Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
960030_0001.png
960030_0002.png
FolketingetUdvalget for Udlændinge- og IntegrationspolitikChristiansborg1240 København K
Lovafdelingen
Dato:Kontor:Sagsnr.:Dok.:
22. februar 2011Statsretskontoret2011-792-1568LAR40643
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 165 (Alm. del), som Folke-tingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til ju-stitsministeren den 20. januar 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fraKaren Jespersen (V).
Lars Barfoed/Jens-Christian Bülow
Slotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Spørgsmål nr. 165 fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Inte-

grationspolitik (Alm. del):

”Vil ministeren redegøre for de muligheder, der er for et ge-nerelt forbud mod offentlige møder, hvor arrangørerne kræ-ver publikum kønsopdelt?”

Svar:

Et generelt forbud mod afholdelse af møder med offentlig adgang, hvorarrangørerne kræver publikum kønsopdelt, vil have karakter af et indgrebi forsamlingsfriheden, som er beskyttet efter grundlovens § 79 og DenEuropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11.Det vil være centralt for vurderingen af, om et sådant forbud vil væreforeneligt med grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention, hvilke og hvor tungtvejende interesser forbuddet nærmere vilskulle tjene.Der kan vedrørende grundlovens § 79 herved henvises til Højesteretsdom af 16. august 1999 i sagen om den såkaldte rockerlov (lov nr. 907 af15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme), jf.Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 1798. I dommen udtalte Højesteret bl.a.følgende:”Denne bestemmelse [grundlovens § 79] om forsamlingsfrihed er ligesom be-stemmelserne om ytringsfrihed i § 77 og foreningsfrihed i § 78 en nødvendig ogselvfølgelig forudsætning for et demokrati. Af hensyn til muligheden for gennemforsamlinger at befordre meningstilkendegivelser sikrer bestemmelsen, at for-samlinger kan afholdes uden forudgående tilladelse fra en offentlig myndighedog ikke vilkårligt kan forbydes. Bestemmelsen hindrer imidlertid ikke, at der vedlov fastsættes regler, som – uden at være rettet mod en forsamlings meningstil-kendegivelser – begrænser forsamlingsfriheden, når dette sker til beskyttelse afandre væsentlige interesser, herunder andres liv og velfærd. Sådanne begræns-ninger må dog ikke gå videre end, hvad der er nødvendigt for en sådan beskyttel-se, jf. herved også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 11.”
2