Folketingets Udvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K

BeskæftigelsesministerietVed Stranden 81061 København KT 72 20 50 00E [email protected]www.bm.dkCVR 10172748EAN 5798000398566

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitiket har i brev af 11. april 2011 stil-let følgende spørgsmål nr. 348 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet erstillet efter ønske fra Simon Emil Ammitzbøll (LA).

9. maj 2011J.nr. 2011-0006029

Spørgsmål nr. 348:

” Vil ministeren gøre status over effekten af de initiativer, regeringen har taget iforhold til at sikre, at danskere med indvandrerbaggrund kommer i arbejde iperioden 2007-2011.”

Regeringen har i perioden 2005-2011 taget en række initiativer målrettet at få flereindvandrere i job. I svaret ses på perioden tilbage til 2005, da effekter af initiativeri perioden 2007-2011 også er påvirket af tiltag taget i 2005 og 2006. Særligt føl-gende initiativer på beskæftigelsesområdet, har bidraget til at flere ledige indvan-drere på kanten af arbejdsmarkedet er kommet i beskæftigelse:

Indsatsen NY CHANCE TIL ALLE i perioden 1.7.2006 – 30.6.2008 var en ak-tiv indsats rettet mod kontant- og starthjælpsmodtagere, der havde gået passive imindst et år. Indvandrere og efterkommere udgjorde mellem 1/4 og 1/3 af mål-gruppen for indsatsen. Evalueringen af Ny Chance viste, at andelen af borgere iselvforsørgelse og aktive tilbud næsten blev fordoblet under Ny Chance sam-menlignet med en tilsvarende periode før Ny Chance. Derfor blev Ny Chance tilalle også efterfulgt af retten til gentagen aktivering hver 12. måned for kontant-og starthjælpsmodtagere med problemer udover ledighedMed velfærdsreformen blev der afsat 300 mio. kr. til ansættelse ca. 200 virk-somhedsrettede jobkonsulenter i 2007-2010 i de 15 kommuner, som havde flestledige indvandrere og efterkommere på starthjælp, kontanthjælp og introdukti-onsydelse. Midlerne blev afsat for at styrke integrationsindsatsen i kommuner-ne.Jobkonsulenterne fulgte de svageste ledige indvandrere og efterkommeremeget tæt, hjalp dem i gang og sørgede for at en evt. mentor, viste dem vejen tilvirksomhederne og fulgte op på ansættelsesforholdet. Velfærdsreformen inde-bar ligeledes harmonisering af reglerne for gentagen aktivering, så kontant-hjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed får gentaget aktivering hver6. måned. Som for andre grupper blev ret og pligt aktivering fremrykket til se-nest efter 9 måneder.

Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne igangsatte i 2010 enlandsdækkende 2-årig kampagne for personer langt fra arbejdsmarkedet. Dethandler om udbredelse af virksomhedscentre til alle landets jobcentre. Virk-somhedscentre stiller et fast antal pladser til rådighed for virksomhedsaktiveringaf kontant- eller starthjælpsmodtagere langt fra arbejdsmarkedet. Én mentor fravirksomheden og én jobkonsulent fra jobcentret har ansvar for alle forløb i virk-somhedscentret. En væsentlig del af målgruppen er indvandrere. Erfaringer fraforsøg med virksomhedscentre viser, en god beskæftigelseseffekt også for desvageste. Af forsøget fremgår det, at 20 pct. af deltagerne i matchgruppe 4 blevudsluset til job eller uddannelse efter endt aktivering i et virksomhedscenter.Det var tydeligt bedre end de 13 pct. der blev udsluset til job og uddannelse fraanden aktivering for samme målgruppe.Regeringen har ad flere omgange – bl.a. i forbindelse med sygefraværsaftalen i2008 og ungepakkerne i 2009 – udvidet mentorordningen, så den er blevet merefleksibel. I dag kan der gives mentorstøtte både til at komme ind på arbejdsmar-kedet og til at fastholde ordinær beskæftigelse. Desuden er det muligt at få til-knyttet en mentor i forbindelse med deltagelse i ordinære uddannelsesforløb. De15-17-årige kan nu også tilbydes mentorstøtte i forbindelse med uddannelse ogarbejde.Specialfunktionen for den etniske beskæftigelsesindsats (SEBI) blev oprettet i2007. SEBI understøtter landets jobcentre i indsatsen med at integrereog fastholde indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet via udvikling,rådgivning, information og erfaringsudveksling. SEBI fungerer som et rejseholdog understøtter særligt jobcentrenes virksomhedsrettede indsats. SEBI blev eva-lueret i sommeren 2008. Evalueringen viste blandt andet, at landets jobcentregør brug af SEBI´s tilbud, at specialfunktionen bidrager til en vidensforøgelseblandt jobcentermedarbejderne og er en god inspiration til det daglige arbejdemed målgruppen.Siden 1996 har der været ansat etniske konsulenter i de 13 kommuner, som haren stor andel ledige med en anden etnisk baggrund end dansk. Formålet medordningen er at fremme ansættelse af etniske minoriteter på det ordinære ar-bejdsmarked. Bevillingen er senest forlænget med satspuljen for 2009 med 11,2mio. kr. årligt i perioden 2009 til 2011.I forbindelse med det større initiativ Ghettoerne tilbage til samfundet (efteråret2010), er der afsat 20 mio. kr. til en særlig indsats for jobcentrene i de belastedeboligområder.

