kort og mellemlang sigt. Politiskeuroligheder og militære konflikter har kostet menneskeliv og ført til, at hundredtusindvis afmennesker er blevet fordrevet, ikke kun fra de lande, der er direkte berørt af omvæltningerne,som f.eks. Tunesien og Libyen, men også fra andre lande.De seneste epokegørende begivenheder i det sydlige Middelhavsområde vidner om, at der erbehov for en solid og fælles EU-politik inden for migration og asyl. Det er nu mere endnogensinde før nødvendigt at gøre væsentlige fremskridt med lovgivningen, det operationellesamarbejde og med forbindelserne med tredjelande. Formålet med denne meddelelse er sættede seneste og kommende politikforslag ind i en sammenhæng, der tager hensyn til allerelevante aspekter og sætter EU og EU-medlemsstaterne i stand til at forvaltetredjelandsstatsborgeres asyl, migration og mobilitet i et sikkert miljø.Nogle medlemsstater, såsom Italien, Malta, Grækenland og Cypern, er mere direkte udsattefor massive tilstrømninger af ulovlige indvandrere og i et begrænset omfang af personer, derhar brug for international beskyttelse. Det er ikke kun et nationalt problem, men et problem,der også bør løses på EU-plan, og som kræver oprigtig solidaritet blandt medlemsstaterne.EU skal sikre hurtig bistand til alle personer i nød – som den har gjort ved blandt andetgrænsen mellem Tunesien og Libyen – og give husly til dem, der har brug for internationalbeskyttelse. Selv om EU skal bevare og konsolidere traditionen for at give asyl og beskyttelse,bør den også sørge for at have de rette værktøjer til at forhindre et stort antal økonomiskeindvandrere i at krydse grænserne ulovligt. For at nå disse mål er en effektiv forvaltning afEU's grænser en betingelse for troværdighed både inden og uden for EU.Den fortsatte udvikling af situationen hos EU's naboer mod syd kræver en hurtig reaktion.Med udgangspunkt i Det Europæiske Råds konklusioner af 11. og 25. marts, Europa-Parlamentets beslutning af 5. april1og den fælles meddelelse af 8. marts fra Kommissionen ogden højtstående repræsentant vil Kommissionen den 24. maj fremlægge en forslagspakke forat sikre en sammenhængende EU-tilgang til migration, mobilitet og sikkerhed med landene idet sydlige Middelhavsområde.Nødvendigheden af at løse dette vanskelige og stigende problem bør dog ikke føre til enkortsigtet løsning, som begrænser sig til grænsekontrol uden at tage højde for problemer afmere langsigtet karakter. Det er afgørende at have en dialog og et samarbejde medindvandrernes hjem- og transitlande. Et sådant samarbejde skal bygge på sikkerhed og godforvaltning med henblik på indførelse af gensidigt fordelagtige politikker for lovligindvandring. Det indebærer også større økonomisk samarbejde for at etablere de rette vilkårfor vækst og beskæftigelse i hjemlandet for at gøre noget ved årsagerne til ulovligindvandring. Samarbejdet bør også baseres på, at migrationsspørgsmål underkastes vissebetingelser, således at EU's partnere anspores til en reel forpligtelse til at forhindre ulovlige

migrationsstrøme, kontrollere deres grænser effektivt og samarbejde om tilbagesendelse ogtilbagetagelse af ulovlige migranter.En omfattende migrationspolitik for tredjelandsstatsborgere baseret på fællesindrejseprocedurer, som behandler tredjelandsstatsborgere retfærdigt, vil endvidere bidrage tilEU's fremtidige velfærd. Som det blev understreget i Europa 2020-strategien er en af Europasstørste økonomiske udfordringer faldet i antallet af personer i den arbejdsdygtige alderkombineret med en forventet mangel på færdigheder i visse sektorer. Hvis Europa skalforblive konkurrencedygtig og fastholde sin sociale model på en bæredygtig måde, skal dertræffes foranstaltninger til at forbedre beskæftigelsesgraden blandt EU-borgere. Samtidig skalder træffes konkrete foranstaltninger til at opfylde det forventede behov for arbejdskraft vedhjælp af en målrettet tiltrækning af tredjelandsstatsborgere.EU bør også sikre, at der er sikre og effektive asylprocedurer for mennesker med behov forbeskyttelse. 60 år efter undertegnelsen af Genèvekonventionen af 28. juli 1951 om flygtningesretsstilling er det på tide, at EU bekræfter sin vilje til at tilbyde forfulgtetredjelandsstatsborgere eller statsløse personer, der rejser ind i dens område, beskyttelse. Etfælles europæisk asylsystem, som giver en høj grad af beskyttelse og mindsker forskellenemellem medlemsstaternes asylsystemer, skal være på plads inden udgangen af 2012, jf. detEuropæiske Råd.Migrationsspørgsmål spiller en stigende politisk rolle i EU. I oktober 2008 vedtog DetEuropæiske Råd en europæisk pagt om indvandring og asyl for at sætte skub i udviklingen afen fælles europæisk politik med fem forpligtelser: tilrettelæggelse af lovlig indvandring,bekæmpelse af ulovlig indvandring, styrkelse af de ydre grænser, opbygning af et europæiskasylsystem og etablering af et globalt partnerskab for migration og udvikling. Degrundlæggende antagelser i pagten gør sig stadig gældende og bør fortsat være rettesnor forEU's indsats: hvor dårligt styret indvandring kan have en negativ indvirkning på den socialesamhørighed og borgernes tillid i et område med fri bevægelighed uden indre grænser, kanveltilrettelagt migration være en fordel for EU. Disse forpligtelser blev gentaget og uddybetnærmere i Stockholmprogrammet, som blev vedtaget af Rådet i december 2009, og medikrafttrædelsen af Lissabontraktaten, som har sikret stabile, omfattende og mere ansvarligeretsregler for etablering af en EU-migrationspolitik, navnlig ved større inddragelse af Europa-Parlamentet i beslutningsprocessen.Samtidig står EU fortsat over for store udfordringer, når migrationspolitikken skal fastlægges,hvilket de seneste begivenheder har gjort helt tydeligt. Grænser, i navnlig det sydligeMiddelhavsområde og landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, viser tydeligt, hvorudsatte nogle afsnit af EU's ydre grænser er. Der skal især træffes foranstaltninger til atforhindre, at et stor antal ulovlige indvandrere, som ofte udnyttes af skrubeløse kriminellenetværk, kommer ind i EU. EU bør derfor lægge en migrationspolitik, som sikrer, atindvandringen styres effektivt, og at behovet for større mobilitet ikke underminerersikkerheden ved EU's ydre grænser. Selv om denne meddelelse naturligvis fokuserer påregioner, hvor problemet er umiddelbart presserende, tilstræber EU's migrationspolitik engeografisk vidtspændende løsning.

