Spørgsmål nr. 173:

”Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de asylansøgere i Danmark, som var blevetmeddelt, at de skulle udsendes til Grækenland, har befundet sig i DK over 6 måneder? I for-længelse bedes ministeren oplyse, hvorfor disse personer - hvis de har været i DK længereend 6 måneder. - ikke fik deres sager behandlet, idet der henvises til EMRK, artikel 19, § 4,der lyder: "Hvis overførslen ikke finder sted inden for fristen på seks måneder, påhviler an-svaret den medlemsstat, hvor asylansøgningen er indgivet. Denne tidsfrist kan forlænges tilhøjst et år, hvis overførslen ikke kunne gennemføres på grund af fængsling af asylansøge-ren, eller til højst 18 måneder, hvis asylansøgeren forsvinder."

Svar:

Frem til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 21. januar 2011 i sagenM.S.S. mod Grækenland og Belgien var der ca. 400 asylansøgere, der på baggrund af Men-neskerettighedsdomstolen beslutning i henhold til regel 39 i Domstolens Procesreglement –indtil videre – havde fået udsat overførslen til Grækenland.En nærmere redegørelse for, hvor lang tid de enkelte asylansøgere har afventet overførsel tilGrækenland i medfør af Dublinforordningen vil indebære en yderst ressourcekrævende ma-nuel gennemgang af alle sagerne.Det kan generelt oplyses, at det fremgår af Dublinforordningens artikel 19, stk. 3, og artikel20, stk. 1, litra d, at en overførsel/tilbageførsel i medfør af Dublinforordningen sker så snartdet er fysisk muligt og senest seks måneder efter, at anmodningen om overtagel-se/tilbagetagelse er accepteret eller efter, at der er truffet en afgørelse om klage eller ind-bringelse for en domstol, hvor dette har opsættende virkning.

Såfremt overførslen/tilbageførslen ikke finder sted inden for fristen på seks måneder, påhvi-ler ansvaret for asylansøgningen, den medlemsstat, hvor asylansøgningen er indgivet, jf.Dublinforordningens artikel 19, stk. 4, og artikel 20, stk. 2. Fristen på seks måneder kan ivisse tilfælde forlænges til højst 18 måneder.Det kan endvidere oplyses, at EF-domstolen i sagen (C-19/08 Petrosian m.fl. dom af 29. ja-nuar 2009) vedrørende tilbageførsel fra Sverige til Frankrig, hvor der opstod spørgsmål omfortolkningen af Dublinforordningens artikel 20, stk. 1, litra d, har konkluderet, at såfremt enklage ifølge national ret gives opsættende virkning, begynder seks måneders fristen – somanført i Dublinforordningens artikel 19, stk. 3, og artikel 20, stk. 1, litra d – først at løbe fradet tidspunkt, hvor der er truffet en materiel afgørelse i sagen. EF-domstolens konklusionkan overføres på de sager, hvor Menneskerettighedsdomstolen – i henhold til DomstolensProcesreglement artikel 39 – har truffet beslutning om midlertidige foranstaltninger imod ud-sendelse fra Danmark til Grækenland. Fristen for overførsel efter Dublinforordningens artikel19, stk. 3, og artikel 20, stk. 1, litra d, begynder således først at løbe fra datoen, hvor Men-neskerettighedsdomstolen træffer afgørelse i den konkrete sag.

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr.

173, alm. del. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (SF).

Spørgsmål nr. 173:

Svar: