Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr.

239, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra folketingsmedlem Astrid Krag (SF).

Spørgsmål nr. 239:

”Vil ministeren bekræfte, at for de klienter, som skal i rehabilitering og ikke er omfattet af re-gionsbestemmelserne og derfor ikke har mulighed for at få refunderet deres transportudgiftervia regionerne, er eneste mulighed at søge kommunen om økonomisk hjælp til transportengennem aktivlovens bestemmelser?”

Svar:

Jeg har modtaget bidrag til besvarelsen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskæftigel-sesministeriet samt Socialministeriet.Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:”Regionen yder befordring til sygehusbehandling med særligt sygekøretøj, hvis patientenstilstand gør det nødvendigt. Regionen yder desuden befordring eller befordringsgodtgørelsetil og fra sygehusbehandling, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:-patienten modtager pension efter de sociale pensionslove-afstanden til sygehuset, hvor behandling kan finde sted efter regionsrådets visitati-onskriterier, overstiger 50 km-patientens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler og patientenindkaldes til videre ambulant behandling.Kommunen yder bl.a. godtgørelse for nødvendig befordring til patienter til nærmeste prakti-serende speciallæge, herunder speciallæge i psykiatri, hvis én af følgende to betingelser eropfyldt:-patienten modtager pension efter de sociale pensionslove-afstanden er mere end 50 km.

Kommunen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter udskrivningfra sygehus, når sygehuset har udarbejdet en genoptræningsplan til patienten, og en af føl-gende betingelser er opfyldt:-patienten modtager pension efter de sociale pensionslove-afstanden er mere end 50 km-patientens tilstand udelukker befordring med offentlig transportTraumatiserede flygtninge vil kunne få befordring eller befordringsgodtgørelse til rehabilite-rende behandling, hvis de opfylder en af ovennævnte betingelser. Herudover er der ikke mu-lighed for hjælp til befordring til rehabiliterende behandling efter sundhedsloven.”Beskæftigelsesministeriet har supplerende oplyst følgende:”Hvis kommunen yder hjælp til sygebehandling m.v. efter aktivlovens § 82, kan den samtidigyde hjælp til betaling af transportudgifter under forudsætning af, at mulighederne for indivi-duelt tilskud efter sundhedsloven er udnyttet.Desuden kan kommunen efter aktivlovens § 81 yde hjælp til betaling af rimeligt begrundedeenkeltudgifter. Hvad der forstås ved ”rimeligt begrundede enkeltudgifter” afhænger af enkonkret vurdering i det enkelte tilfælde. I vurderingen indgår bl.a. personens forsørgelses-mæssige situation, om udgiften har været forudsigelig, eller om afholdelsen af udgiften er afafgørende betydning for ansøgerens eller familiens livsførelse.”Socialministeriet har i den forbindelse endvidere oplyst:”For personer med en varigt nedsat funktionsevne, der som følge af funktionsnedsættelsenhar behov for kørsel med individuelle transportmidler, kan kommunalbestyrelsen yde tilskudefter servicelovens § 117. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at tilrettelægge en ordningefter denne bestemmelse, og afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes foranden myndighed.Derudover skal kommunalbestyrelsen ifølge servicelovens § 100 yde dækning af nødvendi-ge merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepen-sionsalderen med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse,at merudgiften er en direkte følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efteranden lovgivning. Det betyder, at der blandt andet kan ydes hjælp til dækning af befor-dringsudgifter og lignende til personer med en varigt nedsat funktionsnedsættelse, der opfyl-der betingelserne for hjælp efter servicelovens § 100.”Endvidere kan jeg oplyse, at en udlænding – som er omfattet af integrationslovens regler – ide første tre år af opholdet her i landet kan modtage hjælp i særlige tilfælde. Efter integrati-onslovens § 35 kan der ydes hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, som en udlændingikke selv har midler til at afholde. Det er normalt en forudsætning, at udgiften ikke har kunnetforudses. Der kan dog undtagelsesvist ydes hjælp, selvom udgiften har kunnet forudses, så-fremt udlændingens egen afholdelse af udgiften i væsentlig grad vil vanskeliggøre den på-gældendes og dennes eventuelle families muligheder for at klare sig i fremtiden. Efter be-stemmelsen har kommunalbestyrelsen således mulighed for at yde hjælp til transportudgif-Side 2