Siden årets start har der været massive fordrivelser af befolkningen fra adskilligeNordafrikanske lande, navnlig fra Libyen. Ifølge de seneste skøn har over 650 000 menneskerforladt Libyen på grund af volden. Nabolandene, primært Tunesien og Egypten, har tagetimod disse mennesker, hvoraf mange siden ved egen eller andres hjælp er vendt tilbage tilderes respektive hjemlande. Denne modtagelses- og repatrieringsindsats er muliggjort pågrund af enorme ressourcer fra værtslandene, EU, ngo'er og det internationale samfund. Vedat stille humanitær bistand og transportmidler til rådighed har EU indtil videre bidraget tilrepatriering af ca. 50 000 tredjelandsstatsborgere.Tusindvis af mennesker har for nylig forsøgt at komme til EU, hvilket har lagt stigende prespå beskyttelses- og modtagelsessystemerne i nogle medlemsstater. Over 20 000 migranter,især fra Tunesien og i mindre omfang fra andre afrikanske lande, har formået at rejse ulovligtind i EU via kysterne i Italien (hovedsageligt Lampedusa) og Malta, som begge er under stortindvandringspres. De fleste er økonomiske indvandrere og bør sendes tilbage til deresoprindelsesland. Udover de fordrevne personer og migranter har et stort antal flygtninge afforskellig nationalitet, herunder somalier, eritreere og sudanere, forladt Libyen, og nogle afdem er også rejst ind i Italien og Malta. Disse store migrationsstrømme, som også omfatteruledsagede mindreårige med behov for særlige børnespecifikke modtagelsesforanstaltninger,har også lagt ekstra pres på de mest berørte medlemsstaters sundhedssystemer, idet der skalydes pleje til migranter, som har behov for det, og foretages lægeundersøgelser ogforebyggende sundhedspleje.Det er vigtigt at skelne mellem ulovlige indvandrere (økonomiske migranter, der forsøger atpassere EU's grænser ulovligt), flygtninge eller personer, som kan søge asyl, og mennesker,som midlertidigt er fordrevet (såsom som udenlandske arbejdstagere i Libyen, der drives ud aflandet på grund af konflikten og ønsker at flytte tilbage til deres oprindelsesland). Der erforskel på disse menneskers retsstilling og på den hjælp, EU kan yde dem.EU har reageret hurtigt og proaktivt på alle disse problemer. Kommissionen ogmedlemsstaterne har skaffet midler til at hjælpe med at forvalte den humanitære nødsituation,som er opstået som følge af den pludselige tilstrømning af flygtninge og fordrevne personer tilLibyens nabolandene. Derved blev det muligt at skaffe midlertidigt husly til flygtninge ogfordrevne personer, at opfylde deres basale behov og hjælpe dem til at vende tilbage til deresoprindelsesland. Indtil videre beløber EU's bidrag sig til over 100 mio. EUR til humanitærbistand, hvoraf næsten halvdelen – 48,8 mio. EUR – er tilvejebragt af Kommissionen.Derudover er EU's civilbeskyttelsesordning taget i brug for at fremme repatriering af bådeEU-borgere og tredjelandsstatsborgere. Til det formål har 15 medlemsstater tilvejebragttransportmidler, som blev koordineret af Kommissionens monitorerings- oginformationscenter. Der er klart, at denne kollektive indsats skal fortsætte. Som reaktion på deulovlige og blandede migrationsstrømme over Middelhavet lancerede Frontex en mission"Joint Operation ENP Hermes Extension 2011" for at hjælpe Italien med at kontrollerefartøjer med migranter og flygtninge ombord. Europol har sendt et hold eksperter til Italienfor at hjælpe de retshåndhævende myndigheder med at identificere eventuelle kriminelleblandt de ulovlige indvandrere, der har Italien.De medlemsstater, som er mest udsatte for de stigende strømme af flygtninge og ulovligeindvandrere, har fået hjælp til de finansielle konsekvenser af fordrivelserne. Til det formål

blev der ydet ca. 25 mio. EUR fra Fonden for de Ydre Grænser og Den EuropæiskeFlygtningefond.Selv om den nuværende krise bekræfter, at der er behov forstørre solidaritetpå europæiskniveau og for større fælles ansvar, må man dog erkende, at EU ikke er tilstrækkelig udrustettil at hjælpe de medlemsstater, der er mest udsatte for massive migrationsstrømme.De finansielle ressourcer, der er til rådighed under det generelle program om solidaritet ogforvaltning af migrationsstrømme2,er utilstrækkelige til at indfri alle anmodninger om bistand.For det første er det ikke let at skaffe midler fra disse fonde; de er beregnet til stabilesituationer og ikke til at håndtere nødsituationer og kriser. For det andet overstigerproblemernes størrelse langt de til rådighed værende midler.I forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme må Europa-Parlamentet, Rådet ogKommissionen udnytte erfaringerne fra den nuværende krise. Hvis EU skal kunne reagerehurtigt og effektivt i tilfælde af uventede begivenheder eller nødsituationer, skal EU-midlertilpasses, således at de langt hurtigere og mere fleksibelt kan tages i brug, herunder itredjelande. I forbindelse med den igangværende revision af EU's finansielle forordning børEuropa-Parlamentet og Rådet endvidere støtte Kommissionens forslag om at sætte EU i standtil at oprette sin egentrustfond,hvorved det ville blive muligt at samle donorbidragenenavnlig i tilfælde af kriser og i tiden efter krisen. I princippet findes der andre former forsolidaritet, som kan tages i brug ved dramatiske begivenheder af den art, der finder sted iregionen. Ud fra de erfaringer, der indtil videre er høstet fra det igangværende pilotprojekt omflytningfra Malta, vil Kommissionen i lyset af den nuværende tilstrømning af migranter, somsøger beskyttelse i landet, støtte en forlængelse af dette projekt, som skal gennemføres i tætsamarbejde med FN's Højkommissær for Flygtninge og Den Internationale Organisation forMigration. De instrumenter, der i dag er til rådighed, kan dog ikke opfylde alle behov ellerudgøre en fyldestgørende løsning. De kan kun benyttes ad hoc og afhænger helt igennem afmedlemsstaternes vilje til at tilbyde bistand – af en hvilken som helst art – på et giventtidspunkt. Dette udsætter EU for kritik og risikerer at undergrave EU-borgernes tillid.Kommissionen vil følge udviklingen nøje og kan, hvis de relevante betingelser er opfyldt,beslutte at tage direktivet om midlertidig beskyttelse3i anvendelse for at sikre øjeblikkelig ogmidlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra tredjelande, som ikke er i stand til at vendetilbage til deres oprindelsesland.Kommissionen vil fremsætte yderligere forslag i løbet af 2011 om at udvise solidaritet på enhelhedsorienteret måde og om, hvordan en sådan hjælp helt konkret kan komme til udtryk.Der ses i øjeblikket på en række forskellige løsningsmodeller for at udarbejde alternativeløsninger, som kan gøre det muligt at reagere hurtigere og mere struktureret på pludseligebehov. Dette initiativ vil bygge på det relevante retsgrundlag i Lissabontraktaten, såsomartikel 80 og artikel 78, stk. 3, og det vil bygge på erfaringer fra situationen i Grækenland,navnlig ved landegrænsen mellem Grækenland og Tyrkiet, og på krisen i det sydligeMiddelhavsområde; det vil omfatte mulige ad hoc-foranstaltninger, som kan benyttes itilfælde af et særligt midlertidigt pres på en eller flere medlemsstater, samt mere strukturelle

Det er afgørende, at de ydre grænser er effektive og troværdige. EU skal være i stand til styrestrømmen af mennesker, der ønsker at rejse ind i EU for en kortere periode, eller som ønskerat migrere lovligt til EU, samtidig med, at de mennesker, der ikke er berettiget til indrejse,forhindres i at rejse ind i EU. Grænsekontrol er også vigtig for bekæmpelsen af kriminalitet,som anført i den strategi for EU's indre sikkerhed, som Kommissionen forelagde i 20104. EU'smål må derfor være på den ene side at fastholde et højt sikkerhedsniveau og på den anden sideat gøre grænsepassagen lettere for de mennesker, der har tilladelse hertil, med fuld respekt forderes grundlæggende rettigheder.En af de vigtigste opgaver for en stat eller et område uden indre grænser er at kontrollereadgangen til området. I Schengenområdet har hver deltagende stat et medansvar for at løsedenne opgave på ansvarlig vis. Hver stat forvalter sine ydre grænser ikke kun for atkontrollere adgangen til sit eget område, men også for at kontrollere adgangen tilSchengenområdet i det hele taget; den optræder derfor i de øvrige medlemsstaters interesse ogudfører en opgave på vegne af EU. Ligeledes skal den situation, som medlemsstater med etstort pres ved deres ydre grænser befinder sig i, anerkendes og håndteres i fuldoverensstemmelse med solidaritetsprincippet.Kontrollen ved EU's ydre grænser skal hele tiden forbedres i takt med nye migrations- ogsikkerhedsproblemer. De seneste begivenheder har vist, hvor hurtigt et afsnit af en ydregrænse, som blev betragtet som et lavrisikoområde, kan blive udsat for et stortindvandringspres. Organiseret kriminalitet er ansvarlig for menneskehandel og bidrager tilulovlig indvandring, og metoderne og ruterne tilpasses konstant. Samtidig er den overordnedetendens, at antallet af rejsende stiger, og at folk forventer hurtig og let grænsepassage.Svagheder i visse afsnit af de ydre grænser undergraver tilliden til, at EU magter atkontrollere adgangen til området og den gensidige tillid. Borgerne skal også føle sig forvissetom, at kontrollen ved de ydre grænser fungerer korrekt. Der findes allerede et sæt regler, mendet er også nødvendigt at udvikle den fælles kultur blandt nationale myndigheder yderligere.Derfor vil Kommissionen i maj vedtage en ændret udgave af Sirenehåndbogen, og den vil ijuni ajourføre den fælles praktiske vejledning for grænsevagter. Derudover bør der ses påmuligheden for at indføre et europæisk system af grænsevagter. Dette vil ikke nødvendigvisbetyde etablering af en centraliseret europæisk administration, men indførelse af en fælleskultur, fælles kapacitet og fælles standarder, som understøttes af et praktisk samarbejde.Det er ligeledes nødvendigt at vedtage en risikobaseret tilgang og at sikre større brug afmoderne teknologi både ved lande- og søgrænser. Det daglige samarbejde mellem nationale

myndigheder skal forbedres; der bør udveksles tidstro operationelle oplysninger om allehændelser ved ydre grænser mellem medlemsstater, som grænser op til hinanden. Dette erformålet med det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur), som siden 2008 gradvister blevet udviklet. Kommissionen vil fremlægge et lovgivningsforslag i 2011 for at gøre detmuligt for de myndigheder i medlemsstaterne, som udfører grænsekontrol, at udveksleoperationelle oplysninger og samarbejde med hinanden og med Frontex.Frontex spiller en vigtig rolle ved at kanalisere ressourcerne ud til de steder, hvor grænsen erunder pres, hvilket skete ved anvendelsen – for første gang nogensinde – af hurtigegrænseindsatshold ved den græsk-tyrkiske landegrænse i 2010 og anvendelsen af den fællesflådeoperation Hermes for at bistå Italien i 2011.Frontex' retsreglerskal ajourføres for atgøre agenturet mere effektivt med hensyn til dets operationelle kapacitet til at agere ved deydre grænser. Kommissionen fremsatte forslag om de fornødne ændringer i februar sidste år5,og det er nu, navnlig i lyset af de seneste ændringer, ved at være hastende, at Rådet ogParlamentet godkender forslaget inden udgangen af dette halvår, som ønsket af detEuropæiske Råd.2.3.Ensartet forvaltning af Schengensamarbejdet

Oprettelsen af Schengenområdet er et af de mest konkrete, populære og vellykkede resultater,EU har opnået. For at værne om dette resultat og bane vejen for den videre udvikling bør dertræffes yderligere foranstaltninger til at styrke de ydre grænser, som beskrevet ovenfor.Derudover er der behov for et system til enensartet forvaltning af Schengensamarbejdet.Unionen er i dag stadig afhængig af et mellemstatsligt system med peer reviews til at sikreanvendelseafdefællesregler.DenigangværenderevisionafSchengenevalueringsmekanismen bør baseres på en EU-tilgang med deltagelse afmedlemsstaternes eksperter og Frontex og ledes af Kommissionen. Den foreslåedemekanisme vil sikre større gennemsigtighed og forbedre opfølgningen på de mangler, der blevpåpeget i eksperternes evaluering. Kommissionen vil også udstede retningslinjer for at sikreen ensartet gennemførelse og fortolkning af Schengenreglerne.Der bør også indføres en mekanisme, som sætter Unionen i stand til at håndtere situationer,hvor en medlemsstat enten ikke opfylder sine forpligtelser til at kontrollere et afsnit af sinydre grænse, eller hvor en bestemt del af den ydre grænse uventet kommer under stort presgrundet ydre omstændigheder. En koordineret fælles indsats fra Unionens side i disse kritiskesituationer vil uden tvivl øge tilliden blandt medlemsstaterne. Det vil også mindske risikoenfor, at medlemsstater ensidigt tager initiativ til midlertidigt at indføre kontrol af indre grænser,eller for at øge politikontrollen ved indre grænser, hvilket uundgåeligt vil gøre det merelangsommeligt for alle at passere de indre grænser. Det kan derfor vise sig nødvendigt atindføre en sådanmekanisme,som gør muligt på europæisk plan at fastlægge, hvilkemedlemsstater der undtagelsesvis kan genindføre kontrol ved de indre grænser og for hvorlang tid. Mekanismen bør anvendes som sidste udvej i meget kritiske situationer, indtil der ertruffet andre (nød)foranstaltninger til at stabilisere situationen ved det relevante afsnit af enydre grænse enten på europæisk plan i solidaritetens ånd og/eller på nationalt plan for bedre atefterleve de fælles regler. Kommissionen er ved at undersøge muligheden for at indføre ensådan mekanisme og vil givetvis fremlægge et forslag herom inden længe.

