UUI, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om en detaljeret redegørelse for, hvilke muligheder ofre for menneskehandel har for at opnå asyl, til integrationsministeren

Jeg har som integrationsminister ikke kompetence i asylsager. Afgørelser om asyl træffesderimod af Udlændingeservice i 1. instans med klageadgang til Flygtningenævnet.Jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Udlændingeservice, der har op-lyst, at der meddeles asyl til en udlænding – herunder en udlænding, der har været udsat formenneskehandel – hvis udlændingen er omfattet af Flygtningekonventionen af 28. juli 1951(jf. udlændingelovens § 7, stk. 1), eller hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjem-land risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdi-gende behandling eller straf (jf. udlændingelovens § 7, stk. 2).Efter Flygtningekonventionens artikel 1, litra A, nr. 2, betragtes en person som flygtning, så-fremt den pågældende som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race,religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuel-ser befinder sig udenfor det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til –eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikkehar nogen statsborgerret, og som på grund af sådanne begivenheder befinder sig udenfordet land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan

frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil.Udlændingelovens § 7, stk. 2, omfatter udlændinge, der – når bortses fra Flygtningekonven-tionen af 1951, jf. ovenfor – har krav på beskyttelse efter de internationale konventioner, somDanmark har tiltrådt. Bestemmelsen er derfor udformet i overensstemmelse med de relevan-te konventioner, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3og tillægsprotokol nr. 6 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt artikel 3 iFN´s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behand-ling eller straf.Det er forudsat, at udlændingemyndighederne ved anvendelsen af bestemmelsen efterleverDen Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området. Domstolen foretager ihvert enkelt tilfælde en konkret og individuel vurdering af, om den behandling, som udlæn-dingen risikerer at blive udsat for, såfremt den pågældende udsendes tvangsmæssigt, udgørtortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i strid med kon-ventionens artikel 3. Udlændingemyndighederne skal således foretage en konkret og indivi-duel vurdering i hver enkelt sag, hvor relevant praksis fra navnlig Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol inddrages. Der skal være en underbygget grund til at antage, at denenkelte udlænding i tilfælde af udsendelse vil blive udsat for en reel risiko for at blive under-kastet en behandling i modtagerstaten, der er i strid med konventionens artikel 3. Der kanmed andre ord ikke meddeles beskyttelsesstatus, alene fordi der i et land hersker kaotiskeforhold, der gør, at det ikke kan udelukkes, at udlændingen i forbindelse med indrejsen i lan-det vil være i risiko for en sådan behandling. I denne vurdering indgår det som et element,hvorvidt hjemlandets myndigheder kan eller vil yde beskyttelse mod sådanne overgreb.Udlændingeservice har hertil oplyst, at i tilfælde, hvor ansøgeren som asylmotiv angiver athave været udsat for menneskehandel, vil dette indgå i den konkrete bedømmelse af, ombetingelserne for at meddele opholdstilladelse er til stede, jf. ovenfor. Der tages i forbindelsemed sagsbehandlingen hensyn til, at der er tale om en særlig sårbar gruppe.Udlændingeservice har endelig oplyst, at der ikke eksisterer et praksisnotat omhandlendesagsbehandlingen af asylsager vedrørende ofre for menneskehandel.Jeg kan i den forbindelse tilføje, at der gælder en særlig praksis for fastsættelse af udrejse-fristen i sager, hvor Udlændingeservice vurderer, at en udlænding har været udsat for men-neskehandel. I sådanne tilfælde fastsætter Udlændingeservice efter anmodning udrejsefri-sten til 30 dage, medmindre særlige grunde taler derimod, jf. udlændingelovens § 33, stk.14, 1. pkt. Hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forbe-redt hjemsendelse, kan udrejsefristen efter anmodning forlænges op til 100 dage, jf. udlæn-dingelovens § 33, stk. 14, 2. pkt. Dette betegnes som refleksionsperioden, der skal bruges tilat forberede udlændingens hjemrejse. Bestemmelsen i udlændingelovens § 33, stk. 14, blevindført ved lov nr. 504 af 6. juni 2007, som gennemførte de ændringer, der var nødvendigefor, at Danmark kunne ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehan-del, hvorefter de deltagende stater skal sikre en refleksionsperiode på minimum 30 dage for

Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgs-

mål nr. 111 – UUI alm. del.

Spørgsmål nr. 111:

Svar: