UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om talepapir fra samrådet den 3. maj 2011 om børns mulighed for familiesammenføring, til integrationsministeren

Samrådsspørgsmål S og TSpørgsmål SMinisteren bedes redegøre for regeringens svar på/kommentarer til den afgørelseaf 22. juli 2010 fra FN’s menneskerettighedskomité, som principielt drejer sigom danske afgørelser om udenlandske børns muligheder for at blivefamiliesammenført med en forælder i Danmark efter Udlændingelovens § 9, stk.13, jf. UUI alm. del – bilag 101.Spørgsmål TRegeringen blev bedt om at svare senest den 21. januar 2011 på afgørelsen af22. juli 2010 fra FN’s menneskerettighedskomité, som principielt drejer sig omdanske afgørelser om udenlandske børns muligheder for at blivefamiliesammenført med en forælder i Danmark efter Udlændingelovens § 9, stk.13. Hvornår agter ministeren af svare FN, jf. UUI alm. del – bilag 101.

Udvalget har bedt mig redegøre for regeringens svarpå en vurdering fra FN’s Menneskerettighedskomitéfra 22. juli 2010 i en konkret udlændingesag (Moha-med El Hichou), samt hvornår regeringen agter atsvare komitéen. Der er i spørgsmålene henvist til ud-lændingelovens § 9, stk. 13.Som det fremgår af komitéens offentliggjorte vurde-ring, vedrørte denne en sag, hvor en opholdstilladelse

til et barn blev gjort betinget af, at den herboendeforælder var i stand til at forsørge barnet. Komitéenhar således ikke haft anledning til at tage stilling tilden danske udlændingelovs § 9, stk. 13.Jeg kan oplyse, at Udenrigsministeriet den 13. april2011 svarede FN’s Menneskerettighedskomité.Da dette samråd er åbent for offentligheden kan jegdog ikke oplyse eller kommentere på konkrete ud-lændingesager. Jeg kan derfor heller ikke gå i detaljermed den konkrete sag.Jeg kan oplyse, at regeringens svar til komitéen er ioverensstemmelse med mit svar på udvalgetsspørgsmål nr. 93, hvor jeg den 4. april 2011 oplyste,at:”Jeg finder ikke, at der i FN’s Menneskerettighedsko-mités vurdering af 22. juli 2010 er grundlag for at an-tage, at der kan udledes mere generelle betragtningerom rækkevidden af Danmarks internationale forplig-telser af vurderingen.Jeg har herved lagt vægt på, at komitéen under hen-visning til sagens helt særlige omstændigheder udta-ler, at det vil være i strid med FN’s Konvention om Ci-vile og Politiske Rettigheder artikel 23 og 24 (1) at ud-sende klageren af landet.”Komitéens vurdering vil derfor ikke føre til en ændringaf de nugældende danske udlændingeregler ellerpraksis på området.

Samrådsspørgsmål USamrådsspørgsmål UMinisteren bedes redegøre for den praksis, der bruges ved behandling af sager,der afgøres efter udlændingelovens § 9, stk. 13, jf. kendelse af 22. juli 2010 fraFN's menneskerettighedskomité UUI alm. del – bilag 101.

Udvalget har bedt mig om at redegøre for udlændin-gemyndighedernes praksis vedrørende udlændinge-lovens § 9, stk. 13, om et barns mulighed for en vel-lykket integration, i lyset af FN’s Menneskerettigheds-komités vurdering af 22. juli 2010.Som nævnt giver vurderingen ikke anledning til enændring af udlændingemyndighedernes praksis ved-rørende udlændingelovens § 9, stk. 13.Efter udlændingelovens § 9, stk. 13, er opholdstilla-delse til et barn under 15 år betinget af, at barnet hareller har mulighed for at opnå en sådan tilknytning tilDanmark, at der er grundlag for en vellykket integrati-on her i landet.Dette gælder dog ikke, hvis barnets anden forælderikke bor i samme land som barnet.Dette gælder endvidere ikke, hvis ansøgningen indgi-ves senest 2 år efter, at barnet er født og/eller denherboende forælder har fået fast ophold i Danmark.Hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunderhensynet til familiens enhed, kan der også dispense-res.Udlændingemyndighedernes praksis er beskrevet ud-førligt i ministeriets notat af 2. juli 2007 om praksis ef-ter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 13Side 3

(Mulighed for en vellykket integration). Notatet blevsendt til udvalget den 6. juli 2007, jf. bilag 226(2006/07).Jeg vil gerne give en kort skitsering af udlændinge-myndighedernes praksis, som den er beskrevet i no-tatet og forarbejderne til bestemmelsen.I notatet henvises der til forarbejderne til bestemmel-sen, hvoraf fremgår, at:”I de tilfælde, hvor én af forældrene fortsat er bosid-dende i hjemlandet, indføres der tillige et tilknytnings-krav, således at der kun gives tilladelse til familie-sammenføring i Danmark, hvis barnet og den herbo-ende af forældrene har en tilknytning til Danmark, dersamlet er større end tilknytningen til barnets hjem-land.”Der skal således foretages en juridisk vurdering af ka-rakteren og omfanget af barnets tilknytning til hen-holdsvis Danmark og hjemlandet ved vurderingen afmuligheden for en vellykket integration.Udlændingemyndighederne skal ved vurderingen af,om der er udsigt til en vellykket integration her i lan-det, inddrage samtlige foreliggende oplysninger i sa-gen.Sådanne oplysninger omfatter især oplysninger omlængden og karakteren af barnets ophold i de respek-tive lande samt oplysninger om barnets opvækst, sko-legang og sprogkundskaber.

Oplysninger om, hvorvidt den herboende forælder ervelintegreret i og har en stærk tilknytning til det dan-ske samfund kan tillægges en vis betydning, men erikke i sig selv udslagsgivende.Som nævnt finder bestemmelsen ikke anvendelse,hvis ganske særlige grunde taler herimod. Ganskesærlige grunde omfatter bl.a. Danmarks internationaleforpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettig-hedskonventions artikel 8 og FN’s Børnekonvention.Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor den afbarnets forældre, der er bosiddende i hjemlandet, pågrund af alvorlig sygdom eller alvorligt handicap erude af stand til at tage vare på barnet, eller hvor derforeligger oplysninger, der giver grund til at antage, atbarnet i hjemlandet er eller vil blive tvangsfjernet fraden derboende forælder.Jeg kan desuden oplyse, at Højesteret den 19. marts2010 tog stilling til tre sager om udlændingelovens §9, stk. 13, hvor Højesteret ikke fandt anledning til atkritisere udlændingemyndighedernes afgørelser.