Ulovlig indvandring er i sagens natur svær at kvantificere. Visse indikatorer kan dog sigenoget om udviklingen. I 2009 var antallet af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, somblev pågrebet i EU, på ca. 570 000 (7 % mindre end i 2008). Medlemsstaterne sendte ca.250 000 mennesker tilbage (4,5 % mere end i 2008)6.En betingelse for en troværdig migrations- og mobilitetspolitik er, at der sættes hårdt ogeffektivt ind over for ulovlig migration. Hvis der er ringe sandsynlighed for, at ulovligeindvandrere uden behov for international beskyttelse sendes tilbage, vil det virke tiltrækkendeog undergrave offentlighedens tillid til nationale og europæiske myndigheder. Der må derforsikres en mere koordineret anvendelse af relevante værktøjer og politikker på europæisk plan.Forekomsten af et uformelt arbejdsmarked tiltrækker også ulovlig indvandring og udnyttelseaf tredjelandsstatsborgere. Derfor er det så vigtigt, at medlemsstaterne gennemførerdirektivet om sanktioner over for arbejdsgivere7fuldt ud og rettidigt.Flere hundrede tusind mennesker bliver hvert år solgt til EU eller inden for EU. Den nyligevedtagelse af direktivet ommenneskehandelvil fastholde EU's førerposition i deninternationale bekæmpelse af denne form for slaveri ved at straffe sådanne kriminelle hårdereog ved hjælp af forebyggende arbejde, beskyttelse samt bistand og støtte til ofre med fokus påde mest udsatte.EU lægger også større vægt på den eksterne dimension af sin politik om menneskehandel.Udnævnelsen af en EU-koordinator for bekæmpelse af menneskehandel vil bidrage til at øgeindsatsen mod menneskehandel.For at bidrage til en sammenhængende, afbalanceret og effektiveuropæisktilbagesendelsespolitikvil Kommissionen fremlægge en meddelelse i 2012 for at gøre statusover fremskridt og fremsætte forslag til yderligere forbedringer. Dette bør bl.a. involverefremme af frivillig tilbagesendelse, øget kapacitetsopbygning i medlemsstaterne, gensidiganerkendelse af afgørelser om tilbagesendelser og behandling af problemet med ulovligeindvandrere, som ikke kan sendes tilbage.Med tilbagesendelsesdirektivet8er der indført en solid og retfærdig ramme til at sikreeffektive tilbagesendelser under fuld overholdelse af indvandrerens grundlæggenderettigheder og retsstatsprincipperne. Dette instrument sikrer, at en person enten opholder siglovligt i EU eller gøres til genstand for en afgørelse om tilbagesendelse. Direktivets lavegennemførelsesgrad vækker alvorlig bekymring, og Kommissionen opfordrer indtrængendealle medlemsstater til at sikre, at de fornødne nationale bestemmelser træffes og anvendesstraks.Kommissionen konkluderede i sin seneste omfattende evaluering af EU'stilbagetagelsespolitik9, at EU's tilbagetagelsesaftaler er nyttige for repatrieringen af ulovligeindvandrere. Et sådant samarbejde med tredjelande bør styrkes yderligere. Det er dog også

helt tydeligt, at tilbagetagelsesforhandlingerne med flere lande, herunder de oprindelses- ogtransitlande, hvorfra de fleste ulovlige indvandrere kommer, er vanskelige. Endvidere ergennemførelsen af artikel 13 i Cotonou-aftalen mellem EU og AVS-landene stadig ringe.Navnlig står EU's manglende incitament til tredjelandet, såsom visumforanstaltninger ellerfinansiel bistand til at styrke tredjelandets kapacitet til at anvende aftalen korrekt, ofte i vejenfor EU's mulighed for at indgå og gennemføre disse aftaler. Det ser derfor ud til, at det ikkelængere giver mening at anmode om mandat alene til føre tilbagetagelsesforhandlinger.Tilbagetagelsesaftaler bør endvidere betragtes ud fra de overordnede forbindelser, EU harmed det pågældende partnerland. Der bør derfor slås til lyd for, at der indarbejdes øgedetilbagetagelsesforpligtelser i de rammeaftaler, der indgås med tredjelande.3.3.1.RETTEN TIL AT REJSE OG BOSÆTTE SIG I ET OMRÅDE UDEN INDRE GRÆNSEROrganiseret mobilitet

EU's ydre grænser tjener til at beskytte og sikre en smidig grænsepassage for EU-borgere ogderes familiemedlemmer og for alle tredjelandsstatsborgere, som rejser ind i EU efterreglerne. Med 650 millioner grænsepassager om året i hele Schengenområdet, må det dagligekontrolarbejde ved grænseovergange anerkendes10.De ressourcer, der er til rådighed ved grænseovergangsstederne, må udnyttes bedst muligt,således at man sikrer stordriftsfordele og undgår dobbeltarbejde. Til det formål er det vigtigt,at der er et tæt samarbejde mellem agenturer (Frontex, Europol og de nationale told- ogpolitimyndigheder), navnlig mellem grænsevagtmyndigheder, som kontrollerer personer, ogtoldmyndigheder, som kontrollerer varer. For at koordinere kontrollen ved de ydre grænser vilKommissionen i 2012 fremlægge forslag om bedste praksis for medlemsstaterne.Man bør også være opmærksom på at styrke grænsekontrollen, samtidig med atgrænsepassagen for lovligt rejsende skal gå hurtigere. Nogle medlemsstater er allerede ved atudvikle nationale ind- og udrejsesystemer. Et europæiskind- og udrejsesystemville sikre, atdata om tredjelandsstatsborgeres grænsepassage er til rådighed for grænsekontrol- ogimmigrationsmyndigheder, og komplettere VIS-ordningen for indehavere af visum. Detteville bidrage til en bedre kontrol med visumindehaveres ophold, hvorved det undgås, at debliver i landet efter visummets udløb, hvilket i modsætning til den almindelige opfattelse erhovedkilden til ulovlig indvandring. Ligeledes ville etprogram for registrerede rejsendegøre det muligt for tredjelandsstatsborgere at benytte automatisk grænsekontrol og dermedgøre adgangen til EU lettere for personer, der rejser hyppigt.Disse systemer ville vise vejen til næste generation af en grænsekontrol, hvor ny teknologibenyttes, samtidig med at erfaringer fra de nuværende store it-projekter, som er underudvikling, udnyttes. De ville forudsætte betydelige investeringer fra EU's ogmedlemsstaternes side med hensyn til it-udvikling og offentlige udgifter og arbejde for atsikre høje krav til beskyttelsen af personoplysninger. Inden Kommissionen fremlægger

