Spørgsmål nr. 221:

”Ministeren bedes redegøre for Rigspolitiets regelsæt i forbindelse med frihedsberøvelse afasylansøgere i udsendelsesposition eller i en mulig kommende udsendelsesposition.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen anmodet Justitsministeriet om et bidrag. Justitsministeriet haroplyst følgende:”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmål 221 indhentet en udtalelse fraRigspolitiet, der har oplyst følgende:Der sondres i udlændingeloven mellem to former for frihedsberøvelse, nemlig varetægts-fængsling efter § 35 og administrativ frihedsberøvelse efter § 36. Der er endvidere mulighedfor varetægtsfængsling i forbindelse med en efterfølgende prøvelse af en afgørelse om ud-visning, jf. udlændingelovens § 50, § 50 a og § 50 b.Udlændingelovens § 35 supplerer retsplejelovens bestemmelser om varetægtsfængsling ogkan anvendes i forbindelse med behandlingen af en straffesag mod en udlænding.Udlændingelovens § 36 vedrører administrativ frihedsberøvelse af udlændinge. Bestemmel-sen kan anvendes til at sikre muligheden for afvisning, for administrativ udvisning, for over-førsel eller tilbageførsel eller for udsendelse af en udlænding, der i øvrigt ikke har ret til atopholde sig her i landet. Herudover er der efter § 36 i en række situationer hjemmel til at fri-hedsberøve en udlænding, der ikke i tilstrækkelig grad medvirker til udlændingemyndighe-dernes eller politiets sagsbehandling.

Politiet er fuldt ud opmærksomt på, at frihedsberøvelse er en meget indgribende foranstalt-ning. Dette er bl.a. baggrunden for, at Rigspolitiet har udarbejdet en strategi for anvendelseaf varetægtsfængsling og frihedsberøvelse efter udlændingeloven.Strategien, der fastlægger den overordnede ramme for politiets anvendelse af frihedsberø-velse i en udlændingeretlig sammenhæng, bygger på det hovedprincip, at frihedsberøvelsealtid skal anvendes med omtanke og kun, hvis og så længe det er nødvendigt for at tilgode-se det ønskede saglige sagsfremmende formål. Strategien præciserer i øvrigt, at:frihedsberøvelse skal have hjemmel i lovenfrihedsberøvelse altid iværksættes efter en konkret og individuel vurderingfrihedsberøvelse kun iværksættes, hvis mindre indgribende foranstaltningerikke er tilstrækkeligefrihedsberøvelsen altid skal være proportional og så kort som muligtsager med frihedsberøvede skal prioriteres og fremmes mest muligtder skal tages særlige hensyn til sårbare grupper (syge, ældre, mindreårige,gravide mv.).For så vidt angår skånsomhed, herunder hensyn til sårbare grupper, skal det bemær-kes, at politiet på tidspunktet for iværksættelsen af frihedsberøvelse anvender enblanket til brug for vejledning af den frihedsberøvede. Af blanketten fremgår bl.a. føl-gende: ”Lider De af en sygdom, der kræver behandling, bør De hurtigst muligt fortælledet til politiet”. Herved får politiet eventuelt et vist kendskab til sygdomme, herunderpsykiske lidelser, men i øvrigt vil politiet på tidspunktet for iværksættelse af en friheds-berøvelse som udgangspunkt ikke have adgang til oplysninger om den pågældendeudlændings helbredsforhold.Politiet tager de foreliggende oplysninger om personlige, herunder helbredsmæssige,forhold i betragtning i forbindelse med beslutningen om iværksættelse af og oprethol-delse af en frihedsberøvelse, ligesom sådanne oplysninger i relevant omfang videre-gives til Kriminalforsorgen. Den omstændighed, at en udlænding – dokumenteret – li-der af en fysisk eller psykisk sygdom udelukker dog ikke i sig selv anvendelse af fri-hedsberøvelse.”Til orientering vedlægges Rigspolitiets strategi for anvendelse af varetægtsfængsling og fri-hedsberøvelse efter udlændingeloven (senest ajourført den 4. januar 2011).

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr.

221, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marianne Jelved (RV).

Spørgsmål nr. 221:

Svar: