Udenrigsudvalget 2010-11 (1. samling)
URU Alm.del
Offentligt
935843_0001.png

Udenrigsministeriet

6. december 2010J.nr. 104.Ghana.1
Udviklingsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 55 af 17. november 2010 fra FolketingetsUdenrigsudvalg.

Spørgsmål 55:

Vil ministeren redegøre for, hvordan dansk udviklingsbistand til Ghana kan bidrage til atopprioritere handicappedes deltagelse i samfundet, f.eks. ved at der inden for bistanden ellerstatsbudgettet afsættes særskilte midler til uddannelse af og etablering af arbejdspladser forpersoner med handicap?

Svar:

Det statslige udviklingssamarbejde med Ghana gennemføres først og fremmest som program-støtte, hvor den væsentligste modalitet er sektorbudgetstøtte. Udviklingssamarbejdet gennem-føres derfor på basis af Ghanas nationale prioriteter. Ghanas Diasability Act 2006 specificererdet offentliges ansvar på handicapområdet, herunder forskellige myndigheders pligt til atlevere gratis sundhedsydelser, relevant uddannelse mm. Dertil kommer District AssembliesCommon Fund Act fra 1993, der bl.a. omfatter kommunernes pligt til at anvende en procentdelaf fondens midler til særlige tiltag på handicapområdet, f.eks. til uddannelse af handicappedeog til etablering af arbejdspladser for personer med handicap. Et aktivt nationalt handicap-forbund arbejder bl.a. med kommunerne for at sikre, at de lever op til lovenes bestemmelser.
Danmark er en betydelig samarbejdspartner på sundhedsområdet i Ghana, og handicappedesvilkår er derfor et naturligt element i den løbende dialog mellem regeringen og udviklingspart-nerne i sundhedssektoren.
Som led i støtten til privatsektorudvikling i Ghana yder Danmark sammen med bl.a. Verdens-banken støtte til efterspørgselsbestemt erhvervsuddannelse. Det vil være naturligt i dialogenmed myndighederne at pege på uddannelse af personer med handicap som en målgruppe medhenblik på at skabe arbejdspladser.
Derudover støtter Danmark samarbejdet mellem fire danske handicaporganisationer og derespartnere i Ghana med det formål at styrke den ghanesiske handicapbevægelse i at fremmerettigheder for mennesker med handicap på lige fod med andre borgere. Projektet fokusererpå fortalervirksomhed, organisationsudvikling samt koordination og kommunikation både pånationalt og lokalt niveau og støttes med 26,2 mio. kr. i perioden 2008-2013.