EU's fælles visumpolitik er en af de ledsageforanstaltninger, som fjerner behovet for indregrænser. Derudover er visumpolitikken et instrument med stor indflydelse på enfremadskuende mobilitetspolitik. Den har stor indflydelse på tredjelande, som anser borgernesmobilitet for en topprioritet i deres udenrigspolitik. I 2009 blev der udstedt ca. 11 millionervisa af de medlemsstater, som udstedte visum til Schengenområdet11.I de seneste år har EU indgået flere visumlempelsesaftaler og førtdialoger omvisumliberalisering.I nogle tilfælde, og når alle relevante forudsætninger var opfyldt, har EUbesluttet at fritage borgere fra bestemte tredjelande for visumpligten.Erfaringerne har for det meste været positive og viser, at det er muligt at sikrevelforvaltetmobilitet i et sikkert miljø.Ønsket om at forebygge ulovlig indvandring og fastholdeoffentlig sikkerhed er foreneligt med målet om øget mobilitet. Der bør altid være den rettebalance mellem øget mobilitet blandt rejsende i god tro og risikoen for ulovlig indvandring ogtrusler mod den offentlige orden og sikkerhed. Det bør efter behov kontrolleres, om det erlykkedes at finde denne balance, ved hjælp af en mekanisme til efterkontrol afvisumliberaliseringen, såsom den, Kommissionen indførte i januar 2011, og som omfattedefem lande på Vestbalkan, som fik visumfritagelse i 2009 og 2010 (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Serbien).Hvis visumfritagelse fører til storstilet ulovlig indvandring eller misbrug eller truersikkerheden, bør EU have de fornødne værktøjer til sin rådighed til at kunne afhjælpe disseproblemer øjeblikkeligt. Derfor vil Kommissionen inden længe foreslå en ændring afvisumforordningen12, hvorved der indføres en sikkerhedsklausul, som gør det muligt påbestemte betingelser midlertidigt at genindføre visumkrav til borgere fra et tredjeland.EU skal forblive åben over for kulturelle, økonomiske og handelsmæssige udvekslinger for atstyrke rollen som en global spiller og fremme erhvervslivets, universitetssektorens ogkulturlivets interesser. Der er behov for større sammenhæng mellem visumpolitikken og EU'søvrige politikker, såsom handels- og forskningspolitikken.Potentialet ivisumkodeksen– som har været gældende siden april 2010 – bør udnyttes fuldtud. Der er stadig en vis tøven, f.eks. med at udstede visum med gentagne indrejser med langgyldighed til personer, der rejser hyppigt, på trods af at pålideligheden er dokumenteret fuldtud. I de kommende måneder vil Kommissionen derfor forelægge sin første årlige rapport omdetlokale Schengensamarbejde.I rapporten vil Kommissionen fremsætte konkrete forslagtil gavn for medlemsstaternes konsulater og visumansøgere til, hvordan det lokaleSchengensamarbejde kan fungere med hensyn til f.eks. harmonisering af listerne over destøttedokumenter, visumansøgere skal indgive, og optimering af udstedelsen af visum medgentagne indrejser til rejsende i god tro.De konsulære tjenesters adgang er yderst vigtig. Kommissionen vil senere i år fremlægge enmeddelelse om programmer om regionalt konsulært samarbejde. Den vil navnlig se på,1112

Det blev understreget i Europa 2020-strategien, at en rationel migrationspolitik bør anerkende,at indvandrere kan skabe økonomisk dynamik, nye idéer og bidrage til at skabe nye job.Indvandrere kan også være med til dække de huller i arbejdsmarkedet, som EU-arbejdstagereikke kan eller ikke ønsker at dække, og de kan bidrage til at løse de demografiske problemer,EU står overfor. Hvis forholdet mellem befolkningen i den arbejdsdygtige alder og densamlede befolkning skal fastholdes på niveauet i 2008, skønnes det, at EU får brug for enbetydelig nettoindvandring. Den mere langsigtede demografiske udvikling viser, at strømmeaf arbejdskraft mellem EU-medlemsstaterne måske kun i begrænset omfang vil kunne dækkebehovet for arbejdskraft i løbet af de næste ti år13.Inden forvisse sektorerkan indvandrere med de færdigheder, EU efterspørger, bliveløsningen påmanglende arbejdskraft og færdigheder.Yderligere vækst i beskæftigelsen vilvære koncentreret inden for tjenesteydelser, og mange af disse job vil være knyttet tiloffentlige ydelser og ydelser i hjemmet. For at nævne et par eksempler skønnes det iKommissionens dagsorden for nye kvalifikationer og job14, at der i 2020 vil mangle ca. 1million fagfolk i sundhedssektoren og op til 2 millioner, hvis tilknyttede erhverv isundhedssektoren medregnes. Det skønnes, at der i 2015 vil mangle IKT-folk til mellem384 000 og 700 000 job15. EU har også brug for en meget stor stigning i antallet af forskere,hvoraf nogle må komme fra tredjelande, hvis økonomien skal blive mere dynamisk oginnovativ, hvilket er en forudsætning for at forblive konkurrencedygtig i den globaleøkonomi.Der skal foretages yderligere undersøgelser for at kunne fastslå manglen på arbejdskraft ogfærdigheder og for at afgøre, hvordan indvandring kan bidrage til at afhjælpe disse mangler,samtidig med at der ikke må ske en hjerneflugt fra udviklingslandene.Der er ved at blive udarbejdet EU-retsregler om migration, men det er fortsatmedlemsstaterne, der bestemmer, hvor mange tredjelandsstatsborgere, de vil giveindrejsetilladelse med henblik på beskæftigelse. At have mennesker med de rette færdighederpå rette tid og sted er nøglen til succes for erhvervslivet, forskningen og innovationen iEuropa. Enklere administrative procedurer og en revision af de restriktioner, der er påtredjelandsstatsborgeres muligheder for at rejse inden for EU og mellem EU og tredjelande,uden at de mister erhvervede opholds- og arbejdsrettigheder, ville bidrage til at fåarbejdsmarkedet til at fungere bedre. Endvidere er en tredjedel af indvandrerneoverkvalificerede til det job, de udfører, hvilket er et spild af menneskelige evner, som Europaikke har råd til. EU må derfor gøre mere for at anerkende indvandreres formellekvalifikationer, hvad enten indvandrerne allerede har lovligt ophold eller netop er indrejst.

