Resumé af konklusioner og begrundelse i professor, dr. jur. Hjalte

Rasmussens responsum af 27. januar 2011 om lovligheden efter

folkeretten af G4S’ aktiviteter i Østjerusalem og på Vestbredden.

Group 4 Securicor A/S (i det følgende benævnt ’G4S’) har anmodet om en vurdering afforeneligheden af koncernens forskelligartede aktiviteter i Østjerusalem og på Vestbredden (i detfølgende benævnt ’de besatte områder’) med folkeretten.

Israels besættelse af de besatte områder er i strid med det palæstinensiske folks ret tilselvbestemmelse, og den israelske politik med at etablere og opretholde israelske bosættelser påområderne er i strid med artikel 49 i Fjerde Geneve-konvention og folkeretten.

Medvirken til opførelsen og opretholdelsen af bosættelserne kan imidlertid være egnet til at udgøreen krigsforbrydelse, der kan danne grundlag for individuelt strafansvar, og G4S’ aktiviteter på debesatte områder vil derfor i teorien også kunne udgøre en krigsforbrydelse, der kan danne grundlagfor individuelt strafansvar. Det vil dog være en betingelse, at G4S’ aktiviteter i ’væsentlig grad’medvirker til opretholdelsen af bosættelserne.

G4S’ ydelser tilprivatevirksomheder og borgere på de besatte områder modvirker almindeligkriminel aktivitet mod både israelere og palæstinensere, og har næppe karakter af bistand tilopretholdelsen af bosættelserne. G4S har i øvrigt ikke kun israelske men også palæstinensiskekunder, og koncernen diskriminerer ikke mellem sine kunder. Selv hvis man måtte mene, at G4S’ydelser bidrager til besættelsen, så er de af en så markant underordnet og perifer betydning forbosættelsernes opretholdelse, at det er helt oplagt, at de under ingen omstændigheder vil kunnebegrunde et straffeansvar for medvirken.

G4S ydelser tiloffentligeisraelske myndigheder på de besatte områder kan set i sammenhæng inogen grad have karakter af en form for bistand til den israelske besættelse, men det er min klareopfattelse, at G4S’ ydelser er af så underordnet betydning, at ingen i G4S vil kunne ifalde etstrafferetligt ansvar.

Det kan ikke begrunde et strafferetligt ansvar mod ansatte i G4S, at koncernen leverer teknologiskeydelser tilisraelske fængsler,hvoraf et enkelt af disse fængsler er placeret på Vestbredden. Detpågældende fængsel huser efter de foreliggende oplysninger ikke ’sikkerhedsfanger’ men derimodkun personer, der enten er dømt til afsoning af fængselsstraf i det almindelige israelskedomstolssystem eller er underlagt almindelig varetægtsfængsling. G4S’ levering af ydelser til dettefængsel bidrager derfor næppe til opretholdelsen af de israelske bosættelser.

Selv hvis der mod forventning befinder sig ’sikkerhedsfanger’ i det fængsel, som G4S servicerer påVestbredden, er der ikke grundlag for et strafferetligt ansvar mod ansatte i G4S. Den israelskepolitik for tilbageholdelser af personer, der anses for at udgøre en fare for de israelskebesættelsesstyrkers sikkerhed, er som udgangspunkt forenelig med folkeretten, herunder de dele afkrigens regler, der regulerer militær besættelse. Fjerde Geneve-konvention tillader enbesættelsesmagt at frihedsberøve (’internere’) en person i op til seks måneder ad gangen af hensyntil statens sikkerhed så længe grundlaget for frihedsberøvelsen underkastes periodevis uafhængigprøvelse. Israel overholder disse krav.

Jeg er ikke stødt på nogen oplysninger, der tyder på, at der skulle finde systematiske overgreb stedmod nogen fanger i det israelske fængselsvæsen, endsige at der skulle finde overgreb sted i detenkelte fængsel, som G4S leverer ydelser til på Vestbredden. Israel anvender i øvrigt ikke længere’moderat fysisk pres’ under afhøringer af ’sikkerhedsfanger’.

Det er tvivlsomt, om de teknologiske ydelser, som G4S leverer tilgrænseovergangemellemhenholdsvis Israel og de besatte områder på Vestbredden, bidrager til opretholdelsen af denisraelske besættelse al den stund, at grænseovergangene alene har til formål at kontrollere de besatteområders ydre grænser. G4S’s bistand er under alle omstændigheder også her af aldeles perifer ogunderordnet betydning.

Det er min klare opfattelse, at G4S’ kontrakt med det israelske ministerium for intern sikkerhed omlevering af ydelser i forbindelse med ministeriets system for ’electronic offenders monitoring’ ikkeumiddelbart bidrager til den israelske besættelse af de besatte områder. Det særligemonitoreringssystem anvendes kun på personer, der er blevet dømt for almindeligestraffelovsovertrædelser ved almindelige israelske domstole, og ingen af disse personer har følgelignogen forbindelse til de særlige regler om frihedsberøvelse og andre former for sanktioner modpersoner, der anses for at udgøre en fare for den israelske besættelsesmagt.

G4S har i øvrigt hverken indflydelse på, hvor deres ydelser leveres eller noget særligt kendskab til,hvorledes de måtte blive anvendt, og koncernen er alene ansvarlig for levering og efterfølgendevedligeholdelse af ydelserne. Ingen af G4S’ ansatte har derfor deres daglige gang i israelskefængsler eller ved de israelske grænseovergange eller i øvrigt adgang til oplysninger om identiteteneller behandlingen af indsatte i det israelske fængselsvæsen.

Det er samlet set min opfattelse, at kun få af de aktiviteter, som G4S udøver for sine kunder på debesatte områder, kan antages at bidrage til opretholdelsen af bosættelserne. Og for de aktivitetergælder alle, at de er af så perifer og underordnet betydning for disse bosættelsers opretholdelse, atdet er oplagt, at ingen i G4S kan stilles strafferetligt til ansvar for koncernens aktiviteter. Det må iøvrigt på det bestemte afvises, at G4S’ blotte tilstedeværelse på de besatte områder i sig selv skullekunne begrunde en anklage om medvirken til krigsforbrydelser mod ansatte i G4S.

Det er endvidere min vurdering, at der med betydelig grad af sikkerhed ikke påhviler G4S enfolkeretlig pligt til at bringe sine begrænsede aktiviteter på de besatte områder til ophør. Og da derikke består en sådan pligt kan koncernens fortsatte tilstedeværelse i området derfor heller ikke i sigselv begrunde en antagelse om et civilretligt erstatningsansvar.

Det er afslutningsvis mit klare indtryk, at G4S Israel (i modsætning til sine konkurrenter) er megetpåpasselige med, hvilke ydelser de leverer på de besatte områder, og jeg har fået oplyst, at der er enrække typer af kontrakter, som koncernen ikke byder på af hensyn til risikoen for at blive beskyldtfor at være for tæt knyttet til den israelske besættelsesmagt. Jeg kan derfor ikke undlade at

bemærke, at det forekommer mig en smule paradoksalt, at netop G4S for tiden er genstand for såmegen kritik af sine aktiviteter på de besatte områder.