Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
NOTATDato:17. marts 2011
Notat om EU-domstolens domme på området for fri bevægelighed samt om EU´s as-
socieringsaftale med Tyrkiet
Dette notat gennemgår helt kortfattet EU-domstolens retspraksis vedrørende EU-borgeresog deres familiemedlemmers opholdsrettigheder som følge af reglerne om den frie bevæge-lighed samt EU’s associeringsaftale med Tyrkiet. Notatet redegør således ikke for andre til-knyttede rettigheder eller for udviklingen i det EU-retlige arbejdstagerbegreb. Notatet inde-holder også en kort konklusion i forhold til dommenes betydning i forhold til dansk ret.Der er ikke tale om en udtømmende opregning af dommene, ligesom dommene ikke er be-skrevet detaljeret.EU-domstolens domme vedrørende EU-reglerne om ret til fri bevægelighedDomstolen afsagde i 1992 dom i Singh-sagen (sag C-370/90), der fastslog en ret for EU-borgere til ved tilbagevenden – efter at have udøvet retten til fri bevægelighed – at få familie-sammenføring med deres ægtefælle, uanset nationalitet.Efterfølgende har Domstolen afsagt en række domme om opholdsrettigheder, som har haftbegrænsede konsekvenser for dansk ret, herunder Carpenter-dommen fra 2002 (sag C-60/00), som vedrører en helt særlig situation, hvor en tjenesteyder leverer grænseoverskri-dende tjenesteydelser fra sit oprindelsesland, Chen-dommen fra 2004 (sag C-200/02) ogEind-dommen fra 2008 (sag C-291/05).Indtil 2008, hvor Metock-dommen (sag C-127/08) blev afsagt, blev der givet få tilladelser tildanske statsborgere, der ved tilbagevenden ønskede familiesammenføring på grundlag afEU-retten. F.eks. blev der i 2003 – i henhold til en efterfølgende manuel optælling – givet 19familiesammenføringstilladelser som følge af Singh-dommens principper.Domstolen fastslog i den såkaldte Metock-dom (sag C-127/08), at der ikke ved familiesam-menføring efter EU-reglerne kunne stilles krav om forudgående lovligt ophold i et EU-landligesom kravet om, at en EU-borger skal være økonomisk aktiv for ved tilbagevenden at gø-re krav på EU-opholdsrettigheder, skulle ophæves som følge af dommens manglende son-dring mellem økonomisk aktive og ikke-økonomisk aktive EU-borgere.Dommen blev gennemført i dansk ret den 2. oktober 2008.
Efter Metock-dommen meddelte udlændingemyndighederne i anden halvdel af 2008 (fra 10.juli 2008) 112 opholdstilladelser. I 2009 blev der meddelt 467 opholdstilladelser, og i 2010var antallet 285 opholdstilladelser.Efter Metock-dommen har EU-domstolen fået forelagt to vigtige sager af betydning for EU-borgeres opholdsrettigheder:EU-domstolen afsagde den 23. februar 2010 dom i sagerne Ibrahim og Teixeira (sag C-310/08 og C-480/08) vedrørende mindreårige børns mulighed for fortsat opholdsret medhenblik på skolegang, når den ene forælder har haft status som vandrende arbejdstager. Detskønnes, at dommene vil få en begrænset betydning i praksis.EU-domstolen afsagde den 8. marts 2011 dom i Zambrano-sagen (sag C-34/09), som er vedat blive udredt nærmere, men opmærksomheden henledes på, at der i Zambrano-sagen fo-relå den situation, at børnene efter den dagældende belgiske lovgivning kunne opnå belgiskstatsborgerskab, uanset at ingen af forældrene havde belgisk statsborgerskab.Integrationsministeriets udredning af dommens konsekvenser er igangværende. Der har væ-ret afholdt indledende drøftelser med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Udfaldet af deindledende drøftelser er, at der er forskellige mulige fortolkninger af dommen, der er relativtkort.EU’s associeringsaftale med TyrkietEU’s associeringsaftale med Tyrkiet indrømmer visse tyrkiske statsborgere ret til fortsat op-hold på medlemsstaternes område.EU-domstolen har i årenes løb afsagt en række domme om den nærmere fortolkning af arti-kel 6 og 7 i afgørelse 1/80 om visse trinvise rettigheder, som herværende tyrkiske arbejdsta-gere og deres familiemedlemmer kan opnå. Endvidere har Domstolen afsagt domme om for-ståelsen af stand still-klausulerne i afgørelse 1/80 og i tillægsprotokollen. En stand still-klausul forpligter medlemsstaterne til at undlade at vedtage yderligere restriktioner på et gi-vet område. Et eksempel herpå er dommen i Soysal-sagen (sag 228/06), der fastslog, at vis-se tyrkiske tjenesteydere ikke kan underkastes et visumkrav, som de ikke var underkastetved stand still-klausulens, da det kan hæmme den faktiske udøvelse af denne frihed. Da derer tale om en begrænset gruppe af tyrkiske tjenesteydere, der er undtaget for visum, vurde-res dommen at have haft begrænset betydning.Der er endvidere afsagt domme vedrørende stand still-klausulers betydning for opkrævningaf gebyr, hvor Domstolen har fastslået, at tyrkiske statsborgere ikke kan blive pålagt at beta-le et gebyr for indgivelse af ansøgning og forlængelse af ansøgning om ophold, som er væ-sentlig højere end det, der er pålagt EU-borgere, når gebyrforpligtelsen ikke har været gæl-dende for tidspunktet for afgørelse nr. 1/80´s ikrafttræden, jf. Sahin-dommen (sag C-242/06)og Kommissionen mod Nederlandene (sag C-92/07). Dette er gennemført ved lov nr. 1604af 22. december 2010. Dommen betyder, at associeringsberettigede tyrkiske statsborgere erundtaget fra krav om gebyr ved indgivelse af ansøgning.Side 2
EU-domstolens dom i Toprak-sagen (sag C-300/09-301/09), som vedrører fortolkningen afrækkevidden af stand still-klausulerne i forhold til en national bestemmelse om ret til forlæn-gelse af opholdstilladelse, har betydning for indrejse- og opholdsbetingelser for tyrkiskestatsborgere, der er økonomisk aktive. Dommen har derimod ikke betydning for familiesam-menføring og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.Dommen er ved at blive gennemført i dansk ret.KonklusionDet centrale spørgsmål er, i hvilket omfang de ovennævnte domme har påvirket antallet afopholdstilladelser udstedt i Danmark.Der er derfor foretaget en skønsmæssig vurdering af antallet af opholdstilladelser, der årligter meddelt på baggrund af domme fra EU-domstolen.Det skal understreges, at udlændingemyndighederne ikke fører statistik over eventuelle tilla-delser meddelt efter de enkelte EU-domme, dog er der siden Metock-dommen blevet førtstatistik over antallet af familiesammenføringstilladelser i sager, hvor en dansk statsborgervender tilbage til Danmark med sin familie efter at have udøvet retten til fri bevægelighed i etandet EU-land. De skønsmæssige oplysninger er udelukkende baseret på en juridisk vurde-ring af dommenes konsekvenser i dansk ret. De skønsmæssige oplysninger kan ikke umid-delbart verificeres ved statistiske træk fra interne registre.Opholdstilladelse givet i medfør af de ændringer, som blev indført i praksis i forlængelse afMetock-dommen, forventes årligt at udgøre ca. 200 tilladelser. For så vidt angår de øvrigedomme skønnes det – med ovennævnte forbehold – at de vil medføre i omegnen af 700 op-holdstilladelser om året.Der er i 2010 meddelt i alt 59.028 opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens regler.Det kan således konkluderes, at EU-domstolens afgørelser alene fører til et begrænset antalopholdstilladelser i Danmark, og at langt de fleste opholdstilladelser meddeles efter de dan-ske udlændingeregler og i overensstemmelse med dansk udlændingepolitik.
Side 3