Den nuværende beskæftigelseskrise i mange medlemsstater betyder, at EU's arbejdsmarkederi øjeblikket er under pres. Kommissionen er i gang med at udvikle en række instrumenter forat revidere afstemningen af færdigheder og efterspørgsel og for at identificere de økonomiskesektorer og erhverv, hvor det i øjeblikket er svært at finde arbejdskraft og de rettefærdigheder. Resultatet af analysen skal hjælpe Kommissionen til at klarlægge de begyndendeflaskehalse på arbejdsmarkedet og de manglende færdigheder, som kunne dækkes ved hjælpaf målrettede migrationsstrategier. Kommissionen påtænker at forelægge en grønbog i 2012om afhjælpning af arbejdskraftmanglen gennem indvandring til EU-medlemsstaterne. Tidenaf inde til at nå til enighed om forslaget fra 2007 om en "kombinerettilladelse",som vilforenkle de administrative procedurer for indvandrere og give indvandrere et sæt klare ogfælles rettigheder. For at forblive konkurrencedygtig må Europa samtidig være attraktiv forhøjtuddannede indvandrere, da den globale efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft vilstige. Med det blå EU-kort indføres en række foranstaltninger, som vil gøre det lettere atansætte disse mennesker i EU. Kommissionen opfordrer alle medlemsstater til at gøre enekstra indsats for at gennemføre direktivet. For at udfylde huller i EU-retsreglerne fremsatteKommissionen i 2010 forslag omsæsonarbejdereogvirksomhedsinternt udstationeredemedarbejdere.Med hensyn til kommende lovgivningsinitiativer vedrørende lovligindvandring evaluerer Kommissionen hele tiden de gældende regler for at se, om deeksisterende instrumenter gennemføres korrekt, om de kan forbedres, eller om der er behovfor nye. Der vil i 2011 blive fremlagt rapporter om de direktiver, der vedrørertredjelandsstatsborgere, som er fastboende, studerende eller forskere.Potentielle indvandrere har brug for oplysninger om EU og de nationale retsregler, sprogkrav,visum og arbejdstilladelser.EU-indvandringsportalen,som er et websted, der vil blivelanceret ved udgangen af 2011, vil blive en one-stop-shop for klare og tilgængeligeoplysninger.I starten af 2000 syntes indvandring af familiære årsager at tegne sig for mere end 50 % afden samlede lovlige indvandring i de medlemsstater, som indsendte pålidelige data. Denneprocentsats er gradvis faldet, og i dag skyldes ca. en tredjedel af al indvandring til EUfamiliære årsager. I modsætning til arbejdskraftmigration kan medlemsstaterne i dennesammenhæng ikke på forhånd fastsætte antallet af personer, der skal have indrejsetilladelse.Både chartret om grundlæggende rettigheder, mange folkeretlige instrumenter og EU-direktivet om tredjelandsstatsborgeres ret til familiesammenføring16anerkender tilmedforpligtelsen til at respektere familielivet. Kommissionen vil drøfte spørgsmålet medmedlemsstaterne, Europa-Parlamentet og berørte parter og offentliggøre en grønbog ved åretsudgang.3.4.Et rummeligt samfund ved integration af indvandrere

Integration kræver en indsats fra både indvandrerens og det modtagende samfunds side.Indvandrere bør få muligheden for at engagere sig i det nye samfund, navnlig for at lære detpågældende lands sprog, for at få adgang til arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet ogsundhedssystemet samt for at få den samfundsøkonomiske kapacitet til at forsørge sig selv.Indvandrere bør gøres bekendte med EU's og medlemsstaternes grundlæggende værdier for atforstå kulturen og traditionerne i det land, de bor i. Indvandrernes integration er en balancemellem at nyde rettighederne og respektere lovene og kulturen i værtslandet.I den forbindelse vil Kommissionen inden længe fremlægge en meddelelse om eneuropæiskdagsorden for integrationaf tredjelandsstatsborgere med fokus på indvandreres engagementi modtagerlandet, tiltag på lokalt plan og oprindelseslandets inddragelse iintegrationsprocessen. Dagsordenen vil være et bidrag til debatten om, hvordan der opnåsstørre forståelse for integration, og hvordan den kan fremmes.Der er ved at blive udarbejdet en samling af metoder, som har vist sig egnede til at integrereindvandrere, for at fremme udvekslingen af god praksis, således at nationale myndigheder kanlære af hinanden og vælge de foranstaltninger, som formodes at være mest effektive til at opnålige netop deres specifikke integrationsmål. Såkaldte europæiske moduler udvikles for atfremme politikker og praksis, som kan tilpasses behovene i de enkelte medlemsstater,regioner og byer. Kommissionen vil i sin meddelelse navnlig slå til lyd for, at lokale ogregionale aktører i højere grad inddrages i fastlæggelsen af integrationspolitikker, bl.a. ved etstrategisk partnerskab med Regionsudvalget og det europæiske netværk af byer og regioner.4.INTERNATIONAL BESKYTTELSE TIL PERSONER I NØD

Et af de vigtigste formål meddet fælles europæiske asylsystemer at mindske de storeforskelle, der er i resultatet af asylansøgninger, som indgives i forskellige lande i EU, og atsikre et fælles sæt processuelle og materielle rettigheder, som gælder i hele Unionen, samtidigmed at det sikres, at Genèvekonventionen fra 1951 og andre relevante internationaleforpligtelser efterleves fuldt ud.I 2010 blev der registreret omkring 257 800 asylansøgere i EU, eller 515 ansøgere pr. millionindbyggere. Ti medlemsstater tegnede sig for over 90 % af de ansøgere, der blev registreret iEU17.Det er på tide at fuldende det fælles europæiske asylsystem ved at nå til enighed om enafbalanceret pakke inden for den frist i 2012, som Det Europæiske Råd nåede frem til idecember 2009. Til det formål vil Kommissionen inden længe fremsætte ændrede forslag tildirektiverne om henholdsvis modtagelsesforhold og asylprocedurer. Der skal opnås enafbalanceret aftale om en revision af Dublinforordningen, herunder om en nødmekanisme itilfælde af ekstraordinært pres, og om det reviderede Eurodacsystem.Sammen med kvalifikationsdirektivet og udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet omfastboende udlændinge til personer, der nyder international beskyttelse, bør det fællesasylsystem sikre a) retfærdig behandling af og passende garantier for asylansøgere ogpersoner, der nyder international beskyttelse; b) proceduremæssige anordninger, som kanhjælpe de nationale myndigheder til korrekt og hurtigt at vurdere asylansøgninger på en mere17