Skønnede strukturelle effekter af initiativerne

Der er gennem de senere år taget en række initiativer, der generelt sigter mod etøget arbejdsudbud og øget beskæftigelse. Beskæftigelsespolitiske tiltag har betyd-ning for alle – etniske danskere såvel som indvandrere og efterkommere. Derfor vilen stor del af effekterne komme fra initiativer, der sigter på at øge beskæftigelsengenerelt.Nedenfor er en oversigt over de større reformer siden 2005 og de skønnede struktu-relle beskæftigelseseffekter, heraf en skønnet effekt for indvandrer- og efterkom-mergruppen. Idet der er et vist overlap mellem nogle af reformerne, skønnes det2

meget groft, at reformerne samlet har øget den strukturelle beskæftigelse med om-kring 5.000-7.000 fuldtidspersoner for indvandrere og efterkommere.Tabel 1Oversigt over skønnede strukturelle beskæftigelseseffekter (fuldtidspersoner) af reformer2005-2010

Reform

Ny chance til alle (2005)Velfærdsaftalen (2006)Aftale om en jobplan (2008)Handlingsplan for nedbringelseaf sygefravær (2008)Afbureaukratisering og Unge-pakke I og II (2009)Dagpengereform i Genopret-ningsaftale (2010)Aftale om en beskæftigelsesind-sats, der virker (2010)

Strukturel beskæftigelseseffekt

I alt

Heraf indvand/efterkom.

4.500-7.5001.100-2.50014.0002.1003.5002004.000500+13.000++1.300+

De enkelte reformer påvirker gruppen af indvandrere og efterkommere forskelligt,idet gruppen af indvandrere og efterkommere udgør en forskellig andel alt efter omreformen f.eks primært retter sig mod kontanthjælpsmodtagere eller dagpengemod-tagere. Det er således skønnet, at indvandrere og efterkommere udgjorde 1/4 til 1/3af målgruppen under Ny chance for alle, mens de kun har udgjort 5 pct. under f.eksaftalen om en jobplan.Indvandrere fra ikke-vestlige landes beskæftigelsesfrekvens er steget fra 45,9 pct. i2005 til 53,6 pct. i 2009.Beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere fraikke-vestlige lande er steget fra 103.000 i 2005 til 141.000 i 2009 svarende til enstigning på 37 pct., jf. figur 1.Figur 1 Beskæftigede indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, 2005-2009Personer150.000

50.00020052006200720082009

Anm.: I 2009 overgår den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik til at anvende eindkomst som datagrundlag. Det be-tyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var an-vendt. Oplysninger referere til november måned året før. 2009 er pt. den seneste oplysning om RAS-beskæftigelsenfordelt på etnisitetKilde: Danmarks Statistik RAS

Det bør nævnes, at Danmarks arbejdsmarkedsintegration er i europæisk topTal fra EUROSTAT viser, at 59 pct. af indvandrere fra ikke-EU-lande i Danmarkvar i job i det seneste år (2. kvartal 2009 - 1. kvartal 2010). Dermed er Danmarkbedre placeret end både Norge og Sverige, hvor henholdsvis 58 pct. og 46 pct. afgruppen var i job. I Belgien var det kun 39 pct. af indvandrerne, som var i job.