ensartet måde og give dem værktøjer, der gør det muligt at håndtere uretmæssigeansøgninger; c) en passende grad af tilnærmelse af rettigheder, som personer, der nyderinternational beskyttelse, har, hvilket vil bidrage til besparelser i den administrative proces ogtil at begrænse sekundære bevægelser og asylshopping, samtidig med atintegrationsmulighederne forbedres; d) forbedring af Dublinsystemets effektivitet, samtidigmed at der tages hånd om situationer med ekstraordinært pres, som enkelte medlemsstater kanblive udsat for; og e) en Eurodacdatabase, som fortsat støtter Dublinforordningen, men ogsåopfylder andre behov hos de retshåndhævende myndigheder på meget strenge betingelser.Et styrketpraktisk samarbejdeskal ledsage EU-retten og dens korrekte gennemførelse. DetEuropæiske Asylstøttekontor vil blive fuldt ud operationelt i juni i år, og dets arbejde vilskabe større tillid og samarbejde blandt europæiske partnere.Solidaritet og samarbejde med tredjelande er ligeledes vigtigt for forvaltningen af asyl- ogflygtningestrømme. Navnlig deregionale beskyttelsesprogrammerbør fortsætte. De skaberet bredt partnerskab med oprindelseslande og -regioner i tæt samarbejde med UNHCR ogkombinerer dialog og støtte til kapacitetsopbyggende foranstaltninger, adgang til varigeløsninger, forbedringer i den nationale asyllovgivning, modtagelse af asylsøgere ogflygtninge, repatrieringsforanstaltninger og genbosættelse.I løbet af 2010 blev ca. 5 000 flygtninge genbosat i EU samlet set. Til sammenligning blev ca.75 000 flygtninge genbosat i USA samme år. EU-medlemsstater accepterer samlet set færregenbosættelser af flygtninge end bare Canada.Genbosættelserskal blive en integreret del afEU's asylpolitik. De er en livsreddende foranstaltning for reelle flygtninge, som ellers kanblive nødt til at foretage en farlig rejse til et varigt tilflugtsted. De er også en vigtigt signal omfælles ansvar over for de lande, der er første asylland, hvoraf mange er udviklingslande, ogbidrager til at bevare et beskyttende område i værstlandene samt til dialog og samarbejde omandre spørgsmål vedrørende migration og grænseforvaltning. Europa-Parlamentet og Rådetbør hurtigst muligt vedtage det fælles EU-genbosættelsesprogram, som Kommissionen18harforeslået.5.5.1.MIGRATION OG EKSTERNE FORBINDELSER EFTER KRISENEn samlet migrationsstrategi

EU er nødt til at styrke migrationspolitikken i sine eksterne forbindelser. Der er behov forpartnerskaber med tredjelande, som behandler spørgsmål vedrørende migration og mobilitetpå en måde, der skaber et gensidigt fordelagtigt samarbejde. Ved tilrettelæggelsen af en sådanpolitik bør migrationsspørgsmål integreres i EU's overordnede eksterne forbindelser for atfremme EU's interesser og behov. Der bør være særlig fokus på forholdet mellem migrationog klimaforandringer. Det er vigtigt at sikre overensstemmelse mellem intern og eksternpolitik for at opnå gode resultater, ligesom der skal være sammenhæng og komplementaritetmellem Unionens og medlemsstaternes foranstaltninger.Kommissionen vil forelægge en meddelelse om densamlede migrationsstrategisenere pååret. Efter de første fem år af gennemførelsen er det på tide at gå ind i en ny fase og undersøgemulighederne for at gøre denne strategi mere effektiv og sammenhængende med mere klartdefinerede mål. Strategien skal i højere grad afspejle Unionens strategiske mål, både eksternt18

og internt og omsætte dem til konkrete forslag til udviklingen af de vigtigste partnerskaber(navnlig partnerskabet mellem EU-Afrika, det østlige partnerskab, EuroMed-partnerskabet ogudvidelseslandene).Der bør være en bedre tematisk balance mellem de tre vigtigste områder for politiskintervention: a) forvaltning af lovlig indvandring, b) større bekæmpelse af ulovligindvandring, og c) bedre udnyttelse af migrationens positive indflydelse på udviklingen tilgensidig fordel.Den eksterne dimension kunne spille en større rolle for at nå ud til tredjelande, som børbetragtes som partnere, når arbejdskraftbehovene skal dækkes i EU, uden at EU-borgeresfortrinsret tilsidesættes. I et forsøg på at skabe bedre en forbindelse mellem udbud ogefterspørgsel på arbejdsmarkedet og hjælpe EU's industri til at sikre de rette færdigheder,kunne der gøres en stor indsats i tredjelandene inden for områder som anerkendelse afudenlandske kvalifikationer samt uddannelse og sprogundervisning inden afrejsen.Migrations- og udviklingsindsatsen bør udbygges og finpudses. EU bør i højere grad se påmigrationens drivkræfter med særlig fokus på beskæftigelsesspørgsmål, forvaltning ogdemografisk udvikling. Der bør tages nye initiativer til at fremme den positive virkning påudviklingen, som indvandreres pengeoverførsler har.Den menneskelige dimension af migrations- og udviklingspolitik vil også blive styrket afindførelsen af en migrantfokuseret tilgang. Der bør i den forbindelse ses nærmere på denrolle, som indvandrersamfund spiller. Man bør overveje initiativer, som er gearet til at sættemedlemmer af indvandrersamfundene i stand til at bidrage til deres oprindelsesland, herunderfremme af en midlertidig tilbagesendelse af kvalificerede migranter. På baggrund af de førstepositive erfaringer bør der ses nærmere på mulighederne for cirkulær migration.Hidtil har der i den samlede strategi været størst fokus på Afrika samt Øst- og Sydeuropa. Iforbindelse med at EU's migrationspolitik i EU's eksterne forbindelser styrkes, bør degeografiske prioriteter revideres på grundlag af EU's og tredjelandenes interesser og fællesudfordringer, navnlig i lyset af den seneste udvikling i Mellemøsten og Nordafrika.5.2.EU og det sydlige Middelhavsområde i partnerskab på længere sigt

Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde henholdsvis den 11. og den 25. martsforpligtelsen til at udvikle et nyt partnerskab med de sydlige nabolande. Europa-Parlamentetunderstregede også i sin seneste beslutning19, at der er behov for en afbalanceret ogoverordnet tilgang til disse spørgsmål. Med udgangspunkt i disse bidrag vil Kommissioneninden for de kommende uger fremlægge en revideret europæisk naboskabspolitik og enforslagspakke vedrørende EU's tilgang til migration, mobilitet og sikkerhed over for desydlige Middelhavslande.Der skal i den forbindelse gøres en indsats sammen med de sydlige Middelhavslande for atforbedre anerkendelsen af migranternes færdigheder og uddannelsesniveau.Den mellemfolkelige kontakt på tværs af Middelhavsområdet bør endvidere støtte denbegyndende demokratiseringsproces i Nordafrika. Større mobilitet vil øge den gensidigeforståelse og sætte skub i handelsforbindelserne. EU skal tilbyde sine nabolande en dynamiskmobilitetspolitik, herunder for visum, hvilket også er solidt forankret i EU's eksterne politik.19

Et liberaliseret tjenesteudbud, øget udveksling af studerende og forskere samt større kontakt,som bringer civilsamfundet, erhvervsfolk, journalister og menneskerettighedsorganisationersammen, er vigtigt for at nå målene i den europæiske naboskabspolitik. Dette kan kun ske,hvis de rette kanaler for lovlig migration og visumlettelser etableres.Som et første skridt har EU foreslået de sydlige Middelhavslande at indlede en struktureretdialog om migration, mobilitet og sikkerhed med henblik på at etablere tilhørendemobilitetspartnerskaber på grundlag af det enkelte lands specifikke omstændigheder.Dialogen bør have til formål at etablere mobilitetspartnerskaber på passende betingelser samtat hjælpe partnerlandene med at styrke kapacitetsopbygningen inden for forvaltning afmigrationsstrømme. Mobilitetspartnerskaber bør bl.a. omfatte metoder til at fremme og sikreen bedre styring af lovlig migration, effektive og humane foranstaltninger til bekæmpelse afulovlig migration og konkrete tiltag til at styrke migrationens udviklingsmæssige resultater.Foranstaltningernes gennemførelse vil være betinget af en reel forpligtelse fra de pågældendetredjelandes side til at tage ulovlige indvandrere uden ret til at opholde sig i medlemsstaternetilbage og at træffe effektive foranstaltninger med sigte på bekæmpelse af ulovlig migration,indførelse af integreret grænseforvaltning og dokumentsikkerhed, samt bekæmpelse aforganiseret kriminalitet, herunder menneskehandel og smugling af migranter.Partnerlande, som er rede at samarbejde med EU om asyl, migration, grænseforvaltning og enmere effektiv håndhævelse af retsstaten, vil få støtte til at styrke deres kapacitet til detteformål. Samarbejdet vil også bidrage til at fastlægge betingelserne for stabilitet, respekt formenneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse. Det vil ligeledes sætte EU i stand tilat tilbyde yderligere initiativer, som kan fremme mobiliteten for tredjelandsstatsborgere,sideløbende med foranstaltninger på visumområdet som led i en mere generel gennemgang afEU's forbindelser med disse lande.

Kommissionens initiativer i tilknytning til meddelelsenReferencenr.:Fuld titelKAPITEL 2Passage af de ydre grænser og mobilitet2011/HOME/0402011/HOME/182Kommissionens afgørelse om lokalt SchengensamarbejdeHenstilling om ændring af henstilling fra Kommissionen omen fælles praktisk vejledning for grænsevagterKommissionens afgørelse om ændring af håndbogen omvisumkodeksenKommissionens afgørelse om ændring af SirenehåndbogenKommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentetsog Rådets forordning 539/2001 om visumMeddelelse om programmer om regionalt konsulærtsamarbejde og etablering af fælles ansøgningscentreLovgivningsforslag, der fastsætter formålet,anvendelsesområdet og de tekniske og operationelle rammerfor det europæiske grænseovervågningssystem (Eurosur)Meddelelse om intelligente grænser (ind- og udrejsesystemog program for registrerede rejsende)Meddelelse om styrket solidaritet mellem EU-medlemsstaterneKAPITEL 3Retten til at rejse og bosætte sig i et område uden indre grænserSchengen: En mekanisme for en samordnet og midlertidig Juni/juligenindførelse af kontrol, som skal føjes til Kommissionens 2011forslag om evaluering af Schengen2011/HOME/037Migration og asyl i EU i 2010 (anden årsrapport om pagtenom indvandring og asyl), som ledsages af etarbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegreneMeddelelse om en EU-dagsorden for integration, somledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionenstjenestegrene24. maj2011Juni 2011Juni 2011

BILAG 2Tabel 1: Samlede visumstatistikker 2009SchengenvisaSchengenstaterATBECHCZDEDKEEELESFIFRHUISITLTLULVMTNLNOPLPTSESISKEU-medlemsstater, som endnuikke anvenderSchengenreglerne fuldt udBGCYRO(lufthavnstransitvisa, transitvisa,visa til kortvarigt ophold)Antallet af udstedte visa285 196165 474351 578440 3601 491 78477 14293 464598 883748 466783 3401 415 886272 9727791 053 354236 2995 364118 43628 915313 534105 430579 424107 224172 59597 69062 287Afslåede visumansøgninger5,23%17,38%8,70%3,74%9,06%5,40%2,49%4,68%9,97%1,58%12,35%4,14%4,18%5,02%1,77%2,38%3,48%9,31%7,37%0,75%3,29%6,87%7,62%4,19%3,78%Antallet af udstedtenationale visa tillængerevarende ophold27 16924 58837 97517 109139 6401 03739940 686135 568-167 1088 53088155 2862 824271 4504 1689 03216 502210 29215 8005273911 982Antallet af udstedtenationale visatil længerevarende ophold8 575-12 831Antallet af udstedtenationale visatil længerevarende ophold1 018 17821 4061 039 584

migr_resfirst-Første opholdstilladelse efter begrundelse og statsborgerskab - Årlige data

Last updateExtracted onSource of dataAbsolutte talI procentFamilieStudierLønnet arbejdeAndreI altFamilieStudierLønnet arbejde2008200920082009200820092008200920082009200820092008200920082009Belgien20320285236743709753911204117803462015171744,055,214,60,015,4Bulgarien15461539116816237767694434543933438539,335,129,737,019,7Tjekkiet1069992814220413943282113123149613502473217,437,56,916,770,5Danmark423119279162537420725316551625313,40,060,9100,023,4Tyskland496425413929985313452029716667143651980311428912195443,444,426,225,717,8Estland140211483393839671135117611113884377736,130,48,710,124,9Irland3409260812538122635808482771715811289262550911,810,243,348,120,1Grækenland218552263714491489156091638314984639404114514854,150,13,63,338,6Spanien1501011006202166522068963192226213174214141939982728636937,535,15,47,724,1Frankrig854758352852226535632178419612292383178818872318849145,344,327,728,411,5Italien7676475153125121001114288910613493935385624155824515431,830,75,24,159,2Cypern335875132704120205381000,616,360,8Letland2464759346212182346430738697706230432,032,94,59,223,7Litauen6597884474224140135852915298265912,429,68,415,978,1Ungarn840517537760416716875453535622025366021248023,014,021,233,446,1Malta954391202191950669288324314989368219,110,64,05,219,0Nederlandene2388223078917799449285104333142512696737695615132,441,112,417,712,6Østrig1440014572285332333096269214347538217832803566,152,013,111,514,2Polen8921869961457066186641112371776539409073342721,826,015,021,145,6Portugal272701996443444302252861827568153783637154632442,843,16,89,339,7Rumænien61096043296935419039472412371072193541538031,639,315,323,046,7Slovenien3962311624666624954119105367292151575913,619,80,84,285,4Slovakiet1224115644933439842302236815448025533615,321,75,66,349,6Finland71706643444139495722275445404688218731803432,836,820,321,926,2Sverige3662637890116951396814259189782156420501841449133743,541,513,915,316,9Det Forenede Kongerige 11705512128022278026852513973511667015368516490563325567138018,518,135,240,022,1EU684880625308444729473657672764411379462829505433 2265202 201577730,231,019,623,529,7